Jeg er død..

¤Dato :: Irl
¤Årstid :: Irl
¤Dag :: Irl
¤Vejr :: Solen skinder
¤Sted :: Andy's lejlighed
¤Tid :: 12:45
¤Omgivelser :: en masse mennesker
¤Tøj :: https://media.photobucket.com/image/adam%20lambert/Kelga/Music/AdamLambertpng.png?o=28
__________________________________________________________
Solen skinnede udenfor der var en masse mennesker på gaderne, alle virkede så glade og lykkelig dog var der en der ikke havde haft det så dårligt i sit liv. det var Andy som lå oppe i sofa'en i sin lejlighed, han kunne ikke få sig selv til at gå ud. hans øjne og kinder var røde af gråd, dog var der et skær af gule i hans øjne da han ikke havde sidste i flere dage. han lå bare og krammede Dean's trøje ind til sig, hans lejlighed lignede ikke som den plejede. der var ikke nået glæde i den mere, han havde gemt at der mindede ham om musik og hår og makeup i nogle kasser som stod i hans gæsteværelse. han kunne ikke få sig selv til at gå efter sine drømme da hans drømme var hos Dean, hans hår så ikke godt ud da han ikke havde gjort nået ved det. hans lejlighed var rodet til og nogle ting lå på gulvet ødelagte, han havde lovet David at prøve på ikke at begå selvmord. men dog kunne han ikke holde smerten ud og havde derfor åbne blodige sår på sine arme, der lå alt fra knive til barberblade på hans stuebord. hans mobil lå ved siden af det i nået blod og der havde kommet en masse beskeder, fra venner og fra folk der ville havde ham ud og synge. han havde læst en også stoppet da han ikke havde lyst til at snakke med nogen, da de nok ikke ville forstå ham. han kunne ikke få sig til at græde mere det var som om at der ikke var flere tåre inde i ham, han havde sin forlovelse ring på og Dean's. han havde det som om blodet stadig var på hans hænder og på hans tøj, det var som om en lykkeligdrøm blev til den drøm han havde frygtet. han savnede at mærke kulden mod sig og bare vide at han blev elsket, han savnede alt ved ham at han næsten ikke kunne holde det ud. duften af ham var begynd at forsvinde ud af hans lejlighed, og begynd at føle som om at det bare var en drøm. at Dean overhovedet ikke har fundet sted, men dog troet han stadig på det da ringene fortalte ham det

David stod foran døren til Andyøs lejlighed og forberete sig på at gå ind. han havde et lille smil åpå læben, da han intet viste om Andy's tab. han løftede stille hånden for at banke på, men tøvede lidt. han kunne lufte der manglede en duft inde fra lejligheden og det undrede ham lidt. han rettede lidt på sit tøj og flyttede en tot hår fra sit ansigt.han bankede så roligt på døren og ventede tålmodigt på at der skulle komme et svare inde fra æejligheden eller at Andy ville komme og lukke op.

Andy så bare op på loften og vende sit blik hen mod døren da han der blev banket på, han satte sig langsomt op da han havde det som om han skulle falde sammen. han rejste sig derefter op mens der dryppede lidt blod fra sin ene arm, han gik hen til døren og kiggede igennem kikkerthullet i døren og fik øje på David. han tøvede lidt og tog fat i håndtaget og åbnede døren langsomt, han så bare på ham uden at vise hvilken humør han var i. han kunne ikke få et eneste ord frem og havde mest lyst til bare at skrige, men han viste at han ville ville få Dean tilbage på den måde. han bed sig i læben og gav bare et lille nik fra sig inden han gik ind i stuen og lag sig på den samme måde som han havde ligget på, siden den dag han havde mistet ham

David kunne høre skridt inde fra lejligheden og blev lettet over det. han så p ådøren med et smil og så den blev åbnet, men hans smil forsvandt med det samme da han lugtede blodet og så hvordan Andy så ud. han stod bare og måbede et smule. han kunne ikke få et eneste ird frem og stod bare helt stille. han rystede så kort på hovedet og gik ind og lukkede døren efter sig. han skyndre sig ind til Andy og så på alle de skarbe ting "andy...hvad er der sket?" spurgte han helt stille og kunne slet ikke forstå noget af det. han flyttede hurtigt allle knivene osv. og satte sig på knæ på gulvet foran ham. han så på ham og lage stille sin hånd på hans pande.



/sorry det blev ikke så godt men jeg har mega hovedpine og kan ikke koncentrere mig..jeg smutter også nu pga. min hovedpine vi ses imorgen godnat ^^//

Andy blev bare ved med at se op på loftet da han ikke kunne få sig selv til at se på ham, han kunne ikke græde selv om han virkelig havde lyst til det "han er væk.. jeg ser ham aldrig igen... han blev slået ihjel..." sagde han og tænkte ikke på hvordan David havde reageret på det, han vende stille sit blik mod ham og der trillede en tåre ned af hans kind "der var så meget blod" hviskede han og vende sit blik op mod loftet igen og trykkede hans trøje tætter på sig, smerten blev større når han snakkede om han og han kunne næsten ikke holde det ud "jeg troet at alt blev godt igen... han blev så underlig... så kold... så blev han taget fra mig" hviskede han og tog fat i sin ene arm med den anden hånd, og trykkede så hårdt han kunne på sårene for at få taget nået at smerten til et andet sted "jeg kan ikke sove og jeg kan ikke være vågen... jeg savner ham så meget" sagde han og lag trøjen over sit hoved, og træk sine fodder op til sin røv. der var stadig lidt duft i trøjen, men dog ikke særlig meget tilbage "jeg hader gud og jeg hader satan... og jeg hader den som tog ham fra mig.... jeg elsker ham så fucking meget at det ikke er til at holde ud" sagde han højt og næsten skrig det, han kunne ikke holde ud at være nogen stedet. da han følte at alt mindede ham om Dean "jeg ved ikke hvis jeg kan klare at holde det jeg lovede dig" fik han hvisket ud

David så på ham og lyttede til alt hvad han sagde. han satte sig stille ned på røven og tog sig lidt til hovedet "hvad..." hviskede han for sig selv og kunne slet ikke forstå at Dean var væk. han havde aldrig mødt Dean, men han kunne ikke forstå at en som Andy holdte så meget af var væk. han rystede stille på hovedet og tørrede stille hans tåre væk "søde Andy...jeg...jeg ved ikke hvad jeg skal sige..." sagde han og havde virkelig intet at sige. han anede ikke hvad han skulle gøre og det gjorde ham lidt irriteret på sig selv. han tog så¨hurtigt hans hånd væk fra sårene "stop med det" sagde han og flyttede den væk "du skal nok klare det Andy..jeg ved du nok skal kunne klare det...jeg...jeg bliver ved idg..jeg skal nok blive ved din side okay..bare hold ud...du må..må ikke begå selvmord..okay" hviskede han lidt stammende og kunne virkelig ikke lide at Andy havde det på den måde. han rejste sig stille op "bliv her...jeg henter en klud og noget forbinding så vi kan få renset de sår og så for noget forbinding om dem okay...blik" sagde han lidt nervøs og gik hurtigt ud på badeværelset for at lede efter forbinding *hvor er det?*

Andy blev bare stille liggende og lyttede på hans stemme, han lukkede sine øjne hårdt i da han tørrede tårene væk da det gjorde ondt "der er heller ikke så meget at sige" hviskede han og lod ham bare fjerne sin hånd og havde ikke kræfter nok til at gøre modstand, han satte sig stille lidt op så han lå og sad på samme tid "men det får smerten til at blive mindre inde i mig" hviskede han og træk bare på skulderne og rystede derefter på hovedet af det, da han aldrig ville tro at han ville klare det "jeg klare det aldrig... det er som om mit hjerte er væk... jeg har ikke lyst til at føle lykke mere... du behøver ikke blive hvis du ikke har lyst... jeg skal ikke ødelægge den lykke du kan få" sagde han og havde ikke lyst til at svare på det med selvmord, da han jo ikke var sikker på at han kunne holde det ud at lade være. han så på ham og nikkede og rullede sine ærmer så langt op han kunne, han fugtede sine læber og tog sig sammen til at svare ham "i skabet til venstre af spejlet" sagde han så højt han kunne, selv om han ikke var sikker på om han ville kunne høre det. han trykkede sit ansigt mod sine ben og tænkte lidt over det han havde gjort mod sig selv, da han var sikker på at det ikke var det Dean ønskede sig at han skulle gøre "åh Dean" hviskede han og bed sig i læben

David lyttee og åbnede skabet og fandt hurtigt forbindingen og en klud. han gik hurtigt ud i køkkenet og fant en nogenlunde stor skål. han fylde den med vand og gik hurtigt ind til Andy igen. han stilte skålen på gulvet og satte sig ¨på knæ foran ham. han gjorde kluden våd og vred den lidt op "Andy..jeg vil gerne være her...jeg vil gøre alt for det bliver godt igen..." sagde han og prøbvede at lide opmuntrene, men det gik ikke så godt da han selv tvivlede meget på det han sagde. for hvordan skulle han kunne finde en der kunne erstatte Dean. Dean betød jo alt for Andy og derfor ville det jo være umuligt at erstatte ham. han tog stille Andyøs arm og rensede stille hans sår. han bed sig hårdt i læben og så på hvad han lavede. han ville ikke miste Andy og derfor ville han gøre alt for at holde liv i ham og få ham til at nyde livet igen.

Andy så efter ham og og bøjede sig frem til ham så bedre kunne gøre det rent, han så bare på hans ansigt og fugtede kort sine læber "det bliver ikke godt igen.. han kommer jo ikke tilbage" sagde han og gav et suk fra sig for at ikke begynde at græde, han træk let på skulderne og kunne godt lide at det gjorde lidt ondt. så kunne han ikke mærke lige så meget smerte inde i sig "jeg fik taget mig sammen til at starte på frisørskole" sagde han for at snakke om nået andet, men han havde dog også gået ud af den igen. da han ikke kunne få sig selv til at forsætte med det, når han var helt ødelagt "jeg er glad for at du gider bruge din tid på mig" sagde han stille og bed sig lidt i læben da det gjorde ondt, han slap den igen og gav et lille suk fra sig "Angel kommer sikkert bare til at hoppe af lykke af at Dean er væk.." hviskede han så og lukkede stille sine øjne i og lag sit hoved mod sin overarm

David sank stille en klump "andy...jeg ved det er svært...men du må nødt til at komme videre...dette skal ikke stanse dit liv okay...det er hårdt jeg ved det..men du kan ikke bare forlade verdenen og alle dine venner...så egoistisk må du ikke være" sagde han og bed sig hårdt i læben. han blev færdig med et raske hans arm ren. han tog forbindingen og viklede det om sårene, så det sad stramt, men ikke alt for stramt "okay godt...hvis du godt vil være frisør er det et godt sted at gå,..så kan du også komme viderer og tænke på noget andet..måske" sagde han, da han jo ikke anede at Andy var stoppet igen. han fik forbundet hans sår og rejste sg stille op igen. han tog skålen, hvor vandet havde fået en smuk rød farve fra blodet. han gik ud i køkkenet med skålen og stilte den på køkkenbordet, men skynde sig tilbare til Andy "jeg vil bruge alt den tid på dig som er nødvendigt og mere til hvis det er..for jeg vil ikke miste dig om jeg så skal holde øje med dig resten af mit liv" sagde han alvorligt og satte sig ved siden af ham. han rystede stille på hovedet og lage sin hånd i hans hår "søde Andy..det tror jeg ikke han vil...så kold er han ikke det tror jeg ikke på" sagde han og så bekymret på ham.

Andy lyttede på hvad han sagde og gav et suk fra sig "jeg kan ikke komme videre, han er alt det jeg har brug for.. jeg elsker ham virkelig meget" hviskede han og kunne ikke så hvordan han skulle klare sit liv uden ham, han træk stille sine hænder til sig igen da han var færdig og rystede på hovedet "jeg er stoppet" hviskede han og lukkede stille sine øjne i og rodet sig i håret med den ene hånd, men fjernede den hurtigt da han ikke kunne lide at hans hår ikke var blødt og skønt mere.. men tørt "jeg har også stoppet med at synge.. selv om jeg har fået en masse tilbud" sagde han og tog sin mobil og kiggede sine beskeder igennem, han gav et suk fra sig og vende sit blik mod ham når han kom tilbage. han træk let på skulderne og så på ham "den idé kan jeg ikke lide.. du skal jo havde lov til at leve dit liv" hviskede han og lukkede sine øjne i da han mærkede hans hånd i sit hår og gav et lille suk fra sig "nu er han ikke kold.. men han bliver nok glad når han finder ud af Dean ikke er her til at stå i vejen for ham for at få mig... selv om han nok alligevel ikke kommer til det" hviskede han og træk ned i sine ærmer så man ikke kunne se hans arme så godt

David lyttede til hvad han sagde og sukkede helt stille "jeg ved det...men..Andy du må virkelig prøve okay..jeg vil være her for dig så..det måske kan gå nemmere..jeg ved det ikke.." sagde han lidt fortvivlet og kunne virkelig ikke klare at se Andy havde det på den måde. det gjorde ham så ked af det og han havde det som om han var uduelig forsi han ikke kunne trøste ham. han så lidt overrasket på ham og rystede tsille på hovedet "hvorfor?´..." spurgte han og forsto d det slet ikek "hvad?..hvorfor er du stoppet med de ting?" spurgt eha forvirret og syntes det var dumt af Andy at stoppe med de ting. ja han var knust, men de ting kunne jo hjælpe ham videre med livet. David så ned i gulvet og tog sig lidt til hovedet med sin frie hånd. han så op på Andy igen og nikkede stille "mit liv er ligemeget lige nu..lige nu vil jeg bare hjælpe dig" sagde han bestemt og var helt ligeglad med at hans eget liv skulle forsætte for han kunne ikke forsætte uden Andy. han rystede stille på hovedet og sukkede stille. han nussede ham stille igennem håret, men kunne ikke så godt lide at røre ved hans hår, da det havde mistet den bløde fornemmelse "jeg kender ham ikke..så jeg ved ikke hvordan han re..men jeg kan ikke forestille mig han bliver glad for at høre at Dean er væk.." sagde han og kunne ikke forstå hvis nogen var glade for det.

Andy rystede på hovedet af det han sagde og kunne ikke se sig selv komme videre uden Dean "jeg prøver jo os, men kun fordi jeg har lovet dig det.. ellers havde jeg allerede taget afsted" hviskede han og var glad for at David var der til at hjælpe ham, han var nok den eneste på jorden han havde lyst til at se lige nu. men det var som om alt andet var ligemeget "fordi der giver ikke mening at gøre det mere" hviskede han og vende sit hoved så hans ansigt var mod hans overarm, han nød på en måde at blive nusset i håret og på en måde ikke. da han ikke var så meget for at han rørte ved hans hår når han ikke havde gjort nået ved det, han vende sit ansigt mod ham igen og rystede på hovedet "dit liv er ikke ligemeget... du må ikke sige sådan nået" sagde han og lag en hånd på hans kind og begynde at stille at nusse den, han viste ikke hvad han skulle sige da han ikke viste om det passede. men han viste dog hvor forelsket Eolith var i Andy og han regnede med at han ville være den næste "måske ved ikke" hviskede han og tænkte lidt over det hele og fjernede hans hånd fra sit hår, han tog Dean's trøje og pillede lidt ved den "vi havde lige snakket igennem det hele.. og lovet hinanden at vi ville stoppe med at skændes" hviskede han og så stille op på ham "hvis han havde været i live så havde han aldrig ønsket at jeg ville sidde her og være ulykkelig" sagde han og trykkede den ind til sin krop og bed sig kort hårdt i læben, han slap den igen og rejste sig op "vil du hjælpe mig med at vaske mit hår ?" spurgte han stille om og ville helst ikke gøre forbindingen våd

David nikkede stille og sank en klump "okay...jeg er bare glad for du ikke har gjort noget værre en de sår der" hviskede han og så bekymret på Andy. han havde det som om at han selv var knust over denne Deans død, da det jo ødelage Andy så meget. han sukkede stille og rystede bare på hovedet af ham, men sagde intet til det. han så på ham og smilte svagt kort "jeg siger det kun fordi det ikke handler om mig lige nu...lige nu handler det om dig og at vi skal have dig i bedre humør" sagde han blidt og nød han nussede ham på kinden. han lage stille isn hånd i sit skød og var bare stille. han vidste ikke helt hvad han skulle sige og havde det bare som om det hele var gået helt galt. han rejste sig stille og rystede på hovedet af det hele "nej...det vil han heller ikke selvom han er væk...han ville ikke være glad for at du bare sad her...han ville have du skulle komme videre og finde lykken igen..det er jeg sikker på" sagde han blidt og var lidt usikker på om det var de rigtige ting han sagde, da han ikke ville dumme sig. han så lidt på Trøjen og tønkte sig lidt om "ja..jeg skal nok hjælpe dig.." sagde han med et lille nik og tog stille Andy's hånd og træk ham forsigtigt med ind på badeværelset.

Andy så ned på sine arme og træk på skulderne "jeg kommer sikkert til at gøre nået der er slemmere end dette" indrømmede han og var sikker på at smerten aldrig ville gå væk, at han aldrig ville blive lykkelig igen uden Dean. han nussede hans hånd med sin tommelfinger og træk sit slips af og begynde at åbne sin skjorte "men alligevel.. føler at det er forkert at smile når han ikke er her" sagde han og slap hans hånd og tog sin skjorte helt af, han rystede på hovedet af det han sagde selv om det sikkert passede "det har du nok ret i... men jeg finder ikke lykken, fordi jeg er forlovet.. han er den eneste jeg vil havde" sagde han og prøvede at få et smil frem, han gik hen til et skab og fandt et par flasker frem. og syntes at det var lidt mærkeligt at vise en anden hvad han brugte i sit hår, han satte sig derefter ned ved badekarret og satte dem op på en række "han er min eneste ene" hviskede han og fik et smil frem, han så ned på deres ringe på sit finger og bed sig kort i sin læbe. han vende sit blik hen mod flaskerne som der var 5 af "jeg passer måske lidt for meget på mit hår.. men du skal starte med denne og slutte med den der" sagde han og pegede på dem og vende sit blik op mod ham igen, inden han satte sig op på sine knæ og vende sit blik ned mod badekarret's bund så vandet ville løbe der ned i. han begynde at nusse ringene med sin tommelfinger

David lukkede sine øjne og rystede stille på hovedet "det må du ikke..." hviskede han lidt trist og så bedene på ham. han nød han nussede hans hånd, men han kunne ikke lide tanken om at ANdy skulle gøre noget værre ved sig selv. han så på hamog rystede stille på hovedet "det er ikke forkert Andy...jeg vil væde med at Dean ville blive ked af det hvis han så hvor knust du er og at du ikke vil smile fordi han ikke er her...det ville han ikke kunne klare det er jeg sikker på" sagde han og fulgte ham med blikket. han sukkede helt stille og så lidt ned "nu behøver man ikke at være lykkelig med en kæreste eller en forlovede..man kan godt være lykkelig selvom man ikke har en elsker..." sagde han forsigtigt og så lidt ned. han så så på alle flaskerne og lage hovedet svagt på skrå. da der var lidt mange efter Davids mening, men hvis det var det der skulle til for at gøre Andy's hår blødt og dejligt var det jo bare fint. han satte sig på badekarrets kant og så lidt på ham med et tænksomt blik "vær lykkelig med minet om ham...og de venner du så har nu...du behøver ikke finde en anden..bare kom videre med livet alligevel..." sagde han og kørte stille en hånd igennem hans hår. han lyttede til det han sagde og så åp flaskerne "okay..". han tændte stille for vandet og fik en dejlig behagelig temparetur i vandet. han lod sin hånd køre igennem Andy's hår nogle gange så det blev godt vådt og tog så en af flaskerne og begyndte at vaske Andy's hår som han havde for besked på han skulle gøre det.

Andy sad bare helt stille og viste ikke hvad han skulle sige eller gøre "hvordan kan man være lykkelig og glad.. når ens hjerte er væk.. og man nok aldrig ser ham igen ?" spurgte han om og lag sine hænder på kanten og lukkede sine øjne i og nød hans berøringer i sit hår, han kunne ikke lade være med at give et lille suk fra sig "det ved jeg godt.. men jeg ville forstå mig, han ved hvordan det er" sagde han og havde jo prøvet at miste ham før, men dog fik han ham tilbage og det var han ikke sikker på at han gjorde denne gang "jeg er bare glad for at du er her, at du gider at bruge din ting på mig" sagde han og fik et lille skær af lyserød på sine kinder, over at han overhovedet gad vaske hans hår "rent pinligt, at vise dig hvor meget jeg bruger på mit hår" sagde han stille og fugtede sine læber og bed derefter i den

David lyttedetil hvad han sagde oig tænkte lidt over det "hvis bare du har Dean i dit hjerte...og stadig siger han er din eneste ene..men ikke lade hans død tage dit liv fra dig..så kan du godt...du skal baer se positiv på tingene og tænke tilbage på hvor godt dig og Dean havde det sammen..men ikke så du bliver ked af det" forklarede han og tænkte lidt over det han selv sagde. han masserede blidt ANdy's hovede bund imens han sæbede hans hår ind og skyldede efter sæben ud "hmm mmh jeg ved det...men jeg tror ikke han ænsker du bare skal sidde her og havde ondt af dig selv" sagde han stille og vidste det godt kune være lidt hårdt og få det afvide, men det kunne også hjælpe. det håbede han hvertfald. han tog næste flaske og fortsatte med at vakse han hår "det vil jeg med glæde..jeg vil gøre alt for at du kan få dit liv op og kære igen" sagde han blidt og betargtede ham lidt. han kunne lige se lidt af hans røde kinder og syntes bare det var sødt "hvorfor?...dit hår er jo så smukt og dejlig..og der skal der jo noget til for at holde det ved det" sagde han og skyldecde hans hår fri for sæbe igen.

Andy tænkte lidt over hvordan han skulle forklare det for ham "men... Dean er mit hjerte, det er ham der holde mig i live" fortalte han og håbede at det forklarede det godt nok, han viste ikke hvis han kunne komme videre. alt hvad han gjorde og rørte ved mindede ham om Dean, han bed sine læbe og slap den lidt efter "jeg bliver ked af ligemeget hvad jeg tænker på" sagde han og mente det, selv om det bare var den mindste ting. som han ikke havde langt mærke lidt når det skete, så betød det meget for ham nu. han nød at blive nusset på den måde i sit hår, og begynde at føle sig tryg og at der intet ville ske "hvis du syntes at det er smukt" hviskede han og viste ikke hvad han skulle sige til det, han nød det meget og var glad for at få sit almindelige hår tilbage

David sukkede lydløst og bed sig hårdt i læben "men...han kan jo stadig være dit hjerte..han er bare i dit hjerte nu istedet for at være her fysisk...så er han her psykisk..og så må du bare nyde det..jeg ved det er svært og det vil tage tid..men du må virkelig prøve" forklarede han og blev ved med at vaske hans hår. han bed sig igen hårdt i læben og tænkte over hvad han skulle sige. han slap så sin læbe "så må du prøve at vende sorgen til glæde...du må mines ham med et smil..det er også mere værdigt for ham, men jeg kan godt forstå det er svært her i starten, men du må bare kæmpe for det okay?" sagde han blidt og ville bare gøre ham bare lidt gladere "jeg synes det er smukt...og det er der også andre der synes" sagde han blidt og skylede hans hår efter han havde brugt alle fem flasker. han slukkede stille for vandet og rejste sig op. der gik ikke ret lang tid før han så fandt et håndklæde og gik filbage til Andy og tørrede hans hår på den blid måde.

Andy tænkte lidt over et han sagde og kunne ikke helt forstå det "Dean er væk også er mit hjerte væk" sagde han og vende sig lidt om da han var værdig, han nød den måde han tørrede hans hår på. han nød det så meget at han var ved at falde i søvn af det, da han ikke havde sovet i langtid. og han havde ikke lyst til at sove, det var mærkeligt at tænke over at sove "det er svært... glæde var nået jeg havde sammen med ham" sagde han og rejste sig lidt efter op da han kunne mære at sit hår var fugtigt, han gik hen og tog sin børste og tog ham derefter i hånden "jeg er for træt til at gøre nået" sagde han og hev ham med ind i stuen og satte sig på gulvet, han rakte børsten hen til ham og tvang et smil frem

David rystede stille på hovedet og holdte bare sin mund. hankunne mærke han ikke ville komme nogen vejne med at fortælle ham de ting, da han jo ikke gad at lytte. han sukkede stille for sig selv og gik stille med ham ud i stuen "jeg skal nok hjælpe.." sagde han og tog bærsten. han satte sig ned bag ham og begyndte stille at køre børsten igennem hans hår. det var så nemt at rede ignnem og han ænskede det ville være lige så nemt at gøre Andy i godt humør "du behøver ikke at tvinge smil frem for min skyld...det skal komme fordi du vil smile og ikke bare for at gøre mig glad" sagde han stille og så på hvad han selv lavede. han var meget forsigtigt med et børste Andy's hår igennem da han ikke ville gøre ham noget, så det gjorde ondt.

Andy sad bare helt stille og havde trukket sine ben hen til sig og havde langt sine arme omkring dem "det ved jeg godt.. men når jeg tvinger dem frem er det som om alt bliver bedre" hviskede han og nød at David pillede ved hans hår, han kunne godt lide at han ikke selv skulle gøre det. han så lidt på de ting som lå på bordet og lukkede sine øjne hårdt i "det er dejligt" hviskede han og mente at han børstede hans hår, han fugtede sine læber og var glad for at havde skønt hår igen "jeg savner at høre musik.. det er som om halvdelen af mig mangler" hviskede han og savnede den søde lyd af godt musik, selv om han var sikker på at han bare ville begynde at græde af det

David lyttede til hvad han sagde og nikkede stille "så må du godt frem tvinge dem..hvis det hjælper" sgade han og smilet helt svagt. han tænkte det hele igennem og kærte stille børsten igennem hans hår i noget tid "godt du kan lide det" sagde han og forsatte i lidt tid. han lagde så stille børsten fra sig og pustede lidt på sine hænder, som om det var et lille ritual. han lage sine hænder i hans hår og begyndte stille at massere ham blidt i håret. David havde tænkt sig at forkæle Andy lidt for at få ham på bedre tanker og nyde livet lidt igen. han lyttede til hvad han sagde "Mmusik?...skal jeg sætte noget musik på?" spurgte han og fortsatte bare med at massere ham i håret.

Andy træk let på skulderne "nå så det syntes du ?" sagde han og tvang et stort smil frem, han sad bare helt stille og nød det meget. han var glad for at David havde kommet forbi, og ikke en af hans andre venner. da han følte at det kun var ham der rigtigt forstod ham, han stivnede da han spurgte om han skulle sætte musik på. han tvang sig selv til at slappe af igen "nej.. alt som har musik at gøre står inde op mit gæsteværelse.. kan ikke få mig selv til at se på det" sagde han og rejste sig dog op og gik der ind, han kom lidt efter ud og lukkede døren efter sig og gik hen og satte sig på samme måde igen. han rakte en cd om til ham "du havde jo aldrig hørt mig før" sagde han og kunne huske når han købte alle sine cd'er i en butik for ikke at folk skulle købe den