Mindst blandt yngrere

Lucy rystede på hovedet. "Først når du kan styre din sult nok til at drikke uden at tømme og gå blandt mennesker. Det er synd og skam at tømme en engel eller elver." svarede hun, og gik ud i opgangen igen da han kom ind i værelset til hende igen.

Najee nikkede og fulgte efter hende "Hm.." sagde han små tænksomt og synes der var utroligt meget at lære, men han lærte vel det hele efterhånden, han havde jo bogstavligtalt en evighed til at lære det.

Lucy gik videre ud på gaden, og lyttede konstant efter andre, men kunne dog ikke høre nogen i nærheden. Hun stoppede op uden yderlgere varsel, og vendte sg mod Najee. "Hvor ville du gøre af sådan to lig, du ikke vil have andre finder lige med det samme?" spurgte hun ham, og smilede som sædvanligt.

Najee var lige ved at gå ind i hende, men nåede dog at stoppe op inden "Eh, I en sø eller havnen måske?" sagde han og trak kort på den ene skulder med de to lig under armene, han vidste ikke hvor han ellers skulle gøre af dem.

"Lige netop." nikkede hun tilfreds, og begyndte igen at gå. Hun satte stille og roligt tempoet op, i den mening at få Najee til at gøre det samme, da tog noget kortere tid at løbe med vampyrisk fart ned til havnen end det gjorde at gå derne.

Najee forstod en hentydning og satte derfor farten op, det var utroligt let at bære ligene og det var bestemt lidt mærkeligt for ham, men han kunne lide at være så stærk, det var fedt at kunne bære ting så let og løbe så hurtigt.

I løbet af kort tid var de ved havnen, og Lucy stoppede endnu engang op. Hun vendte sig afventende mod Najee, og havde tænkt sig at lade ham finde frem til et bytte selv. Det hele måtte jo tages fra bunden af, selvom han indtil nu havde været ganske utroligt lærenem.