En lille tur..

hun blev ved med at kigge ned i jorden..

"Find Hayley og snak med hende" sagde han og så stadig på hende selvom hun ikke se på ham.

''Hvorfor??'' sagde hun og kiggede på ham..

"Hun er en af dine nuværende ældste klkan søster, sig jeg har sendt dig" sagde han roligt agede så hendes kind.-

''Oka'' sagde hun næsten lydløst og kiggede på ham..

Han nikkede bare og sådan det hele begyndte at kede ham meget.

''Øhhh men vil dhu et sted hen og have noget at drikke i stedet for bare at stå her??'' spurgte hun smilende..

Han smilte lidt, "HVordan har du kunne overleve som vampyr" sagde han og sukkede over hende, men måske var det også forbi hun var så ung og at han ikke hande oplært hende.

''Øhhh ved at være sød??'' sagde hun smilende og drejede rundt om sig selv..

Han sukkede, "Du kender ikke ordets betydning af sjov" sagde han og begyndte så at smile.

Hun vidste ikk helt hvad hun nu skulle sige så hun smilte bare..

Han tog hendes hånd og trak hende stille ind til sig hvorefter han hviskede,
"Vil du se hvad sjov er"

''Oka....'' sagde hun stille..

Han nikkede og i det samme begyndte han at løbe, og da han lå holdte hende i hånden.
Fulde hun med om hun ville eller ej.

Hun fulgte bare med uden at sige noget...

De stoppede op i udkanten af byen hvor mennesker gik på gaden mellem byen og skoven.
Demetri og christine havde sat sig i nogen buske og ventede nu bare på et livstegn.

Christine kiggede underligt på ham, men sagde intet..

En ung pige kom gående og Demetris øjne begyndte lige så stille at lave små gnister.
Dette fænomen med Demetris øjne hviste sig tit i hvad hans humør var.
Han smilte stort og i det pigen gik forbi svang han sig ud og trak hende ind i mørket
imens han holdte hende om livet og for munden.

Christine så på ham og vidste hvad der nu ville ske. Hun rejste sig op og kiggede på dem og vidste ikke hvad hun skulle gøre eller sige. Hun kunne dufte den søde duft af menneske, og hun blev fristet til at sætte tænderne i hende, men et eller andet holdte hende tilbage.

Pigen prøvede at skrige men det hjalp iikke.
Demetri kiggede op på Christine og smilte så et sygt og dyret smil.
"Nu begynder det sjove" sagde han og slap pigen som hurtigt kom på benene og begyndte at løbe ind
i mørket i håb om at unslippe-.

Christine betragtede ham tavst, "Hvad.. hvad skal vi?", spurgte hun og kiggede på ham med et undrende blik. Skulle de løbe efter pigen? Eller skulle de bare skræmme hende?

Han sukkede af hende og stilte sig op og tog sin hånd op foran hendes mund og næse,
der var kommet noget blod fra de sår han havde givet pigen og han viste at enhver ung vampyr ikke ville kunne styre sig og blive til et dyrrisk rovdyr når blodet kom for vampyrens lugtesans-.

Christine kunne ikke modstå den søde duft af blod og kiggede ivrigt, og hungrene efter pigen bare for at smage blodet der løb rundt i hende's åre og, nærmest kaldte på hende.

Demetri smilte og hviskede så, "Løb ud og leg" og kiggede så i den retning pigen var løbet.
"HUn er ikke særlig langt væk" sagde han lidt højere og smilede så ud i mørket.
HVis Christine havde været et menneske vilel hun ikke havde kunne se det, men nu
var hun jo af samme art som Demetri og kunne derfor se alt hvad der skete i mørket.

Christine smilte og løb lidt efter ud i mørket efter pigen. Hun nåede frem til hende på ingen tid og tog fat i hende. Hun lod tænderne glide ind i hende's hals og mærkede den varme og søde smag af blodet i hende's mund.