Plotemnet: Det store maskebal!

"Kan man føle forskel på at være menneske og dæmon?" Spurgte han nysgerrigt ig så på ham, og tænkte ikke over, at det muligvis var noget han ikke havde lyst til at snakke om. Men Andy var sådan set den eneste han lige kendte som kunne fortælle ham det, da han havde prøvet at være begge racer.

Andy gik bare hurtigt videre "jeg kan jo ikke huske nået, jeg ved ikke engang hvad min familie hedder" sagde han og tog en dyb indånding

"Det lyder kompliceret.." Svarede han og så tænksomt på ham "Dæmon eller menneske.. jeg holder stadig af dig".

Andy tænkte lidt over det og træk på skulderne "jeg har intet imod det" sagde han bare og bed sig i læben

Eolith smilte stille og forsøgte at fange hans øjne. Blidt kom han deres hænder i sin jakkelomme fordi det var koldt, men nussede ham stadig. "Ja.. også mig".

Andy lod ham bare gøre det og smilte imens "hvorfor har du ikke det ?" spurgte han om da han ikke syntes det gav nogen mening

"Fordi jeg kan lide dig som du er... Du havde sikkert været en helt anden hvis du havde kunnet huske den første del af dit liv?" Svarede han og smilte forsigtigt, mens han nussede hans hånd med tommelfingeren.

Andy tænkte lidt over det, og prøvede at lade være med at vise at han faktisk gerne ville vide det. men han var bare for bange for at få alt at vide om sig selv, bange for at vide hvem han er og hvor han kommer fra "ja måske" hviskede han bare

Eolith nussede ham blidt på hånden mens han ventede på at der skulle komme et eller andet nyt som de kunne snakke om. Der var jo snart ingenting udover triste ting, hvilket sikkert var grunden til at de skændtes så meget.

"har tænkt lidt på hvordan min kage skulle se ud" sagde han for at havde nået bedre at snakke om

"Virkelig!? Hvordan?" Smilte han og så på ham. Han slap ikke hans hånd selvom at han allerede havde fået varmen igen, og flettede sine fingre ind i hans mens de gik mod skoven.

Andy træk på skulderne "det har jeg ikke fundet ud af helt endnu" indrømmede han og bed sig i læben, selv om han ville havde nået særligt. han så kort ned på deres hænder og lod ham bare flette deres fingere sammen

Eolith samlede en grankogle op fra jorden i det samme de nåede skoven og så smilende ned på den. "Skal jeg gemme mig i kagen?" Lo han drilsk "Og danse en lille dans?".

Andy så på ham og gav et grin fra sig og nikkede "så skal du hoppe op af kagen og smide lidt tøj for mig" sagde han i en drillende tone og fik lyserøde kinder af det

Eolith smilte og så selv lidt ned og rødmede lidt også. "Ehehe, hvor mange sagde du der kom?" Spurgte han som svar "Men ja, hvis man ikke har råd, så må man jo være kreativ". Han legede lidt med grankoglen i hånden og kastede den lidt op i luften og greb den igen.

Andy smilte lidt "det ved jeg ikke endnu" sagde han og grinte lidt af ham "ja det må man, men nu har jeg jo lidt for mange penge" sagde han og grinte lidt af det hele, og gik bare stille videre med ham og bed sig i læben

"Du er virkelig heldig" Svarede han, mens han kiggede ligeud for sig "Du kan egentlig gøre lige hvad du vil. Du kan flytte hen lige hvor du vil, hvornår det passer dig, du kan få varmt bad hver dag og æde dig fed i hvad du end vil ha'".

Andy lyttede på hvad han sagde og hævede det ene øjebryn "men jeg har jo ikke lyst til at flytte væk.. og det må jeg jo heller ikke for jer... mad det behøver jeg jo heller ikke" sagde han og syntes at Eolith var lidt mærkelig at høre på "måske skulle jeg havde købt en lejlighed til dig" sagde han og smilte svagt til det

Eolith rystede på hovedet, da det jo ikke var det han mente. "Mnh.. tænk på alle de fattige rundt omkring i verdenen. De ville gøre alt for at være dig. Ja. Endda mig? jeg synes ellers at jeg er fattig". Han så på Andy og smilte forsigtigt, hvorefter han kyssede grankoglen blidt og gav Andy den i hånden. "Tak. Men jeg har allerede en lejlighed. Og jeg bor jo sådanset alligevel hos dig 24/7".

Andy træk på skulderne og tog den stille i hånden og nikkede som tak "jeg har også tænkt mig at give de fattige nogle af mine penge" sagde han og mente over halvdelen af sine penge, han kyssede ham på kinden og smilte "tak" sagde han og viste ikke hvad han skulle bruge den til, men ville ikke smide den væk, han så lidt på den og smilte "men en ny... ja det er jo rigtigt nok, måske skulle jeg så bare sige at du skulle flytte ind hos mig.. men så ville Dean nok aldrig komme forbi" sagde han og ville ikke havde sin kæreste stoppede med at komme hjem til ham

Eolith vidste ikke hvorfor at han gav ham en grankogle, men han havde nok heller ikke så mange ting at give i modsætning til Andy. "Tja... de fleste fattige har jo en grund til at være fattige" Svarede han og tænkte på alle de stofmisbrugere og andre halvhjerner, der ikke havde fulgt med i folkeskolen ligesom ham selv "Hvis du virkelig har lyst til at donere penge til nogen, så kunne du jo give dem til nogen der er syge? Nogen der skal have dyre hjerteoperationer for eksempel...".

Andy lyttede på hvad han sagde og træk lidt på skulderne "nej da ikke alle.. ikke dem som ikke har nogle penge i de fattige lande" sagde han og lod sin tommelfinger nusse grankoglen, han viste det ikke helt og træk lidt på skulderne af det. han vende sit blik ned mod jorden og tænkte lidt over det "ja måske" svarede han bare

"Om man har penge eller ej, det afgører ikke om man er lykkelig eller ikke lykkelig" Svarede han og smilte lidt "I vores land er jeg det man kalder fattig. Eller jeg er i hvert fald på grænsen til det... Men derfor kan jeg jo godt være glad alligevel. Og selvom du har penge, så er du da også trist til tider...". Han smilte forsigtigt og tog Andys hånd igen.

Andy så hurtigt op på ham igen og rystede på hovedet af det han sagde "men det er ikke det jeg siger... jeg vil bare gerne ikke se små børn på gaderne" sagde han og mente det og gav hans hånd et lille klem, han bed sig kort i læben og begynde stille at gå og træk på skulderne "jeg betragter mig ikke selv som at havde mange penge.. penge betyder intet for mig, jeg ville med glæde kunne arbejde min røv at bare for at få lidt mad" sagde han og bed sig kort i læben

"kan du ikke se hvor heldige vi er?" Spurgte han mens han gik og nød skovens mørke farver "Giv gerne dine penge til andre. Men pas på dig selv... Du skal jo ikke selv ende på gaden på grund af det".