Anna - Et nyt gensyn.

Tid: Kl. 02.34
Dag: IRL
Dato: IRL
Omgivelser: Ingen andre væsner end Elisabeth.
Vejr: Mørkt og en smule blæsende - Dog ikke særlig meget. Ellers er alt tørt.

Sneen knasede lystigt under Elisabeths fødder, da den smukke hunvampyr, kom spadserende ned af en smal sti, der løb mellem træerne. Hendes mørke blik var rolige og som altid, anderledes fra de mange andre vampyrer, man kunne møde i omegnen. Elisabeths øjne var mørke og lagt i rolige folder – Som få væsner vidste, heriblandt Taron, englen og Jared, jagede Elisabeth ikke andre væsner. Hun var som altid elegant klædt, i nogle moderne men stilfulde klæder, og hendes mørke brune hår var sat op i en elegant frisure. Hendes gang var stilfuld, og til tider flyvende. Elisabeth lod blikket søge ud i nattens mørke. Skoven lå stille hen, og ingen væsner var i nærheden. Det behagede Elisabeth, at hun vidste hun var alene.

Anna lød i ulveskikkelse gennem skoven. Hun elskede farten, elskede at mærke vinden suse gennem den tykke brune pels. Hun satte farten lidt ned, så hendes før hurtige løb blev til en luntende gang. I det samme fik hun færten af et andet væsen. En vampyr.. Endda en hun kendte.. Hun gik i retning af lugten, og så sig søgende om for at finde vampyren.

Elisabeth stoppede brat op, da hun duftede Anna. Anna. Det var en evighed siden. Et svagt smil gled over hendes fyldige læber, og hun så søgende rundt. Hendes duft blev stærkere, og den blev ved med, at tage til jo hurtigere Elisabeth gik. Pludselig sprang hun elegant op, i en tyk gren, hvorefter hun skød som et lyn ned, og stod ansigt til ansigt med Anna. ”Længe siden,” hilste hun.

Anna lod sig forvandle til mennekseskikkelse, og nikkede lidt. "Det tør siges." svarede hun med et svagt smil. Så samlede hun det halvlange sorte hår i en hestehale og rettede lidt på den bluse hun havde på. Tøjet havde det med at blive krøllet når man sådan løb gennem skoven med høj fart. Anna var dog ikke helt sikke på hvordan kunne skulle opføre sig overfor vammpyren,da hun jo for det første var vampyr, og varulve og vampyrer var jo som bekendt fjender.. Sådan noget plejede Anna dog ikke at tage sig, men få vampyrer brød sig særligt meget om varulve..

//Må logge -.- Svare dig i morgen!

Elisabeth lod sine mørke øjne, glide hen over varulven. ”Du har ikke været i området længe,” konkluderede hun let smilende. Elisabeth havde ikke nogen grund til, at hade denne varulv. Hun havde droppet det formelle sprog, da hun indså, at denne varulv ikke havde levet så længe som hende. Nogle gange kunne det forvirre Elisabeth, at skulle tale formelt, når hun var i mere formelle kredse, mens hun i andre kredse, skulle tale i nydagens sprog.

"Nej det er rigtigt.. Jeg har været nødt til at arbejde udenbys." svarede med et lille nik. Anna havde intet i mod at tage væk fra byen fra tid til anden, men hun kom stortset altid igen. Hun smilede lidt, og betragtede vampyren. Hvorfor skulle vampyrer altid være så utroligt smukke?.. Sikkert fordi at mennesker er sådan indrettet, at når nogle er smukke kan de ikke samtidigt være farlige.. Utroligt..