I skoven..

Dato : Irl
Årstid : Vinter
Dag : Mandag
Vejr : Snedækket
Sted : Skoven 0o
Tid : 19.20
Omgivelser : Natur

Pilen fløj gennem luften, og gennemborede sit mål med nøjagtig præcistion. Dimitra rejste sig fra sit skjul, og gik hen til det træ hendes pil sad i. Hun tog fat om den, og rev den ud af stammen med et kraftigt ryk. "Soso... Soso..." sagde hun stille for sig selv og nikkede svagt. Så satte hun pilen tilbage i koggeret hun havde på ryggen, og gik tilbage til busken hvor hun havde efterladt sin taske. Hendes blik gled hele tiden vagsomt rundt, da hun ikke ønskede at blive overrasket af nogen eller noget. Hun regnede nu heller ikke med overraskelser på en mandag aften i skoven, men man måtte aldrig blive sløset bare fordi man tilsyneladende var alene..

Sne'ens knasen lød mod Pandora's ret så slidte sko da hun gik gennem skoven. Hun betragtede let trækronerne over hende og smilte lidt. Faktisk var hun i et usædvanligt godt humør, der eller's ikke plejede at være hos hende. Hende's humør plejede jo for det meste at være surt, men idag var der et eller andet godt over det, og der skulle ret meget til før hun fik sin dag ødelagt. Hun fik færten af et menneske, men ikke et almindeligt menneske kunne man vel sige. Hun smilte igen men denne gang stort.

Dimitra vendte sig mod lyden af skridt. Så gik hun hurtigt de sidste få skridt hen til sin takse, og lagde både bue og pilekogger ned i tasken. Hun mærkede efter unde jakken, for at sikre sig at hendes mindre våben sad som de skulle. Det gjorde de. *Okay så... Hvem har vi at gøre med her...* tænkte hun tavst, og rettede sig op og så efter kilden til skridtene.

Pandora kom tættere og tættere på mennesket, og duften blev stærkere og stærkere for hver skridt hun gik. Lyden af mennesket's vejrtrækning gjorde det bare lettere at finde hende. Hun var så småt begyndt at komme indenfor mennesket's rækkevidde, så hun let kunne se hende.

Dimitra fik øje på en pige omkring udskolingsalderen, og scannede hende hurtigt med øjnene. *Hvid hud... Vampyr.. Ung...* afgjorde hun, og lod blikket fæstne sig ved pigens ansigt. "Soso.." mumlede hun lavt, og et kort smil passerede Dimitras læber. Hun stak hænderne i lommerne på den lange jakke hun havde på, og lod dem lukke sig om de små falkoner der lå i lommerne.

Pandora smilte stadig selvom hun godt vidste at hun havde med en dusørjæger at gøre, så hun skulle passe på. Pigen så ud til at være nogle små år ældre end hende, men det gjorde hende ikke noget, det gjorde bare det hele meget sjovere selvom hun selv ikke var så meget ældre end godt små 14 år. Hun kom tættere og tættere på, og da de stod godt nogle få meter fra hinanden stoppede hun op og kiggede nysgerrigt på jægeren.

Dimitra sagde intet, og flyttede sig ikke det mindste. Hun var ikke den type jæger der vildt og uhæmmet angreb så snart en af racerne kom nær hende. Hun havde dog ikke tænkt sig at lade vampyren overleve dette møde, men ville først lægge en brugbar stradegi, og for at gøre det måtte hun starte med vagtsomt at observere vampyrens adfærd og opførsel..

Pandora blev ved med at holde øje med jægeren og hende's bevægelser. Hun var ikke i humør til kamp, men hvis det blev nødvendigt blev hun nødt til at gøre modstand, og hun ville jo helst ikke dø så enten skulle det være jægeren eller hende der skulle dø. Hun smilte lidt større og kiggede sig så rundt inden hende's blik blev fæstnet til jægeren igen.

"Soso.." gentog Dimitra, og tog hænder op af lommerne. I den ene hånd holdt hun stadig en lille falkon, fuldt med en gennemsigtig væske. "Dette du sikkert kender.." sagde hun så, og trak proppen af. Hendes accent skar tydeligt igennem hendes ord, og hun havde nogle problemer med ordstillingen. Men på den anden side var det ikke særligt længe siden var sproget meget nyt for hende, så hun var faktisk meget god til det allerede..

Pandora nikkede svagt og var ikke spor bange da hun allerede havde mærket den kraft vievandet havde mod hende's hud. Hun bed sig svagt i læben og blev ved med at være vagtsom hvis hun nu smed væsken over mod hende. Dog stod hun stadig nogle få meter fra hende, men hvis hun var hurtig og god til at kaste langt ville hun ramme hende.

"Så du sikkert også ved at det her ikke er nok til at skade dig.." sagde DImitra, og lukkede falkonen til igen. Et lille smil spillede kort over hendes læber idet hun lagde vievandet tilbage i lommen. Hun havde rigeligt med vievand til at dræbe denne vampyr, men ville ikke starte med at bruge det.. Sådan gjorde hun aldrig.. Hendes pistoler var selvfølgelig nyttesløse mod en vampyr, men knive kunne sagtens bruges.. Og knive var en af de ting Dimitra havde arbejdet med allerede siden hun var en lille pige, og boede i cirkus sammen med sin familie...

Pandora trak lidt på skulderen inden hun svarede ''Ja, det ved jeg skam godt'' og smilte svagt. Stadig var hun ikke i humør til at slåsse mod denne jæger selvom det ville være en fornøjelse at slå hende ihjel. Det var dog nogle dage siden, hun sidst havde fået noget blod men kunne sagtens beherske sig.

DImitra nikkede lidt, og stak hænderne inden for jakken. Det kunne se ud som om hun bare stak hænderne i buskelommerne, men egentlig tog hun fat om de to middelstore knive der sad skjult under jakken. *Et direkte angreb ville være dumt... En afledning måske... Lad os nu se... Lad os nu se...* gennemgik hun i tankerne, og forsøgte at forudse hvilke reaktioner forskellige handlinger ville fremkalde hos vampyren.

Pandora trippede lidt med sin ene fod, men forsvandt så for øjnene af hende. Godt nok, var hun bare sprunget op i et træ lidt fra hende og ikke stukket af, det ville altså lige være lidt for dumt af hende at gøre det. Hun ventede kun på at jægeren fik øje på hende, også ville hun komme frem igen. Hun kiggede direkte ned på jægeren og smilte lidt, dog ville man næsten ikke kunne se det.

Dimitra stod stadig fuldstændig rolig da vampyren forsvandt for øjnene af hende. Så løftede hun blikket, og så direkte på vampyren. Hun var vagtsom, og ville ikke lade sig overraske, men fremstod med komplet ro som om denne situation ikke var andet end en indkøbstur..

Pandora sukkede svagt, men blev siddende lidt endnu med det ene ben svingende ned fra grenen. Hun smilte lidt, og hoppede ned lidt efter det samme sted som hun stod før. Hun bed sig lidt i læben og ventede bare på at jægeren enten begyndte at sige hånlige ting til hende eller angreb. Sidst hun havde været oppe i mod en anden dusærjæger havde hun hånet hende til hun selv angreb, men ville prøve at styre sit temperament, hvis der var noget hun ikke kunne tåle var det godt nok at blive hånet.

Dimitra blev ved med at se op i træet et lille stykke tid efter vampyren var hoppet ned igen. "Hm Hm..." sagde hun så, og så på vampyren igen. Hun begyndte langsomt at gå i en cirkel rundt om vampyren, og slap hende ikke med blikket. "Interessant teknik..." kommenterede hun, og gjorde sradig ingen tegn på at ville angribe.

Pandora trak lidt på skulderen, men holdt øje med jægeren ud af øjenkrogen bare for at se om hun ville angribe. ''Man kan aldrig være for sikker på sådan nogle som jer..'' Sagde hun med en drillende klang i stemmen, selvom den ikke var så tydelig ville hun sagtens kunne høre den.

"Det samme kunne man sige om dig piyavka" svarede Dimitra, og betragtede vampyren med et neutralt blik. Hun stoppede med at gå, da hun stod bag vampyren, men angreb stadig ikke. Hun ville først se hvad vampyrens næste handling ville være..

Pandora vendte sig ikke om men trak vejret dybt, og ventede på at jægeren skulle angribe.. Bare et skridt til enten højre eller venstre så ville jægeren -vis hun var heldig- måske bare snitte hende's arm eller lade hende være uskadt. ''Hvad er dit navn ? Jeg får dit og du får mit'' Spurgte hun og kiggede ud i luften.

"Net" svarede hun kort, og rystede svagt på hovedet. Så gik hun hurtigt tre skridt frem, så hun stod lige bag vampyren, og huggede med kniven efter vampyrens hals.

''Dumt'' Sagde hun svagt. Hun vendte sig om, tog fat i jægeren's håndled der var nogle få centimeter fra hende's hals og vred hende's arm om. ''Det er så hvad man får ud af at slåsse med mig'' Sagde hun roligt og smilte svagt.

"En død vampira?" spurgte hun koldt, og trak sin arm til sig. Hun bakkede kort, før vampyren angreb yderligere, og afventede dens næste træk..

Pandora nikkede og smilte. Hun kiggede på hende med et helt almindeligt blik og ikke specielt surt efter at hun havde prøvet at hugge en kniv i halsen af hende.

"Tja.. Det lyder jo helt fint.." sagde hun roligt, og havde ikke opgivet endnu.. Så langt fra.. Hun betragtede vagtsomt vampyren, og regnede på hvad der ville være det smarteste at gøre..