Coincidence? (Procella)

Procellas gyldne øjne gled rundt. Hendes fine sanser strakte sig og hendes hals rumlede let over lugten af de overnaturlige. Det her var ikke Muse. Her var der ingen regler hun behøvede at underligge sig. Der var ingen Wick. Hendes hjerte slog af sig selv hårdere mod hendes ribben. Det kriblede i hende for at række ned i den tunge taske. Før hun kunne reagere på tanken slog Mike ud med hånden mod deres hjørne. Hun skævede til baren, bartenderen. Shots? En lille stemme i hendes baghoved mumlede et eller andet om at hun nok skulle passe på. Sidste gang hun havde drukket for alvor havde været med Jack, og der havde hun været en letvægter. Den skiftende temperatur, hendes raserende følelser, coctails på muse, og nu shots?

Pussy...

Den tunge taske blev skubbet ind under bordet, og Procella vinklede sin krop så hun kunne glide ind i halvmørket. Hjørnebordet gjorde at sofaen var halvmåneformet, så hun var tvunget til at sidde forholdsvis tæt på Mike. Ikke at det generede hende. Det burde nok have generet hende mere end det faktisk gjorde. Men hun begrænsede sig til et lille sigende smil og et lille let fnys. Derpå foldende hun benene ud under bordet, og trak dem let til sig da hun kom til at stryge dem mod Mikes. Meget kunne man beskylde ham for, men at være i dårlig form var ikke en af dem...selv ikke gennem bukser.

Why did you have to be human?

Procella brummede, en smule utilfredst og ventede i tavshed på bakken med deres shots. Hun så på dem, tilbage til Mike og det smørrede smil blev bredere. De dybe smilehuller i hendes kinder det sjældent blev set, blev let markeret og gav hele hendes fremtoning et meget blødere, kvindligt og samtidig fandensivoldsk udseende, fordi det blev fulgt op af spillende ravgyldne øjne. Hun tog det første shot, hilste let på Mike med glasset og tømte det. Glasset blev derpå vendt med bunden i vejret og hamret let ned på bakken igen.

"Okay...so..."

Hun strøg en hånd gennem det mørke hår og så afventende på ham

"Why did you go back to the blood-thing? Are you in debt or something? Do you need my help?"

Procella snuppede det næste shot lagde hovedet let på skrå. Smilet svandt en smule ind, og hendes øjne var alvorlige. Der var stadig en afslappet stemning omkring hende. Hun grillede ham ikke, hun spurgte bare.

"I can help you know. Im sticking around...for a while anyway. And i don't want you to die. just because..."

Hun rynkede let på næsen. Man kunne næsten få den tossede tanke at hun rent faktisk bekymrede sig om andre end sig selv. Ad...

Den lette berøring fra Procellas atletiske ben, sendte en blussen i kinderne på ham. Et af det øjeblikke hvor han elskede sin brune hudfarve, det var ikke at spotte. Måske i hans øjne. Det lagde de færreste mærke i. Men de færreste var ikke Procella, så derfor undgik han at kigge på hende, mens gåsehuden spredte sig over hele ryggen.
Han smilte saligt ud i rummet og nikkede til bartenderen der kom med de 20 shots, ti til hver.

"Thanks Bob.... Keep 'em coming."

Han fristes til at prikke lidt til smilehullerne der prydede Procellas ufejlbarlige ansigt, men han vidste han ville presse sit held, hvis han vågede at gøre det. Mon ikke han havde rørt ved hende nok på en aften? Han hilste pænt igen og drak indholdet, for derefter at smække glasset, en anelse for hårdt, i bordet.

Han kløede sig på hovedet med den ru håndflade, det gav en naturlig vislende lyd, mens munden vrængede en udefinerbar mine. Læberne skiltes, næsten usynligt;

"I started my own buisness..."

Han holdte en pause, lod den flyde i rummet for at samle nysgerrigheden. Noget han altid formåede at gøre ved folk, der ikke kendte hans ambitioner.

"I want to create these machines for nightclubs at Deploratus. They will stock people with handlotion, deos, lipstick and other things, you MIGHT need when its rainy outside."

Ideen havde han fået fortalt, var genial og innovativ. Han tyggede lidt på sine egne ord og lod endnu et shot begrave sig i dybet. De stærke væsker spredte sig i svælget og bevægede sig længere ned. Han gjorde sig klar til hagen ved ideen. Det finansielle.

"But they are pretty expensive.. Its not possible for me, to make them cheap, is I want quality. And you know, I do."

Han kiggede ned af sit dyre jakkesæt. Kvalitet, det kendte han til.

"I moved out, my parents were so very afraid, that I had some kind of a problem. "

Han sank endnu et shot og hostede da han hørte ironien.

"And I do, but not the type they imagine... So after the time in the states, where I earned a... resonably fee, I made it a job."

Han trak let på skulderne, undgik hendes spørgsmål om hjælpen. Det var for pinligt at krybe til korset, han var absolut ikke stolt af sin afhængig, tværtimod. Hvis han ikke synes, det var så fandes rart at blive drænet for sit eget blod, så havde han for længst fundet andre muligheder. Men dette var værre end stoffer, hårdere at komme ud af. Han undgik øjenkontakten med de, på mange måder, smukke øjne Procella besad.

"How great, Pro! We should definitely see each other often."

Måske pressede han heldet og den venlige stemning, men han mente det inderligt. Selv på venskabelige term, ville han gerne se Procella. Han tog endnu et glas og hilste høfligt i hendes retning.
Han havde taget hende det rette sted hen. Der var ingen forstyrrelser, andet end en fremtidig bartender, der indimellem ville servere flere shots.

Procella så fra de små shots til den mørke mand ved sin side og tilbage igen. Hun rømmede sig let blinkede et par gange og kørte en hånd op under den ene kind. Hun støttede albuen på bordet så kinden kunne hvile i hendes hånd. Hun nærmede sig Mike med en lavere stemmeføring end før.

"Okay, maybe I'm not getting this right? You wanner make a freaking pull-a-lotion-machine and trying to finance it with selling your blood to fangers?"

Procella langede Mike et solidt spark under bordet, og samtidig sendte hun ham et aldeles bedårende og sukkersødt smil. Kun det lille ryk der gik gennem hendes krop ved deres kontakt under bordet, afslørede at det rent faktisk var hende det var kommet fra.

"And in what bloody world are you not risking your life every time you let teeth sink into you? Mike....goddamnit!"

Procella blottede de lidt for hvide, og alt for skarpe tænder af ham og knurrede dybt i struben.

"fucking....lotion? I have never heard anything more...more...ridiculous. Dude, you do have a problem. You go into freaking lala-land and you hope they don't kill you? You..I...Fuck me ten ways from monday..."

Procella bandede lavmælt og indædt. Der kom en let syngende accent i hendes stemme som Mike aldrig havde hørt før, men som tydeligvis var udenlandsk. Hun trak vejret meget dybt ned i lungerne, rettede sig op, kørte begge hænder gennem håret. Hun tog tilløb til et eller andet...og punkterede så igen med en prusten.

"Fangbanger? Oh Geh. You are so far of the reservation, they burned the bloody maps. Fuck me...fuck you...If you...you know what!!"

Procella pegede anklagende på Mike og punkterede igen. En smule frustreret fik han endnu et los over skinnebenet.

"You are really pissing me of. And I'm not drunk enough for this. And you...Why couldn't you just do coke or heroin like a freaking normal person?!"

Procella bandede igen og snuppede et shot mere fra bakken. Hun præsterede noget så sært som at drikke og knurre surt af Mike samtidig, uden at kløjs i den, men alligevel virke enormt børnesur, på en halvvejs nuttet måde. Det var dog ret tydeligt at dette ikke var tidspunktet at begynde at nævne sådanne smådetaljer for hende.

"You think its stupid, cause you're making it sound.... Arrh, goddammit Pro!"

Han tog sig til skinnebenet og vrængede en grimasse med ansigtet. Noget der absolut ikke klædte ham. Han lignede en sørgelig hund.

"I know I'm risking my life, why do you think I'm carrying things. Stuff like the ones, you have in that heavy bag of yours. Three years, Procella. I've been doing this for three years, I've got it under control."

De brune øjne afslørede hemmeligheden, han var afhængig. Han nød sit job. Ikke noget han glædede sig til at gøre, men når han stod i det, med fangerens tænder i sin hals, blodet der pumpede rundt og væk fra hans krop. Følelsen af energien der stille forsvandt ind i en anden. Ruset, orgasmen...
Så nød han det.

Han kiggede afventende på hende, idet hun rasede ud. Bekymringen lyste ud af hende. Det var ikke princippet, ligeså meget som det var bekymring.
Den abnorme smerte pulserede op i kroppen, da hun endnu engang lossede ham over skinnebarnet.

"Arrrrh!! - Procella, goddammit, stop it!"

Han tog fat i hendes hånd i mangel på bedre steder at have den, og klemte smerten væk. Han brugte et par sekunder og et shot, på at kanalisere smerten. Hvordan kunne et så lille menneske, påføre så meget smerte.

Den sidste sætning skød hun afsted og den ramte plet.

"Because I'm a loser, okay? I'm a fucking t-bone loser! This is what I do, this is what I know, this is what I like!"

De sidste shot stod på række foran ham. Endnu engang havde han blottet sig selv overfor hende. Han tog shotsne en af gangen, skyllede dem dybt ned, hvor de kun ville give glæde.

Procella begyndte at klukke lavmælt

"No actually, I'm just boiling it down. This was what you said. You are making hand lotion-vendingmachines, by selling your blood. Mike why don't ya go to the bank? What the fuck are you doing?"

Hun rystede leende på hovedet. Det var simelthen så langt ude og så bizart. Hun holdt inde med sin latter da Mike begyndte at kampdrikke.

"Hey! You don't win that way! Stop cheating!"

Procella begyndte med hurtige bevægelser at tømme sin del af de halvstore shots på bakken.

"Oh quit whining you cry-baby! It's just a little kicking, you get sucked for a freaking living. Not a problem..right...you have control. You like it. Not in danger...right...Bloody hell"

Mumlede hun surt for sig selv.

How the hell am I going to safe him from himself? And the fangers. And Wick? Geeeh....why don't the world just line up. Draw a freaking number! Dinner and a show...I hate my life...

Hun blinkede et par gange og så ned. Det tog hende nogle sekunder at registrere Mikes hånd. Ikke fordi hun ikke kunne mærke den, hun kunne bare ikke rigtigt fatte at han blev ved. Hun prøvede at ryste hånden fri med en lidt irritabel bevægelse.

"Uhm...Mike? For real? Could you like...uhm...not?"

Det blev ikke engang registreret i hendes hjerne at hans greb faktisk ikke havde været kærligt, men mere en av for helvede gestus.

Kissing and holding hands? This just keeps getting better...bloody...fucking...hell

"We need the bottle. Oh lord. He is not going to be happy about this."

Procella brummede for sig selv og strøg en hånd gennem det efterhånden ret rodede hår. Der var ikke meget sirlig styling over det længere. Til gengæld var der et charmerende sovekammerlook over det. Hvis man var til den slags.

"Soooo? No girlfriend huh?"

Mental facepalm...det var nok den dårligste deflektion hun til dato havde lavet. Hun rystede lidt ekstra insisterende med deres hænder for at få sin hånd til sig, uden at virke direkte brutal.

Han smed et irriteret ansigtudtryk på:

"Are you not listening?"

Hånden bankede understregene i bordet. Han virkede ikke truende, han var bare træt. Irriteret.

"I... Like.... It."

Øjnene åbnes videre og han stirrede intenst på Procella.

"But if you think, that I'm living my life dangerously, please tell me, why you are carrying that bag? Oh, not to forget - if I'm in so much trouble, tell me how to get out of it. Tell me how you would get out of killing supernatural things, when you love your job. Even though, its dangerous! Why don't you babysit kids, like normal people do?"

Han kastede henkastet hånden i taskens retning. Ordene var kastet ud i direkte frustration og irritation. Hvem var hun, at fortælle hvad han skulle, når hun selv levede på kanten til daglig.
Smerten forsvandt roligt og han gav slip på hendes hånd, som han havde holdt et fast greb om. Havde hun været enhver anden, havde hun krøbet sig sammen som ham i let smerte.

Han grinte sarkastisk, idet han tømte sidste glas og fik serveret 10 nye af Bob, der lydløst og næsten usynligt, var trådt ind i det lille private rum. De overflødige levende lys på bordet, funklede i den nedtonet belysning.

"Nope, no girlfriend."

Han tog endnu et glas op og hilste venligt til Procella, for derefter at kaste det flydende indhold ned i svælget. Mere agressivt end før.

"Boyfriend, husband?"

Undersøgende ledte han efter en vielsesring. Han var færdig med, at snakke om sig selv. Han kunne mærke blodet pumpe raserende rundt, det ville være en dårlig ide med endnu en uoverensstemmelse.

Procella sukkede opgivende og hendes blik blev træt, smilet hun forsøgte at sende blev anstrengt.

"Yes I am. You are an addict. That´s what happens. You like it, you keep coming back for more. Even if it it risking your life. And stop try to twist it by talking about me. This is about you Mike. You have a problem, even your freaking parents noticed. You said so"

Hun holdt inde da Bob kom tilbage med en ny ladning shots. Procella skulede fra bakken til Mike, ikke helt sikker på om det her var en forbandet god ide. Hvis han blev skide fuld og på rulleskøjter og endnu mere besværlig eller kærlig, så kunne det her blive spændende på den meget udmattende måde.

Der var ingen spor af ringe på hendes fingre. Wick havde aldrig givet hende nogen, og smykker var ikke noget hun gik med. Ud over halskæden fra Nari. Den havde hun på ind i mellem, men dog ikke i aften.

"Husband?!"

Procella spruttede og hostede midt i sin drink. Hun blev nødt til at hoste færdig og blinke tårene ud af øjnene før hun kunne svare. Hun var rystet over spørgsmålet, ikke fordi han havde spurgt, me fordi den var ramt lidt for tæt på hjemme. Heldigvis behøvede hun ikke svare direkte.

"Are you insane?! Do I look like someone in need of a freaking husband?! How drunk are you! Geeeh Mike!"

Procella arbejdede med de voldsomme følelser af chok til at få det til at se ud som om spørgsmålet rystede hende over banaliteten i det. Hun rakte ud og skyllede hurtigt et par shots mere ned. Bare for at dulme nerverne. Den her aften var så skæv på så mange måder!

"And just for the record, I am not gonna marry you!"

En gysen gik gennem hende. Igen var det ikke Mike der egentlig var ophav til det. Tanken gik kort tilbage til Helias og den manipulering han havde udsat hende for. Hun huskede smerten der havde vækket hende.

"Yes, I have a problem..."

Han stirrede eftertænksomt ud i det lille rum, hvor den brune læder kildede ham i næsen, det havde den altid gjort. Det føltes som minutter, som han sad med fingeren på glassets kant. Havde han ikke haft en penis og være muskuløs, havde man troet det var en lesbisk kvinde, der sad og stirrede lydløst ud i luften.
Illusionen blev smadret, da han mandigt tog rundt om glasset, dog uden at hæve det. Nok kunne han holde til en del, da Whiskey var en fast del af hans aften rutiner. Men den boblende fornemmelse indeni skulle ikke tage overhånd. Ikke her, ikke i aften foran Procella.

"So I'll try and quit, okay?"

Det var klart nemmere sagt end gjort, men han kunne jo godt selv se det. Han havde selv sagt det - han havde et problem, han ikke var stolt af. Han burde finde sig en kæreste og få noget sex. Pik, fisse, penetrering...
Blive afhængig af det i stedet?

Okay Mike, you try that, and really mean it.
No. more. fangers.

Det søvnige blik gled rundt og ramte Procellas diskrete panikanfald. Hvordan hun desperat forsøgte at undgå hans spørgsmål. Hun så helt forpjusket ud.

"Oh"

responderede han og klikkede hans glas mod hendes, dog stadig uden at hæve hans.

"So tell me the story, Pro. Why did you come to Deploratus? Its so cold here in Canada..."

Samtalen var blevet ubehagelig for dem begge to, og han ville ikke trænge sig på. Emneskift ville være på rette bord.

Procella greb taknemmeligt efter emneskiftet. Det var meget meget skidt. Meget skidt. Alligevel pausede hun over at Mike rent faktisk gav efter. Hun så indgående på ham med hovedet let på skrå.

"Really?"

Kom det så langsomt, en anelse håbefuldt næsten vagtsomt. Som var hun bange for at han ville trække det tilbage igen hvis hun ivrede over det.

"You will quit? How long ago did you..."

Hun fugtede læberne. Stoppede op. Hun bed sig let i underlæben og prøvede igen.

"When did you last...you know?"

Hun lavede en rullende bevægelse med hånden for at lade ham vide at hun ikke havde den store lyst til egentlig at færddiggøre sætningen, men der burde ikke være så stor tvivl omkring hvad hun fiskede efter. Hendes blik blev mere intenst, og hun så næsten ud som om hun ledte efter noget i hans ansigt. Søgte noget. Prøvede at se et sted ind i ham - hvilket var komplet umuligt, men det var et meget granskende blik.

Do one go cold on fanger-bites? And if yes...how long before...

Spontant rakte hun ud efter hans underarm og lagde en hånd på den. Der var en stålfasthed i hendes gyldne blik, og noget der ramte som en slags ømhed, der tydeligt gjorde klart at hun ikke tog pis på ham da hun lavmælt fortsatte.

"If you need me there, I will stay with you. You wanner know the reason why I get so bloody angry with you? I saved your life. I don't want it to be in vain okay? I don't want you to loose your soul Mike. And if you mean it, I will stay with you if you need it. If you need a...friend"

Hun rynkede let sine bryn da hun hørte sig selv. Hun rettede sig. rømmede sig og trak hånden til sig. Det var 3 år siden de havde set hinanden. Hvorfor fanden skulle han have lyst til at hun var der? Var de venner? De havde teknisk set ikke været det før. Hun havde spillet sit spil. Han var blevet forelsket, hun var rejst. Det var lidt skæbnens ironi at de nu var stødt sammen igen...og så nu.

"Or whatever...Not saying you need me or anything. It was just...you know..."

Hun trak på skuldrende og prøvede en smule tamt at hive den land igen...men den lå og blafrede et sted på bordet imellem dem.

I'm such a softy...what the fuck...grow some balls!

Han sukkede dybt, han kunne ikke hive den i land nu. Og han var absolut ikke en mand, der brød sit ord - han blev nød til at gøre det, selvom hænderne allerede sitrede efter den isende hud, venen ved halsen hungrede efter skarpe tænder, der ville sætte sig i kødet og suge blodet ud af ham, mens han desperat ville befamle vampyrens kvindelige kønsdele. Som en is i en fryser, en fandens god is!

"no turning back now, is there..."

Svarede han ærligt og kiggede direkte ind i hendes øjne. Det var tydeligt hvordan denne beslutning smertede han, og hvordan han, mere end nogensinde før, havde lyst at til knalde en fanger. Knæet hoppede forsigtigt op og ned, nervøs for de kommende dage, blot de kommende timer, hvor han netop havde sagt ja, til en kold tyrker. En proces hvor følelser og impulser ville være raserende.

Hun var smuk, som hun sad der og forsøgte at sige det uundgåelige.

"it's okay,"

Svarede han og lagde sin hånd ovenpå hendes. Noget helt andet end at røre ved en vampyr. En følelse han nu skulle vænne sig til.

"you're probably not surprised, but not so long ago... 24 hours perhaps."

Han gloede på uret som tællede han timer.

"lately I've been during it every night. Muse is the place to be, if you want fangers with money, and a good reputation they don't wanna ruin. Even though you know this, seems you know everything, not many fangers happily goes around talking about... Me."

Hans research fejlede ingenting og de tre års erfaring talte tydeligt for hans fordel. Han strammede hånden om hendes. De ti fyldte glas havde han kort glemt alt om. Stemningen var rar.

Han sendte hende et kærligt smil mens hun snakkede. De små øjeblikke hun indimellem fik, hvor hun var venskabelig og kærlig, var grunden til hans forelskelse i sin tid. Men efter blot et par timer med hende, var han godt klar over, at han skulle holde hans store kæft med det. Det ville svare til at kysse hende endnu engang. Han klappede let hendes hånd i stedet.

"I could use a friend Procella. You can't take it back now, you know. I am doing this, but mainly to get you to shut up."

Han vidste ikke, hvad han skulle sige til hende. Hun hev hånden til sig selv igen, som var hun bange for at være menneskelig. Han tog den i sin endnu engang. Venskabeligt, langt fra romantisk, selvom de levende lys sagde noget andet.

"really Pro, I could use a friend, if I'm really doin this.... And it seems, that I am."

Selvom han sad med blandede følelser, var han mest af alt glad. Hans lille tendens havde aldrig været noget, han var stolt af. Men det var blevet til en del af ham, også udseendesmæssigt. Han lignede langt fra en på 22. De sidste tre år havde sat sine spor i form af små folder i panden. De blev siddende lidt længere end de skulle, når han slappede af.
Han skulle til at hæve et glas, da en tydelig problemstilling dukkede op forrest i hjernen.

"what about money? What it I can't keep it, I'll probably can't, so you have to pull me up one more time, you know. But I could try to find a girlfriend, one I can have a life with... I don't know."

Han kiggede ikke længere på Procella, hånden havde sluppet hendes. Han snakkede mest med sig selv lige nu. Noget havde betydning, noget var overflødig men det sidste var vigtigt.
Han kløede sig tvivlsomt i panden.

"so... I'm actually gonna do this? Whats the plan, what are we gonna do?"

Kort følte han sig som et barn i en slikbutik, hvor skulle man begynde...

Procella gryntede svagt, og en smule utilfredst

"Then you'll fail. You can't quit for me. You have to do it for you. And that's about the most idiotic thing you have ever said. You'll quit to shut me up? When have anything ever made me shut up, for more than five minutes? And no. No turning back. Drink up"

Procellas fyldige læber skiltes i et tørt grin.

"Yeah. We'll make you a drunk instead. We can get liver-damage together"

Grinet forsvandt da hun blev alvorlig igen. Hun sukkede og strøg en hånd gennem det mørke hår, samtidig med at Mike blev studeret ingående.

"A friend? Huh? Yeah. Sure. If you promise me to give it a real go. If you waist my time...pain will not cover what I will put your ass through. Got it?"

Selvom hendes øjne indeholdt et kvart smil så var hendes stemme dødsens alvorlig. Hendes blik blev først forvirret og derefter meget træt da Mike fortsatte.

"Are you for real? Are you talking about quitting an addiction, and replacing it with a girlfriend? How about not doing stupid shit? Try to live your life without bloody validation from drugs or some airheaded girl! Goddammnit Mike...You know in AA they have this policy about not doing relationships for 12 months..."

Hun havde den største lyst til at lade sin pande ramme bordet med et hårdt smæk. Hvis hun talte til bordet ville hun sikkert have større succes end hun havde med Mike. Han blev ved med at spille sig selv op i et hjørne.

"What is it with you? Why are you so afraid of just being you? You are a good guy Mike. You should try to just date you. Find out who you are without all that other crap in your life. And call your mother!"

Procella rakte ud og skyllede et par shots mere ned. Hun skar ansigt. Det var et nyt niveau af nederenhed. Ring til din mor? Det havde hun også banket Jay i hovedet med. Hvad fanden var der med mænd og være morforskrækkede? Hun rystede let på hovedet.

"Uhm? Do? Well...we go to your place I guess? And try to ride of the worst? It's not like we can go to a clinic and lock you up. How long does it take for the new crawing to kick in? You know...the need for biting and all that shit?"

Procellas hud rejste sig spontant i gåsehud over at tale om det. Hun gned sine overarme let for at fjerne den ydre fornemmelse, af den egentlig indre kulde der strømmede gennem hende.

Det ene øjenbryn løftede sig på panden, mens han nikkede svagt og samlede glasset op i hånden.

"True that. You actually never shut up, when you decide something. Kinda annoying, you know."

Han drak til bunden var det eneste, der var i glasset. Det var sagt med et skævt smil, men der var en ærlighed i det, der ikke var til at tage fejl af.

"Of course I'm doing this for me, and not to make you shut up. Its an expression. Its just hard to place something on the shelf, that has been a part of one, for three years... I'll do my very best, but I'm telling you again, I just can't promise a fanger wont get in touch with my veins again."

Han rystede på hovedet. Det var sandt; han ville vitterligt gøre sit bedste. Men det var en inkaneret del af ham, som han ikke var sikker på, alle ville give slip på. Især ikke de stamkunder han efterhånden havde fået skaffet sig.
Han sukkede dybt.

"I wont waste your time - God Procella, just settle with me saying yes, to quit banging fangers, kay?!"

Den genkendelige irritation steg langsomt op i kroppen. Hun skulle ikke tråde mere i såret, end hvad højst nødvendigt var. Han sad afventende med hånden rejst i luften, da hun endnu engang åbnede munden og gav ham en lektion i afholdenhed, også i form af kærester.
Hånden drejede i cirkler, mens hun snakkede. Han gad ikke give hende et svar. Der var intet at svare på eller forsvare sig imod. Han kendte sig selv for godt.

Han fnøs pludselig, så væsken der var på vej ned i halsen, kom retur og ud i det lille hyggelig rum. Latteren ramte rummet mellem dem;

"HAH, my mom? Really, Procella, whats your brilliant plan?"

Han tog hånden op mod øret og holdte det som en "telefon".

"Hey mom. Just wanted to say, that I'm taking 'cold turkey' 'cause I'm addicted to getting bit by vampires... You know, creatures with teeth nailing into the skin and sucking all the life out of ya'. So, yeah - just letting you know, bye mom!"

Han smed hånden ned i bordet. Fjendtligheden var kun grundet afhængigheden. Enhver afhængighed havde reageret som han gjorde - han skulle opgive det vigtigste i hans liv. Han talte langsomt til ti, han vidste godt, at han var uretfærdig barnlig og uhøflig. Det var ikke sådan, han var blevet opfostret hjemmefra - måske han skulle ringe til sin mor.

"yeah..."

Sagde han eftertænksomt. Han havde ikke lyst til at sige undskyld til Procella. Hun tog ikke godt imod undskyldninger, og han hadede at give dem.

"My place is fine."

Han begyndte at tælle i hovedet.

"Its harder when you know, you can't... So the craving started when I told you, I would go cold turkey. Normally the cravings begins after to days."

Som at holde bogføring i firmaet, talte han om det. Det var en underlig virkelighed han levede.

Procellas ene øjenbryn kravlede længere og længere op jo mere smart Mike blev at høre på, og jo mere irritabel han blev. Til sidst trommede hendes fingre taktfast mod bordpladen. Det var muligt at Mike udviste klassiske symptomer for en afhængig, men Procella havde ingen tålmodighed med svaghed, og at være afhængig var en svaghed. Uanset hvad man var afhængig af.

"Are you done? And no, I'm not happy. If you're waiting for my happiness to arrive, we are going to be here a bloody long time..."

Procellas trommende hånd slog ud og hun klaskede hårdt til hans hånd.

"Don't do that. do you even care bout anything I say? I can leave. Just say the word. Don't act like I'm doing you a favour Mike"

De gyldne øjne glitrede i det flakkende levende lys, og vreden i dem var mere end tydelig

"funny how the details keep coming huh? From selling your blood to fucking fangers? So...you did them huh? Men? Women? Both?"

En lavmælt snerren lød fra hendes strube da Mike - i hendes øjne - hånede hende.

"Riiight. You go and tell her about you sellling your ass for bites. Ooooor...you could tell her you are doing drugs and dealing with it. You know you are being a dick right now. Play nice, or play alone. I don't have to be here at all. Hell, I didn't have to save your ass the first time, and I'm starting to doubt if I should have done it this time. Lord knows you aren't sounding all that concerned or serious about any of this..."

Hun sad et kvart sekund i tavshed. Derpå rakte hun ham en kvart olivengren.

"Ever gone cold before? If the cravings start after two days, how long does it take to ride out? I have...people to contact. If we are doing this. And yeah, you actually have to promise me not to ever allow a fanger to bite you again. I'm not gonna let you have some lame excuse to fall of the normal-wagon"

Procellas stemme havde hele vejen igennem været lavmælt og rolig. Faktisk meget sær i forhold til hendes tidligere vrede. Der var vrede i hendes øjne, men hun tøjlede sig af en eller anden årsag, så hun ikke sad og råbte af ham, eller smækkede hans hoved mod bordet.

Procella slap ham kort med blikket og rodede let ved tasken. Hun fandt en mobiltelefon frem. Henes blik gled til Mikes igen og holdt hans øjne fast. Hun hævede spørgende og samtidig sigende sine øjenbryn og viftede let med det lille stykke teknologi. Skulle hun afbryde hvor de var, eller skulle hun følge med ham og meddele videre at hun var "optaget" midlertidigt? Bolden var på hans bane. Hvad der skete videre herfra var helt op til ham...

Han stirrede på den taktterende hånd der dansede på bordpladen. Han hadede når folk gjorde det. Oftest fik han lyst til at stikke en lammer til højre. Men Procella ville skyde ham, hvis han gjorde det. Han forsøgte at abstrahere fra lyden, men det gav ham uro i hjernen.

Han tog en dyb indånding, lukkede kort øjnene inden han indrømmede det uundgåelige.

"I think you are doing me a favour... Or I don't think so right now, but in a couple of days I'll probably enjoy my mortal life. Maybe even thank you."

Han sukkede dybt og gloede ned i bordpladen. Dette ville blive væsentligt svære for ham, end han havde troet. Han kunne allerede mærke hvordan kroppen sitrede og tankerne befandt sig andre steder. Ubevidst sad han selv og tromlede i bordpladen med fingrene.

Sørgsmålet om fangbanging hang tungt i luften mellem dem. Han hørte kun spørgsmålet i det fjerne. Han sank en klump i halsen og rystede på hovedet for at komme tilbage til virkeligheden;

"Just women. Men is not my kinda of thing. I dont think it would help, If I told you; it was only when they were gourgeous? I've actually never been with a human woman."

Han løftede blikket og stirrede ind i hendes rovdyr gule øjne. Tæt på uskyldigt og ynkeligt sad han der med nedsænket skuldre og hang. Der var noget ved ham, der gjorde man næsten havde lyst til at give ham en hjertevarmt kram. Han var så upoleret.
Han tog endnu et shot op og skyllede det roligt ned.

"Why are you so interested in my mother, Procella? They suffercated me, when I lived home."

Han havde brug for at smide skylden på andre.

"I am serious, or I would have left long time ago. You keep nagging on me. Give me some time on this. If it were you, I would have given it all the time you needed to really see, that you had a problem."

Tvetydigt, men alligevel varmt. Han rettede sig op og hostede let.

"Nope, never gone cold before."

Han var tilbage til bogføringsstemmen.

"I guess a couple of days? 4 maybe?"

Han rømmede sig og stirrede hende i øjnene idet et lille glas landede mellem hans fingre.

"I'll certainly do my very best."

Procella skulede til Mike. Han fattede nok ikke den med tjenesten, men det var ligemeget. Det var ikke den der var vigtig. Mortal life. Det lød så skævt. Procella var jo for fanden selv dødelig - eller det regnede hun i hvert fald kraftigt med at hun var. Hvorfor faen skulle hun ellers anstrenge sig sådan med ikke at komme til skade? Det gjorde i hvert fald ondt nok til at hun ikke ville undersøge resten nærmere. Hvis det at dø gjorde tilnærmelsesvis lige så ondt som at blive skudt, så var det ikke en hobby hun havde nogen intentioner om at dyrke.

"A pretty fanger? Mike, you lost me at the banging. How can you enjoy that? Fucking a piece of dead meat. They are dead. And cold. And...ew..."

Der gik en rystelse gennem Procella, da hun gøs af oprigtig væmmelse over tanken. Hun så let undskyldende på Mike. Det var egentlig ikke meningen at hun ville vade rundt i det, men hun fandt det virkelig frastødende. Hun fattede ikke folk der af egen fri vilje skulle have lyst til...Nekrofili? Procella skar en grimasse og snuppede et glas mere på bakken, som kunne hun skylle den grimme bismag af klamme mentale billeder bort hvis hun bare drak nok.

"Nope. Sorry. No time. And yeah I keep nagging. Actually I keep bitching. We're not married. I'm a bitch, therefore I'm bitching. Live with it. It's a trademark"

Proklamerede hun med et lille nik for at understrege der var en vis stolthed bag det. Procella tog et shot mere og var ved at kløjes i det. Hendes øjne blev store.

"F-four days? Really? Four? Hrm..."

Shit. Det kunne godt gå hen og blive et problem. Hun havde ikke frivilligt været væk fra pigerne så længe. Og hvis hun bare gik under jorden i 4 dage, så ville der nok gå timer før verden ville skælve under Wicks forsøg på at finde hende.

Damnit...four fucking days...this is not good...maybe I can sneak away?

"Ooookay...Four days...hrm...four..."

Procella prøvede at gemme hvor meget det rent faktisk var kommet bag på hende. Hun så ned på mobilen og tastede hurtigt. Procella sukkede. Hvis det havde været muligt at trippe imens man sad ned havde hun gjort det.

*sending text*

"Oh you have to do more than that...your best is what landed you here in the first place."

Mumlede hun for sig selv og strøg en hånd gennem det mørke hår. Tydeligt mere rastløs, og skævende til mobilen. Hun rømmede sig, rykkede rundt på sædet, og bankede så beslutsomt hånden let i bordet.

"No time like the present right? Let's leave! Like...now...right now...You place. We need stuff if we have to go underco-...clean you up. Come on!"

Hun rejste sig brat fra bordet og så opfordrende ned på Mike. Procella var slet ikke glad lige nu. Slet ikke. Slet slet ikke.

Han slog det hvide ud af øjnene. Hun gav ham ikke engang en chance for at forklare, hvordan denne afhængighed var opstået.
Han slog øjnene lidt op;

"I guess you don't want an actually answer on that, do ya'?"

Han strammede munden lidt. Glassene foran dem var ved at være tomme, Procella tog en af de sidste. De sejlede rundt mellem hinanden på det efterhånden fedtede bord.
Bob kom gående ind i deres anspændte stemning. En situation der normalt kun kunne være anspændt i tavshed. Men Procella snakkede og Mike var anspændt; sådan var scenariet.
Hvad der var startet som ubevidst og diskret flirteri, var pludselig blevet en magtkamp om afhængighed og kønsroller.

Bob strøg hårdhændet en klud henover bordet. Lidt for hårdhændet, da en del af det fedtede sprut ramte skødet af Procella.
Mike vrængede med mundvigen, det samme gjorde Bob der havde fået et tydeligt indtryk af den smukke kvinde.

Hun hev mobilen op og tastede hurtigt noget ind på den.

"Wha... What are you doing?"

Han rynkede på panden og pegede på telefonen der var forsvundet lige så hurtigt den var kommet op af lommen.

"You better not me texting about me! Or even worse, shitting on me, Procella."

Uretfærdige lille kælling, fór det op i ham. Han havde pludseligt lyst til at skride, men noget holdte ham alligevel tilbage.
Hun opfordrede til at de skulle smutte fra stedet.

"Why such a hurry?"

han kneb det ene øje i;

"What you got in your sleeve, Pro?"

Han blev siddende på sofaen.

"About you fucking f-...Females? Not really"

Procella havde anstrengt afbrudt sætningen og bøjet den i mere almindelig retning da "Bob" kom gående. Hun stirrede lidt ærgeligt på sin kjole og pletten der bredte sig. Fedt. Fletcher ville aldrig holde kæft igen omkring det her.

"Thanks...jackass..."

Snerrede hun lavmælt for sig selv. Hun strøg let hen over stoffet som for at børste pletten væk og sukkede irritabelt da det selvfølgelig havde mindre end ingen effekt. Hun havde ikke vænnet sig til at tøj kunne koste det samme som en mindre landsby i Afrika. Uden at skulle være strøet med juveler. Den type kjoler var hun også blevet præsenteret for og havde kategorisk nægtet at tage det på. Tænk hvis hun tabte en sten et sted? Det var lige ved at hun rent faktisk rullede med øjnene af Mike, men hun undlog det lige på stregen.

"Mike, stop being so full of yourself..."

Sukkede hun og strøg en hånd gennem det løse hår. Så sendte hun ham et lille træt smil.

"I told you I had obligations. People will look for me if I just vanish for days. You wanner do this here, or leave?"

Hun hentydede til det med at blive stoffri, men med "Bob" vimsende om bordet havde hun ikke tænkt sig at uddybe det nærmere. Hvorfor skulle det hele være en kamp før den virkelig kamp overhoved var startet? Det tegnede sig virkelig godt. Det skulle nok blive nogle super hyggelige dage...havde hun mon tetris på sin mobil?

"I'm soaked, you're drunk. We're both in a mood. Let's just go home and have a lot of angry sex..."

Den var til ære for Bob. Det var den slags mennesker gjorde ikke? skændtes i offentlighed og havde en masse make-up sex? Hun kunne faktisk godt bruge noget arrig sex. De gyldne øjne skævede til Mike et kort sekund og Procella begyndte at klukke i skægget. Staklen ville holde omkring 5 sekunder og sætte verdens rekord i at blive strimlet uden brug af sundhedsregulerede maskiner.

"If you want me to shit on you, we have to get some prunes. My digestion is not for taking a dump right now. Come on poop-head"

Hendes ansigt flækkede i et skævt grin og hun rystede på hovedet. Det var den særeste samtale hun længe havde haft. Hun vaklede et øjeblik på de høje hæle da hun smækkede den tunge taske over skulderen.

"Are you gonna make me wait forever?"

Bob trak på skuldrene med en pæn undskyldning og forlod båsen uden ord. Mike sendte ham et høfligt nik, idet Bob endnu engang vendte ansigtet med løftede bryn. Procellas bemærkning om make-up sex havde ramt just plet.

Han smed skødesløst en hånd på hendes lår og bevægede den let i cirkler. Alkoholen havde ramt blodet. Det var lang tid siden, han sidst havde været fuld og han var lige ved at være der.

"Lets leave."

sagde han til hende, også med et træt smil og gjorde antræk til at rejse sig og gå. Han holdte en kort pause;

"Oh, and your little comment 'bout my mother... You don't know her and her story."

Bob kom ind i båsen endnu engang:

"I'm so sorry, miss. I hope this can make it better? Well maybe not better, but compensation then.

Bob stillede endnu tyve shots og den dyreste whiskey han havde, foran hende. Han nikkede til pletten på kjolen. Han sendte hende et venligt smil og trådte ud af båsen igen.

"Oh..."

Mike trak på skuldrene og satte sig ned igen.

"I guess it can wait. Cheers Pro."

Det passede ham egentlig fint. Måske han kunne, med lidt god snilde, smyge sig ud af den kattepine han havde startet.
De spydige kommentarer hang stadig i luften, men han havde glemt dem for et kort øjeblik.

Should I ask of the obligations? Naah, she will just hit me in the head for trying to get to know her.

"So Procella... You NEVER told me, what you are doing in Canada?"

Et anstrengt smil fór gennem rummet, idet han klikkede sit shot glas mod hendes whiskey.

"Why leave the states?"

Han drak sit shot ud og prustede mandigt.
Han skulle ikke på afvænning, aldrig i livet. Han ville ikke ende som sin mor havde gjort.

Procella stivnede let over hånden på sit lår. Hun lagde hovedet let på skrå og så egentlig mere forvirret end vred ud over det. Hendes gyldne blik gled fra hånden der sendte små varme ilinger igennem hendes hud, summende alle mulige andre steder hen. Hun burde egentlig bare have smækket Mike én på lampen, og det kløede også let i hende for at gøre det. Til gengæld var der en overhængende fare for at slaget ville få Mikes hoved til at gå gennem træet.

"Uhm...Dude?"

Kom det en smule tøvende fra hende. Usikkert tog hun et halvt skridt til siden så hans hånd gled ned af hendes lår. Hun rettede lidt hårdt på indbildte krøller på kjolen for at have et eller andet at beskæftige sine hænder med, og det gav et lille ryk i hende da Bob kom tilbage.

Teknisk set havde hun allerede sat ham i bås som et dumt svin, så undskyldningen og kompensationen var lidt mystisk i hendes verden. Til gengæld var det overraskede og oprigtigt varme smil, helt ægte, og lyste hendes ansigt op indefra.

"Oh what the hell. A dress is just a dress right? Don't think to much about it. Just remember that I didn't send a drycleaning-bill next time I come here"

Hun blinkede forsvorent til Bob og gav ham et lille nik, som tilkendegivelse af at der ikke var ondt blod mellem dem. Kritisk rakte hun ud og drejede på flasken så hun kunne se mærkaten. Procellas underkæbe skvattede ned på hendes bryst og hun så nærmest bestyrtet efter Bob. Hun måtte aktivt samle underkæben op og blinkede af flasken før hun så tilbage til Mike, og så efter Bob igen. Hun rømmede sig, kløede sig let i det mørke hår, og satte sig lidt fraværende ned.

"Islay. That´s a bloody Islay. I gotta find out who is that blokes supplier..."

Mumlede hun, og blinkede atter lidt målløs. Bob kunne jo ikke på nogen måde vide at hendes hjerte havde én førsteelsker. Lidt besidderisk trak hun flasken til sig - ikke villig til at dele, og stak den i tasken.

"Uhm? Your mom? No? But you could start the story, then maybe I would understand why you are being an ass to her?"

Procella trak på skuldrende. Hun havde mange evner, men tankelæser var ikke en af dem.

"Oh? I didn't? A job brought me here. And you know how jobs can branch out. Once it was done, the next ones just piled up. Hey easy with those shots big boy. I really don't wanner hold your hair later..."

Hun sendte Mike et lidt skævt grin og lod blikket glide til det korte hår. Nå hvad fanden...det var jo bare sådan noget man sagde ik? Procella rakte ud og nuppede et shot. Hun var ret overbevist om at hvis Mike forsøgte sig med at drikke alle 20 selv, at det muligvis var skadestuen de skulle se det indvendige af...muligvis sammen med en billet på forreste række til hans maveindhold.

"I never go on vacations you know. Spare-time is polishing my gun - NO funny remarks thank you very much!"

Skulede hun og begyndte at le selv over at hun med det samme havde haft håndværkerhumor omkring en ellers dybt seriøs og livsnødvendig beskæftigelse.

"No but seriously. There's some freaky shit going on out here on the island. I was told several times by friends and W-...hrm...to leave. Just get the hell out of here. I just can't walk away. Neeeeever learn."

Hun fnøs let og rystede på hovedet.

"It must be some kind of braindamage. I want health insurance. And pension. If there's something wrooooong. In your neighbourhooooood. Who you gonna call?"

Procella knyttede hænderne foran sig og smådansede til det klassiske tema fra ghost busters, samtidig med at hun havde et overbærende selvironisk grin fra øre til øre. Der var noget sørgeligt og komisk over det hele. Måske skulle hun bare lade være med at tænke for meget over det. Hun rakte hurtigt ud efter to nye shots og skubbede det ene oer til Mike og nuppede selv det andet.

Han nåede lige at klappe hende kærligt på låret, inden hun flyttede sig.

"Pro, stop be..."

Bob afbrød dem. Den fornærmelse han ville have givet Procella, forsvandt. Han fulgte Bob og Procellas samtale med øjnene og nikkede anerkendende til Bob, da han forsvandt ud af båsen igen.

Mike trak på smilebåndet, da hun entusiastisk sneg flasken ned i tasken.

"Yeah. Bob is a really nice guy. Now that he have seen you, he remembers you. You can always ask him for a favor."

Han skulle lige til at drikke et shot, men valgte at fortsætte sætningen:

"He's not like.... He's... if you know what I mean?"

Han rømmede sig. Stemmebåndet havde blokeret sætningen, og den ville ikke ud. Det blev sagt næsten hviskende. Han lænede sig ind over bordet, et anelse til Procellas side.

"Bob is not like his... costumers. Bob is something... more."

Han slog let i bordet. Det kunne ikke siges tydligere, ikke fra hans mund i hvert fald. Han smilte selvtilfreds. Han vidste Bob ikke havde noget imod, han fortalte det til dem, han stolede på.

Hans stemme blev alvorlig, idet han holdte sin hånd ovenpå Procellas.

"I trust you to NOT action on that information."

Mike tog hånden til sig igen og lagde den på sit eget lår.

Han sukkede dybt, da emnet faldt tilbage på hans mor. Han affejede det med hånden i en viftende bevægelse. Øjnene ramte bordet og han omfavnede det tomme glas foran sig med begge hænder. De skjulte glasset fuldstændig.

"I can always tell you later. And later is, when you can't remember tommorow. Now drink up."

Shottet der var skubbet i hans retning, ramte hurtigt hans hals. Han hostede lidt, da det lille glas igen ramte bordet. Det var et halvt grin og et halvt host. Han gned hånden over 'håret' og sendte hende et varmt og kærligt smil.

"I was wondering: What were your first job?"

Han var pludselig nysgerrig. Han vidste hun var en hunter, men hun havde aldrig fortalt om sine sager. Og det interesserede ham egentlig. Måske mest fordi, han selv havde nogle overvejelser, og han ville absolut ikke være på Procellas sorte liste.

Han lo endnu engang, dog uden at sige noget. Procella havde selv fanget det sjofle i sin egen kommentar. Han sænkede blot hovedet og kiggede op på hende, som kigger man over sine briller, med et:

"Right."

Kort løftede han øjenbrynene. Stemningen var let og ubesværet. Samtalen var ikke en kamp, nu hvor de pludselig var kommet væk fra afvænning.

Han lyttede intenst, idet stemningen pludselig blev en anelse tykkere. Men ikke tung, blot mere interessant.

"I think I'm a part of the 'freaky shit'."

Han lavede gåseøjne med fingrene og smilte let. Det gjorde ham ingenting, han var jo godt klar over det. Let trak han på skuldrene, da latteren endnu engang overtog ham.

"Procella"

Heppede han, for at afslutte sangen.

"Seriously, though. Believe in ghosts?"

Pegefingeren tegnede et pentagram på bordet. Han løftede blikket og forsøgte at fange hende.

"I do."

Sluttede han af.

Procella prustede og så lidt anklagende på de tilbageværende 16 shots. Hendes mave var ved at være ret fuld. Hun var ikke fuld, men hendes mave var ved at have nået en grænse. Til gengæld kunne den godt bruge noget salt. Hun vinkede et par gange mod baren og blev ikke set af Bob. Til sidst smækkede hun læberne sammen og piftede højt, som havde hun været til fodboldkamp. Hun sendte et skarpt blik til deres nærmeste "naboer" der sad nogle borde fra dem, men vendte sig ved lyden. Da Bob vagtsomt kom ned til bordet sendte hun ham et skævt smil.

"Ey Bobb'o. Got any chips or peanuts?"
- "Sure. Got those sour cream. I have Nachos?"
"With cheese?"
- "Is there any other kind Missy?"
"Well said! Nachos it is! Extra cheese please, and a lot of jalapeños"

Procella så efter Bob da han forlod bordet. Hun havde sine mistanker men hun orkede ikke lige nu. Hendes blik gled tilbage til Mike og hun blottede tænderne i et lille grin, der virkede sært faretruende.

"You trust me not to act on a freak? You have too much trust Mike. And ya know what? I always remember what I did while drunk. I've never been one of those black-out-girls. Must be really scary to wake up and don't remember a goddamn thing...."

Sagde hun let eftertænksomt, og vendte så tilbage til bordet og den aktuelle verden. Hendes blik blev let hånende og samtidig nysgerrigt.

"Why? You wanner go from prey to hunter? You think you got what it takes cowboy? Not much freaky about you, but the other thing. No wait...I take that back. You fuck dead people. That's creepy and freaky. You actually are freaky shit"

Hun begyndte atter at le. Tanken om at det måtte være som at stikke pikken ind i en dybfryser ramte hende med direkte effekt i lattermusklen.

"Actually...Why do fangers fuck at all? I mean...They don't have bodyheat. They don't have saliva. You are humping a piece of ice, and kissing a sandbox...ooooooh! And if you don't produce any bodyli-....ew...."

Et shot blev skyllet ned sammen med en frastødt gysen

"They need to use their food to actually lubric-....oh grose....What if they forget it? God! The friction! And no orgasm? And no panting, or moaning? No real desire or lust. You are petting a drywall. Like...literally. Unless they force their body to wake up. Spending energy and blood just to....Damn....Now I almost feel sorry for the dumb fucks....."

Procella så frastødt, fascineret og sørgmodig ud. Tænk ikke at kunne blive tændt? At skulle tvinge sig til at føle kropslig ophidselse? Det var virkelig virkelig sært! I det mindste var Wick sguda varm når han var sammen med hende. Han huskede at trække vejret, han gav hende menneskelighed, på et plan der...der hvad? Matchede hendes egen menneskelighed?

Sex and death...pain and pleasure. It's the same. He kills me just a little bit every time. Makes me forget. Death. The ultimate high. Kill me again my love...

Huden hvor Mike havde berørt hendes bare lår, begyndte at synge en ganske anden sang, og sende varme rundt i kroppen på hende. Det tog hende et øjeblik at vende tilbage fra sin lette "dagdrømmen". Måske var det tanken om at hun potentielt ikke skulle se ham flere dage, der fik hende til at længes så meget desto mere intenst efter ham? Han var den eneste der nogensinde havde kunne udmatte hende. Hun vidste hun flere gange havde udmattet ham, og overrumblet ham med sin sult. Tanken fik atter smilet til at spille over de fyldige og farvede læber. Mod kjolens silkestof havde hendes bryster en spændende reaktion på de hede tanker. Brystvorterne rejste sig mod det glatte stof og var mildest talt synlige i det varme gyldne lys som der blev leveret af de små sterinlys på bordet.

Et øjeblik efter kom Bob med hendes bestilling. Hans blik gled over jægerens blottede anatomi. Der var jo et godt dybt udsyn til kavalergang og muskulatur, og nu lå det tynde moccafarvede silkestof også spændt ud over de i forvejen let blottede bryster. Det var bestemt ikke en skidt possition at skulle se ned på. Procella var slet ikke klar over sin egen krops reaktioner, hun tøvede lidt over at Bob syntes at blive stående. Hun rakte ud og så søgende op på ham imens hun stak en brandvarm Nachos i munden.

"You guys need anything else? No? Sure?"

Spurgte Bob, og virkede modvillig til at gå op i baren igen. Procella rystede på hovedet og så lettere forvirret fra Bob til Mike. Ind i mellem var hun forfærdig blank på hvad der skete omkring hende. Det her var en af de tidspunkter. Jægeren tyggede kort af munden og rystede den lidt sære oplevelse med bartenderen af sig.

"Ghosts? Sure what's not to believe in? They are very real. Ghosts are okay though. It's the pissed off ones you have to look out for. Humans call them polter-something. I think they made a very bad movie about it back in the days?"

Procella trak en lang ostestreng fri med en finger og knasede majschips i sig. De små grønne peberfrugter eksploderede hidsigt i munden på hende. Hah! Det her var intet i forhold til Rippers chilli! Pludselig kom hun helt til at savne Texas. Hvorfor skulle der være så skide koldt i Canada? Og de manglede seriøst noget mere chilli!

Han nikkede og ventede ligeledes på de nachos der snart ville komme ind i båsen.

"I do have a lot of trust in my system. But thats certainly better then being in total lack of it. If you were to act on it, I would find something very dear of yours and kill it. Even it it would be my own death."

Han kiggede hende direkte i øjnene, truslen var ikke til at tage fejl af. Bob havde længe været en god ven og hjulpet ham igennem nogle hårde perioder, før han blev en fangbanger. Så de havde indgået en aftale, en aftale der havde reddet Mike. Så han ville beskytte Bob med sit liv.

Han fnøs og gjorde antræk til endnu et shot. Men han kunne godt mærke, hvordan det så småt begyndte at sejle rundt og han skulle holde en pause. Han gled den frem og tilbage mellem hans hænder, cirka et par centimeter fra hinanden.

"I'm considering no such thing. I just want to know something 'about your fine work."

Han skubbede lidt til den tunge taske med foden.

"Why you carrying that thing around? I a vampire were to attack you, you wouldn't have the time to get anything up from there. The vampire would strangle you with the freezing, non sexual, sandbox mouth. Dead."

Han bankede den ene hånd hårdt i bordet, så de nærmeste glas klirrede. Så holdte han en kunstpause, inden han brød ud i en latter.

"God Procella, I dunno why I'm doing it. Mostly, I'm not. Mostly its just the blood, thats important. Sex is not always a part of the seance. And sometimes.... Sometimes a man just need to get the tension off. Among other things."

Det ene øjenbryn satte sig lidt højere i panden og han kiggede tirrende på hende idet Bob trådte ind i båsen med nachos. Mike bed straks mærke i, hvor blikket veg hen og der veg hans også hen. Procellas barm strakte i forvejen kjolen til et bristepunkt.
Mike kunne straks mærke, hvordan en varm følelse vandrede gennem kroppen på ham, og blikket var fæstnet på Procellas bryst.

Hun synes ikke selv at bide mærke i noget;

"Cold much?"

Lo han og tog en majschips ind i munden. Det var ikke den mest charmerende spise, men smagen var ikke til at komme udenom. Han tyggede og lavede cirkler med hånden;

"Poltergeist, yeah. So you have any interesting experiences?"

Han blik vandrede fra hendes øjne til hende barm. Yderst distraherende.

((Skal lige gøre det 100% klart for potentielle læsere at jeg har talt med min medspiller, og den grove karakterstyring der følger i dette indlæg er godkendt, og afviger fra hvad der er spilstil på siden - med mindre begge parter er helt enige om det))

Procella så uforstående på ham. Kold? Hvorfor spurgte han pludselig om det? Hun så lidt mere indgående på ham og skubbede den farlige vrede i baggrunden. Bare et øjeblik mere. Den sydede igennem hende som en hvid hed ild, men problemet var at den gjorde hendes hoved klart og koldt.

"Yeah. It's cold in Canada. And don't mind you pretty little head about my fine line of work Mikey-boy."

Smilet var afslappet da hun gled en smule tættere på ham og lagde en arm om hans skuldre og hviskede ham blidt i øret.

"If that was true, you little theory about fangers. Then the world would be a very dark place. I'm not judging them. That's not up to me. And if you like fucking cold dry things, that's none of my business either"

Procellas gyldne øjne var blevet rovdyrgule og de gled opmærksomt rundt i lokalet. Hun sugede folk, lyde bevægelser, brudstykker af samtaler til sig. Hun aflæste kort og professionelt kropssprog. En million detaljer tikkede ind og lagrede sig på et ubevidst niveau. Hun tænkte ikke engang aktivt over at hun studerede tøjkonture efter våben der kunne være skjult og kun afsløres i brøkdele af sekunder når tøj stødte på det.

Procella og Mike var ikke spændende at holde øje med i det her selskab. Der var ingen der kiggede på dem. Holdt øje med dem. Selv Bob var midlertidigt borte. Muligvis et sted bagved og hente hvad faen han nu end skulle sørge for der var nok af. Drinksparalyer eller oliven. Hvad vidste hun? Armen om Mikes skuldre blev spændt. Jægerens arm ændrede let greb. Hånden gled kærligt op omkring nakken på ham og hun kærtegnede let og erotisk den varme hud - før hendes fingre låste sig lynsnart.

Før Mike overhoved fik en chance for at fatte hvad der skete, havde hun vinklet sin arm så den lå med længden ned af hans rygrad og albuen på vertikalt i stedet for horisontalt. Det gav hende mere kraft. Ikke at hun teknisk set behøvede mere styrke til det her. Mike var mennske. Procella smadrede Mikes hoved ned i bordet, og skubbede et hjerteslag senere til hans ben så de smuttede ud under ham på bænken - samtidig med at hun selv gav et forskrækket udråb fra sig.

"MIKE! WHAT THE FUCK?!"

Hun trak ham op i siddende stilling igen, og begyndte at tørre shots af hans ansigt. Larmen havde jo med det samme fået blikke mod deres bord. Procella betragtede tilfredst hvordan Mikes i forvejen tågede blik, nu var helt væk. Han gled sidelæns på bænken og hun greb om ham for at han ikke gled på gulvet. Uset gled hendes hænder ned i hans lommer. En pung...en pung...en....dér. Hun flippede hurtigt hans SIN til sig og aflæste adressen, før begge dele blev puttet i hans lomme igen.

Bob kom tilbage - tilkaldt af den lette uro der strakte sig. Han kom ned til deres bås og rykkede let Mike i skulderen, som bevidstsløst var ved at falde på gulvet igen. Procella greb hurtigt fat i hans arm, og lod det for god ordens skyld se ud som om hun havde besvær med at holde den store fyr på plads.

"What happened?"
- "what do you think happened? He was drunk when we got here, and then you give us like 40 shots. Can you please get us taxi? I need to get him home."

Bobs blik gled fra Procella til Mike. Så trak han på skuldrene og gik op bag baren hvor han, som de fleste andre steder af ældre dato - havde en vægtelefon han benyttede sig af. Procella skubbede sig ud af båsen, smækkede den tunge taske over skulderen, og trak Mike op. Det var et lidt sørgeligt syn at se den lille kvinde tynget af den enorme taske i den ene side og den ikke helt lille fyr i den anden. En af de andre gæster rejste sig straks og åbnede døren så hun kunne lede dem ud - nu hvor hun ikke havde hænder at bruge på hele eventyret. Da de kom udenfor og døren faldt i bag dem, rettede hun sig, og det bekymrede forsvandt fra hendes ansigt. Hun satte Mike på jorden, så han sad og hang på kantstenen og lignede en jubeltosse der var sejlende beruset. Hun ikke så meget som blinkede da Mike svajede let og faldt bagover med et klask.

Procella gled ned på hug ved siden af Mikes ansigt og klappede let manden på håret, som havde han været en fremmed hund, og hun lige var blevet spurgt om den ikke var kær, og hun egentlig ikke havde den store interesse i hunde...meeeen...prøvede med et "jooo din hund er da...kær..." udtryk.

"I know I knocked you cold, but I don't mind repeating myself when you wake up. If you ever threaten me again, I'll rip your pathetic little humanheart out of your chest, and feed it to you. And stop touching my stuff Mike. Dumbass human. You think you're so tough just because you let fangers eat you? You know less than nothing. Cross me, and you wont live to regret it."

Hviskede hun lavmælt ned til ham. Smilet var alt andet end venligt og varmt da hun klappede hans kind, og hev ham op i siddende positur. Lyden af en bil der nærmede sig fik hende til at give den som svageligt kvinde der prøvede at få sin ven eller kæreste på højkant igen. Det fik naturligvis den udenlandske chauffør til at stå ud af bilen. Indisk eller pakistansk gættede Procella på. Der var en meget klassisk krydret duft omkring den mørklødede mand der var høj og slank som et siv. Det så næsten komisk ud da han vaklede under den meget bredere Mike - men fordi han kæmpede så bravt, lod Procella ham få sin mandighed. Det var en pikmålingskonkurrence der var hende så evigt ligegyldig.

Hun satte sig ind i bilen - der hørmede af en eller anden slags røgelse. En masse underligt bling bling var lagt, klistret, og hængt fra samtlige overflader i bilen. Kort spekulerede jægeren over om deres chauffør overhovedet kunne se vejen for alt det skrammel. Det kunne sammenlignes med en bazar. Alt muligt underligt himstregims mellem hinanden. figure, postkort med helgenfigure, halskæder. Procella rynkede på næsen, både over lugten og som protest på den voldtægt der skete af hendes synsnerver og trang til rene linjer så hun kunne overskue verden.

Procella hjalp med at få bakset Mike ind da Chaufføren meget tydeligt havde besvær med at få ham krøllet ind på sædet på egen hånd. Da han satte sig ind med et lettet suk fangede hun hurtigt navn og nummer på hans førekort. Hun oplyste ham adressen hun havde nuppet fra Mike og skævede til den bevidstløse fyr, da taxaen rullede ud i natten.

"Is your boyfriend sick?
- "I hope not! I'll pay if he gets sick. He's just a little drunk"

Procella skævede til misfarvningen der så småt var begyndt at trække sig hen over Mikes ene øjenbryn. Nå...men hun kunne jo altid sige at han var blevet pisse fuld og havde nikket vasken en skalle. Mike havde ikke været appelsinfri, så den var jo plausibel nok. Specielt fordi der ikke var sket mere end dét.

((Og så ryger bolden til Mike for jeg skal bruge noget beskrivelse af din lejlighed ;) ))

(KARAKTERSTYRING ER GODKENDT AF PROCELLA)


"You're so true, its none of your buisness."

Han vendte det hvide ud af øjnene. Stemningen mellem dem skiftedes fra behagelig til truende og så tilbage igen. Sådan havde det været hele aftenen - deres forhold var anspændt og uforudsigeligt. Med andre ord: deres forhold var atypisk.
Procella bevægede sig tættere på Mike, varmen spredte sig i kroppen på ham. Han sitrede usynligt ved mundenvigen, mens blikket var fæstnet ved Procellas pulserende og struttende barm. De bevægede sig knap nok, når hun gjorde, fascinerende! Han sendte ubevidst brynene til midten af panden ved hendes berøring om hans nakke.

Han bevægede hovedet af nydelse og sukkede dybt med åben mund. Varmen i blodet der susede rundt, bevægede sig hastigt til "hovedet". Bevægelserne, stemningen, alkoholen - det hele var så seksuelt, at han kunne have taget hende lige der. Ingen ville lægge mærke til det, ville de?

Han indsnuste hendes duft, da en voldsom styrke fæstnede sig om nakken på ham, og hovedet røg ned i bordet. Sort.

---

Stemmerne i baggrunden var utydelige, intet gav mening. Den kolde natteluft slog ham i ansigtet, da han blev båret ud fra baren.

"What..."

Han ramte fliserne med et bump, det hele var omtåget.

"Pro,"

Mumlede han, idet kan kunne se omridset af hende over hans hovede. Han sank en klump, da hun sendte hans trussel til intetheden og gav ham en mere troværdig en af slagsen. Forsigtigt løftede han armen og holdte den til hovedet, ømmede sig over det voldsomme slag fra bordet. Ét kunne man da sige; Bob var god til at købe møbler. Pludselig mistede han jordforbindelsen, da han blev løftet af en anden vaklende mand og smidt ind i en bil.

Stemmerne var stadig tåget, da bilen stoppede og døren endnu engang blev åbnet. Mike faldt næsten ud af bilen, men taxachauføren nåede netop at fange hans hoved, inden det endnu engang, ville få et ordentlig slag ned mod brostenene. De var ankommet til et af de pænere kvartere i Sheria. I forhold til Werclare var dette luksus. Men i forhold til luksus, var dette middelmådigt. Månens stråler strakte sig om de høje boligblokke. Gadelamperne ramte den nylagte asfaldt, så det gav et let genskær. Der hvor taxaen var stoppet, var idyl. Noget der slet ikke passede til Mikes personlighed, men derimod hans rygte i byen.

"Let me help you inside, Miss."
Taxachauføren sendte Procella et "stakkels-kvinde-,har-sådan-en-forfærdelig-kæreste", blik. Han tog Mike under armen, der irriteret blinkede med øjnene og forsøgte at holde sig selv oppe, men fejlede og faldt sammen. En blanding af et hårdt slag og alkohol.

Procella nikkede blot og gik i forvejen for at åbne dørerne. Selvom de kun var dem tre, vuggede hun sensuelt med hofterne og slog med det lange hår. En vampyr havde sat sig i nakken på hende med det samme, alene over hendes lugt.

Langsomt, men stabilt, havde de bevæget sig op på tredje sal. På anden sal havde taxachauføren dog givet op, og Procella havde forsikret ham om, hun godt kunne selv. Lidt hårdhændet havde hun taget rundt om Mike, der lige så stille var begyndt at komme til livs. Taxachauføren havde blinket til hende og fulgt hende med øjnene, da hun og Mike fortsatte op af trappen.

Hun satte ham på gulvet med et hårdt bump og begyndte at rode i hans lommer.

"You like that, huh?"

Sagde hun lidt irriteret, da Mike gav et tåget og skævt smil. Nøglen førte hun ind i hullet og lukkede døren op til lejligheden. Hun tændte lyset lige indenfor døren og trak Mike ind ved armhulerne. Hun gled hænderne mod hinanden, som havde hun lige færdiggjort et godt stykke arbejde og så kiggede hun rundt.

---

Det var en flot tre værelses lejlighed. Til højre var et køkken af en fornuftig størrelse. Det var hvad, man ville kalder for et samtalekøkken. Der var en halv mur der begrænsede det fra stuen, der også fungerede som indgang.

Møblerne var mest af alt af sort læder. Stilet, men alligevel ungkarle præget. Centreret var store læder sofaer med et hvidt sofabord. Pejsen var lige bag sofaerne, hvor der også var placeret en god stor lænestol og en bogreol. Tv'et, der også var af en fornuftig størrelse, stod pralende foran sofaerne, lige ved siden af døren til soveværelset. Soveværelset der genede vejen til et badeværelse.

For enden af rummet, var endnu en dør indtil et arbejdsværelse - ved siden af det, et mindre toilet. Væggende var beklædt af hvidt tapet og farverige malerier.

En lejlighed der bar tydelig præg af en mand, der brugte sine penge en anelse forkert.

Usikkert kravlede han ind i lejligheden efter Procella. Han gryntede svagt og træt et eller andet og sparkede døren i efter sig, inden han lod sig falde ned på trægulvet.

"You piece of shit, Pro,"

Mumlede han sagte, næsten udenfor skalaen af, hvad man kan høre som menneske. Ham krøllede sig sammen, ynkeligt og som et lille barn i smerte.

Det gyldne blik gled analyserende rundt. Der kom en lille rynke på næsen og der lød en svag fnysen. Nu kunne hun bedre forstå hvorfor han ikke havde nogen penge, når det var sådan noget snot han spenderede sine penge på. Hun var mindre end imponeret. Hun var heller ikke imponeret over sit eget hjem. Procella var vant til at leve spartansk. Praktisk talt ville det have passet hende fint at leve i en trailer - den var også lettere at pakke sammen end et palads. Hendes kropssprog ændrede sig markant da Mike tiltede forover og gik i brædderne som et fældet træ. Hun himlede med øjnene og traskede over til ham. Ublidt greb hun fat i hans krave og trak ham hen over gulvet som havde han været en sæk kartofler, uden den store bekymring for om han kom til skade af hendes behandling. No more mister nice guy.

Procella trak mike op i sengen. Hun dumpede tasken på gulvet med en meget høj lyd. Hun spidsede læberne tænksomt et øjeblik. Så blev de trukket ud i et smil. Hvis hun ikke skulle være flink, så kunne hun være en røv med stil. Halvfløjtende for sig selv vendte hun sig fra Mike og åbnede hurtigt skuffer og skabe. Slips - yup det kunne bruges. Med lidt for meget erfaring fikserede hun Mike til sengen med slips om hvert håndled. Da hun var færdig klappede hun Mike halvhårdt på kinden. Halvt en lussing, halvt et brutalt klap.

"Behave boy"

Drævede hun syrligt. Derpå skubbede hun sig ud af sengen. Hun vendte ryggen halvt til Mike, mere af princip end af egentlig blufærdighed, da hun vrikkede sig ud af den afslørende kjole. Så satte hun sig på sengehjørnet og begyndte det mere koncentrerede arbejde med at få snøret de lange støvler op - efter omkring 3 sekunder var hun fristet til at flå dem fra hinanden ved håndkraft, meeeen hun besindede sig og kunne tilsidst skubbe dem af og rejse sig. Kort fik man ganske tilfredsstillende udsyn til en meget afklædt krop, før jægeren ødelagde det hele ved at trække bløde sorte jooginbukser frem fra taskens indre og trække dem på. Det var lige før hun brummede af behagelighed ved at få mennesketøj på igen. Fra en af de åbnede skuffer - Mikes soveværelse lignede et offer for et kontrolleret hjemmerøveri - snuppede hun en skjorte, der naturligvis var for lang til hende, så den blev lukket, og derpå bundet så den ikke hang i vejen. Der var lidt 80'er stil over skjorteknuden på hendes mave. Ærmerne kunne hun ikke gøre så frygteligt meget ved så de blev bare krøllet op så de ikke hang og flabrede.

"Much better..."

Sukkede Procella og rullede med skuldrende. Det næsten saglige udtryk blev erstattet af en kort utilfreds grimasse da arbejdet meldte sig igen.

"Oh...right...you..."

Hun skulede og vendte sig mod den knap så pæne Mike i sengen. Med et ansigt der havde været i nærkontakt med et bord, fliser, gulv, taxa-sæder, havde været igennem en nat med druk og nu stod foran en ganske ubehagelig nat med kold tyrker, var det måske ikke ligefrem til en idolplakat. Procella smed sig dovent i sengen ved siden af Mike, lagde sig på maven og støttede albuerne på madrassen, og støttede hagen i hænderne.

"Do you have a playstation I can borrow before I die of boredom?"

Spurgte hun en smule uempatisk. Om hun ville have været i stand til overhoved at tænde den i sin lettere berusede tilstand for slet ikke at tale om gennemføre at vende brikkerne i...tetris...det behøvede de jo ikke at komme ind på.

"Hey!"

Mikes mave fik en dask, hvorefter hun støttede hagen i hænderne igen, og kvalte gaben, der helt sikkert måtte være kedsomhed, for hun var bestemt ikke småtræt, eller småfuld. Den slags blev hun ikke.

"Can you detox and be entertaining at the same time? Or Am I supposed to stare at you for bloody four days? You're not that interesting"

Surmulede Procella og sparkede de bare fødder i en langsom rytme mod sengen, en af gangen. Bump. Bump. Bump.

"You have anything to eat? The number for a pizzaplace?"

Hvorfor havde hun ikke ædt nogle flere nachos? Kunne man få nachos i en doggybag? Hvorfor havde hun egentlig aldrig overvejet det før? Var der forretningsmuligheder i det? Måske ikke en doggybag. Hvad med Nachos on demand? Latenight Nachos! By Procella! Det havde da en vis klang havde det ikke?