Night in the Club (Bree)

Hun smilede til hende og satte sig ned ved siden af hende, hun kiggede smilende på hende, hun tog endnu en tår af hendes drink "Er du okay" Spurgte hun hende stille om.

" ja jeg har det bare med. At blive rasen vis nogen enden vækker eller snakke ondt omkring mig, selv om de er langet væk kan jeg stadi væk høre dem meget tydliget som om de står lige bag mig. Og det er nok fordi jeg er letter sindsyg " sagde Malisa og mærke at Mattis blive urolig over noget,

Hun lyttede til hvad Malisa sagde, hun ville helt sikkert give hende ret i det hun sagde til sidst, men hun havde ikke noget imod det, hun havde mødt andre væsner og selv mennesker der var sådan, så for hende var det faktisk naturligt.
Hvad skulle der være galt i at være sindsyg, det hørte bare til nogens natur, og hvis det hørte til ens natur hørte det jo til en selv, længere var det ikke.

Malisa tog Matti op af sin hætte han ryste. Og det kunne Malisa ikke lige at han gjorde så hun tog et lille tæppe frem og svøbet, Matti ind i det så han ikke ryste mere han havde nemt ved at komme til at fryse. Når han lå i hendes hætte og sov som en sten

Hun kiggede på hende, hvor kom det tæppe fra, hun må da havde meget med hende, hun vidste sikkert godt at hendes flagmus ville komme eller, hun lignede et spørgsmål tegn, men rystede kort på hovedet for at komme til sig selv.

Malisa opdage nu at Matti. Stadig væk ryste og det kunne tyde på at han var bange for noget eller nogen, Malisa viste at det kun var en som gjorde matti bange og det var hendes enste leven slægting. Hendes onde onkle som altid var efter malisa og matti

Hun kiggede stadig på Malias og Matti, med et bekymrende blik "Er der noget galt?" Spurgte hun stillede og kiggede på dem.

" det er matti. Han er bange og der sker kun vis eller nok Min eneste slægting er på vej eller er lidt for tæt på, Matti kan mærke min onkle Fladian han er så ondt ad matti kan mærke hans aura. På lange af stand så være på vagt han skyder ingen midler for at får fat på min halskæde" sagde Malisa

Hun lyttede til hvad hun sagde og blev med et forvirret af hendes sidste ord *Hendes halskæde?* Tænkte hun og rystede kort på hovedet "Hvad er der med din halskæde" Sprugte hun lettere forvirret og kiggede på Malisa.

" den indholde en meget sjælden. Og værdigfuld Diamant som hedder den blodrøde Jade og det er den som min onkle, vil ha fat i og vis han får der kan jeg ikke klar at være alene uden nogen. Den holde min sindsyghed nede på er minimun " sgade Malisa

Hun lyttede opmærksomt til havde hun sagde, men forstod det ikke, også selvom hun forklarede det, var hun bare bland, hun nikkede kort og tog en tår af hendes drink.

Malisa sad med matti i tæppet. Og lytte efter hendes onkles skridt som hun kendt alt for godt, da det var ham som sloge resten af hendes familie ihjel for længe siden og malisa var den sidste. Som kunne stoppe ham i at overtag hele vampyrens samfund

Hun sad bare helt stille og gjorde ingenting overhovedet, hun vidste ikke hvad huns skulle gøre, hun kiggede endgang imellem på Matti.

Malisa sad og stire i mod døren. For at være klar tl at stikke af vis hendes onkel skulle komme hun var ret bange, for ham og det havde hun en særlig grund til at være for på hendes hals. havde hun 4 mellemstore ar efter at han havde bidte hende som ganske lille pige

Hun blev ved med at kigge på Malisa og Matti, deres bekymring gjorde hendes bekymret, men hun gad ikke at vise det til dem, da der ikke var nogen grund, efter hendes mening.

Malisa sad og forsøget at gøre matti tryg igen. Men det var meget sværet da hun også selv var utryg ned det her, for vis hun kendt sin onkel ret så stod han ikke tilbage for at skade hende foran alle. Dem som var i klubben i nat og matti ville ikke kunne gøre noget for at hjælpe hende,

Hun rykkede en smule tættere på Malisa og Matti og lagden en hånd oven på hendes skuldre og kiggede på hende " Du skal ikke frygte noget, han vil ikke gøre dig noget, når der er så mange væsner her inde" Sagde hun beroligende og og gnuppede hendes ryg blidt.

" du kende ham ikke. Han er ikke bange for at skade mig selv om det er så mange ander en os, så du må være meget forsikketig da han ikke et til at bide sker med han er endnu mere farelige. End når jeg er er vred " sagde Malisa

Hun blev ved med at kigge på Malisa, hun lyttede til havde hun sagde og rystede på hovedet "Det tror jeg altså ikke på, prøver han at skade dig, er jeg sikker på at nogen her inde vil hjælpe dig, jeg vil hjælp dig" Sagde hun og smilede skævt til hende.

" Tak men du er sikket også den eneste. Som vil det mange af dem som er her kan ikke lige mig, så jeg siger lade ham bare komme " sagde Malisa og så ned på Matti som med begyndte at flager rundt. Med vilde hylen skrig han var tæt på nu for tæt på

Hun lyttede til hvad hun sagde og nikkede så, hun kunne ikke rigtigt sige noget imod hende, på det hun sagde, for hun vidste jo bedst " Men har du overhovedet nok blod i dig til at kunne vinde over ham" Spurgte hun hende stille om.

" jeg har en gang vunden over ham. Men det er også mange år siden det skete og jeg har forander mig siden den gang " sagde Malisa og fik fat i Matti igen den satte sig på hendes skulder og pib svaget. Malisa viste hvorfor han gjorde det