Plotemnet: Det store maskebal!

"Men jeg har jo allerede sagt til dig længe siden, at jeg ville giftes med dig... og jeg vil det stadig..." Svarede han og pillede ved hans knapper på skjorten, men åbnede den ikke. "Det kunne jo godt være... at vi en dag blev træt af hinanden...? Så kunne du have ventet indtil da... det kunne jo også godt være at du ville blive forelsket i mig? Se den gode side i mig...".

Andy var lidt usikker på hvad han skulle gøre og sige "det ved jeg godt... hvad hvis vi aldrig bliver trætte af hinanden ?" spurgte han om og havde endelig ikke den store lyst til at snakke om at giftes og alt det andet, da han inders inde ikke følte at han havde gjort nået forkert. da han jo virkelig elskede Dean "din gode side er der når du lytter" sagde han og lukkede stille sine øjne i

Eolith rynkede lidt på panden men trak så på skuldrene. "Jeg håber ikke vi bliver trætte af hinanden nej..." Sagde han og så på hans bluse mens han pillede ved den. Han synes ikke at den gode side var sådan... speciel? Især fordi at han i følge Andys øjne aldrig lyttede. "Er det alt?".

Andy havde en stor lyst til at røre ved ham, men gjorde det dog ikke og bed sig kort i læben "det håber jeg heller ikke" hviskede han og nussede blidt hans hånd videre, han var bare glad for ikke at skændes med ham mere "det ved jeg ikke, indtilvidere så er det alt" sagde han og åbnede sine øjne kort og så på ham og smilte

"Det forstår jeg ikke..." sagde han, gav hans hånd et klem og slap den så.. "Jo.. altså... jeg forstår godt at der ikke er mange gode ting ved mig... men jeg forstår ikke at du godt kan lide mig så?" Han bed sig lidt i læben og rystede på hovedet af sig selv. "Glem det... sov godt..." Sagde han hurtigt og lukkede øjnene.

Andy mærkede at han gav slip i hans hånd og sukkede kort "fordi du er virkelig skøn når du ikke ved det, når du ikke prøver på alt muligt" hviskede han og lag sig om på siden "sov godt" hviskede han og ville hellere ligge og snakke, han havde vent sig så han lå med ryggen mod ham. han åbnede sine øjne og så bare ind i væggen

Eolith blev straks forvirret, men ville ikke spørge ind, nu da Andy allerede havde sagt godnat og vendt sig. Han så selv tænkende op i loftet, mens han tænkte på hvad alt muligt kunne være. *Alt muligt...?* Gentog han i sit hoved, og han skævede forsigtigt hen på Andysryg.

Andy kunne jo godt høre hans tænker og nikkede kort "ja når vi kan sidde sammen og hygge os, uden du ligefrem ligner en der bare vil overfalde mig og kysse mig, når du ikke snakker om at du vil havde mig hele tiden.. når du opføre dig som en ven som man kan stole på, og ikke bare en der vil havde en" hviskede han og så bare videre ind i væggen og klødet sig lidt på maven

"Jeg bad dig ikke om at disse mig..." sagde Eolith og så chokeret ind i hans ryg "Den side du godt kan lide ved mig, det er en side af mig selv som ikke har noget med mine følelser at gøre... Det er den følelseskolde mig...". Han bed sig i læben og så undskyldende på ham. Han satte sig op og kiggede på ham "Kan vi ikke tænde noget lys?" spurgte han og kørte hånden igennem pandehåret.

Andy vende stille sit blik mod ham og rystede på hovedet "jeg gør det ikke for at disse dig" hviskede han og bed sig i læben og så på ham og træk lidt på skulderne "nej du er ikke, du kan stadig godt hygge" hviskede han og nikkede og tænde en natlampe, han vende sit blik mod væggen igen og viste ikke hvad han skulle gøre "ville du da ikke sove ?" hviskede han

Eolith havde ikke den store lyst til at snakke med ham, hvis Andy var sur. Hvilket han antog at han var. "Ja... det kan du da også... Men ligesom du ikke kan lide den side af mig, der elsker dig, så kan jeg heller ikke lide den side af dig, som elsker Dean...". Han trak sine ben til sig og følte sig slet ikke i humør til at sove lige nu. Men sengen var få behagelig til at efterlade. "Jeg ved godt at jeg er en dårlig ven, og at jeg forlanger alt af dig... Og at jeg ikke kan lytte...".

Andy vende sig stille om mod ham og så op på ham "jeg har ikke sagt at jeg ikke kan lide den" hviskede han og følte at alt blev dårligt igen som han ikke ville havde det, han rakte sin hånd hen til ham "Angel.. kan du ikke bare være stille og holde op med at komme op med det igen, jeg gider ikke skændes" sagde han og tog bare sin hånd til sig igen og lag sig ned, og mærkede at han overvejede at rejse igen

Han tænkte lidt og kiggede ned på Andy og besluttede sig så for at lægge sig ned hos ham igen, nu da han sagde det på den måde. Han gravede hovedet ind til ham og trak dynen om sig igen. "Vi har brug for noget andet at snakke om... Noget der er godt at snakke om..." Mumlede han og lukkede øjnene "Måske bliver vores ferie godt for os...".

Andy så ned på ham og lag stille sine arme om ham "ja det håber jeg at den gør" hviskede han og viste ikke hvad han ellers skulle sige, og bed sig bare i læben

Eolith nikkede lidt og sukkede forvirret "Jeg lover at forandre mig Andy... sov godt". Han lukkede øjnene og lå tæt på ham med halvdelen af dynen rullet om sig og med den ene arm over Andys mave, hvorefter han forsøgte at falde i søvn.

Andy kyssede ham i håret "tak Angel.. det er jeg glad for at høre... du skal sove godt" hviskede han og lag sin ene hånd på hans kind og løftede hans hoved lidt, han kyssede ham en enkel gang på munden "sov godt" hviskede han og slap hans kind og nød at mærke hans arm på sin mave, han lukkede sine øjne i og prøvede at falde i søvn. selv om han ikke kunne falde i søvn

Selv faldt Eolith nemt i søvn, da han ikke just var andet end et teenage syvsover, der brugte al sin daglige energi på at græde. Han sov tungt og forblev tæt på Andy og med den ene arm over ham.

Andy lå bare og så op i loftet og nussede ham blidt på ryggen, han kunne godt lide at havde ham tæt på sig. han træk vejret stille og roligt og nød at høre at han sov, så kunne han slappe lidt mere af og uden at tænke på at være den stærke Andy. han tørrede stille en tåre væk fra sin kind og bed sig i læben for ikke at komme til at larme

//Skal vi sige næste morgen? n.n? Jeg smutter btw i seng... sov godt ^^//

//ja det kan vi godt//

Andy lå bare i sengen og havde ikke sovet hele natten, alle hans tanker havde fløjet rundt i hovedet på ham. han havde bare nusset ham på ryggen og hans kinder var røde i det, og nogle tåre løb ned af hans kinder. og det gjorde lidt ondt og ville ikke fjerne dem da det ville gøre mere ondt

Hele natten havde Eolith sovet, og havde ikke bemærket at Andy havde ligget vågen og havde grædt, men han begyndte at vågne lidt eftersom at det var godt på vej til at blive lysere i rummet. Han startede med at strække sig, og gned lidt i sine øjne før han åbnede dem. "Ngh.. Andy...?" Mumlede han og så på ham. Han fik øje på tårerne og vågnede hurtigt op fra sin halvsøvn "Andy hvad er der galt?".

Andy lå bare helt stille og så op på loftet, han kunne godt mærke at Eolith var begynd at vågne. men han gjorde så ikke nået ved det og så kort ned på ham, da han hørte ham snakke "lå bare og tænkte" hviskede han bare og bed sig i læben

"Jamen hvorfor græder du...?" Hviskede han og aede ham blidt på kinden og fjernede også tårerne fra ham på den måde "Hvis du tænker på det i går... så... så glem det.. jeg skal nok være en bedre ven...". Eolith var villig til at gøre alt lige nu for at redde sit forhold med Andy, og for at han ikke skulle have sine rejs langt bort planer igen.

Andy træk på skulderne "føler mig som et fjols" hviskede han og lukkede sine øjne i da han mærkede hans hånd på sin kind, han bed sig i læben og trykkede sin hånd mod hans hånd og kunne ikke få sig selv til at sige mere

"Det samme gør jeg..." Sukkede han og lagde sig ned igen på siden og kiggede Andy i øjnene "Men selvom at vi er to fjolser, så klarer vi den nok...". Han lagde sin hånd på hans og flettede stille fingrene ind mellem hans og nussede ham trøstende med tommelfingeren.