Plotemnet: Det store maskebal!

Eolith lyttede til hvad han sagde uden at afbryde. Han lod sit blike glide op på hans øjne da Andy lod mærke til det med læberne. "J-jo... Men... Det vil kun fordreje alting oppe i mit hoved. Jeg elsker dig virkelig overalt på jorden, og jeg vil endda slå uskyldige mennesker og børn ihjel hvis du bad mig om det, hvis bare du ville være min.." Han så ned på hans læber igen og så ned igen. "Du ved ikke hvordan det er at være mig... Det er så svært".

Andy kunne ikke lide det han sagde og rystede på hovedet af ham "Angel.. ikke sige sådan nået, ville aldrig sige at du skulle slå nogen ihjel" sagde han og rykkede sit hoved tætter på hans, han pustede stille på hans læber "nej det gør jeg ikke" hviskede han og smilte lidt af ham da han syntes det var mærkeligt at snakke til en der ikke så på en "mine læber er altså ikke nået særligt" sagde han

"Det var bare et eksempel på at jeg ville gøre alt..." Svarede han og kiggede op på ham igen. Aldrig havde Eolith slået nogen ihjel, men vidst nok havde han slået en del edderkopper ihjel, da der var mange af dem i hans gamle kælderværelse hjemme hos sin moster og onkel. "Du ved det måske ikke selv.. men jeg synes at du har smukke læber..." Sagde han og havde lyst til at voldtage dem med våde kys.

Andy træk let på skulderne og prøvede en enkel gang at komme fra, men det kunne han jo ikke. han slikkede ham kort over læberne og smilte bare til ham "de er grimme" sagde han bare og nussede ham videre i håret og betragtede ham lidt

"Hold op..." Sagde han og lagde en hånd for hans mund og så på ham. Han kunne mærke at hans læber var fugtige og bløde, og han fjernede forsigtigt hånden lidt, men lod den ene finger køre blidt hen over hans mund. "Du har en perfekt mund... perfekt sammen med alt andet af dig, der er perfekt. Du er den smukkeste mand jeg kender...".

Andy så bare stille ned på ham da han lag sin hånd på hans mund, han lod sine læber følge stille med hans finger. han nussede ham videre i håret og ville ikke modsige ham, da han ikke havde lyst til at skændes om det. han fik dog en rød farve på sine kinder

Eolith så på dem og så spørgende op i hans øjne, uden at sige noget. Men uden at få svar lagde han blidt hænderne på hver side af hans hovede, lukkede øjnene og kyssede ham forsigtigt. Men kysset varede ikke mere en tre sekunder og så slap han ham igen og lagde sine hænder tilbage i puden og så igen på ham.

Andy lukkede sine øjne kort i da han mærkede hans læber mod sine "laver du ?" hviskede han og åbnede sine øjne igen og så ned på ham og nussede ham dog bare videre i håret, han lod sin tungespids glide hen over sine læber og kunne smage at den smag var det langtid siden han havde sådan rigtigt smagt

Han så på ham i nogle sekunder uden at svare ham. "...Dean er her ikke..." Svarede han og var usikker på hvad han skulle svare. Han kunne jo ikke bare sige at de var uskyldigt ment, for havde det varet i få sekunder mere, så havde kysset været rimelig dybere. "...Det er bare et kys...".

Andy så bare ned på ham og hævede det ene øjebryn "Angel.. jeg har ikke tænkt mig at være ham utro igen" sagde han og mente det da han ikke var sådan mere og havde heller ikke lyst til at blide husket på det, han træk let på skulderne og rystede på hovedet af ham "jeg tillader ikke at Dean kysser med nogen og derfor tillader han at jeg ikke gøre det" sagde han

"Mnh.. Hvad er forskellen på at du holder om mig sådan her og kysser mig?" Spurgte han lavt og lagde forsigtigt armene omkring ham "Jeg bliver aldrig kysset hvis du ikke... hvis du ikke vil kysse mig". Han sukkede lavt og puttede sig ind til ham. "Og ja... det er nok min egen skyld. Men om så jeg kunne finde nogen der havde lyst, så ville jeg ikke kunne have lyst til dem..."

Andy så kort ned af dem "du vil jo ikke give slip på mig" hviskede han og rystede på hovedet af ham og vende sit blik op mod hans ansigt igen, han hævede det ene øjebryn af ham "hvad med Marcus eller hvad han hedder ?" spurgte han om og prøvede et kort øjeblik at komme fri, men kunne ikke da han ikke ville lægge alt sin vægt ned på ham.

"Marcus...? Ja..." Svarede han, men slap ham ikke "Jeg kan godt lide ham og han kan måske også lide mig... Men jeg tror ikke jeg tør. Jeg savner dig, selv når jeg er sammen med ham". Han kiggede igen væk og tænkte. Han kunne ikke huske noget om at han havde nævnt Marcus overfor ham, men hvis han havde, havde han vel ikke nævnt meget?

Andy nikkede og så bare ned på ham "jeg har bare hørt fra en at du ser på ham på en særlig måde" sagde han og fik det lidt dårligt over det og fugtede kort sine læber og så væk fra ham, han viste godt at han ikke kunne blande sig i deres ting "okay, det bestemmer du jo selv" sagde han og tænkte lidt over det og vende sit blik mod ham igen "ha.. har du været i seng med ham ?" spurgte han om og bed sig i læben

"Hvem har set mig sammen med Marcus?" Spurgte han og så undrende på ham. Andy så pludselig så underlig ud, så underlig på en underlig måde. "Ja... det har jeg..." Svarede han og kiggede undersøgende efter hans blik "D-det er du vel ikke ked af det over... er du?".

Andy rystede på hovedet af ham "det er ligemeget" sagde han og lyttede på hvad han sagde og træk på skulderne og så kort væk fra ham, og tænkte lidt over hvad han skulle sige "jov, det er jeg faktisk.. altså ikke at du har dyrket sex.. men fordi du har løjet for mig" sagde han og stoppede med at nusse hans hår, og satte bare sine hænder ned i sengen istedet for

"huh..? Løjet?" Spurgte han og kunne mærke at hjertet slog ham hårdt en enkelt gang i brystet. Han slap forsigtigt taget omkring ham og så på ham. "Jeg lyver jo ikke... Jeg svarede da, da du spurgte om jeg havde været sammen med ham...".

Andy rejste sig op da han gav slip omkring ham, han lag sine hænder ned i lommerne og rystede på hovedet "du har løjet om at du sagde at jeg var den eneste du ville gå i seng med, og dum som jeg er så troet jeg på det" sagde han og gik ud og satte sig i stuen og tænde for tvet

Eolith rystede på hovedet og rejste sig hurtigt op og løb ind til ham. "Andy nej! Du ER den eneste jeg vil i seng med. Men klokken blev elleve, men Marcus ville ikke tage hjem uanset hvor meget jeg råbte, græd og skreg!" Sagde han og stoppede op ved døren "Jeg kan godt lide ham, men han er ikke dig...".

Andy vende stille sit blik mod ham og hævede sit ene øjebryn af ham "så du siger at han voldtog dig ?" sagde han og lag sine arme over kors, og fjernede ikke blikket fra ham. da han gerne ville vide det så han ikke slog Marcus uden nogen grund, han lukkede sine øjne kort i "nej fordi jeg er mig og der findes ikke to af mig" sagde han selv om han ikke var sikker på det, da han jo ikke viste nået om sin rigtige familie

"N-nej... han voldtog mig ikke... Han gik bare ikke" Svarede han og vidste ikke hvad han skulle sige til sit forsvar. Han følte sig så skyldig. Det var ikke med vilje at han kom til at gå i seng med Marcus, men han havde ikke fortrudt det før nu. "Jeg gav ham lov... Han gik i seng med mig for min skyld. Fordi jeg led sådan i det øjeblik...".

Andy nikkede og vende sit blik væk fra ham "jamen så har du løjet for mig.. fra det øjeblik du gav ham lov så løj du for mig" sagde han og fik det lidt dårligt over at han havde troet på ham, selv om Dean havde sagt at han ikke skulle tro på det han havde sagt. så ville han ikke tro på at det var en slags løgn, han viste ikke hvad han skulle sige og fugtede bare sine læber og tænkte lidt over det hele "det kan man ikke leve et liv uden at gøre" sagde han og træk sine ben til sig og lag sit hoved på sine knæ og med sin kind mod sofa'en

"Nn...." Eolith var kvalt i sine egne ord og vidste slet ikke hvad han skulle sige. Han havde ikke selv tænkt det sådan, at han havde løjet. Han så nervøst hen på ham og forsigtigt tættere på ham og satte sig på hug ved sofaen. "Andy..." Sagde han lavt og lænede sig ind til ham mod hans ben. Han ville gerne forklare sig, men han kunne godt se at han havde ret, når Andy sagde det på den måde.

Andy lyttede på når han kom over til ham, han vende stille sit blik mod ham og viste ikke hvad han skulle sige "føler mig virkelig dum at jeg troet på det" hviskede han og viste ikke hvad han ellers skulle sige, han lag bare sine arme tætter omkring sine ben og fjernede ikke sit hoved fra sine knæ "tænk at jeg forsvarede dig overfor Dean.. at du aldrig ville gøre sådan nået" sagde han og havde det dårligt over at han havde troet så meget på ham, han følte ikke hvad han skulle være sikker på mere og det kunne han ikke lide

"Andy.. Det var ikke med vilje! Jeg vil aldrig se ham mere.. Det lover jeg" Græd han og knugede hånden bedende i hans trøje "Jeg kunne aldrig finde på det hvis det ikke var fordi jeg var så svag". Eolith knugede sine øjne lukkede, men tårerne trængte alligevel igennem og gjorde Andys bukser våde. Han følte så meget skyld at han han ikke vidste hvordan han ellers skulle kunne forsvare sig.