Hvem er han??

Tid :: 19:21
sted :: Markedes pladsen
omgivelser :: Fyldt med mennesker og mærkelig ting??
vejr :: dejlig lunt og Frisk brise
Dato :: irl
Race :: Engel(Ikke blevet accepteret i nu)



Yuuki kom gående for sig selv, Hun havde bare nogen hullet jeans på og en stram hvid top, Jeans´ene havde en gang været lyse blå men var nærmest helt slidt hvide, hun kiggede rundt og fik stille øje på en mærkelig fyr hvem var han mund men slippede så tanken igen da hun fandt noget overnaturligt Vampyr agtig kraniumer, hun gik hen og sagde"Wauw?? hvor har du det fra" sælgeren sagde at han havde fundet de fleste ved en gammel klam sø fordi der var så mange der var druknet der, Yuuki gøs ved tanken om det, hun gik lidt videre i det hun faldt over en snor der lå stramt på jorden og med hendes lette vægt ville hun ikke slå sig

Nick gik roligt rundt på markedspladsen for sig selv, og kiggede lidt på de forskellige boder som solgte alt fra 'magiske' amuletter og krucifiks, til tøj og hverdagsting. Normalt tog han ikke herned men idag var anderledes og derfor var han endt her; offer for nysgerrigheden. Han løftede blikket fra en af boderne da lyden af en pige nåede ham, og et lille smil blev frembragt af hendes glæde og nysgerrighed, og han betragtede det kranium hun holdt i hånden og studerede. Han brød sig ikke synderligt meget om knogler og skelletter, hvilket faktisk var ret ironisk da han jo var blod dæmon og derfor kom i kontakt med den slags hver gang han skulle have mad, men i de situationer havde hans instinkter taget over så han var aldrig helt sig selv der. Han fjernede blikket fra pigen og det hun havde i hænderne, og gik lidt videre, hvilket vil sige at han gik i hendes retning men egentlig bare havde tænkt sig at passere hende som han gjorde ved alle andre fremmede. Skæbnen ville det åbenbart ikke sådan, for i næste øjeblik så Nick pigen lidt foran sig som var faldet og med hans gode sind som for det meste tænkte på andre, gik han stille hen til hende og satte sig på hug ved siden af "skal du have hjælp?" spurgte han uden at smile, men kiggede dog på hende med et lidt halvbekymret blik. Han var iført en sort t-shirt og et par sorte bukser + nogle sorte converse hvilket passede fint til vejret.

Yuuki kiggede mod Nick helt overrasket og tænkte*vis jeg lader ham hjælpe mig kan han sikkert mærke at jeg ikke er menneske og dumme dumme mig at jeg ikke ved om han er menneske eller et andet væsen* hun kiggede på ham med de blanke blå øjne der nærmest så igennem en vær sjæl fordi de var så forbannet lyse så det næsten lignede hun var blind selv om hun ikke var det,
hun kiggede på nick og sagde"Øøøhm tak men det behøves du ikke jeg klare mig" hun rejste sig stille op og så på nick med et lidt nysgerrigt blik *Hvem er den mystiske dreng og hvorfor har han det.... eller ja?? sådan noget over sig som om jeg på en måde burde frygte ham og dog ikke* hun stod lidt tæt på ham og sagde"Men tak fordi du spurgte det var sødt af dig forresten lad mig præsentere mig selv det er da det mindste jeg kan gøre mit navn er Yuuki Kaname Cross" hun rakte sin hånd frem og smilede kært

Nick bemærkede hendes overraskede blik og besvarede det med et venligt da han jo ikke ville skræmme hende uden grund "nå okay.." sagde han stille og så hendes smukke øjne som faktisk var ret speciele. Unikke. Øjnene var sjælens spejl, det sagde man jo og det troede Nick på, hvilket havde hjulpet ham en del "hey Yuuki...smukt navn" komplimenterede han hende, og tog hendes hånd da hun rakte den frem "jeg hedder Nick William Sinclair" sagde han selvom han aldrig plejede at oplyse hele sit navn for fremmede men nu hvor hun havde gjort det, gjorde han det også for at hun vidste ligesåmeget som ham.

Yuuki smilede sødt da hun så på nick hvor virkede han dog sød og han var nok ikke så bange af sig som de fleste hun begyndte stille at rødme da han kiggede sådan på hendes øjne og så lidt væk og begyndte stille at grine lidt i det hun så på ham og sagde"Tak det er delvis japansk og det betyder vist endten mod eller håb??" hun så på Nick nysgerrigt og sagde"Wauw Nick William Sinclair hvor er det dog smukt er det iorden vis jeg kalder dig william eller willy jeg elsker nemlig de to navne utrolig meget og syntes det ville passe fedt til dig, kald det for dine to nye kælenavne fra en total skør pige der ikke kan gå ovenlig" hun grinte sødt og så på ham rigtig uskyldigt og sagde"sååh?? hvad laver man ellers her nede undtagen at hjælpe piger i nød" hun blinkede til ham og så smilende op mod den klare dejlige himmel

Nick så hendes rosa farvede kinder og smilte lidt af det. Havde han lige fået en pige til at rødme? Det plejede han ellers aldrig at kunne...mystisk. "Det kan godt passe. Det kan betyde begge ting" sagde han da han jo også kunne en smule japansk men dog ikke så meget så han ville kunne begå sig i Japan. Han grinte lidt af hendes hyperagtige personlighed og smilte skævt til hende da hun besluttede sig for at kalde ham enten William eller Willy "tak, tak, men kunne du eventuelt kalde mig Will hvis det endelig er? Willy lyder åndsvagt, sorry" sagde han og smilede stadig da han ikke kunne lade være. Han så på boden ved siden af sig mens han tænkte over sit svar "tror bare jeg var nysgerrig...jeg har aldrig været hernede før" forklarede han og så på hende "hvad med dig?" spurgte han og begyndte stille at gå videre og regnede med at hun ville følge med.

Yuuki fulgte ham med blikket og sagde stille"årh ja det kan jeg godt will" hun grinte lidt og børstede alt jorden af sig og så på sig selv lidt i det hun vendte og drejede sig for at se efter om der var jord, Hun kiggede stille mod Will og sagde"Nååh okay jamen jeg var også nysgerrig, det er os min første gang jeg er her i byen eller i det hel taget her nede?? ved market men jeg har fået det tjekket ud lidt godt og grundigt så jeg kan det meste uden ad" hun kiggede på Will og sagde"Hmm?? will sig mig ... er du ..." hun gik tæt på ham og hviskede i hans øre""Er du ikke menneskelig?? fordi jeg syntes jeg kan fornemme noget over dig.... noget ikke menneskeligt"" hun kiggede på Will og gik lidt på afstand igen , hun så på ham og ventede på svar

Nick smilede lidt og fortsatte bare med at gå, idet hun fulgte efter "godt, så farer du da i det mindste ikke vild" sagde han og så frem for sig. Ved hans iskolde dæmon blik flyttede folk sig med det samme for at ungå nærkontakt med ham, og et lille sygt smil viste sig på hans læber. "Du har ret....sig mig, hvad er jeg så efter dine fornemmelser?" spurgte han og mente at hun skulle gætte det før hun ville få svar på om det var rigtigt eller forkert.

Yuuki fulgte med og kunne ikke forstå hvorfor folk kiggede sådan på ham og flyttede sig, i det han spurgte hende hvad hun troede han var stoppede hun op og tog blidt fat i hans arm og så på ham og gik stille ind foran ham og så han dybt i øjnene med de iskolde blå øjne der havde et dejlgit skær af varme i blikket, Hun holdte ham stadig blidt i armen men ikke sådan forførende bare venskabligt, Hun smilede rigtig sødt og sagde hviskende så kun han kunne høre det"Demon" hun slap ham igen og begyndte med et smil på læberne at gå videre og sagde"dine øjne er utrolig smukke ved du godt det will" hun grinte for sig selv sødt og snoede en hårlok om sin pege finger

Nick stoppede op da hun gjorde, og troede kort at der var noget galt og skulle lige til at sige noget, men lod være da hun gik ind foran ham mens hun holdt hans arm "korrekt" sagde han til hendes svar og bemærkede igen, hvor smukke hendes blå øjne kunne være. Han smilede svagt da hun slap ham, og grinede lidt af det hun havde gjort fordi han først nu, havde tænkt på hvordan det havde kunnet forstås af folk udefra som ikke vidste at de kun lige havde mødt hinanden. "Nej det vidste jeg ikke?" sagde han lidt forundret og hævede et øjenbryn da han ikke selv synes at sorte øjne var flotte. Godt nok var de ikke helt sorte, pga de små sølvstrejf som han havde, men som faktisk ikke var normale blandt blod dæmoner "men tak Yuuki" sagde han med et lille smil og så på hende. "Yuuki er også et smukt navn...passer godt til dig" komplimenterede han så frem for sig igen.

Yuuki stoppede stille og og vendte sig elegant om så hendes hår flagrede med hendes drejende bevægelse og lukkede stille øjnene og smilede stort uden at vise tænder og så, så stille på ham igen og kiggede rundt om sig og sagde"uuh så det er det du er wauw jeg ville ha troede de var mere skræmmende" hun blinkede til Will sødt og sagde"Årh hvor er du sød will takker og nick er os et smukt navn og william er endnu bedre det er mit ynglings navn til drenge faktisk" hun smilede stort og så på ham med det der glade tandpasta smil og begyndte stille at gå og sagde"såå?? Will er du født som det ?? eller er du blevet det??" hun kiggede nysgerrigt på will og gik og legede lidt med hendes hår igen og så nysgerrigt rundt ved boderne som et lille barn der bare ikke kunne vente med at se hvad der var af wired ting og sager, men det var så typisk yuuki at være så nysgerrig om hun næsten døde af nysgerrighed var hun ligeglad med, bare hun fandt ud af hvad det var eller hvad folk gemte for hende, Hun kiggede på will og stoppede så op ved en bod der solgte små halskæder med engle vinger, af alle slags farver, ikke fjer men ægte sølv guld, og sten der var formede om til vinger. hun kiggede på dem og sagde"Wauw hvor er de smukke?!"

Nick betragtede hendes hår da hun vendte sig og smilede svagt af synet "dæmoner bliver tit betragtet som voldlige og agressive men der findes faktisk overraskende mange som ikke ønsker at være sådan" argumenterede han og tænkte lidt på hvor mange gange han egentlig var blevet tvunget til at forklare det for folk med fordomme, men tit vidste de ikke bedre og mente derfor intet ondt med det. "Nice, det er jeg glad for" sagde han med et lille grin forårsaget af hendes hyperaktivitet som der ikke var ret mange der ejede. Han så på de forskellige boder mens de gik men koncentrerede sig skam om hende, for han kunne da godt koncentrere sig om to ting på en gang uden det skulle gå ud over nogen "mener du dæmon?" spurgte han og var lidt forvirret, for var det hans navn eller race hun snakkede om? Hun var utrolig snaksaglig og det kunne Nick egentlig godt lide, for så skulle han ikke stå for hele samtalen hvilket han skulle med visse personer. Han betragtede hende mens hun ivrigt kiggede på boderne, og følte sig næsten som en far med sin lille datter, men det generede ham dog ikke "yup, har du ret i, men også dyre" sagde han stille og pejede på prisskiltet og ja, de var ret dyre pga det guld og sølv der skulle bruges til at fremstille dem.

Yuuki kiggede på ham og sagde"Jeg snakker om dit navn fjolle dit navn er smukt" hun smilede sødt til ham og kiggede lidt rundt i det hun svarede" det bare de fleste har altid sagt årh nej pas nu på vis du støder ind i en demon eller vampyr de forfærdelig og så når man spørg hvorfor siger de bare at det finder man ud af men indtil videre har jeg ikke mødt en vampyr og mødt 3 demoner og ingen af dem i mine øjne er farlige for mig efter som de har været så søde altså du en af dem" hun blinkede til ham og kiggede på smykkerne og begyndte stille at gå videre og så mod Will og sagde"såå?? Will hvor gammel er du egenlig? altså af demon at være" hun gik lidt tættere på will så andre ikke kunne høre hvad de snakkede om,

Nick så lidt overvejende på hende og tænkte om hunbare sagde det for at glæde ham, men opgav tanken kort efter da hun virkede troværdig nok "tak og i lige måde" var det eneste han kunne finde på til et svar og så lidt fraværende på hende men dog med et lille smil på læben. Han grinte stille af hendes talestrøm "det er fordomme. Der er mange vampyre og dæmoner der ikke er sådan som folk går og tror" forklarede han tålmodigt men lod så et lusket smil overtage "eller...der ligger jo altid noget gemt bag facaden" tilføjede han og tænkte på sine anfald og andres dæmoniske sider. "Jeg er 21" han lod det luskede smil falme og så lidt frem for sig men vendte så blikket mod hende igen "hvad med dig engel?" spurgte han og valgte det lille kælenavn til hende uden selv at bemærke det.

Yuuki smilede sødt og sagde"Tak will" hun kiggede lidt på Will og sagde"Hmm ja det har du nok ret i men jeg har intet i mod de forskellige ? ja racer eller noget jeg ikke helt uskyldig selv jeg har .... jeg har en evne der ikke gør mig særlig rar at være i nærheden og hvad være af det er at jeg ikke kan styre den" hun tænkte på den demon agtig pige kaldt Cross i hende hun var hendes onde side af Yuuki.. hun så mod Will og sagde"såå?? will har du en speciel evne du kan styre sådan nogen lunde??" hun gik lidt unden at sige noget for ikke at belaste ham med alt sin snak efter som hun vildt gerne ville være venner med will fordi han var så hyggelig og sød at snakke med, hun kiggede lidt igen på will og sagde"Mig jeg er 16 år altså i skindet ellers er jeg lidt ældre" hun blinkede og rødmede let over hans kælenavn til hende engel, det lød godt i hendes øre og især nu hvor hun havde fundet ud af den forfærdelige hemmelighed om hendes evne