Plotemnet: Det store maskebal!

Kristy så ned på hans hånd, hun tænkte grundtig, før hun blinkede en enkel gang og så ind i hans øjne "Det er lige meget, jeg vil helst ikke ødelægge noget, på grund af min egen forvirring .. " sagde hun så og smilede svagt i mundvigen " .. Vil du følge mig hjem?" spurgte hun så, hun havde besluttet at det var bedst ikke at fortælle ham det, hun ville ikke ødelægge deres venskab hvis han nu ikke havde samme følelser. Hun rejste sig roligt op og holdte ham stadig i hånden, hun så ned på ham og lod så blikket glide ned på deres hænder, hun slap, modviligt, forsigtigt hans hånd og trak den roligt til sig.

"Okay..", sagde han, og kiggede undrende på ham, men sagde ikke mere til det.
Hans ansigt lyste op, "Selvfølgelig vil jeg det", han undrede sig stadig over, hvad det var hun ville fortælle ham, men sagde ikke noget til det. Hun ville vel sige det når hun følte sig klar?
Han sukkede let, da hun slap hans hånd. Han holdte stadig hånden dernede, og forsøgte ikke at vise sin skuffelse. Han proppede hænderne i lommen, og begyndte at gå, men stoppede så op, for at se om hun fulgte med, "Kommer du?", spurgte han, og smilte venligt til hende.

Kristy nikkede og fulgte med ham, hun Kom op ved hans side og så kort på ham, før hun vendte sit blik mod jorden, hun tog stille fat i sin maske og tog den af, hun kiggede forsigtigt på ham igen og smilede svagt, men det forsvandt igen "Jeg ved godt jeg er en forvirrende person" sagde hun så stille og så lidt ned, hun havde lyst til at tage hans hånd igen, da hun følte sig lidt ubeskyttet mens de gik her i mørket, men gjore det dog ikke, selvom hendes blik kort landte på hans hånd i lommen, hun følte hele tiden at hendes mave snurrede sig sammen og hun følte sig små nervøs, men prøvede så vidt muligt at virke naturlig og rolig.

[b]F

Eolith nikkede med et smil. "Ja. Du smager godt nok ikke af mad" Grinte han lidt og lagde ikke mærke til de andre folk der kiggede på dem, da der jo var mange folk omkring dem. Desuden havde de masker på, så det højst sansynligt at de ikke ville blive opdaget.

Andy grinte og træk på skulderne "nu har jeg jo heller ikke lyst til at smage af mad" sagde han og så sig kort omkring, men vende hurtigt sit blik mod Eolith igen. han tog sin hånd op til hans ansigt "spis mig" drillede han og rakte tunge af ham

Eolith skænkede hans hånd et blik, men så så op på ham igen med et smil. "Du ved jo godt at jeg bare bider dig, når du siger sådan" svarede han ham og satte nænsomt tænderne omkring i spidserne af Andys fingre. Han var sådanset ligeglad om der var nogen der kiggede.

Andy grinte lidt af ham og bevægede sin fingerspids i munden på ham "smager jeg godt ?" spurgte han om og lag sit hoved på skrå og grinte lidt af ham

Han så tænksomt på ham og kunne mærke at han svagt begyndte at rødme og slap hans finger med tænderne. "Hey.. hvad er det egentlig vi laver...?" Spurgte han og var selv rimelig forvirret over det.

Andy tog sin hånd til sig og træk på skulderne "nogle mærkelige ting som vi plejer at lave" sagde han og rakte tung af ham, og grinte lidt af ham og rystede på hovedet af ham "skøre dreng" sagde han og begynde at prikke ham på kinden "dine kinder er mærkelige" sagde han og lod som om han ikke forstod det

"Jeg har ingen kinder..." Svarede han og så selv undrende tilbage på Andy fordi han snakkede udenom. Men han havde nu heller ikke lyst til at holde emnet oppe. Men hvorfor hans kinder?
"Det var bare mærkeligt lige et øjeblik.." Sagde han lavt og forsøgte at stoppe med at rødme.

Andy grinte lidt af ham "det er sådan røde i det ?" sagde han og prikkede lidt mere på den, og så på den med åben mund. han prøvede at lade være med at smile, og overvejede at slikke ham over kinden men gjorde det dog ikke

Det gik først op for ham hvad han mente med mærkelige kinder nu, og rødmede kun endnu mere af det. Han lagde sine fingre på den ene kind og mærkede at de også var varme. "Å-åh...?" Sagde han og kiggede forsigtigt væk "Det sker hele tiden....".

Andy grinte lidt af ham og kyssede ham på kinden "du skulle få styr på de kinder" sagde han lidt drillende og pillede ved en tot af hans hånd, han så bare på ham og smilte "spis spis" hviskede han drillende

"mnh.." Mumlede han og skubbede tallerkenen kræsent væk fra sig "Jeg er allerede mæt... skal vi ikke tage hjem til dig...?". Eolith så spørgende på ham og tænkte stadig over det med de dumme kinder.

Andy gav et lille grin fra sig og nikkede "du er hurtig mæt,, jeg skal æde et helt menneske før jeg er helt mæt" sagde han og rejste sig op og nikkede, han rakte sin hånd ned til ham for at hjælpe ham op "du skal bare ikke glemme dine ting" sagde han og hentydet til det han havde ladet ligge på værelset, han lag sin anden hånd om i sin nakke og gav et lille grin fra sig "du er sød når du rødmer" sagde han bare og ville ikke havde at han syntes at sine kinder var dumme

Eolith så kort ned på sin tallerken da han var kommet op at stå og nikkede så. Sandheden var bare, at det var svært at sidde og grovæde foran en man godt kunne lide, men sagde selvfølgelig ikke noget om det. "Ah ja. De ligger oppe på værelset" Han tog blidt fat omkring Andys håndled og gik mod trapperne op til værelserne, uden at lade Andy se hvor meget hans kinder garanterede rødmede lige nu. Det var så pinligt.

Andy så på ham og gik bare stille med "nu er det ikke sådan nået med at du hiver mig med op på værelset også låser mig inde vel ?" spurgte han drillende om og gjorde ikke nået for at få sit håndled fri, han stoppede dog op da de havdet kommet til døren og lag sine hænder ned i sine lommer. han så bare på ham og smilte "skynd dig lidt, jeg har virkelig lyst til at smøg" indrømmede han og bed sig i læben

"Ehehe" Lød det skummelt fra Eolith og kunne skam godt finde på det i sine mest perverse øjeblikke, men gjorde det dog ikke. "Nu ødelagde du overraskelsen" Smilte han og skyndte sig tage jakken på og tage alle sine ting i lommerne. Han trak også masken af og så tilbage på ham og gik med ham ud igen. "Alright, let's go".

Andy grinte lidt af ham og rystede på hovedet "oh det er jeg virkelig ked af at jeg har gjort" sagde han mest der kom et stort smil på hans læbe, han gik lidt halv hurtigt ud og tog sin lighter og smøger op af lommen imens. han tog hurtigt en i munden og tænde den, man kunne se på ham at det var nået han havde savnet. han lag det tilbage i lommen og tog Eolith i hånden og begynde at gå hen mod sin bil, han så ned på ham imens og smilte "min bil står her nået sted" sagde han og så sig lidt omkring inden han fandt den og gik der over, han slap derefter hans hånd og gik om på sin side og låste bilen op. han åbnede døren og tog sin maske og hat og kappe og kastede om bag i "du kan bare sætte dig ind hvis du fryser" sagde han og hentydet til at han ikke røg i sin bil

Eolith fulgte med hen til bilen og slap så hans hånd. "Tak" Sagde han og så på ham før han åbnede bildøren og satte sig ind, hvor der var vindtæt. Han spændte sikkerhedsselen og lænede sig tilbage i sædet med et suk og kiggede ud ad ruden på Andy.

Andy tog et sidste sug af sin smøg inden han kastede den væk, han pustede røgen ud af sin mund inden han satte sig ind i bilen. han smilte til ham og tog sine smøger og lighter og lag dem mellem sæderne, han tog sin sikkerhedssele på og smilte til ham "har du hygget dig ?" spurgte han om og satte nøglerne i og tænde sin bil, han vende sit blik bagud mens han bakkede. han vende dem om og begynde at køre frem, han smilte lidt imens og kørte en hånd igennem sit hår for at få det til at sidde lidt bedre. han satte varme på inden han lag sin hånd over hos Eolith.

Eolith smilte. "Ja. Det ville jeg ikke have noget imod at prøve igen". Fortsatte med at smile for sig selv, lukkede øjnene og lænede sig tilbage i bilsædet. Han lagde begge sine hænder om Andys og nussede dem med tommelfingrene "Hvad med dig?".

Andy så bare frem og smilte da han var glad for at Eolith havde hygget sig "ja det var meget hyggeligt.. men det er nået man skal tvinge mig til" sagde han og vende kort sit blik mod ham og smilte, han lod bare sin hånd ligge slap hos ham. han vende sit blik frem igen og træk kort på skulderne "jeg er mere til almindelige feste" indrømmede han

"Virkelig?" Spurgte han, uden at forvente noget svar "Jeg synes det var sjovt at klæde mig ud... Jeg kunne dårligt genkende dig med maske på, før jeg kunne lugte at det var dig". Han smilte forsigtigt. "Du så virkelig godt ud i dag".