LEGEPLADSEN! xD

Han smilede og nikkede "nemlig dig" sagde han smilende. Han kunne mærke hendes bløde læber mod sin hage, og nød det. Han smilede varmt og blev ved med at kysse hende. Han kunne mærke at hun lagde en hånd om hans nakke, og han lod sine hænder glide ned over hendes ryg. Han kærtegnede den let, og smilede charmerende.

Hun nød hans kærtegn og kys og ville bare have ham helt for sig selv. Hun lod sit blik gå langsomt rundt og derefter tilbage til William "Skulle vi ikke komme lidt væk fra åben gade?" spurgte hun med et skævt smil og så på hans charmerende smil og kunne mærke at hun rødmede svagt.

Han så på hende, og smilede. Han kunne rigtig godt lide hende, og kyssede hende på hendes rødmende kind. Han lyttede da hun sagde noget og så på hende "jo det var måske en god idé" sagde han, og så kort rundt på de tomme gader. Han så på hende igen og smilede "hvor skal vi gå hen?" spurgte han stille. Han holdt stadig om hende, og havde ikke lyst til at give slip, men han måtte indrømme at det skulle jo nok til hvis de skulle gå.

Rose holdt sit blik plantet på William og trak langsomt på skuldrene "Det ved jeg ikke helt. Hvor syntes du ville være bedst at tage hen?" spurgte hun og ville egentlig ikke have at skulle gå fra ham.

William smilede og kyssede hende på panden "mmm... vi kan sagtens tage hjem til mig?" mumlede han mod hendes pande. Han trak sine læber lidt væk fra hendes pande og så hende ind i de isblå øjne som han beundrede meget "hvis du vil selvfølgelig" sagde han og smilede.

"Selføli vil jeg det" hviskede hun og nød at mærke hans læber mod sin hud og ville egentlig rigtig gerne med ham hjem.

Han nikkede, og smilede "iorden" hviskede han. Han slap hende tøvende og så ordentligt på hende "du er virkelig smuk" sagde han og smilede stort. Selv var han ikke meget forandret, fra legepladsen til der hvor de stod nu. Han kunne stadig mærke alkoholen selv om noget af det var dampet af. Han tog hendes hånd, og begyndte at gå, men han ventede på hende så hun kunne følge med.

"Tak" sagde hun og kunne mærke at hun rødmede igen og havde ihvertfald ikke overholdt sit løfte om ikke at begynde at rødme. Hun havde et godt greb i hans hånd og fulgte ham hurtigt og lod ikke sit blik forlade ham en eneste gang.

"Det gik ikke så godt, med ikke at rødme" sagde han stille med et drilsk smil. Han holdt varmt om hendes hånd, og nussede forsigtigt hendes hånd med tommelfingeren. Han så på hende, og smilede "så jeg bliver nødt til at kalde dig tiltrækkende igen for du kunne jo ikke holde det" sagde han drillende.

"Hold mund" mumlede hun grinende og hadede at hun ikke havde holdt det og så op på ham og gav hans hånd et lille klem og gik med ham og smilte til ham "Jamen, så vil jeg jo rødme endnu mer" sagde hun så da hun ikke ville rødme foran ham.

Han smilede skævt og drillende "men jeg har jo ret!" sagde han og grinede. "Du sagde til mig at du ville holde op med at være tiltrækkende hvis jeg holdt op med at få dig til at rødme, men selvom du ikke rødmer så finde rjeg dig stadig tiltrækkende så det virker slet ikke.." mumlede han med et dramatisk tonefald. Han grinede og så på hende, og gav hendes hånd et klem tilbage.

Hun mumlede et eller andet og gad ikke at give ham ret og lod bare sin stædighed komme lidt over hende og så ned i jorden og så lidt surmuleagtig ud og var egentlig bare irriteret over at hun ikke kunne lade vær med at rødme.

Han så på hende med et varmt smil, og slap hendes hånd. Han lagde istedet en arm om hendes skuldre, og kyssede hende i tindingen mens de gik. "Jeg syntes du er dejlig når du rødmer, det er sødt" hviskede han hende blidt i øret. Han smilede skævt og nappede hende blidt i øret med læberne, og slap så igen. Han rettede sig op, og smilede.

Hun så op på ham og rødmede kraftigt både over det han sagde og fordi han nappede i ørene, men rystede hurtigt ansigtet i håb om at det røde skær over hendes kinder ville forsvinde. Hun så op på ham og stak underlæben ud "Jeg vil ikke være sød" sagde hun og lød egentlig ret barnlig og gik tæt op af ham og så op på ham.

William grinede "hvis du ikke vil være sød hvad vil du så være?" sagde han smilende. Han så hendes rødmen, men kommenterede den ikke, da han ikke vil gøre hende mere genert. "Rødmen kommer af sig selv, jeg kan også rødme...tror jeg" mumlede han, lidt som et spørgsmål til sig selv. Han så lidt hen af gaden, og opdagede at de allerede var kommet langt *så er vi der jo snart..*. Han gøs kort da en vind kom bagfra og op under hans trøje, og han trak Rose lidt tættere ind mod sin side.

"Hmmm.. Total frygtindgydende!" sagde hun så og grinte lavmælt. En ting som hun aldrig havde været. Hun så op på ham og gjorde ingen indvendinger da han hev hende tættere ind til sig og lagde en arm omkring hans ryg og nød at have ham tæt på sig.

William smilede stort "uha jeg syntes også du er meget, meget farlig!" sagde han med dyb sarkasme. Han mærkede hendes arm om sin ryg, og smilede varmt. Han kærtegnede kort hendes skulder "vi er der snart, men nu må du ikke være så frygtindgydene at du skræmmer folk væk, det må du love mig" sagde han og smilede.

Hun prikkede ham på skulderen da hun hørte hvor sarkastisk han lød og så hurtigt frem for sig da han sagde at de snart var der "Jeg lover simpelthen ikke noget" sagde hun med et skævt smil og så halvvejst tilbage op på William.

Han så på hende "uha jeg bliver jo bange for dig" smilede han skævt, og spærrede sine øjne op og stirrede forskræmt på hende. Men han kunne ikke holde masken og begyndte at grine, og tænkte over hvor meget hun egentlig allerede var for ham. Han så den høje bygning, da de kom om det næste hjørne "der bor jeg" smilede han og pegede op mod taget.

"Jeg banker dig når vi er kommet indenfor" sagde hun og så op på ham med et ondt blik og så derefter op på den store bygning som de var kommet til og så op på taget og nikkede og så derefter tilbage på William med et smil, men mente det lidt med at han ville få bank når de kom indenfor.

"Uha.." mumlede han, og så på hende med et smil. Han trak hende med ind i bygningen, og hen til en elevator "jeg bor oppe i tag lejligheden, og har taget trapperne en gang hvor jeg besluttede at det gjorde jeg aldrig igen" sagde han med en gysen, om mindet. Han trykkede på knappen og elevatoren åbnede. han trak hende med sig ind i den" han så kort rundt i den. "Det tager ti minutter at køre hele vejen op, men det er fordi elevatoren er langsom" sagde han og grinede.

Rose så rundt i elevatoren og lod derefter sit blik gå tilbage på William og nikkede "Langsom elevator" mumlede hun med et skævt smil og så derefter på ham med sit drillende og onde blik og prikkede til ham "Du er ond ved mig, William" sagde hun efter at han havde været så sarkastisk overfor hende. Hun smilte svagt og så op på ham og lagde hovedet let på skrå.

William smilede og så på Rose "du ved godt det er meningen at jeg skal være ond ikke?" Han havde sluppet hende da de var kommet ind i elevatoren. Han lænede ryggen mod elavtor væggen "skal jeg lade være med at være ond mod dig?" spurgte han og smilede, han fælte at det han kunne allerbedst i hendes selvskab var at smile. Han slappede af da han stod op af væggen, som så mange gange før denne havde han stået og tænkt, eller sludret med en eller anden. Denne gang syntes han var anderledes.

"Hmmm.." mumlede hun omkring at han skulle holde op med at være ond. Hun gik langsomt tættere på ham og lagde sine hænder mod hans brystkasse og smilte skævt "Jeg kan godt lide når folk måske er lidt drillende overfor mig" sagde hun og så op på ham.

William nikkede "jeg ved det godt smukke" hviskede han og smilede. Han lagde hænderne på hendes hofter og trak hende tættere på. Han grinede lidt "men måske kan det blive for meget?" sagde han stille og strøg en tot af hendes hår om bag hendes øre, mens han betragtede hende.