Tågen..

"Nej.." sagde hun og gik endnu et skridt væk fra ham og rystede på hovedet "..Når jeg ved at jeg kan stole på dig og jeg ved at du ikke har nogen våben på dig OVERHOVEDET.. Så kan vi tale om det" hun så hårdt op på ham og havde det faktisk svært ved at være så sur på ham.

Zack hev op i bukserne og alle de andre steder dusørjægere normalt havde våben og smed en lommekniv og en anden 3cm spring kniv ind i bilen, det var alt hvad han havde "Så har jeg ikke mere, har du så nogen våben?" smilede Zack til hende mest i sjov og lagde jakken i bilen fordi han syntes det var ved at være varmt. Zack smilede venligt til hende igen og kiggede hende i øjnene.

Rose var fyldt med vrede og så ham lidt ind i øjnene, men hev derefter sit blik væk fra ham og så ned i jorden ".. Nej, jeg har ikke" sagde hun i en lille hvisken.

"Hey hey, det er okay" sagde Zack med medlidende øjne og lignede en der skulle til at græde, fordi han troede han var ved at få Rose til det, og så fik han det ret dårligt med det, det var jo slet ikke engang meningen at gøre hende ked af det eller noget "jeg ville ikke gøre dig ked af det.." sagde Zack som havde fået det helt dårligt da han troede han var ved at få hende til at græde.

"Bare glem det" hviskede hun og blev ved med at se ned i jorden og nægtede at se op på ham og lagde sine arme over kors. Hun var vidst bare så pokkers vred over det hele og såret over at hun ikke havde gået med det samme og at hun havde troet på at han ikke havde noget på sig eller bare i nærheden. Hun kunne jo hurtigt have været blevet dræbt..

Zack tog blidt fat i hendes hænder og sagde "tag det roligt du behøves altså ikke være bange for mig vel.. der er ingen dusør på dig." Zack smilede "og vi dræber oftest folk med dusør på, så du skal bare være helt roligt, jeg kan ikke se nogen grund til at slås med dig vel?" Zack virkede så beroligende han kunne og så venlig som mulig, normalt syntes folk Zack var yderst charmerende og venlig, og følte sig i godt selskab med ham når han gjorde det.

Rose så op på Zack da han tog fat i hendes hænder. Hun syntes ikke rigtigt at det var den bedste måde at berolige en på. Hun sukkede lavmælt og lod sit blik igen gå væk fra ham, men tog ikke sine hænder væk fra hans, men hun så dog stadig lidt vred ud.

Bruce sendte hende et venligt smil og tog hendes ene hånd og begyndte bare at gå den vej, hun var gået, før han stoppede hende, "Skal vi denne vej?" spurgte han og forsøgte at få hende til at føre an, det kunne hun jo ligeså godt, det var meget nemmere syntes han, og hun kendte jo selv vejen, det gjorde han ikke.

Rose så op på Zack og hev hurtigt sin hånd til sig "Hvorfor vil du følge mig hjem? Jeg troede at i jægere ikke kunne lide os væsner" sagde hun. Rose kunne ihvertfald ikke lide jægerne. Hun stoppede op og så på ham med et forvirret blik og forstod ham ikke.

"Mange jægere ved ikke hvorfor de hader væsnerne, de gør det bare, der er jeg anderledes, jeg hader ikke bare folk jeg ikke kender, man skal have gjordt mig noget for jeg kan hade folk, og så vidt jeg ved er engle ligesom mennesker, vi spiser det samme, sover ligeså længe, i kan bare flyve, det kan vi ikke" sagde Zack og smilede lidt til hende.

Hun mumlede et eller andet og rystede på hovedet af ham ".. Du burde virkelig ikke.." sagde hun derefter, men fuldendte ikke sætningen og så først lidt op på ham, men så derefter væk fra ham.

"hvad burde jeg ikke?" smilede Zack, han var ligeglad med hvad han burde, for der var kun ÉN person over Zack, og det var ham der gav Zack penge til at betale dusører til andre, som gav ham ligene af deres fjender, men han købte ikke tilfældige lig, kun dem de havde haft eftersøgt, han var jo ikke dum, han var retfærdig, selvom andre syntes at retfærdighed og dumhed stort set var det samme.

".. Du burde ikke følge mig hjem.. Jeg stoler ikke på" hviskede hun og så lidt op på ham med et ulæseligt blik og rystede derefter på hovedet af ham. Hun hadede når at folk var så pokkers stædige overfor hende og ikke forstod et nej. Hun så væk fra ham og skulle til at gå væk. Hun vidste jo ikke rigtig hvad hun ellers skulle gøre.

"Det er okay" sagde Zack og vendte ryggen til hende og gik lidt slukøret tilbage mod bilen, lad damen få sin vilje tænkte han, han var måske også lidt ør i hovedet efter de slag, som den gamle mand havde givet ham, han ville ikke møde den gamle mand igen, den gamle mand ville nok give ham endnu flere tæsk, tænkte Zack og begyndte at smågrine ved tanken on det.

Rose så lidt overrasket efter Zack og havde nu troet at han ville have haft prøvet at snakke hende til fornuft eller sår'n noget. Hun blev stående hvor hun var og så hvordan han så ud "Øhmm.." mumlede hun og ville have sagt et eller andet til ham, men vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige. Hun mumlede et eller andet irriteret og hadede når dette skete hvor at en person fik hende til at føle det lidt dårligt over sin opførsel.

Zack vendte sig om og vinkede og sagde så "Vi ses vel..." og så tilføjede han et stykke tid efter højt, mens han gik baglæns "... På et tidspunkt?" og håbede på de mødtes igen, hun var sjov at have med at gøre når hun ikke var sur, tænkte Zack.

".. Måske" sagde hun og lagde hovedet let på skrå, men sukkede derefter over sig selv. Hun strøg nogle fingre gennem sit hår og så efter ham.

Zack, gik stadig lidt baglæns og håbede på hun ville fortryde, så han tænkte lidt over hvad han skulle gøre?, skulle han sige at hun stadig kunne nå det eller skulle han bare skynde sig væk?.. Et ekstra forsøg på at være venlig gjorde nok intet "Din sidste chance, for at få eskorte hjem" sagde Zack med et stort og venligt smil, der viste alle hans hvide tænder.

Rose så efter ham og sukkede derefter og så lidt tænkende på ham ".. Hmm.." mumlede hun og smilte derefter ".. Ved ikk rigtig.. Lover du at du ikke har nogen våben på dig?" spurgte hun derefter og så alvorligt på ham.

"Amager halshug" sagde Zack, og gik hurtigt hen mod hende, og tænkte Yes sir, og smilede til hende, et enormt, smil, og rakte hånden frem mod hende, vis hun nu ville holde ham i hånden.

Rose så lidt på hans hånd og rystede på hovedet og ville ikke tage imod den og begyndte langsomt at gå og så sig over skulderen for at se om han fulgte med hende.

Bruce stak hænderne i lommerne og gik op på siden af hende og fulgte hende hjemad, mens han snakkede om alt fra himmel til jord, bare for at få hende til at virke mere hjemme, mens han smilede til hende og kiggede på de forskellige huse, husene så faktisk pæne nok ud i dette kvarter, tænkte Zack.

Rose så kun få gange på ham, ellers så så hun med et neutralt blik frem for sig og lyttede til det han havde at sige og nikkede når hun skulle.

"Er vi snart ved dit hus?" spurgte Zack smilende da de havde gået 10 minutters tid og var nået ind i et lidt andet kvarter, Zack kendte ikke kvarteret, men han fulgte frygtløst med hende, med et stort smil på læberne og kiggede tit på hende.

"Det er vi" sagde hun og så hen på ham "Hvorfor smiler du hele tiden til mig?" spurgte hun og lagde undrende sit hoved på skrå. Det var ikke fordi at hun havde været den helt sødeste og mildeste den aften og hun så ikke rigtig nogen grund for ham at smile og se på hende hele tiden.