Fred og ro.

Dato :: 27. September.
Årstid :: Efterår
Dag :: Fredag.
Vejr :: Mørkt og koldt.
Omgivelser :: Stilhed.
Tid :: Sen aften.

Vicente kom gående imellem de mange træer, som dannede den triste skov. Han gik og spillede på sin fløjte, som han havde skåret ud ad det fineste træ. Han havde en stråhat på, som var lavet af lange strå og sin sorte kappe med nogle røde skyer på hist og her, som denne gang ikke var knappet sammen hele vejen op, som den normalt ellers var så den dækkede for hans mund. Stråhatten, som også havde nogle få hvide silkebånd hængende fra den dækkede for hans øjne, som han gik der.

Austin sad gemt i et mindre krat, han havde trukket benene ind til sig og så på sine hænder som havde fået hudafrskrabninger efter et fald ude på skovstien, som han ikke kunne finde mere * .. Ja, Okay de løj ikke med at man let kunne fare vildt* tænkte han lidt irriteret og så sig omkring, han lænte sig op af et tykt egetræ bag sig og så på sine hænder i et suk, da han hørte en svag fløjtespil længere væk "Hmm?" han lyttede og rettede sig lidt op for at se om han kunne få øje på nogen i nærheden.

Vicente lod sit blik glide rundt og fik øje på en væltet træstamme. Han satte kursen over imod den væltede træstamme og satte sig derefter på den da han var nået derover. Han stoppede med at spille på sin fløjte og satte sig i skrædderstilling. Han knappede sin kappe op ved overkroppen og fandt en taske frem, som ellers var skjult under kappen, som i øvrigt og skjulte det meste af hans krop. Han lynede tasken op og lagde fløjten ned i tasken, lynede tasken i og knappede derefter kappen sammen igen, men denne gang helt op, så den nu dækkede for hans mund.

Austin Rejste sig forsigtigt op og blev nysgerig, han gik lidt længere ind i skoven "Hallo?!" råbte han lidt tøvende og bed sig lidt i læben, Han gik lidt tøvende vidre og ¨håbede på at personen som havde spillet på fløjte, kendte vejen hjem.

Vicente hørte et råb og stoppede brat. Hans fløjtespil stoppede samtidig. Han knappede sin kappe op ved overkroppen, fandt en taske frem, som kappen ellers skjulte, lynede tasken op og lagde fløjten ned i tasken, hvorefter at han lynede til til igen. Han lod sine røde øjne glide søgende rundt imens at han knappede sine kappe til igen, så den nu også dækkede hans mund. Kun hans røde øjne, som skinnede svagt i mørket var at se nu.

Austin snurede stille rundt om sig selv og lyttede til den fuldkommen stilhed i kort tid før han igen råbte "hallo?! er her nogen?!" han lod øjnene glide rundt i mørket og følte sig en smule usikker-

Vicente vendte sit blik imod, hvor råbene kom fra. Han bevægede sig med hurtige, lette og lydløse skridt hen imod, hvor råbene kom fra. Han gode vampyrsanser fortalte ham at personen der havde råbt var usikker. Hans røde øjne så kort rundt et par gange, men var ellers fastslået i den retning, hvor råbene kom fra.

Austin holdte lidt om sig selv og sank kort "Så sig dog noget?!" sagde han lidt i panik, han havde hørt fløjten, han var sikker.

Vicente havde fundet frem til personen der råbte. Han stod der i mørket, hvor kun hans øjne skinnede lidt i mørket. Han så på drengen, som havde råbt. Hans blik var koldt og gennemborende. "Hvem er du?" spurgte han. Hans stemme var mørk og rolig, men havde alligevel en kold klang til den.

Austin vendte sig om i et chok og så forskrækket på de røde øjne, han gik et skridt tilbage og frem stammede stille "Au-austin" han bed sig en smule i læben og så en smule bange på ham "Hve-hvem er du?" spurgte han lidr usikkert.

Vicente bukkede hovedet en smule så hans stråhat med de få hvide og korte silkebånd, som hang fra den skyggede for hans røde øjne så drengen ikke kunne se dem så tydeligt, som før. "Hvad laver du her?" spurgte han og tog et skridt imod drengen. Vinden hev stille i hans lange kappe med de røde skyer hist og her. Kappen var knappet sammen fra top til tå og dækkede derfor det meste af hans krop. Kun det stykke ved øjnene, hans sko og hans hænder var synlige, selvom ærmerne på den nu var ret lange, så dækkede de stadig ikke helt hans hænder.

Austin gik i det samme et skridt tilbage "Jeg .. er faret vildt .. " sagde han så stille og så meget opmærksomt på personen foran ham, han virkede ikke ligefrem som en der ville ham det bedste, men det kunne han jo ikke vide?

"Havde du noget bestemt formål siden at du gik herud i skoven?" spurgte han og hans røde øjne vendte sig kort ned på sin skygge, hvor skyggens hænder var samlet i et håndsegl selvom hans egne hang ned langs siden, hvorefter at han vendte sine røde øjne imod drengen igen. Som skyggemester havde han fundet mange nyttige teknikker med sin skygge-evne.

Austin tænkte lidt og så på ham "Gik bare en tur .. " sagde han så kort og prøvede på at virke rolig, selvom han følte sig hjælpeløs og usikker indeni, han sank kort og bed sig lidt i læben "Hvad laver du selv herude?" Spurgte han så.

Vicente sukkede lavt og tog endnu et skridt imod drengen. "Nød den stilhed, som i mennesker er så gode til at bryde... Og du hørte vel mit fløjtespil?", svarede Vicente på drengens spørgsmål. Hans røde øjne var nærmest fastlåst på drengen i et koldt og gennemborende blik.

Austin nikkede kort og så på ham "ja .. jeg hørte det" sagde han stille og gik med det samme et skridt baglænds "Kom ikke tættere på .. " Sagde han så bestemt og kunne ikke lide at han hele tiden gik tættere på ham, Han kiggede lidt på hans øjne som var umenneskelig røde "Er dte kontaktlinser?" Spurgte han så pludseligt.

Vicente bukkede hovedet en smule så hans stråhat dækkede for hans øjne. "Kontaktlinser? Ja.. Det er kontaktlinser", sagde han og kom med et kort, men lavt grin. Grinet kunne ikke ses på grund af hovedstykket på hans kappe, som dækkede for hans mund, men kunne lige høres.

Austin tænkte lidt og gik så lidt baglænds "Ehm .. Jeg skal også hjem" han drejede om på hælende og gik i en tilfældig retning som om at han vidste hvad vej han skulle *Der er noget mystisk ved ham* Tænkte han lidt usikkert og så sig ikke tilbage.

Vicente var med sin umenneskelige hurtig kommet op bag drengen og lagde så en kold hånd på hans skulder. "Hvis du vil ud ad skoven skal du den vej", sagde han og pegede bag sig. Hans hænder var tynde og blege.

Austin fik et mindre chok og stoppede op, hans hjerte bankede pludseligt voldsomt bag hans bryst "Okay .. tak" Han havde fået sådan et chok at han følte sig lammet i et kort sek.

Alyss hoppede ned fra det træ hun sad i.
Hendes øjne hvilede på Vampyren..Mennesket blev lige nu overset.
Alyss var på job. Og der var hun kun interaseret i 'væsenerne'..Ikke folk som hende selv.
Hendes langbue hang over skulderen, og hun havde 4 kasteknive ved bæltet, + en Saxkniv.
Hendes øjne var rolige, og viste ingen ting. Hun nikkede let som hilsen.

Vicente tog sine arme ind til sig så de hang langs siden på ham. Han vendte sig og satte kursen over imod en væltet træstamme. Han satte sig i skrædderstilling og samlede sine hænder i et håndsegl. Han stirrede ud i mørket og kun hans øjne glimtede svagt i mørket. Tråde af skygger begyndte langsomt at bevæge sig ud fra hans egen skygge. Dette sad han tit og gjorde, for at holde sin skygge-evne i gang.

Austin så kort på den fremmede pige og satte hurtigt kursen mod byen, han sank kort og så kort hen på den fremmede dreng som nu sad i skrædderstilling *Jeg må hjem ..*

Alyss kiggede overrasket på Vampyren.
Gjorde han det, i selvskab med et menneske!?
Mennesket kendte tydeligvist ikke til Vampyrer,
Alyss nikkede kort til sig selv og holdt øje med vampyren

Haku kom gående ind i skoven imens hun sang:
"Have you heard the news that you're dead?
No one ever had much nice to say
I think they never liked you anyway
Oh take me from the hospital bed
Wouldn't it be grand?
It ain't exactly what you planned.
And wouldn't it be great If we were dead?
Ohh dead."
Haku havde et koldt smil på læben. Hendes røde øjne var meget lysere end de plejede. Hun sukkede stille og sang videre:

"If life ain't just a joke
Then why are we laughing?
If life ain't just a joke
Then why are we laughing?
If life ain't just a joke
Then why are we laughing?
If life ain't just a joke
Then why am I dead?
DEAD!"