På vej hjem..

Dato: 27. september
Årstid: Efterår
Dag: Søndag
Vejr: Koldt!
Sted: På gaden.
Tid: Omkring kl 22:00
Omgivelser: Ingen

Silvia kom gående ned af gaden, med hastige skridt. Selvom lygtepælene kastede et lys i hele byen, følte hun sig stadig nervøs, og en smule bange for mørket. Hun var på vej hjem fra en veninde, som hun havde hygget sig vældigt godt med. De havde set film, snakket og til sidst var det blevet tid til at hun skulle hjem. Skolen i morgen ventede, og hun skulle ikke nyde noget af at være træt.
Hun drejede ned af en gade, og så ingen mennesker i miles omkreds.

"hvad laver en som dig alene på sådan et mærkeligt sted" spurgte reyjalon, som var hoppet ned fra et tag og landet lydløst bag hende. "normalt går folk ikke alene rundt her. har du brug for hjælp" reyjalon slikkede sig om munden, men fik styr på sine ticks.

Fra gyden kom en sort hankat ud af skyggerne. En tynd stribe blod dryppede fra dens mundvige og efterlod et næsten usynligt spor. Katten spandt velfornøjet, mens den gik sin egen vej. Dog kunne den ikke lade være med at stoppe nysgerrigt op og begynde at observere, da en pige kom gående. Inden den kunne nå at sætte sig, var hun allerede blevet indhentet af en anden. Tilsyneladende så de ikke ud til at kende hinanden...

Det gav et sæt i Silvia, da hun ikke troede der gik nogen bag hende. Hun snurrede hurtigt rundt og kom med et lille nervøst smil.
"Jeg er bare på vej hjem.." forklarede hun "Det ligger lige rundt om hjørnet" hun pegede i den retning hun var gået, og sig med et overvejende blik rundt, før hun satte i løb, væk fra den skræmmende mand. Hvis det havde været højlys dag, havde hun nok reageret anderledes, men alt var bare så uhyggeligt i mørke. Hun kiggede sig en enkelt gang over skulderen, og løb videre.

reyjalon sprang op på et tag og startede en jagt, mest fo sjov, efter et par spring fra tag til tag hoppede han ned foran hende og sagde "du skal ikke være bange for mig, mere for den kat der sad og betragtede os" han kiggede på pigen "skal jeg ikke følge dig hjem?"

Silvia stoppede brat op, og så på ham med store øjne.
"Kat?!" spurgte hun undrende og vurderede manden med et kort blik. *Jeg bør ikke være så bange* tænkte hun og kom med et lille smil.
"Du behøver ikke at følge mig hjem.. Jeg tror ikke katten gør mig noget" hun gik forbi ham, i et roligere tempo end før. *Det går fint nok* tænkte hun med et smil.

"ok" sagde reyjalon og hoppede op på et tag i nærheden hvor han sad og holdt øje med at der ikke skete hende noget.

Silvia pustede lettet ud. *Jeg er vidst bare nervøst anlagt* hun tillod sig at komme med et lille smil, og begyndte endda også at smånynne. Det beroligede hende at nynne, og mørket virkede ikke nær så farligt.