Hvor svært kan det være at finde et par bukser!?

Dato: IRL
Tid: 14:12
vejr: varmt - vi er jo indendørs...
Sted: Omklædningsrum
Omgivelser: Folk der køber ting?

*Hvorfor mig?*

Lorcan havde aldrig forestillet sig at skulle stå i et omklædningsrum midt i centeret og mangle bukser. Han skar en grimasse *Wow... det lød forkert*
Han lagde all skylden over på Lucifer, den norske skovkat, der havde for vane at flænse all stoff han kom i kontakt med. Så det kom vel ikke som den store overraskelse at han endda ville stå og mangle et par. Han havde dog ikke regnet med at de simpelthen ville falde af benene da han stod ved kassen i Den alternative tøjforretning. Thank god han lige havde købt et nyt par. Damen bagved ham nåede lige at dække sin datters øjne imens Lorcan spurtede hen til det nærmeste omklædningsrum. *Hvorfor mig?!*

Amanda sukkede og betragtede en kjole. Hvorfor skulle hun have helt forkerte former!? Hun var for slank til en del bukser. Hun sukkede en gang mere og nuppede kjolen. Ma kunne jo altid gå med kjole.. Hun fortsatte lidt længere ind i butikken og fandt et par guddommelige sko. Hendes øjne blev store af fryd og facination, og hun nuppede dem hurtigt før hun satte kursen over imod omklædningsrummet. Hun nåede lige at se en fyr tabe bukserne og skar et ansigt, ad det buksevalg han havde hevet med ind i omklædningsrummet. Amanda himlede med øjnene og gik hen i herretøjs afdelingen, da hun faldt over et par perfekte, lidt flossede bukser. Hun spidsede tænksomt munden mens hun overvejede hvilken størrelse han brugte, og endte med at tage 4 forskellige størrelser med hen til omklædningsrummet. Amanda kastede bukserne over gardinstangen og bankede stille på siden af omklædningsrummet. "De her burde være bedre" hun grinede dæmpet.

Adam gik slentrene rundt ude foran butikkerne med et par poser i den ene hånd. Han havde været ude og shoppe med en ven som han lige var gået fra, og gik nu med sit blik vendt nedad mod sin pung, hvor han rodede lidt i for at finde ud af hvor mange penge han egentlig havde tilbage. *700 kroner? tjo, der er masser tilbage* tænkte han og lukkede så pungen og lagde den i baglommen. Han så sig lidt omkring og lagde mærke til et lille påstyr i en lille butik. Egentlig ret spændende butik, så det ud til, men Adam var jo som altid nysgerrig og kunne ikke lade være med at går hen til butikken for, udelukkende at finde ud at hvad der var sket siden alt det påstyr skulle til. Adam gik ind i den lille butik og overhørte en kvinde som brokkede sig over en eller anden person som var løbet ind i et af omkældningsrummende. Adam fik ikke fat i hvad der var sket, men... Ja det ragede jo egentlig ikke ham, men hans nysgerrighed overtog altid, selvom han alligevel ikke havde tænkt sig at spørge ind til det, da det bare ville virke akavet. Adam gik lidt rundt i butikken, men lyttede efter hvis folk nu sagde noget mere. Lidt efter lidt fik Adam opfanget at det var noget med en ung fyr og et problem med nogle bukser. Adam grinede stille for sig selv. Stakkels ham dog. Adam ville ikke vide hvad han selv skulle gøre hvis det havde været ham selv, så.. Hvad mon ham drengen ville gøre? Adam så lidt hen mod omklædningsrummene, og hans smil var ikke forsvundet, på nogen måde.

//EY! Mit emne >:O Jeg havde en aftale med ham først!!! xD//

"Jeg sværger jeg myrder den kat når jeg kommer hjem" mumlede han tvært da han stod med resterne af sine sorte stramme bukser. Katten havde været smart nok til at flænse indersiden af bukserne så den intetanende Lorcan kunne tage den tikkende bombe på. Han trak gardinet til side og tråtte ud i sine splinternye bukser fuldstændig magen til de gamle bortset fra en lille rød voodo-dukke der var syet fast i en af bælteremmene. Han gik op til kassen for at betale for bukserne og hendes veninde i kasse 2 havde sine store øjne fastklistret til hans tynde form hele vejen fra omklædningsrummet. Han sendte hende et Hvad-fanden-glor-du-på blik inden han overrakte en femhundred. Begge piger rødmede helt op til ørene men hvad hende der eksipedierede Lorcan rødmede over, vidste han sgu ikke. *Mennesker* tænkte han og rullede med øjnene. Inden Lorcan kunne skabe mere oprør styrtede han ud af butikken og smaskede hovedet ind i personnen udenfor. "Shit!" hvæssede han.

Adam holdte lidt øje med drengen som kom ud fra omklædningsrummet. utrolig køn fyr, egentlig, men.. Nyaah, han holdte sig i hvert fald lidt igen, men nysgerrigheden over hvad der præcist var sket, overtog Adam, og han måtte følge efter den mystiske fyr. Ikke fordi han skulle, men han havde bare lyst til at der skulle ske noget nu, og udover at drengen bare virkede irriteret, så virkeede han ellers helt 'normalt'. Adam fulgte efter drengen, men undlod at gå lige bag ham, så han ikke blev mistænksom, så han småluntede rimelig hurtigt ud så han kom op foran drengen. Det gik ikke lige som planlagt, da drengen endte med at støde ind i Adam, og selvfølgelig skulle de vække meget opsigt, da Adam mistede balancen og ikke nåede at genvinde den, så han endte på røven og gloede op mod drengen. Han havde ikke lige tænkt sig at protestere, da Adam jo var fulgt efter og havde en plan om at følge efter drengen, så han endte med at undskylde. "åh undskyld!" sagde han hurtigt og så op på drengen med et blik der strålede af kan-du-ikke-nok-tilgive-mig, selvom der jo ikke var noget drengen skulle tilgive, da det var ham der løb ind i Adam. Adam samlede hurtigt sine poser sammen og rejste sig lidt fortumlet op.

Lorcan stirrede en smule fortumlet ned på drengen han var stødt ind i. *Menneske* konstaterede han da den pulserende varme fra drengens hals fik ham til at tænke på frokost. *Måske kunne jeg lede ham hen til- Nej!* Han rystede på hovedet for at klare tankerne. Hvor meget han end havde lyst til at sætte tænderne i drengen under ham var det ikke det rigtige sted for sådan noget. Han kiggede stift ned på drengen, hans ansigtsudtryk anklagende, som om det var drengens skyld. "Se dig for" snerrede han og skulle til at rejse sig op for at gå. *Shit som om jeg ikke har tiltrukker nok opmærksomhed i forvejen!* Han sukkede og tog fat i drengens albue go hev ham op at stå. "Unskyld" fik han modvilligt fremtvunget. *jeg dræber den kat!*
Lorcan så ned på drengen (Lorcan var en smule højere). Drengen var definitivt det idéelle bytte for en som ham, men han var vel tvunget at holde sig tilbage på et sted som dette. "Kom du noget til?" spurgte han uden at kigge ham i øjnene. Han følte sig pludselig akavet hvilket kun fik hans humør til at dale yderligere.

Adam så på drengen og hans udtryk blev lidt irriteret da drengen virkede så anklagende. "Hey! det var ikke mig der løb ind i dig!" vrissede Adam tilbage, da det irriterede han gevaldigt at drengen virkede sådan mod ham, da han jo ikke havde gjort noget galt. Adam faldt så lidt til ro da han blev hjulpet lidt, og drengen undskyldte. Adam vendte sit blik lidt ned og nikkede så da det var ok. "Det går nok, det er jo ikke sket noget" sagde han og så op på drengen. Adams nysgerrighed var endnu ikke forsvundet og han så stadig på drengen. Han lyttede lidt til hvad han sagde og rystede så bare på hovedet. "jeg jeg har det fint" sagde adam stille.

"okay så..." sagde han usikkert og med let rynken i panden. *Hvad gør man i en situation som denne?* tænkte han og kastede et par sideblik rundt om sig for at se om nogen kiggede hen mod dem. Kassedamerne fra før kunne han stadig møde med øjnene inden de dykkede ned i deres arbejde, pinligt berørte over at blive opdaget. Lorcan forstod sig ikke rigtig på deres reaktioner så han nøjedes med at ryste opgivende på hovedet. *Mennesker, jeg kommer aldrig til at kunne forstå dem* "Øhm.." forsøgte han sig for at bryde stilheden der lå over dem. Lorcan vidste ikke rigtig hvordan han skulle omtale noget han så mere som bytte end en person, så for at komme over den akavede barriere spurgte han. "Hvem er du?"

"okay så..." sagde han usikkert og med let rynken i panden. *Hvad gør man i en situation som denne?* tænkte han og kastede et par sideblik rundt om sig for at se om nogen kiggede hen mod dem. Kassedamerne fra før kunne han stadig møde med øjnene inden de dykkede ned i deres arbejde, pinligt berørte over at blive opdaget. Lorcan forstod sig ikke rigtig på deres reaktioner så han nøjedes med at ryste opgivende på hovedet. *Mennesker, jeg kommer aldrig til at kunne forstå dem* "Øhm.." forsøgte han sig for at bryde stilheden der lå over dem. Lorcan vidste ikke rigtig hvordan han skulle omtale noget han så mere som bytte end en person, så for at komme over den akavede barriere spurgte han. "Hvem er du?"

Adam stod stille og så på drengen, i den ellers akavede situatioon. Adam havde faktisk prøvet værre situationer end denne, selvom det var slemt nok i forvejen al opmærksomheder blev rettet mod ham, og en eller anden ukendt, men... I det mindste var der ikke noget der var gået i stykker, eller? Adam tog på sine lommer i bukserne og famlede efter at finde sin mobil. Han hev den op af sin ene baglomme og undersøgste den. Skærmen var ikke mere ridset end den plejede, alle tasterne sad der endnu, men... *Møg!* tænkte Adam. Han bagklap var flækket og hans memorycard var væk. *skønt* tænkte han så, sarkastsik, og sukkede så dybte, imens han lagde den tilbage i sin lomme. Adams blik vendte sig igen mod ddrengen. Han var lige ved at glemme at han var der indtil, han havde sagt noget. "ehm.. Adam" sagde han kort, og rakte sin hånd frem. Han smilede lidt igen for at skjule sin irritation over mobilen.

Lorcan så uforstående på den fremrakte hånd og rynkede let panden. Han ledte sit sind igennem for at finde et minde der mindede om situationenen og lavede en mental face-palm da det gik op for ham at det var en hilsen. Han rakte sin egen hånd frem og gav den et blidt klem. "Lorcan" svarede han som han havde lært det. 'Hvis nogen giver dig deres navn, er du nød til at give dit eget til gengæld.' genlød hans mesters faste stemme. *Jaja* tænkte han og afholdt sig fra at rulle med øjnene. *Selv i døden belærer du mig, gamle mand* Hans mundvige tiltede en anelse opad og hans øjne fik et blødere udtryk inden han hiurtigt maskerede det igen med det sædvanlige passive udtryk.

Adam så lidt ned på side fødder, og tæmkte lidt. Han trak sin hånd til sig efter han mærkede at Lorcan klemte. *besynderligt navn, det har jeg aldrig hørt før. Det virker gammeldags* tænkte han lidt undrende, og så så op på Lorcan igen. Det var egentlig lidt som om at hans nysgerrighed var forsvundet lidt, over den lidt akavede situation, så Adam tænkte hurtigt over hvad han så skulle gøre nu. "jamen goddag Lorcan. Hyggelig sådan at støde på dig, men jeg tror jeg må videre nu" sagde Adam venligt, og vendte sig om for at gå videre. Han vidste egentlig ikke helt hvad han nu skulle, og han løj jo lidt da han sagde at han skulle videre, for det skulle han jo ikke, han skulle jo absolut intet.

Lorcan rynkede panden af Adams rygg og stod et øjeblik og betragtede hans hurtige 'exit'. En snert af irritation farvede hans rolige sind. *Hvem er han, bare sådan at gå fra én!* Han fik fødderne på gled og fulgte efter Adams forsvindende skikkelse. Omkring dem summede menneskene glade med deres poser med indkøb og deres små irriterende møgunger med is i hånden der skulle klattes ud på den nærmeste person med en hvid bluse. Lorcan sukkede og satte farten op for at komme op på siden af Adam. "Hvor er du på vej hen?" spurgte han nonchallant og sørgede for ikke at lyde alt for nysgerrig.

Adams gang blev lidt mere slentrende, og han så sig lidt omkring. Adam stoppede brat op da han hørte Lorcan, og fik egentlig et chok. "fuck! eh" udbrød han og tænkte hurtigt, for han måtte jo finde en undskyldning for at han bare gik. "ehm, tja.. lidt rundt og kigge og så hjem, vil jeg tro" sagde han så og så hen mod Lorcan. Adam gik videre i samme slentrende tempo som før, og en eller anden forbipasserende løb ind i Adam. Adam genvandt ikke balancen før han allerede lå på røven, som da Lorcan løb ind i ham. med en halv flaske cola udover sig. Han havde heldigvis reddet sit indhold i poserne for cola. *arh super, en ulykkesdag!* tænkte Adam irriteret og så op på hende som løb ind i ham, som nu stod med begge hænder for munden og et undskyldende blik, og plaprede så løs om hvor ked af det hun var over det og undskyld, undskyld, undskyld.

"Deja vu" mumlede Lorcan og Bukkede sig ned for endnu engang at hjælpe ham op. Han sendte pigen et irriteret blik. "Se dig for" sagde han kort inden han vendte opmærksomheden tilbage mod Adam. Han ldo sit blik køre over Adams colastænkede tøj inden han konstaterede: "Du er våd" med et blankt ansigtsudtryk. " du er ret uheldig at du ved det" fortsatte han og søgte efter noget han kunne tørre sig med. Han endte med at kigge ned på sin pose hvis indehold bestod af et par flænsede bukser og en t-shirt. Han overvejede om det nu var besværet værd, sukkede og sagde tøvende: "Jeg har en t-shirt i posen... hvis du altså vil skifte eller noget" *Hvorfor står den pige stadig der og plaprer?*

Adam så op på Lorcan og nærmest ignorerrede pigen totalt. Han skænkede hende ikke ét blik. Han kom op og stå igen, og kom til at himle med øjnene af det Lorcan sagde. "ja sjovt nok, jeg har cola udover det hele." sagde han og så endnu på Lorcan. "ja det har jeg godt fundet ud af" sagde han så irriteret og så endelig på pigen, med et lidt irriteret blik. Han rystede kort på hovedet og sparkede flasken som var endt på gulvet, hen mod pigen. "det går nok.." sagde han irriteret hen mod pigen, der en sidste gang undskyldte, inden hun småluntede forlegent videre. Adam så på Lorcan igen, og rystede så igen på hovedet til hans forslag. "nej det, det går.. Jeg har selv været så dygtig at købe en trøje" sagde han så og fiskede en skjorte i lidt rødlige nuancer op. Han hev til våde bluse af. Man kunne tydeligt se hvor tynd han var, og at han var undervægtig. Han trak sin nye skjorte på, hvorefter han lukkede den, og lagde den gamle bluse i posen. Han så hen på Lorcan, og var lidt udtryksløs i hovedet.

//hva med Steph? hvordan har hun det nu? hvis du altså ved noget??//

//Nope ved intet. Hun har låst sig ind på sit værelse:/ //

Lorcan stirrede da Adam midt i et center smider den våde trøje for at få den rødlige skjorte på. Igen var der mødre der lagde hænderne for deres børns uuskyldige øjne og Lorcan kunne ikke lade vær med at le. Han lagde mærke til Adams tynde form og bestemte sig for ikke at tage blod fra ham alligevel. Drengen ville da knap kunne overleve at mangle det der svarede til en lille sodavandsflaske. *AH, tænk hvis man kunne gå hen i en butik og sige 'Ja jeg skulle gerne be om en type O' og fyren i disken svarer 'Så gerne herr, vil du nyde dit måltid her eller derhjemme, vi henter og bringer gerne'* Han fik et drømmende udtryk i ansigtet. *Mm Adam på dåse...* Lorcan tvang sig selv ud af de blodige fantasier da han opdagede at han stadig stirrede - dog en smule tomt - på Adam. "Såe..." sagde han langsomt. "Hvad skal du så nu?" Lorcan havde ikke lyst til at gå hjem endnu og Adam havde stadig ikke kedet ham det mindste i forhold til alle de andre naive mennesker.

Adam så lidt hen imod de kvinder som holdt deres børn for øjnene. Han himlede dog bare kort med øjnene over det, da Adam ikke kunne se hvad der var så forkert i det. Havde ungen aldrig været på stranden om sommeren, eller i svømmehal?? Han forstod ikke hvorfor nogen havde fordomme mod sådanne små ubetydelige ting. Det samme, med hensyn til seksualitet, det forstod han heller ikke, at folk havde fordomme over hvis man var til samme køn.
Adam lod den øverste knap være åben, da han ikke brød sig om at en skjorte var knappet helt op. Det var ubehageligt og så ikke specielt godt ud? Adam vidste udemærket godt at han var for tynd, og han var ikke særlig stolt af at vise sin krop frem, men han gjorde dog alt for at tage på igen, og han var ellers sund nok. Han havde ikke så mange problemer med sin krop mere, som han havde haft. Adam lod sit blik falde tilbage på Lorcan, og stod tavs og så på ham, med et lidt undrende blik. *hvorfor stirre han bare?* tænke Adam og så lidt ned på sine fødder. Adam lyttede opmærksomt på hvad Lorcan spurgte om, og trak så på skuldrende. "som sagt, så lidt rundt og se om jeg mangler noget, og så hjem. ?" sagde Adam. Han havde jo svaret lige inden uheldet med pigen og colaen. *jubii, cola, det er jo også så fantastisk nemt at have med at gøre. Klistret stads* kom Adam til at tænke, og rystede så på hovedet af sig selv.

Lorcan betragtede tavst Adams indre monolog og lo af de mange udtryk der viste sig på hans kønne ansigt. "Okay" svarede han kort og rettede på kraven af sin t-shirt. Han smilede skævt til Adam og lagde hovedet let på skrå. "Så er jeg din personlige stalker for idag" sagde han med en tone der ikke gav plads til diskution. *Hva' fanden skal man ellers tage sig til?* tilføjede han mentalt. *Jeg skal i hvert fald ikke hjem til en tom lejlighed, det er helt sikkert.* Han lavede en fejende gæstus som for at sige 'Dig først'.

Adam stirrede på Lorcan og forstod ikke helt hvad der var så sjovt. Adam synes i hvert fald ikke det var morsomt at have cola ud over en af sine ynglingsbluser. Dog kunne Adam ikke lade være med at grine over hvad Lorcan sagde. "jaer okay, fair nok, du må blive min personlige stalker idag" svarede han og smilede lidt kækt. Adam havde ikke noget specielt i tankerne, udover at han skulle hjem og slappe af efter han havde været her. Hjem til lille mis, og kattemad - som han plejede at sige. Adam så lidt kort omkring, for at sikre sig at der ikke var flere piger med colaflasker, som han kunne støde ind i, og begyndte derefter at gå videre i det rolige slentrende tempo .

//Meh, hvor skalde hen?! xD//

//han skal videre rundt og kigge, som han har forklaret 2 gange xD//

//I know men hvilke butikker? xD Kan Adam føre lidt an?//

//alt muligt crap xD joda, det kan han da//

Lorcan fulgte Adam lige i hælene og fik sine lange skridt til at matche Adams. Han lod larmen fra deres omgivelser tone ud og koncentrede sig istedet dor lyden af Adams åndedrag. Han kunne mærke tørsten snige sig ind i hans bevidsthed igen og skiftede hurtigt opmærksomheden til lyden af deres fødder mod betongulv.


//Sorry den er lidt kort x) //