Tågen..

Zack kiggede på hende og sagde "blir man gal nu?" og overvejede om han skulle lave et hurtigt udfald mod hende for at skræmme hende, men han undlod det, for ikke at få hende til at blive skræmt, selvom det kunne være meget sjovt at skræmme hende... Zack ventede lidt og sagde så "undskyld, det er ikke min mening at skræmme dig".

"Du skræmmer mig ikke.." mumlede hun og ville ikke lade ham vide at hun rædselslagen selvom at han ikke havde gjort hende noget. Bare tanken om at han jagede væsner gjorde hende både bange og vred på samme tid. Hun forstod ikke hvorfor nogle mennesker gjorde sår'n noget. Hun så lidt ned i jorden for at han ikke skulle opdage at hun så bange ud.

"Okay du er bange for mig og stoler ikke på mig?.." sagde Zack og smilede venligt "kan vi ikke gøre noget ved det?"

"Det ved jeg ikke.." mumlede hun og blev ved med at se ned i jorden.

"Okay.. 1. kig mig i øjnene, for ellers viser du frygt, og 2. vær mere præcis og 3. forsøg at virk mere truende... Ellers kan folk bare mærke din frygt, og så ser de dig som et let offer." forklarede Zack som syntes hun virkede for bange for ham, faktisk for alt, "Og hører du nogen forfølge dig så kig bagud og se hvem det er det at man ikke tør kigge bagud er også et svaghedstegn."

Rose så kun halvt op på ham "Jeg vil ikke virke truende! Det kan jeg ikke li.. Og hvorfor siger du det her til mig?" spurgte hun irriteret og ville ikke lade ham lære hende på hvordan man kom igennem sår'n noget.

"Fordi du virker så svag jeg får lyst til at angribe dig og aflevere dig, og få mange penge for dig, - men det gør jeg altså ikke" sagde Zack "Men det er meget fristende" sagde Zack og stak hænderne i lommerne og vendte tilbage mod Rose så han ikke havde siden mod hende, men stod og kiggede hende lige i øjnene.

"Jeg er ikke svag!" sagde hun vredt og ville ikke høre på sår'n noget lort! Hun var den stærkeste engel og bare fordi at hun ikke ville lade sig virke truende og gøre andre folk bange, betød det jo lissom ikke at hun var svag.

"Så lad være med at virke svag, slå fra dig, slå mig, slå mig hårdt og vis du ikke er en ynkelig sølle skabning, men en rigtig skabning, der tør vise andre hvad du kan." sagde Bruce og smilede hånligt, for at få hende til at slå.

"Hvad? Bare fordi at jeg ikke slår folk betyder det ikke at jeg er svag! Jeg har ikke lyst til at slå nogen!" sagde hun vredt og havde ikke særlig meget lyst til at slå ham. Hun havde jo oss sine evner til at skade folk, men det var sjældent at hun ville bruge det mod folk.

Zack forventede slaget, og blev ved med at provokere hende så småt, indtil han fandt ud af det ikke lykkedes "Okay, men vi ses da så" sagde han og gik hen mod sin bil, "du er psykisk stærk, men din fysik, er ligesågod som en halvfed kats" drillede Zack.

"Hold mund!" sagde hun med en halv snerren. Hun begyndte langsomt at gå efter ham og knyttede sine hænder hårdt sammen. Det kunne godt være at hun var i mod vold, men hun kunne være ret temperaments fuld og hun ville ikke have at han skulle drille hende og hånliggøre hende på denne måde.

Zack vendte sig om og begyndte at kilde hende, og han vidste lige hvor han skulle kilde, Han ville prøve at blødgøre hende lidt nu, han vidste han var gået langt over stregen, men det kunne han nok gøre noget ved, så længe hun ikke slog ham ihjel i det mindste, hende her var farlig kunne han mærke.

"Hold op!" sagde hun vredt, men halvvejst grinende og hoppede hurtigt et skridt tilbage og skubbede hurtigt hans hænder væk.

"Så skal du også modtage min undskyldning" sagde Zack med et stooort venligt smil til hende, han forsøgte at virke flink og charmerende i håb om hun godtog hans undskyldning, der var nok også en lille chance for hun ville gøre det, for trods alt var han jo bare en jæger der kedede sig, det kunne ikke genere nogen tænkte han, så længe han ikke gjorde folk noget, hvilket han heller ikke havde intentioner om lige nu.

"Neeejh!" peb hun og vendte sig om og lagde sine arme over kors, og så egentlig ret så barnlig ud. Hun havde vel bare svært ved at være omkring fremmede og hun havde det ihvertfald svært ved at være omkring dusørjægere.

"jooooo" grinede Zack barnligt og lagde armene om hende "Du kommer ikke fri før du tager mod min undskyldning" grinede Zack venligt, og han ville selføleligt slippe hende, vis hun ville have det, men han lod bare som om han ikke ville, men det skulle han nok, Zack fik lidt dårlig samvittighed over han havde tænkt på at slå hende her ned, hun var jo nok fair nok vis man lærte hende at kende.

"Jeg vil ikke" sagde hun stædigt og prøvede at komme fri fra hans omfavn og ville ikke bare sådan uden lige gøre hvad folk sagde. Hun var utrolig stædig og ville næsten aldrig gøre hvad andre folk sagde og hun var sår'n set kendt for at irritere folk til den yderste grænse.

Zack slap hende og kildede hende igen, uden Zack opdagede det kom et ældre ægtepar gående og de troede Zack var igang med at forsøge at voldtage den unge dame, så manden skyndte sig hen til Zack og slog ham så hårdt han kunne i nakken med hans stok, så Zack satte hånden mod baghovedet og sagde "Av for sata.." mere nåede han ikke at sige før manden havde slået ham i hans kugler. "Jeg vil ikke slås med en gammel mand" sagde Zack og var helt rød i hovedet, men den gamle mand stoppede ikke volden der og skulle til at slå Zack en gang mere.

Rose havde først grinet da Zack begyndte at kilde hende igen, men så derefte ret forskrækket og overrasket på den gamle mand. Det var ret overraskende at en gammel mand havde så meget i sig og hun havde ikke rigtig forventet det. Hun brød sig egentlig ikke rigtig om at manden slog Zack, men hun vidste sår'n set ikke hvad hun skulle gøre. Et eller andet måtte hun jo gøre. Hun stillede sig hurtigt ind mellem manden og Zack og så på manden "Stop det! Han gør mig ikke noget.. Der må være sket en misforståelse.." sagde hun og ville ikke have at Zack oss begyndte at blive voldelig eller noget, da hun jo ikke vidste hvordan Zacks temperament var. Men nu ville hun jo ikke have at Zack troede at hun havde tilgivet ham. Eller at hun følte sig tryg ved hans tilstedeværelse. Hun var stadig utryg og hun havde jo ret svært at stole på dusørjægere.

Manden kiggede overrasket på Rose og stoppede så med at slå men raseriet brød frem i Zacks øjne og fra Roses, position kunne hun se han satte hånden ind på skæftet af en 20cm daggert, men det kunne manden ikke se Zack stirrede bare på manden som om han ville slå ham ihjel, men den gamle mand kiggede på Zack uden frygt "Jeg har været i militæret i 45 år!, unge mand, kan de så slippe den kniv!" Zack blev helt overrasket over at manden havde set det og kiggede måbende på manden og lod armene hænge ned af siden "U-u-unskyld hr." sagde Zack, men han var stadig så rasende, at manden smilede til Rose og besluttede sig til at gå videre med sin kone.

Rose sendte manden et taknemmeligt smil og så derefter tilbage på Zack "Kniv?" spurgte hun og lød vred "Du.. Du sagde at du ikke havde nogen våben på dig! Hvor vover du, på at lyve for mig?" spurgte hun og blev ved med at være i den vrede tone. Det var egentlig oss et lidt panisk tonefald da hun jo havde været tæt på at være fulgt med ham og havde næsten troet på at han ikke havde nogen våben på sig. Det var lissom oss derfor at hun ikke rigtig stolede på dusørjægerne.

"Det sagde jeg, fordi det er sandt, jeg har lige samlet den op i bilen, lige før jeg gik igang med at kilde dig og det er ikke et våben nærmere en neglefil end en kniv, den er jo kun 20cm" forsvarede Zack sig lidt og tog fat i knivbladet og rakte den til Rose, det var en kniv med en sølvstribe i midten, man kunne tydeligt se den skulle bruges til at dræbe vampyrer, og ikke engle eller sådan noget.

"KUN?!" peb hun og ville overhovedet ikke høre noget om 'kun'! Hun gik et skridt væk fra ham "Okay for det første.. Man kan blive såret af den der tingest! For det andet.. Du ville have brugt den mod den gamle mand!" sagde hun i et højt toneleje og knyttede sine hænder endnu hårdere sammen end før "Du.. DU.. Du er lissom alle de andre dusørjægere! Skidefarlig!" hun ville simpelthen ikke falde ned. Hun kunne ikke. Det var egentlig mest fordi at hun havde været i nærheden af et våben og ikke havde gået væk fra ham i starten. Hun var imod vold og alt hvad der fulgte med og hun ville ikke lade en person ændre det.

"Jeg ville ikke have brugt den" sagde Zack lavt "Jeg ville højst have truet ham... det var ikke meningen at såre dig" sagde Zack og opgivende ud og kiggede ned i jorden, "Men jeg vil stadig gerne følge dig hjem som en gentlemen?" spurgte Zack undskyldene, og forsøgte at få det til at ligne han angrede det.