Mindst blandt yngrere

Dato : 9/3
Årstid : Forår
Dag : Fredag
Vejr : Isende koldt udenfor
Sted : PNC
Tid : 00.41
Omgivelser : Vampyrerog dæmoner der fester og morer sig på forskellige måder.

Den lille pigeskikkelse smuttede let ind mellem de dansende væsenet. Et barnligt smil hang om hendes læber, skønt hun var meget ældre end langt de fleste af de tilstedeværende. Hun fik banet sig vej op til baren, og satte sig på en af de høje stole. Lucinia skildte sig meget ud fra de øvrige gæster, både fordi hun så ud som en syvårig, var klædt i en yndig hvid sommer kjole og havde et sort bind for øjnene. Bindet var blot en vane, ligesom så meget andet i den gamle vampyrs liv..

Najee der sad i baren, slog blikket ned på den lille pige der satte sig ved hans side, han hævede kort et øjnbryn og smilede svagt "Er du ikke lidt for ung til at være her?" spurgte han så og tog en tår af den farvefyldte drink i sin hånd, han mente ikke at man måtte komme ind når man var under 16 år og pigen var i hvert fald ikke seksten år gammel.

Et barnligt smil gled over Lucys unge ansigt. "Måske.. Hvem er du?" svarede hun, og vendte hovedet mod manden. Han skulle bare vide... For ung var ikke ligefrem hvad hun var.. Snarere for gammel.. Men det kunne han jo selvfølgelig ikke vide noget som helst om..

Najee trak kort på skuldern "Mit navn er Najee" svarede han så i et lille smil "Skal jeg ikke følge dig ud?, jeg tror ikke din mor bliver glad hvis hun finder dig her" sagde han så og undrede sig faktisk lidt over bindet om hendes øjne og gættede på at hun var blind og det fik ham kun til at mene hun slet'slet ikke burde være herinde, han tog hendes hånd for at hjælpe hende ned af den høje barstol.

Lucy måtte anstrenge sig for at tilbageholde et grin, men det kunne dog ikke ses på hende. "Okay" sagde hun, med en snert af barnlig glæde over stemmen, og tog mandens hånd. Hun havde næsten ondt af ham.. Tænk at han så let faldt for hendes uskyldige udseende.. Han satte jo ikke engang spørgsmålstegn ved hvordan hun var kommet ind på clubben..

Najee stilte sin drink fra sig og gik ind mellem menneskerne på danse gulvet, men sørgede for at Pigen stadig var med, han kom udenfor med hende og slap hendes hånd "Hvor er din mor hende?, du må nok hellere hjem inden hun bliver bekymret " sagde han så i et kort nik.

"Jeg.. Jeg ved ikke hvor mor er" Lucy bøjede svagt hovedet, og sørgede for at lyde som et barn der virkelig var blevet væk. Egentlig, var det ikke fair at hun var så lille.. Der var nemlig ikke ret mange mennesker der kunne modstå en lille pige der var udenfor alene sent om aftenen..

Najee satte sig på hug så han var ligeså høj som hende "Hvor bor du henne? " spurgte han så, han ville ikke bare efterlade hende og hendes mor eller far måtte jo være derhjemme, ellers kunne han i hvert fald være sikker på at hun var i sikkerhed derhjemme, han så kort hen på Clubben som lå lidt væk fra hvor de stod.

Lucy kunne ikke lade være med at fryde sig. Dog måtte hun have ham med lidt længere væk fra Clubben, hvor der ikke var så mange folk, hvis hun skulle kunne tillade sig at angribe.. "Hjemme..." Lucy stod et øjeblik og lyttede. Hvordan skulle hun kringle den?... "Den vej" sagde hun så, og pejede ned af den rimeligt tomme vej.

Najee så ned af den vej hun pegede "Okay .. du viser bare vej" sagde han så og rettede sig op, han tog hendes hånd og gik ned af vejen, han havde ikke noget imod at han ikke var med til festen mere, for han havde egentlig ikke lavet andet end at snakke lidt med bartendern.

Lucy nikkede svagt, og gik i den angivne retning. "Jeg er Lucy" informerede hun smilende, og rettede kort på den lette kjole hun bar.
Efter at have gået en lille tid, strammede Lucy uden varsel grebet om Najee's hånd, og trak ham med ind i en gadeprot. Selv om hun ikke så ud af meget var hun langt stærkere end ham, da hun jo som bekendt var vampyr. Hendes barnlige smil hang stadig om hendes mund, og forlod så godt som aldrig hendes ansigt.

Najee snublede kort fordi hun pludseligt trak ham med et sted hen, han så forbavset på hende, hun var stærk?, eller også var han bare meget svag og det mente han nu selv at han ikke var "Wow, du kunne bare sige at vi skulle dreje?" sagde han så og så sig omkring, han undrede sig sig over at de stod her.

Lucy trak lidt ned i hans arm, for at få ham ned i samme højde som hende selv. - Dog ikke nær så hårdt som før. "Hvor gammel er du Najee?" spurgte hun, og lagde hovedet en smule på skrå. Hun tog sig sammen for ikke snakke så normalt som muligt til ham, selvom det faldt hende svært ikke at skulle bruge den formelle tiltale hun normalt brugte.

//Min com fuckker lige pt, så der er derfor der går lidt tid mellem jeg svarer//

Najee bøjede sig ned så han var på højde med hende "Jeg er 20 år?" sagde han så lidt halv undrende, han slap hendes hånd og smilede svagt, da han vidste at børn føltes sig tryggest hvis folk smilede.

Lucy nikkede svagt, og et smil der på ingen måde passede et det syv-årige ansigt gled over hendes læber. I det samme lagde hun armene om hans hals, som ville hun give ham et kram, og hviskede: "Bare slap af mister Najee" I næste øjeblik sad hendes tænder i hans hals, og hun sugede langsomt af hans mættende blod.

Najee blev overasket over krammet, men da han mærkede to smertefulde stik i sin hals, gav det et lille sæt i ham og han lagde armene om den lille pige for at trække hende væk "Lucy! hvad laver du, Stop det!" sagde han og kneb øjnene i og bed tænderne sammen i smerte, han mærkede hvordan blodet i hans krop steg op mod hans hals og hvordan hans krop stille blev svagere.

Lucy strammede blot grebet om ham, så han ikke ville kunne skubbe hende væk. Hun smilede svagt i bidet, men slap det dog ikke lige med det samme. Først da blodet løb så langsomt i hans krop, at han kun lige ville være ved bevisthed. Hun trak tænderne ud af hans hals igen, og lænede ham op af muren så han ikke ville falde helt. Hun slikkede tilfredst en smule blod væk fra sin hage, og lyttede til Najee.

Najee trak en smule hektisk efter vejret og havde sine øjne nervøst lukket, han åbnede dem dog og så på Lucy med et usikkert blik, han var ret forvirret og havde det som om at han skulle dø, selvom det var lille lucy der stod foran ham, han havde ikke rigtig kunne nå at reagere på hvad der skete, han lod øjnene glide i igen, han vidste ikke hvad han skulle sige, det hele tumlede lidt rundt oppe i hovedt på ham.

"Najee?" spurgte Lucy, mest for at få hans opmærksomhed. "Tror du på vampyrer?" spurgte hun så, og et svagt smil gled over hendes ansigt. Hun regnede med at svaret ville blive nej, selv om han sad overfor en lille pige med hans blod om munden.

Najee åbnede øjnene og så på hende "Eh .. Nej" sagde han så da det var det mest naturlige at svare "hvad er der i vejen med mig .. " sagde han så og tog sin hånd op til halsen og kunne mærke sit blod, han blinkede kort med øjnene og sank "Jeg bløder" mumlede han så.

Lucy nikkede svagt. "Du bløder fordi jeg bed dig. Ser du.. Jeg er en vampyr. Jeg lever af blod. Lige nu står du overfor et valg. Du kan enten leve forevigt, og blive langt stærkere end i din vildeste fantasi, lige så ung og smuk som du er nu. Eller du kan vælge at dø lige nu og her, uden nogen mulighed for at fortryde." sagde hun langsomt, for at være sikker på at han kunne følge med.

Najee sank igen og blinkede kort "Jeg .. vælger det første" sagde han så, han synes det lød mest tiltrækkende, desuden havde han slet ikke lyst til at dø, han var ikke sikker på at han troede på hende, selvom det hele mest kunne tyde på at hun var det.

Lucy nikkede smilende, og tog sit håndled op til sin mund. Hun bed let igennem huden, så blodet langsomt begyndte at løbe ned af hånden på hende. "Drik" sagde hun kort, og rakte håndledet op mod hans mund.

Najee så på håndledet med en væmmelse, men tog dog alligevel modvilligt sin mund ned til hendes håndled og begyndte at suge, han sugede først svagt til, men efter hånden som han havde drukket lidt, sugede han pludseligt kraftígere til og kneb øjnene i, han tog hænderne om hendes arm og ville have mere, da hans krop var begyndt at arbejde, den var begyndt at dø.

Lucy smilede. Det var længe siden hun sidst havde ladet nogen forvandle. Mest fordi hun ikke brød sig om nyfødte vampyrer. Det var altid så selv-medlidende at det var til at brække sig over.