De mørke gyder.

Tid: 23:02
Dato: 7/4
Dag: Fredag
Vejr: halvmåne, lunt men en let kølig brise.
Årstid: forår.
Omgivelser: nogle smågyder der ligger på kryds og tværs af hindanden.


Miranda trak vejert dybt ned i lungerne og pustede røgen væk fra enden af pistolen. Hun så ned på en mand som havde været igang med at forvandle sig til en varulv da hun endelig fik ramt på ham. Manden havde begyndelsen af øre stikkende ud fra hoved, en busket lille hae stak ud fra hans bukser og han havde små mørke hår overalt på kroppen. Hans ansigt var mere smal in normalt og hans næse var mere udstrikkende ind menneskeligt mugligt. Miranda lage pistolen ned i sin sorte skuldertaske og svang den op på skulderen. Hun havde sit skulderlange hår sat ind i en hestehale, der var blevet løs af jagten. Hendes mørkegrå top havde pletter af støv og vand nogle steder. De sorte jeans havde et hul eller to omkrnig knæende og de før hvide gummisko var halvslidte og næsten grå, men holdbare.

Marcus kom roligt gående ned af gaden. Han havde ikke rigtig opdaget så meget den aften, ikke engang mærket at der faktisk var en varulv tilstede, men da den jo var død så gav den ikke så mange vibrationer fra sig så man kunne mærke den. Men det menneske som Macus kunne mærke tænkte han jo ikke på var en dusørjæger. Han gik med rolige og tunge skridt hen mod den gyde som dusørjægeren og den døde varulv lå i. Han havde sådan aldrig rigtig mødt en dusørjæger før, men det ville så blive første gang og forhåbenlig heller ikke sidste gang, ellers ville han bare teleportere sig væk. Men som sagt han kendte endnu ikke til faren som var i gyden og gik roligt videre.

//Hun er nu ikke så farligxD//


Miranda, der jo ikke var et væsen, kunne ikke høre Marcus skridt endnu og forsatte blot med hvad hun nu skulle. Hun bøjede sig ned, lage hånden omkring halsen på varulven og rev til. Nogle af perlerne røg af, men selve halskæden forblev intakt. Det var en kæde bestående af sorte perler og et vedhæng lavet af hvide perler formet i en lille blomst. Miranda havde fået at vide halskæden var blevet lavet af mandens datter, der ikke vidste hendes far var varulv, i fødselsgave for nogle uger siden, som hun skulle bringe som bevis på at hun havde dræbt ham eftersom en spinkel pige som hende ikke kunne bærer en fuldvoksen mand, som var mere kraftig bygget ind normale mennesker.

//Nej, men det ved Marcus ikke, da dusørjægere for ham er farlige xD//

Marcus fortsatte i sit rolige tempo hen mod gyden, men han havde en forkert fornemmelse i maven og luften omkring gyden føltes heller ikke særlig ren. Han fik snust kort ind og fik stanken af død varulv ind i næsen og holdte sig kort for munden da han fik det dårligt. Marcus skyndte sig hen til gyden, men da han så derind og fik øje på pigen og den døde varulv, blev han helt spændt i kroppen og var nu mere end nogensinde på vagt. Marcus kunne med det samme se at pigen var dusørjæger ellers ville hun ikke være så rolig over et dødt lig. Marcus gik få skridt ind i gyden, men var stadig anspændt og meget på vagt.

//xD//


Miranda var stadig ikke helt færdig så hun forsatte blot. Hun samlede forsigtigt perlerne op og satte dem på elastiksnoren igen før hun lukkede den med en et råbensknop for at sikre sig det ikke gik op, beviset måtte jo være i stand ellers ville ham der havde gevet hende tippet og ville betale hende, jo ikke tro det, hvilket betød ingen penge for ham. Hun lage den ned i en lille sort pung, og lage den ned i en inderlomme i tasken. Hun rejste sig op i sin fulde højde, hvilket ikke var mere in 1.69. Hun vendte sig om og så først nu den unge mand som så anspændt på det hele. "..Han var en krimminel med en..meget sjælden sygdom....jeg har..ringet til politiet..du burde bare tage hjem og glemme hvad du har set", sagde hun i en fremtvunget bestemt stemme. Hun gik over den beskidte jord og så op på manden hun jo ikke vidste var demon.

Marcus lagde tænkende armene over kors imens hun fortalte hvad der var "sket". Han lyttede grundigt efter hvad hun sagde og bed sig diskret i læben, da hun tog et skridt frem, men han veg ikke tilbage eller viste nogen tegn på frygt. Man kunne sagtens se på Marcus at han ikke troede på noget af det hun lige havde stået og fortalt ham og han rettede sig lidt op. Man kunne sagtens se på afstand at Marcus var højere end hende, han tænkte lidt, men tog sig så sammen. "Hmm.. tror du selv på at jeg er så dum... Jeg har skam set en varulv før, og dusørjægere er heller ikke så meget til at at tage fejl af" sagde Marcus skarpt og rynkede kort panden.

Miranda tog hans ord til sig helt i stilhed. Hendes øjne scannede ham op og ned, han så i hvertfald ikke ud til at være varmpyr, havde ingen spise øre til at være elver, og ja, hun kunne bare ikke se ham som en engel. Miranda kikkede sig let over skulderen, tilbage på liget hvor ingenting tilsyndeladne rørte sig. Hun drejede derefter hoved op imod ham igen. Scenen så nu lidt mærkelig ud, her stod den høje mand og tonede sig op over en lav ung pige, bærene med en tung skuldertaske fyldt med våben overh endes venstre skulder, med et lig var en varulv bag dem. Hun mødte hans øjne for et øjeblik før hun førte hånden ned i tasken langsomt og lod sine fingre lukke sig omkring grevet på hendes kniv der var blevet velsignet med magi, særligt for dræbelse af demoner som hun gættede på han var.

Marcus studerede pigen som stod nærmest helt forstenet foran ham, eller sådan så han ud for hende. Han var meget på vagt, endnu mere end når han stod overfor en vampyr eller en anden dæmon, de kunne jo sagtens slå hinanden ihjel hvis de havde lyst til det. Selvom der ikke kom særlig mange bevægelser fra hende, så fulgte hans blik hende meget forsigtigt og sørgede for ikke at ligne en som over gloede hende og slap meget langsomt sin læbe. Men da pigen tog hånden ned i lommen, gik Marcus roligt et skridt tilbage og hans blik blev lidt mere tænkende og mistænkeligt på samme tid. Hans arme lå stadig over kors, men han gjorde sig klar til at teleportere sig hvis det skulle blive nødvendigt.

Det så ud til at miranda vidste hvad hun gjorde. Hendes blik var fast rettet på ham og vidste ingen føelser, hverken frygt, skyld, tristhed, vrede, ingenting, som en hul lille bedårene dukke. Desvvære havde hun jo lige glemt hun havde 2 af knivende, så da hun trak kniven op fra tasken, skar hun en lang flænge over sin håndflade på den anden. Hun tabte hele tasken og tog sig til den bløende hånd. Eftersom hun jo var menneske skade magien hende jo ikke, men bladet var jo skarpt. Kniven som havde været halvt ude af tasken, lå ved hendes ene fod.

Marcus så tænkende på hende og studerede hende stadig lidt med blikket. Han var ikke helt sikker på hvad hun havde gang i, men et fandt han hurtigt ud af da hun tog knive op fra tasken. Han var lige ved at teleportere sig væk, men lod vær da han så at hun skar sig og rystede lidt på hovedet. Marcus gik et skridt frem imod hende og stod nu lidt efter med hendes ene kniv i hånden, han havde teleporteret sig så hurtigt frem og tilbage at det ville have været umuligt for et menneskeøje at se ham. Han holdte den selvf i skaftet så magien ikke skadede ham og kiggede lidt på den, " sig mig.. " han tykkede lidt på ordene, " er du en ny dusørjæger? eller bare virkelig meget uheldig?" spurgte han og sendte hende et svagt hånligt smil.

Miranda havde for travlt med sin blødene hånd til rigtig at bekymre sig om demonen lige nu. Hun tog sin raske hånd væk fra den bløende og stak den ned i tasken i søgen efter bandage som der var standard ved alle jægere, man vidste jo aldrig om man fik brug for det. Hun fik bidt et godt stykke af og forsøgte, uden held, at forbinde sin hånd, man skulle bruge to hænder minst til den slags sår...men den eneste anden her var jo demonen. Hun så op på ham, anede knap nok han havde fået fat på kniven, og bed sig i læben. "U..urg..", sagde hun på grund af smerten"...jeg blev jæger for 4 dage siden, jeg er lige flyttet til...gider du så og give mig en hånd?", sagde hun nærmest hvæsende til ham på grund af den hånelige tone han brugte.

Marcus trådte et skridt frem imod hende og smilte stadig lidt hånligt, fordi han havde aldrig sådan rigtig hørt at dusørjægere kunne skære i sig selv ved et uheld og det var det lidt sjove i det. Han holdte dog et grin tilbage og smed kniven lidt væk, han så på hende igen og kunne skam godt se at hun behøvede hjælp til at binde sit sår. Marcus var dog stadig lidt mistænkelig og rynkede panden lidt, "hmm.. kan jeg være sikker på at du ikke stikker mig ned lige når jeg har hjulpet dig?" spurgte han undrende og lagde armene over kors igen, og stod lidt efter helt henne ved hende, men stadig med lidt mellemrum og lod blikket sænke sig ned på hendes blødende håndflade.

Miranda bed sig hårdere i læben. At se ham, more sig over hendes uheld, gjorde det. "Og hvad griner du sådan af?, jeg prøver bare at gøre et job og tjene til føden og-". Dah na kom helt hen til hende vendte hun hoved til siden og spyttede ned på den hårde beskidte jord. Hun så derefter op på ham igen og lod deres blikke mødes. "..Tja, hvem ved store dreng?", sagde hun tilbage i en håne tone. Eftersom der var dryppet en god halv liter blod ud af hende, resulterede det i at hun ændte nede på knæ, derefter ned på siden og så, bevistløshed. Kniven, han holdte i hånden, dryppede lidt med hendes blod og ned på hendes bevistløse krop for hans fødder.

Marcus lod være med at svare hende på det første, for det gad han virkelig ikke kommentere, men han måtte vel more sig over de ting som han fandt sjove. Han lod kort blikket sænke sig da hun spyttede på jorden og smilte håndligt over hendes tone imod ham og trak lidt på den ene skulder, "hmm.. hvis du gør noget efter jeg har hjulpet dig så.. tager jeg din sjæl" truede han skarpt selvom han ikke var typen som var sådan, men hun irreterede ham lidt. Men da hun endte nede på jorden, sukkede han svagt med en rysten på hovedet og tænkte lidt, men derefter satte han sig på hug ved hende og tog hendes hånd op og begyndte at binde den ind, så blødningen ville stoppe. Marcus fnøs koldt imens, " du skal være glad for at jeg ikke er vampyr" mumlede han og så bare på hendes hånd, imens han bandt den ind.

//det her svar blev kort, men hun er besvimet, kan jo ikke skrive så megetxD//


Hendes vejrtrækning var underlig nok roglig. Ansigtigt havde et koldt udtryk, men dog kunne man nærmest mærke på hende at kroppen var træt, nok oven på jagten og blodet hun havde mistet. Da han havde fået bundet den helt ind var hun stadig ikek vågnet.

//Gør ikke så meget HehxD//

Marcus rejste sig op efter han havde bundet hendes hånd ind og lagde hænderne i lommen, han viste ikke helt hvad han skulle gøre nu, "hmm.. Hvad skal jeg så gøre med dig nu? jeg tror ikke jeg tager din sjæl i hvertfald" mumlede han nok mest til sig selv og bed sig dikret i læben. Han fandt alligevel ikke pigen særlig truende tros af at hun var dusørjæger, men siden hun jo kun havde været jæger i 4 dage så var hun åbenbart ikke særlig farlig. Marcus trak lidt på den ene skulder og gik et skridt tilbage.

//han er da hjerteløs vis han bare efterlader hendexD, igen undskyld det er kort lige nu//


Miranda`s vejr trækning blev lidt urelmessig da han gav slip, men hendes krop forblev livløs.

//Han er dæmon, de kan skam godt være lidt hjerteløse nogen gange og især overfor dusørjægere xD//

Marcus sukkede svagt, men han havde dog stadig en lidt svaghed med at bare lade hende ligge på jorden og vente på at vågne op. Han viste at hendes hånd skulle syes for det var ikke bare en lille skramme. Han sukkede igen og trak så lidt på skulderne, han bukkede sig ned og løftede hende op i sin favn og holdte hende så han ikke ville tabe hende, han så kort ned på hendes taske og gav hurtigt slip med sin ene arm for at løfte hendes taske om på skulderen og holdte hende nu ordenligt igen. Han tænkte lidt, men begyndte så at gå imod det nærmeste hospital.

Våbende raslede let da de blev taget op. Blodet på kniven var størknet og gav nu blot den en rødlig farve. Og ja, Miranda var stadig bevistløs.

//igen, hun er bevistløs, kan ikke skrive megetxD/