LEGEPLADSEN! xD

William så på hende og grinede lidt og prikkede hende på næsen med sin pegefinger. Han gloede ned på røræggene "lad være med at lyde som min børnehavepædagog.." mumlede han og stirrede på røræggene "er det der blendede æg?" spurgte han, for rørte æg? Han prikkede lidt til dem med gaflen og fik lidt af æggene på den. Han så lidt på brødet som var det eneste han lige kunne genkende på tallerkenen "nej det syntes jeg ikke" sagde han og så på hende med et skrækslagent udtryk i ansigtet.

"Jeg lover ikke noget" sagde hun og så drillende op på ham, men ville stoppe med at lyde som en pædagog. Det var lidt irriterende at vide at man lød som en som snakkede til en femårig. Hun grinte lidt over hans spørgsmål "Det er rørte æg, tosse. Man pisker det med et piskeris" sagde hun og rystede på hovedet. Og hun troede at hun ikke vidste noget om mad. "Besked til mig selv: Få William til at lære at lave mad.." mumlede hun til sig selv og grinte lavmælt og tog lidt røræg på sin gaffel og tog det ind i munden og gumlede på det.

Han rakte tunge af hende, og holdt røræggene op foran sig så han kunne se på det. "Altså pisket kylling så?" sagde han og så på hende "nej du er tossen" sagde han og smilede skævt. Han så røræggene lidt an og tog dem så i munden og sad bare sådan lidt tid, uden at tygge eller noget. Han så lidt på hende da hun sagde det med at lave mad og himlede med øjnene og rystede på hovedet. Han fik endelig sunket røræggene og så på hende "aldrig i livet.." sagde han så og grinede lidt.

Rose skulle til at rette på ham med omkring at det var pisket kylling, men sukkede så lavmælt og nikkede "Ja! Det er lige hvad det er.. Pisket kylling.." sagde hun og grinte lavmælt og himlede med øjnene over ham og nikkede så svagt ved at hun var tossen "Ja, man skal være lidt tosset for at være sammen med dig.." mumlede hun drillende og så væk fra ham som om at hun ikke havde sagt noget og valgte at overhøre den kommentar om ikke at lave mad. Hun skulle nok få ham til at lære noget. Måske bare noget småt.. Som toast.. Eller ristede skumfiduser. Det burde da være interesant nok for at få ham til at lære det xD

Han så på hende og grinede af hendes himlen med øjnene, og opgivende latter "er jeg virkelig så håbløs?" spurgte han og stirrede kort på pandekagen og følte at den stirrede tilbage. Han sukkede "undskyyyld.." sagde han "men hvis jeg er så forfærdelig kan du da bare gå" sagde han roligt, selvom han vidste at han ville bede hende på sine knæ om at blive hvis hun skulle få den idé. Han prøvede at tage en bid af pandekagen "den er...sød?" sagde han, og var nær blevet kvalt i den og lagde den hurtigt fra sig. "Skal den piskede kylling ovenpå..hvad var det du kaldte den, fladpanden?" spurgte han og lagde ikke mærke til hvad han sagde.

"Aaah.. Du går nok lige.." mumlede hun og trak på skuldrene og så på ham og smilte skævt "Neeejh da. Jeg syntes da at dette er meget underholdene. Så, jeg vil blive her lidt" sagde hun og ville nu ikke forlade dette sted om hun så blevet truet med et tilhold og politiet. Hun grinte lavmælt over ham og så lidt ned på det mad som han havde på tallerkenen og så tilbage på hans ansigt "Du behøver virkelig ikke at spise det" sagde hun og bed sig i underlæben for ikke at begynde at grine højt over ham. Hvor var han da bare søøød..

"Onde dig.." mumlede han og stirrede lidt på pandekagen igen. Han så hurtigt på hende "jo men jeg vil gerne" sagde han hurtigt, for han ville ikke gøre hende ked af det, det havde jo været en sød tanke, og han kunne vel klemme lidt mere ned? Han så lidt på 'den piskede kylling' og pandekagen, og derefter på Rose og hævede sit ene øjenbryn "hvad sidder du og smiler så fjollet af?" spurgte han og kunne ikke lade være med at grine lidt, for hun så virkelig ud som om hun skulle til at få grineflip.

"Jeg er da ikke ond" sagde hun og rystede svagt på hovedet og betragtede ham. "Er du nu sikker på at du vil?" spurgte hun med et skævt smil og lagde hovedet let på skrå. Hun ville egentlig ikke blive særlig ked af det hvis han ikke ville spise det. Han var jo ikke vant til sår'n noget, så det gjorde ikke så meget hvis han ikke ville. Hun rystede svagt på hovedet "Smiler? Jeg ved ikke hvad du snakker om" sagde hun uskyldigt og lod sit ansigt vende sig mod sin tallerken så han ikke kunne se hendes smil.

William nikkede "joo du er" sagde han og prikkede hende i siden, og smilede skævt. "Ja jeg er" sagde han og prøvede at lyde helt rolig, og tog lidt af den piskede kylling i munden, og sank det for han anede ikke at man skulle tygge på det, for det virkede blødt nok til bare at glide ned igennem halsen uden problemer. "jo du ved så godt" sagde han og grinede lidt "hvis du ikke passer på kaster jeg fladpanden efter dig!" sagde han drillende, og trykkede sigende på pandekagen med gaflen.

Rose så på ham med store øjne da han prikkede hende i siden "Tosse!" sagde hun bare og så ned på sin mad igen og tog lidt mer af sin røræg og gumlede lidt på det. Hun ville ikke rette på ham og syntes nu bare at det var sjovt at se ham prøve at spise, selvom hun godt kunne se at det var noget nyt for ham. Hun så op på ham og rakte tunge af ham da han havde truet med at kaste pandekagen efter hende, men svarede ikke med ord.

"Neeej du er en tosse" sagde han og smilede lidt af hende. Han fornemmede en underlig trykken i halsen, som andre nok antog for mæthedsfornemmelse, han var jo ikke van til at spise særlig meget af gangen. Han så lidt på maden og så derefter på Rose "tak for morgenmad.." mumlede han og lagde gaflen ned "det smagte...godt" sagde han og smilede til hende. Han rakte tunge tilbage da hun gjorde det, og kyssede hende på kinden.

"Neeeej da" sagde hun stædigt og så op på ham med et lille grin. Hun nikkede og var nu bare glad for at han havde prøvet på at spise morgenmaden normalt "Det var så lidt, William. Skulle det være en anden gang?" sagde hun og havde fået lidt underholdning ud af dette. Hun fniste svagt da han oss rakte tunge af hende og så op på ham efter at han havde kysset hende på kinden.

William så på hende og smilede let "jo.." sagde han bare og lænede sig lidt tilbage mod sofaryggen "tsk, lad nu være med at lege med ilden, den brænder på et tidspunkt" sagde han, men kunne ikke lade være med at smile lidt af hendes drilleri. Han sad stille lidt og overvejede at gå igang med at skrive, men han følte ikke rigtig at kreativiteten var der. "Skal vi smutte hjem til dig efter noget rent tøj når du er færdig?" spurgte han og lagde hovedet på skrå.

Rose så på ham med et skævt smil "Neeej" sagde hun og så stædigt på ham og ville ikke lade ham vinde den her gang. "Det er sjovt at lege med ilden" sagde hun og trak på skuldrene med et svagt smil. Hun så ned på sin mad og nikkede "Kan vi godt" sagde hun og spiste lidt mer, men måtte så sætte tallerkenen da hun ikke kunne få mer ned. Hun spiste heller ikke særlig meget, og blev derfor hurtigt mæt.

William så på hende og smilede "hvad er det nu vi diskuterer?" spurgte han, og grinede lidt. "Nej for man brænder sig tosse" mumlede han og rejste sig. Han tog tallerkenerne da han så hende skubbe det fra sig "fint" sagde han, og gik ud i køkkenet for det skulle han alligevel. Han satte tallerkenerne fra sig og åbnede et af skabene længst henne. Han tog sine piller ned og fyldte et glas med vand, mens han lyttede til hvad Rose lavede inde i stuen.

"Hvem der er en tosse tror jeg" mumlede hun og kløede sig lidt tænkende i håret og trak derefter på skuldrene. Hun smilte lidt og lagde hovedet let på skrå "Man kan da godt overleve at blive brændt" sagde hun og grinte så lavmælt "Og jeg er ikke nogen tosse" sagde hun og lød stadig ret stædig omkring at være en tosse. Hun så efter ham da han rejste sig op og gik ud i køkkenet. Hun kunne høre noget rasle og kunne gætte sig frem til at det var pillerne. Hun sukkede lavmælt og rejste sig op og gik lydløst ud i køkkenet og så over på William.

"Nåå..ja det er jo en nem diskussion" mumlede han mens han koncentrerede sig"Du er tossen fordi du kan lide at blive brændt" sagde han drillende. Han hørte hendes suk men så ikke hen på døren selvom han udemærket vidste at hun stod der. han tog pillerne i munden og slugte dem med en tår vand. Han skar en grimasse bagefter, og hostede kort og hældte resten af vandet ud i vasken. Han vendte sig om mod hende "hvad sukker du for?" spurgte han og tørrede sine hænder af i et viskestykke.

Rose mumlede et eller andet modsigende til om hvorvidt hun var en tosse. Hmm.. Måske var hun. Men det var han nu oss. Hun så på ham da han spurgte hvad hun sukkede af og gik over til ham "Fordi.. Du skal tage piller og sår'n.." mumlede hun og kunne ikke holde sig fra at have lidt ondt af ham.

Han stilte pillerne på plads og lyttede til hendes mumlen. "det er bedre at jeg tager pillerne, hvis jeg ikke tog dem skulle jeg ligge på hospitalet, hvilket er sket et par gange fordi jeg er frygteligt god til at glemme dem" mumlede han og så på hende. "Please Rosie.. lad være med at have ondt af mig jeg er jo ikke døende?" bad han stille, og lagde en hånd på hendes kind.

Rose havde vendt sit blik ned mod gulvet imens han snakkede, men så op på ham da han lagde sin hånd på hendes kind og smilte et lidt trist smil og nikkede "Jeg skal nok prøve" hviskede hun og kunne godt lide at mærke hans hånd og tog blidt fat i den og holdt den mod sin kind og sukkede et nu mere muntert suk og så op på ham. Han havde kaldt hende for Rosie. Hun kunne godt lide det kælenavn og som altid smeltede hun nærmest som smør i hans hænder.

William lænede sin pande mod hendes "nej du skal ikke prøve, du skal glemme det fuldstændigt, du skal glemme at jeg er syg" sagde han, og nussede hendes kind med sin tommelfinger. Han lagde mærke til det mere muntre suk, og kyssede hende på panden og smilede svagt.

Hun nikkede svagt og så op på ham og vidste at hun ikke kunne sige ham imod "Okay.." hviskede hun og smilte svagt og lod sig selv gå helt tæt ind til ham da hun godt kunne lide at være så tæt ind til ham så meget hun kunne. Hun sukkede drømmende og havde hurtigt glemt pillerne og at han var syg og tænkte nu bare på ham og hvor meget hun elskede ham.

William så ind i hendes isblå øjne "dygtig Rosie" sagde han med et blidt toneleje, og smilede lidt til hende. Han lagde stille armene om hende, og flyttede sin pande så han kunne trække hende helt tæt ind til sig. Han lyttede til hendes drømmende suk, og smilede kærligt, og kyssede hende blidt i håret. "Jeg elsker dig Rosie.. og jeg vil ikke have at det gør dig ked af det" sagde han stille ned mod hendes hår.

"Så skal jeg nok prøve, ikke at blive ked af det så" sagde hun og begravede nærmest sit ansigt mod hans brystkasse og sukkede igen med en drømmende tone "Jeg elsker altså oss dig" hviskede hun og følte stadig et dejligt sus i maven hver gang hun sagde det, selvom at hun havde sagt det et par gange nu.

William syntedes at det var lidt sjovt at hun blev så henført når han kaldte hende Rosie og når han sagde at han elskede hende. Han ville have svært ved at slippe den gode varme der var i hans brystkasse, hvis Rose nu forsvandt, for varmen var kommet med hende og ville forsvinde med hende. Han holdt hende tæt ind til sig og duftede til hendes hår, mens han slappede af.