Plotemnet: Det store maskebal!

Andy tog en dyb indånding og prøvede at tage det rolig, han hoppede dog ned og gik ud i stuen til ham "du skal ikke sige sådan nået til mig.. jeg prøver alt for at gøre dig glad, men du gør jo intet andet end at dolke mig i ryggen.. give mig skyld for alt" sagde han og slog ud med sine arme og gad ikke høre på det mere, han følte at han havde gjort alt og ikke kunne klare det mere "jeg føler mig skyldig i alt, føler at jeg er Dean utro bare jeg er sammen med dig.. jeg gør alt fucking alt for at få dig til at smile, jeg tog med til det der bal som jeg ikke engang gad med til.. bare fordi jeg ville havde dig til at være glad" sagde han højt og så bare stift på ham, han lag sine hænder ned i lommerne igen og kunne ikke klare mere af det hele "men når jeg gør nået for mig selv.. får du mig til at føle at det er forkert af mig at gøre nået der gør mig lykkelig... jeg glædet mig til at være sammen med dig på din fødselsdag og få dig til at være glad, men så vil du ikke havde mig til at komme bare fordi jeg har gjort nået for mig selv.... jeg ville ønske at det var at jeg rejste at det var det jeg ville fortælle dig" sagde han og gik ud i køkkenet og så over mod skraldespanden, han havde sådan glædet sig til at se hans ansigt når han åbnede den

Eolith så ud efter ham og turde ikke sige ham imod, mest fordi at han havde så meget ret. Han tog en af puderne og krammede den ind til sig, mens han så ud efter ham. "Jeg ville være den person du elskede allerhøjest... Mangler jeg dig har jeg intet..".

Andy sad bare stille og gad ikke snakke mere, han så bare over på gaven og gav et suk fra sig. han havde håber på at han ville blive glad når han skulle giftes, men nu syntes han ikke at det var nået lykke i at gifte sig.

Eolith tørrede sine øjne i den pude han krammede. Han havde allermeste til at gøre Andy glad på en eller anden måde og på den måde sige undskyld. Måske skulle han bare lade ham blive gift og derefter tage sit eget liv? Han var jo engel, så det var jo let nok at flyve langt væk hvor ingen skulle kunne finde hans lig, især ikke hvis det var midt ude på havet. Der kunne han drukne sig selv og forsvinde helt.

Andy hoppede stille ned fra køkkenbordet og samlede gaven op og gik ind i stuen og satte sig foran sofa'en "må jeg godt åbne den hvis du ikke vil havde den ?" spurgte han om og vende sit blik mod ham, da han var sikker på at han selv ville havde tingene. hvis han ikke ville havde gaven, han gad ikke skændes mere og prøvede derfor ikke at snakke om det

Eolith åbnede øjnene og kiggede på ham, men kiggede så ned på gaven. Godt nok var det ikke en Andy-blow-up dukke, men han var stadig nysgerrig for at se hvad han havde fundet på til ham. Han ville gerne selv have gaven, men lige nu kunne det være ligemeget. "Ja.. Værsgo.." Sagde han og så på gaven, og forsøgte at skjule sin nysgerrighed.

Andy nikkede og vende sit blik ned mod gaven igen, han begynde at åbne den og havde det som om han havde fødselsdag. han lag gave papiret ved siden af sig, han tog låget af og smilte lidt af det han havde langt i. han vende kort sit blik op mod Eolith og hævede det ene øjebryn "det er min gave" sagde han så da han ikke ville havde ham til at regne med at han skulle få det efter, han vende sit blik ned mod gaven igen. han tog sin trøje af og tog en op af kassen og tog den på "min ynglings trøje" sagde han og tog en dyb indånding af den da den duftede af ham selv, han tog en lille gave op og pakkede den op. han gav et lille grin fra sig og satte den på bordet "det er godt klaret" sagde han da han ikke selv havde set den, det var et billede af dem som havde blevet sat sammen af to billeder. han så lidt på den og smilte, han tog to billetter op og lag dem ved billedet "hmm" sagde han bare og så ned i kassen igen, han rødmede svagt af det "viste du godt at hvidt guld er flot" sagde han og tog en ring op og betragtede den lidt, inden han så ned i kassen igen for at se hvis han havde glemt nået. han tog sin hånd ned i den igen inden han skubbede den væk, og havde en af sine cd'er i hånden "dem har jeg jo nok af" sagde han og rejste sig og lag den ved de andre ting og lag ringen oven på

Eolith så på og turde ikke sige til ham at han alligevel gerne ville have det. Han vidste at han ville have elsket den gave, hvis han bare ikke havde fået det at vide, men også, hvis han havde fet den ring ville han nok have betragtet det som noget andet, og så ville han kun blive endnu mere knust.
"...Det er en god gave..." Sagde han forsigtigt og så på. Han ville gerne have haft den selv, men det var svært at sige nu, hvor han allerede havde sagt nej til den.

Andy træk på skulderne og så på ham, hun satte sig ned i sofa'en og så lidt på det "ja det var det.. havde valgt det personligt til dig" sagde han og træk trøjen af og tog sin egen på igen, han tog kassen og lag tingene tilbage i den. han vende stille blikket op mod ham "hvis du gerne vil havde det, så skal du tage det" sagde han og træk sine ben hen til sig og ønskede at han ville tage det

Eoliths så forsigtigt hen på ham og derefter hen på gaverne. Han rejste sig op og tog gaverne op og nærstuderede den hver fra sig med hænderne. "...Undskyld Andy... Du vil kun mit bedste..." Sagde han inden han to gaverne til sig "...Du vidste lige præcist hvad jeg ønskede mig....". Han så ned og lukkede øjnene af skyldfølelse og skam. Skam over sig selv og de ting han havde gjort og sagt.

Andy så på ham og betragtede gaverne lidt og nikkede "lyder godt at du er ved at indse det.." sagde han og var glad for at han ville tage imod gaverne, selv om det var før hans fødselsdag. så følte han at det kun var på den måde at han kunne få ham til at tage imod det "jeg kender dig jo.. jeg ved hvad der gør dig glad" sagde han og pillede lidt ved sine bukser med sin ene hånd, han fugtede kort sine læber da han ikke ønskede at han skulle være ked af det mere "du betyder virkelig meget for mig.. og jeg er ked af at det ikke kan være os to.. men kan du ikke forstå at jeg prøver at gøre dig glad så godt jeg kan" sagde han og bed sig i læben

"Jo... Jo... Det forstår jeg godt... Jeg vil ikke holde dig tilbage fra at være lykkelig mere" Svarede han og nikkede lidt mens han sad med lukkede øjne. Forsigtigt kiggede han ned på tingene igen, og han tog forsigtigt ringen på fingeren og kiggede på den. Hvidt guld var virkelig smukt. Der var ikke rigtig nogen der har givet ham sådan noget før. "Tak..." Sagde han stille og vidste ikke hvordan han skulle få det til at lyde som hans rigtige begejstring for tingene.

Andy blev glad for det han sagde og strøg en hånd igennem hans hår "men bare fordi jeg er sammen med Dean.. så vil jeg aldrig glemme dig" sagde han og kunne godt lide at se ringen på hans finger, og mest når han havde ventet så længe på at se den "jeg er glad for at du kan lide det, det betyder at jeg elsker dig ligemeget hvad og vil altid gøre det" sagde han

Eolith lænede sig ind til ham og sukkede udmattet. "Tusind tak... Jeg skal nok få glæde af det alt sammen" Svarede han og krammede ham. Han havde ikke tænkt sig at sige noget om at han kun lod ham få Dean fordi han havde tænkt sig at gøre som han ville. "Jeg er en dårlig ven... Men jeg elsker dig altid, lige til den dag jeg dør".

Andy lag sine arme omkring ham og krammede ham tilbage "nej du er ikke en dårlig.. du skal bare lære dig at forstå mig.. altså på en anden måde end som elsker" sagde han og smilte lidt af ham og kyssede ham blidt på panden "jeg elsker også dig.. husk det" hviskede han og kyssede ham igen på panden og begynde at vugge ham

"Bare rolig..." Svarede han og puttede sig ind til ham "Jeg skal nok lære det...". Han sukkede stille og lukkede sine øjne i igen "...Jeg vil gøre alt for at gøre dig lykkelig. Om så det skal blive med mig eller Dean...".

Andy smilte lidt af det han sagde, han var virkelig glad for det og kyssede ham igen på panden "jeg vil nemlig ikke miste dig eller Dean" hviskede han og bed sig i læben

Eolith nikkede stille. "Du mister mig heller ikke... Uanset om jeg er her eller i den anden ende af verdenen. Om jeg er død eller levende, så vil jeg altid være din skytsengel, og jeg vil altid passe på dig og elske dig". Han aede ham forsigtigt på maven mens han tænkte. Det gjorde ondt indeni når han nævnte sig selv som død, men samtidig lettede det også at vide, at han ikke skulle lide mere.

ANdy så på ham og lag sine hænder på hans kinder "du skal være her hos mig.. du er en af mine bedste venner.. jeg vil se dig smile til mig" hviskede han og smilte svagt

Eolith så spørgende på ham da han mærkede Andys hænder og han kunne mærke et lille stik i hjertet. "Ja..." Svarede han og vidste ikke hvad han skulle sige mere. Snart ville alle hans løfter blive brudt og snart ville han ikke være hos ham længere som han havde lovet. Han smilte forsigtigt for at overbevise et eller andet han ikke var sikker på selv og så ham i øjnene selvom det var svært. "...Ja..." Sagde han igen og så så ned igen.

Andy lag sine arme tæt omkring ham og hev ham helt tæt ind til sig "du betyder alt for meget for mig" hviskede han

Eolith blev trukket ind til Andy igen og han greb sig til brystet da det gjorde ondt efter et tungt slag i hjertet. Han begyndte at undre sig om Andy havde sneget sig ind på hans tanker og gørt dem igen, siden han var så sød lige nu. Sød nok til at få Eolith til at fortryde det hele og forblive hos ham. Det ville aldrig gå... "I lige måde Andy..." Hviskede han og lod sig blive krammet, uden at tage sin hånd fra sit bryst.

Andy trykkede ham tætter på sig og havde ikke lyst til at give slip "jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dig" hviskede han og kyssede ham et par gange i hans hår

"hvorfor ikke...?" Spurgte han ind mod hans bryst. Han slap forsigtigt sin trøje og tog rundt om ham og krammede forsigtigt med "Jeg er et eller andet sted kun i vejen for din lykke...". Han sagde det lidt forsigtigt og vidste at Andy sikkert ville modsige ham, men det var jo sandt. Det var jo sandt at hvis han ikke var der, så ville Andy få det meget bedre med Dean alene og Eolith var der ikke til at forlange noget eller give Andy dårlig skyldfølelse.

Andy rystede på hovedet af ham "du er min bedste ven" hviskede han og bed sig i læben og kunne ikke forstå det