Mindst blandt yngrere

Najee slap lidt efter hendes håndled og bukkede sammen i smerten, han tog armene om sig selv i smerte, han lå nede på jorden "Nnrr argh!" stønnede han i smerte, han vred sig lidt og kunne ikke tænke på andet end den uudholdenlige smerte.

Lucy slikkede det resterende blod af sit håndled. Så satte hun sig på hug ved siden af Najee, og strøg ham blidt over håret. "Bare rolig Najee. Smerten varer ikke ved." sagde hun med et smil der kunne høres i hendes stemme.

Najee rystede svagt i kroppen og så ikke på hende mens han talte "Hv .. hvad sker .. der med mig" sagde han med skræk i stemmen og kunne ikke forstå denne smerte, hvorfor blev han pludseligt udsat for det her?.

//skal vi sige lidt tid senere, en forvandling tager jo lidt tid Oo'//

"Du dør min kære Najee." svarede hun med et næsten overbærende smil.

//Jo kan vi godt//

Najee pustede lidt senere ud med et lettet blik i ansigtet, smerten var væk, men hans krop var kold og føltes helt anderledes, han åbnede sine øjne som var røde som blod, han kom hurtigt op på benene og kunne lugte alt omkring sig og se endnu mere, alting føltes så underligt, han trak ikke en gang vejret, i det han så en menneske pige længere væk, eller han kunne lugte hende, han fik et dyrisk blik i øjnene og var pludseligt i fuld fart hen mod pigen, uden at tænke over hvad han lavede, han måtte bare have blod, nu!.

Lucy lo af ham, og fulgte uden problemer efter ham. Hun havde forlængst lugtet mennesket, men hendes sult var jo stillet. Hun stoppede op på passende afstand, hvor hun stadig kunne følge med i hvad der skete, men uden at mennesket ville kunne se hende.

//Fedt ava^^//

Najee sprang på pigen og tog fat om hende, hans tænder var hurtigt i hendes hals, pigen havde ikke en gang kunne nå at reagere på at han var kommet, han var stadig så ung at han ikke havde lærte at lege med maden inden, han sugede hendes blod til sig og strammede grebet om hende så hendes knogler brækkede, han havde endnu ikke lært at han var stærkere end før, han var en ny, ung og uerfarn vampyr.

//Mange tak ^^//

"Tag det roligt Najee. Hun løber ingen vejne." lo Lucy og gik over mod ham. "Hm.. Du har så meget at lære.." sagde hun og smilede sit barnlige smil. Lucy befandt sig ganske vidst ikke særligt godt i rollen som lærer, men hendes skaber havde taget sig godt af hende da hun var nyfødt, og derfor mente hun også at hun måtte tage sig godt af dem hun forvandlede.

Najee slap pigen da hun var helt tom for blod og så på hende med blod om munden "Undskyld .. " sagde han så og slikkede det blod væk han kunne om sin mund, hvorefter han tørte det af med fingern og slikkede det væk, ikke en dråbe måtte gå til spilde "Jeg vil have mere" sagde han så og så på hende, med stadig røde øjne, de ville være røde i noget tid inden de vil få deres normale farve og kun være røde når han blev sulten.

"Selvfølgelig vil du det. Kom her" sagde hun, og rakte hånden ud mod ham, for at han skulle tage den. Lucy fandt det langt lettere at bevæge sig rundt ved hjælp af sin evne, og så tog det heller ikke sålang tid at finde frem til menneskene.

Najee tog imod hendes hånd og hungrede virkeligt efter mere blod, hans krop og hans tanker cirkulerede ikke om andet, han kunne stadig smage pigens blod i sin mund og lod tungen glide ind over sine tænder, han mærkede sine spidse tænder, men gjore ingen reaktion, da han ikke kunne tænke på andet end blod.

Mørket tætnedes hurtigt omkring dem, og snart efter stod de ikke længere på gaden med det kvaste lig af pigen, men i en opgang nogle gader derfra. "Hm.. Anden sal. Tredje dør. Der bor et gammelt ægte par." sagde Lucy roligt, og gav slip på Najees hånd.

Najee så kort på hende, før han med en helveds fart nærmest fløj op af trapperne og skubbede døren ind, han fandt hurtigt frem til manden i huset og tog fat i ham, han sugede hans blod til sig og prøvede at holde igen med sin styrke, men der lød nu alligevel et par knas fra den arme mans krop.

Lucy fulgte ham, dog i et noget mere behersket tempo. *Han må lære at tøjle sin sult* tænkte Lucy, da hun trådte ind af døren.
Hun smilede svagt, og fulgte den tydelige lugt af blod ind i det rum Najee var ved at tømme manden for liv.

Najee kastede manden fra sig da han var fuldkommen tømt for blod, han så kort ned på sine blodige hænder og sank det blod han havde i sin mund, i et kort split sekund endte hans tanker et andet sted, men da han lugtede og hørte damen som tydelig havde hørt at der havde været lidt skrammel sige "Hallo?"var de tilbage til den blodige verden, Najees øjne lyste en anelse mere røde og han snurrede sig selv rundt og løb ud af værelset og ind i køkkent, han stoppede kort op i døren, kvinden skreg da hun så ham, han sprang hurtigt hen på hende og satte tænderne i hendes strube, han sugede hendes blod til sig og havde glemt alt om lucy.

Lucy satte sig på hug ved mandens lig, og ventede på Najee. Hun sukkede kort. Han måtte også lære at skilde sig af med ligende på en ordenlg måde.. Man kunne jo ikke have at menneskene fik mistanke om noget..

Najee slap kvinden og tørte blodet af sin mund og slikkede det der var på sine fingre af, han følte endelig en lille mæthed, selvom den ikke var særligt stor, kunne han godt tænke på andet nu, han traskede ind til Lucy og tog sig kort til hovedt, han røg ned og side i en sofa der var i værelset "Jeg har lige dræbt tre mennesker" sagde han så med et halv flabet smil, han var egentlig ikke ked af det over det, han havde altid været et nul før i tiden, men nu, nu var han stærk og frygtløs.

LUcy rejste sig. "Det har du ja. Og så må du rydde op efter dig." sagde hun med et smil. Han var da egentlig utroligt nem.. "Og du skal også lære om alle de andre racer.." tilføjede hun tænkene, og gikover mod ham.

//Sorry tiden, skulle lige spise^^//

Najee så hen på manden også hen på Lucy "Hvor skal jeg gøre af dem?" spurgte han så, men glemte sit spørgsmål da han sagde noget med andre racer "Andre racer? er der flere racer?" spurgte han så og rejste sig op *Der er så meget jeg skal lære* tænke han og havde det som om en nyfødt baby der skulle til at lære alt.

"Der er mange flere racer, som du tids nok skal lære at kende. Dem der er farligst for dig i øjeblikket er nok dusørjægerne.. De er egentlig bare mennesker, men du må ikke undervudere dem. De kan let slå en nyfødt vampyr ihjel. Og varulvene.. En del af varulvene er fredelige nok, men der er nogen der ikke kan tåle synet af en vampyr.. Dem må du også tage dig i agt for. Men de andre skal du somend nok møde hen af vejen." sagde Lucy, smilede svagt, og lyttede efter hans mindste bevægelse.

Najee nikkede og følte sig ikke bange, men vidste et eller andet sted, at det var alt den nye styrke der gjore ham overlegen "Aha, jeg skal prøve at passe på" sagde han så i et nik og så på Lucy "Hvor gammel er du rigtigt?" spurgte han så og så hende ikke længere så ung som hun så ud til, han havde meget mere respekt for hende nu og følte sig egentlig dum over at han havde ladet sig nare.

"Jeg er 3606 år gammel. Men tilgengæld er jeg også en af de ældste nulevende vampyrer" svarede hun og smilede. Lucy var stolt af sn alder, og det kunne tydeligt ses. De fleste vampyrer var, mente Lucy, ret unge, da langt de fleste var et stykke oppe i 100'ende.

//Må nødt til at logge offline^^ Skal i teatere//

Najee så forbløffet på hende "Hold da helt op! .. Det må jeg nok sige" sagde han og smilede, han mærkede at sulten allerede pressede på igen og han sank kort, han havde fået en vane med synke hele tiden "Jeg er sulten " sagde han så og så sig omkring.

"Selvfølgelig er du sulten. Det vil du være konstant i den første tid. Senere vil du så lære at beherske dn sult og ikke angribe alt og alle. Og først der skal du introduceres overfor engle og elvere. Ser du de smager endnu bedre end mennesker.. Men lige nu skal du tage dig af de to du har tømt. Tag dem med, så finder vi et sted at gøre af dem." sagde Lucy med et smil om munden. Lucy smilede konstant. Som regel ikke fordi hun var glad, men bare fordi det var lettest at ligne et barn når man smilede.

Najee lyttede til det hun sagde og nikkede kort da hun sagde hvad han skulle, han gik hen til manden tog en arm om ham og løftede den livløse krop op uden problemer, han gik ind i køkkenet med manden under armen og samlede kvinden op, han kom ind til Lucy igen "Men skal vi så finde nogle engle og elvere?" spurgte han så.