Plotemnet: Det store maskebal!

Eolith blev rørt, da han hørte at han stadig var velkommen hos ham også selvom at Dean havde så meget imod ham. Dean der var nummer 1, hvor at Eolith kun var en nummer 2. "Tak... Jeg plejer altid at gå, når jeg fornemmer at du vil være alene.. det er aldrig fordi jeg selv ønsker det..." Svarede han og kiggede undskyldende på ham "Men hvis du en dag bliver træt af mig... så skal du bare sige det til mig. Så går jeg måske..".

Andy smilte lidt af ham og rystede på hovedet af ham "jeg vil aldrig være alene, jeg har det bedst med mennesker omkring mig... så føler jeg ikke at jeg bliver efterladt" sagde han og kyssede ham på panden og ville bare helst havde ham til at blive hele tiden "jeg er ikke den type der smider folk ud... så plejer jeg bare selv gå lidt" hviskede han og gabte lidt og nussede ham videre på ryggen

"Du smed mig ud engang..." Sagde han og så ham ulykkeligt i øjnene "Jeg vil ikke smides væk igen Andy... Jeg vil have at det skal være sådan her altid... og du skal holde af mig som du gør nu altid, ligesom jeg holder af dig". Han kiggede på ham, men måtte lukke øjnene fordi at tårene begyndte at presse på, og det sveg. "Jeg er så bange for at miste dig. Og Dean har taget dig fra mig".

Andy tænkte lidt over hvad han skulle sige "jeg er ikke den mere" sagde han og trykkede ham tæt ind til sig, han satte sig stille op og lag en hånd på hans kind "Angel.. jeg er ikke den mere" hviskede han og kyssede ham på panden og tænkte lidt over hvad han skulle sige "jeg holder virkelig meget af dig, men du er forelsket" hviskede han og trykkede sin pande mod hans og så ham ind i øjnene "du mister mig ikke, han bestemmer ikke hvem jeg er venner med, og det ved han godt.." sagde han bestemt for at vise ham at han aldrig ville blive taget væk fra ham, ingen anden end Eolith ville kunne tage sig selv væk fra ham "jeg elsker dig for den du er... du betyder vildt meget for mig" hviskede han

Eolith nikkede og lukkede øjnene. Han trak dynen over sig og halvt over hovedet. "mnnh... godnat". Han havde slet ikke lyst til at snakke om det og vidste ikke hvorfor han altid skulle komme ind på det emne. Han håbede altid på at Andy ville ændre mening og bare kysse ham uden at bruge ordet venner. Venner, kunne være et forfærdeligt ord nogle gange.

Andy så ned på ham og gav et suk fra sig "Angel jeg gider ikke havde du er ked af det" sagde han og viste ikke hvad han skulle gøre "jeg elsker dig virkelig meget, og jeg er ked af at jeg ikke kan gøre dig lykkelig" sagde han og lag sig ned igen og lukkede sine øjne hårdt i og skubbede ham væk fra sig "jeg prøver alt for at gøre dig glad, få dig til at føle at du betyder virkelig meget for mig" sagde han og prøvede at slappe af, men han viste at det ville han ikke gøre for at han fortalte hvad han følte "men jeg får ikke andet af dig, end du får mig til at føle at jeg gør alt forkert.." sagde han og bed sig hårdt i læben

"Bare sov... bare sov..!" Græd han og vendte sig om med ryggen til ham "Jeg forstår bare ingenting... Andy..." Han knugede i øjnene for at få de irriterende tårer ud og tørte så øjnene med dynen.

Andy satte sig op i sengen "nej det er mig der intet forstår" sagde han og rejste sig derefter op og gik ud i køkkenet og satte sig på køkkenbordet, han træk sine ben op til sig og tog fat i sit hår med sine hænder. han gav et suk fra sig og lukkede sine øjne i

Eolith blev liggende og ville helst bare sove fra det hele, men han tænkte hele tiden på det. "Åh Andy..." Sukkede han trist og trak dynen helt over sig. Der gik ikke lang tid før han faldt i søvn og sov.

Andy blev bare stillede siddende og tænkte alt igennem, han var træt af at give og give og ikke føle at han fik nået igen. det sårede ham virkelig meget at Eolith ikke kunne forstå ham, han ønskede virkelig at havde Cisse ved sig lige nu. men desværre var han uvenner med hende og viste ikke om hun ville se ham igen, han savnede en at blive hold op og få fortalt at alt nok skal gå. han kørte en hånd igennem sit hår, han havde bare mest lyst til at rejse væk lige nu og ikke se sig tilbage. men han viste at han aldrig ville blive tilgivet af det, og ønskede hellere ikke at miste det hele. han lag sit hoved på sine knæ og fald langsomt i søvn

//Næste dag?//

//jaer//

Eolith vågnede i sengen og havde glemt alt, fordi han havde været så træt i går. Men da han satte sig op og så at Andy ikke var der, rejste han sig og gik ud til Andy, hvor han sov for sig selv. Først der kom han i tanke om, at dagen ikke afsluttede særlig godt. Han gik hen til ham, bukkede sig ned og kiggede på ham. "Mnh.. Andy..?".

Andy hørte lyden af fodtrin mens han sov, han åbnede stille sine øjne et par gange da han hørte sit navn. han kunne godt mærke at han ikke sov i sin seng og så op og fik øje på Eolith "mmh ja ?" sagde han og lag sit hoved tilbage da han stadig var træt

"Klokken er halv fire..." Sagde han stille og så ned på ham med et forsigtigt blik "Skal du ikke ind i seng?". Han kiggede på ham med et studerende blik. Han ville bare holde om ham en times tid eller to, og bare glemme at han havde grædt og gjort Andy ked af det.

Andy tænkte lidt over det og rejste sig op på gulvet, han så sig kort omkring og gik bare ind i sengen og lag sig og træk dynen over sig "mmh" sagde han lidt forsent som var for at det nok var det bedste, han bed sig i læben og lå bare helt stille

Eolith fulgte med ham ind og lagde sig ind ved siden af ham under dynen. Han lagde armen omkring ham og lukkede øjnene igen, parat til at sove videre, denne gang med Andy. "Sov godt.." Hviskede han og puttede sig ind til ham.

Andy lag stille sin arm omkring ham og sov bare videre som om han slet ikke havde været vågen "natnat" mumlede han i søvne og trykkede sit ansigt ned i hans hår, han gav et suk fra sig af træthed

Eolith holdt om ham med begge arme og lagde sit ene ben imellem hans, sådan så de var rigtig tæt. Han kyssede ham forsigtigt på panden og hvilede sig mod ham. Han kunne ikke sove, men følelsen af at være sammen med ham var rar og tryg.

Andy lod ham bare gøre hvad han ville, og sov bare videre og nussede ham på ryggen imens. han kunne ikke lade være med at smile da han drømte om Dean, hans hjerte bankede stille hurtigere og hans kinder fik et skær af lyserød. han slap stille sin læbe

Eolith vidste heldigvis ingenting, men nød bare at blive nusset ved og blive holdt om. Selvom at han ikke kunne få ham rigtigt, så var det altid en trøst, at han fik lov at holde om ham på denne måde. "Det er dejligt.." Hviskede han lavt, selvom han godt vidste at Andy sov og var langt væk i drømmeland.

Andy nikkede stille da han ikke var typen der sov helt, da han havde det med at altid lytte efter når han sov. det var bange en ting han gjorde så følte han sig bedre, også var han sikker på at ingen kunne snige sig ind på ham. han lag sine læber mod hans hår og sov bare videre

Eolith smilte lidt og lukkede sine øjne. "Jeg er ked af det der skete... jeg kan ikke altid styre mig, hvis jeg først bliver ked af det..." Han regnede ikke med at Andy ville kunne huske det han sagde, men så havde han da i det mindste sagt undskyld overfor ham.

Andy rykkede sit hoved væk fra ham og sov bare videre "na na na" mumlede han og vende sig lidt om så han lå på maven, med sin arm omkring ham. han havde vent sit ansigt mod ham og så bare så stille videre og fugtede sine læber

Eolith så på ham og tog sit ben fra ham da han sådan pludselig rykkede på sig. "Okay... godnat Andy.." Hviskede han og lukkede øjnene i. Han var selv træt, så det gjorde ham ikke noget at lukke munden i.