why am i here?-Ariadna

"Heller ikke mig."

Hun smilede. Måske kunne hende og Micia få en hyggelig aften sammen, men hun var så dårlig til at tage det første skridt. Hun kunne aldrig finde ud af, hvordan man inviterede nogen hjem og hvad, der skulle ske derhjemme. I stedet håbede hun bare på, at Micia ville spørge hende om de skulle tilbringe aftenen sammen. Det ville da være meget hyggeligt.

Hun sad bare og ventede på, der skulle ske noget. Bartenderen var kommet tilbage og han stirrede stadig sultent på de smukke blondiner bag disken. Hans øjne gled fra pige til pige og han sukkede trist, da det gik helt op for ham. Han ville jo aldrig i sit i for vejen korte liv, få en chance med så smukke, unge piger. Aldrig.

Hun kiggede på hende med et stille og roligt smil på sine læber "men så kan vi vel tilbringe aften sammen hvis du vil det men hvis vi skal nogen stede end det her sted bliver det hjem til dig hvis det i orden"sagde hun med et smil på sine læber og slappede bare af og sådan noget det.
Man skulle næsten tro at micia havde den samme tanke som ariadna men det havde hun jo vist ikke for hun anede jo ikke hvad ariadna tænkede på eller noget som helst det var jo udelukket, for det var jo sådan at micia ikke kunne læse tanker eller noget som helst andet.

Hendes stemme var en smule usikker, da hun svarede.

"Altså jeg bor ikke her i byen, så hvis vi skal hjem til mig, bliver det på hotellet. Er det okay?"

Ariadna havde ikke selv noget i mod hotellet, men hun kendte jo ikke Micias standarder. Måske kunne et lille hotel i byens sydøstlige ende være alt for småt og ufint til Micia. Det kunne hun jo ikke vide. Not by any chance.

Hun rejste sig op. Det var ved at være sent, så hvis Micia virkelig ville med, så var det vist på høje tid at de kom i omdrejninger. Hun smilede til Micia og greb sin tynde, sandfarvede denimjakke, der lå på disken. Hun var klar. Eller næsten, i hvert fald. Hun fik lukket fingrene om hanken på sin taske. NU var hun klar. Hun kiggede afventende på Micia. Ville hun med eller ej?

Hun kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare stille og roligt og slappede bare af "altså det kan vi godt det har jeg skam ikke noget imod"sagde hun stille og roligt og slappede bare af og sådan noget der.
Hun havde været på hotel før så det var ikke fordi det ikke var noget hun ikke vil der var mange gange så hyggeligt sådan nogen steder og alt det der.
Hun kiggede på hende og tog sin lille pung og gik med hende der var jo ingen grund til at være her når hun ikke var her og sådan noget der.

Hun holdt galant døren for Micia. Det var jo normalt manden der gjorde det, men ens køn afholdt vel ikke en fra at være høflig. Hun fulgte efter Micia ud i det begyndende tusmørke med et lille smil på ansigtet.

Hun gik ned af en gade på venstre hånd og passerede et par butikker, der var ved at lukke. Mændene, der lukkede og låste, hilste venligt på de to smukke, unge kvinder, der gik forbi i mørket.

Hun kiggede på hende med et smil på sine læber og gik bare med hende og alt det for hun var den der kende vejen hen til hotellet og sådan noget der så micia var den der fulde med og hilste skam på de rare mænd og sådan noget der.
Hun kiggede på hende "hvor ligger det henne af"spurgte hun roligt og havde ikke noget som helst viden om hvor det lå henne og alt sådan noget for hun var ikke så tit igen på hotel og alt det der.
Hun så på ariadna og smilte for sig selv *hun ser da godt ud*tænkte hun for sig selv og slappede bare af og sådan noget der.

Hun kiggede sig over skulderen fandt Micia med øjnene. Hun smilede roligt tilbage til hende og trak så lidt på skuldrene. Der var ikke langt igen nu.

"Kun et par gader mere."

Hun drejede ned af de omtalte gader og efter en sand labyrint af smudsige gyder, stod de endelig foran et lille hotel med et skilt hængende over hoveddøren. Det var et forholdsvis stort, sort skilt med guldbogstaver. Guldbogstaverne formede ordene: Deepshell Hotel & Restaurant. Hun vinkede ivrigt Micia tættere på og trådte så ind af en tung egetræsdør med store messinghåndtag. Hun svansede hen til disken i receptionen og smilede til manden bag disken.

"Frk. Giada, værelse 32, tak."

Hun fik udleveret et lille plastickort med påskriften: Room 32.

Hun kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare af og gik vider og var lidt væk da Ariadna vinkede ivrigt eller sådan noget og kom hen til hende og kiggede på hende "hvad sker der siden du er så ivrig"sagde hun roligt og så på hende med et smil på sine læber.
Hun kiggede på hende og så bare på hende mens hun bare fulde med hende og alt det for hun havde jo vist modtaget en nøgle til et værelse eller sådan noget der halløj der, og nu var de vel på vej til værelset.

Hun kastede det rolige smil tilbage til Micia.

"Ikke noget. Det er bare længe siden jeg har haft gæster."

Dette var både løgn og sandhed. Løgnen i det var, at på baren var der normalt fyldt med gæster, men de var jo ikke selvvalgte og hun kunne ikke sende dem hjem, når en hyggelig aften var overstået. Sandheden var, at hun sjældent, faktisk næsten aldrig, fik gæster i sin egen lejlighed.

Hun gik hen til elevatoren og trykkede på pilen, der pegede op. Efter et kort øjebliks ventetid åbnede de store døre og hun trådte indenfor i et langt skridt. Hun holdt fingeren ud for knappen med tretallet, mens hun ventede på, at Micia ville træde ind til hende i elevatoren.

Hun kiggede på hende med et stille smil "Okay altså så det jo godt du har mødt mig"sagde hun roligt og gik ind i og stillede sig ved siden af hende og alt det og kiggede rundt *elevatoren er da godt nok stor hvor mange mon der kan være her inde*tænkte hun for sig selv og kiggede så på ariadna igen og smilte til hende.
Hun havde fået sig sådan en veninde eller noget i ariadna så det var jo godt ved denne her aften her selvom det ikke var det hun havde regnet med eller noget, men ting kan ske når man mindst venter det som man siger.

Hun nikkede. Det var sandt nok. Micia var venlig og selv kunne hun jo godt lide lidt selskab på sådan en kedelig aften som i aften. Hun trykkede sin lange pegefinger ind på knappen og tretallet begyndte omgående at lyse med et rødgyldent skær. Det gik opad. Hun fik øje på en lille skærm højt oppe, hvor der stod hvilken etage, de nu var nået til. Da et punktopdelt tretal gled over skærmen, stoppede elevatoren. Dørene åbnede sig langsomt og de kunne se ud på en lang gang med hvide vægge, lysebrune trædøre, messingdørhåndtag og et langt, rødt tæppe på gulvet. Hun trådte ud som den første og gik kun forbi en enkelt dør, før hun stoppede op. Hendes blik gled op, indtil hun fandt en markering af, at dette rum husede værelse 32. Hun smilede over skulderen til Micia og lod det lille plastickort glide over en censor, der sad ved siden af døren. Den bippede og lyste grønt. Døren var åben.

"Kom indenfor."

Hun trådte et skridt tilbage og lod Micia træde ind. Hun fulgte selv efter og lukkede og låste døren efter sig. Værelset var i bedste hotelstil. Kombineret stue og soveværelse med en stor dobbeltseng i midten og stole, en sofa og et bord fordelt i hjørnerne. Hun smøg sig ud af sin jakke og hængte den på en knage i entreen.