hvad skal jeg gøre Morgan

Morgan så kort tilbage på hende, mens han skynde sig lidt væk for at de ikke skulle blive opdaget "du skal nok snart få det bedre.. og til sidst behøver du ikke tænker på nået andet" sagde han og hentydet til at tænke på nået mad, han skynde sig ned af en anden gade inden han begynde at gå i et stille og roligt tempo

" jeg håber du ret" sagde hun og smilede hun var så glad for at han var hjælpsom hun slap hans hånd fordi stoppede op noget betragtede syntes hun men hun var ikke klar over hvad og måske var det bare noget hun bildte sig hun kiggede der sikkert ingen hendes hus var kun nogle få huse her fra " ska´l vi ikke gå tilbage til" sagde hun henkastet for også skjule hun var nervøs hun tog hans hånd trak ham med ned imod hendes hus det kunne ikke gå hurtigt nok og han vidste sikkert allerede at hun var nervøs

Morgan stoppede op da hun slap hans hånd, han vende sig mod hende og fik et chok "hvor skal vi hen ?" spurgte han om og gik bare med hende, og så sig lidt omkring imens. da han endelig ikke havde været dette sted før, og derfor fulgte han bare efter hende og håbede på det bedste

De drejede ned vejen hun boede hun var alt for optage¨t med komme væk at hun svarede hun trak det sidste stykke med ind forhaven og ind gemmen døren lukkede den stirrede ud af dørevinduet manden der stod udenfor var vampyr det kunne hun lugte men først nu hvor ikke havde så travltunne ikke se hans ansigt hun var sidst fyrrene det gætte hun sig hun tændte lygten fik chok " far men du er jo er du ik" døren da hun fik øje på det ansigt hun savnet så længe men turdte ikke lukke døren men manden nej hendes far havde hørt hende og nikkede " gå din vej" sagde hun løb ovenpå havde hun været mennske havde hun grædt

Morgan fulgte bare efter hende og stoppede op, han så lidt efter hende og hævede det ene øjebryn. da han ikke var sikker på hvad det mon havde sket, han så op på vinduerne og hoppede let op til et. som han gættede på var hendes værelse, han så ind og blev bare siddende på det lille stykke som var der. han så hende og bankede lidt på vinduet, og vippede lidt med sine fødder som om der intet var galt. at alle kunne side på det lille stykke

Hu havde følt sig forfulgt lige siden nogen uger ingen hun blev vampyr hun ret sikker på det var fulgt hende rundt hun åbende så Morgan kunne komme ind hun glemt få ham med ind nu vidste hendes far hvor hun boede hun lagde sig på den dobbelt seng hun brugt den gang hu var mennske alt var så rodet men den anden vampyr hendes far var heldigvis gået han måtte havde fået øje på Morgan eller sådant noget hun lukkede øjene og lignede en der sov hun lod håret falde ind over hedes ansigt

Morgan lod sine fødder glide ind på gulvet "hvem var det ?" spurgte han om og lukkede vinduet efter sig, han gik hen og satte sig på sengen ved hende. han så ned på hende hende og fjernede håret fra hendes ansigt, han lod sine fingere glide igennem hendes hår et par gange. inden han lag sig ned og kyssede kort hendes læber, og ville så gerne se hende smile igen

" min far tror" hun tav rystede på hovdet der var ikke noget med at tror det var hendes far hun sukkede kort smilede så " men han er forduftet" åbende øjene stirrede hun på hun andede ikke hvorfor han kommet men idet mindste vidste hun hvem det var der fulgte efter hende lod en finger glide hen hans mave muskler og op satte for rør hans læber før hun kyssede ham blidt på munden

Morgan så underligt på hende, da han kunne huske at hun havde fortalt ham at han var død. han tænkte lidt over det "var han ikke død ?" spurgte han stille om og så på hendes ansigt igen, han mærkede hendes fingere på sin mave og havde slet ikke nået imod det. han tog blidt fat i hendes kæbe, og så lidt på hendes ansigt inden han begynde at kysse hendes læber blidt. mens han bare lå helt stille uden at trække vejret

" troede jeg men for mig er han død" sagde hun og sukkede kort hun bed sig svagt i læben hun havde ikke set ham i lang tid så hvorfor skulle hun ville være sammen med ham nu Morgans selvskab hjalp smule hun gengældte kysset og puttede sig ind til ham

Morgan lyttede på hendes stemme og kunne mærke at han blev lidt forvirret over det hele, men lod det bare ligge og ville ikke snakke om det hvis ikke hun havde. han lag sine arme om hende og træk dynen over dem, mens han bare forsatte med at kysse hende. han kunne godt mærke inde i sig selv at han endelig havde savnet at kysset hende endda meget, men han prøvede dog at holde det lidt tilbage

Amber kunne mærke at det forvirrede ham smule men sagde ikke noget hun dybt optaget af deres læber hvor havde hun savnet det det var næsten som gammle dage bortset fra at der lige var den forskel at hun var en udødlig ligesom ham kyssede ham grådigt for hans læber var hendes ynglins læber så fyldige og og formerne på hans læber var også fine syntes hun

Morgan kunne ikke lade være med at smile, da han mærkede at hun ikke lag skjul på at hun elskede hans læber. og det havde han jo endelig slet ikke nået imod, og kyssede hende bare tilbage. lysten til at bide hende var ikke forsvundet selv om hun var blevet vampyr, men han viste dog også at det ikke gjorde lige så ondt. og nogle som han selv nød at blive bidt i, men han tænke dog også på at drikke blod og ville helt sikker havde nået efter. så derfor kæmpede han lidt for ikke at bide hende

Amber kyssede ham stadig men mindere grådigt hun smilede med øjene imens lagde en hånd på hans imens hun lagde sin hånd på hans bryst hun stoppede med kysse ham og lod igen sin glide lidt over hans muskler og til sidst op til hans læber " jeg kan godt lide dine læber" sagde hun smilende og lod sin finger glide over dem

Morgan kyssede hende tilbage og mærkede hendes hånd, og havde slet ikke nået imod nået af det hun gjorde. han åbnede sine øjne da han mærkede at hun slap kysset, han så ned efter sine læber inden han så op på hendes ansigt igen "det ved jeg godt" sagde han stille for ikke at snakke for højt og for at ikke fjerne hendes finger

hun fjernede ganske langsomt sine figner fra hans læber og betragtede ham hun håbede aldrig hun skulle miste ham hun lagde sine figner på hans arme og kørte dem stille op af hun stoppede til sidst og bed svagt læben hun smilede bredt så hendes hjørnetænder kom til syne

Morgan så bare på hende og kunne ikke lade være med at smile "du er så smuk" sagde han stille og lag sin ene hånd på hendes hofte og træk hende så tæt på ham som hun kunne komme, han trykkede sine læber mod hendes pande og lukkede sine øjne i for at slappe af og falde hen. han elskede bare at ligge som om at han sov og bare nyde stilheden

Amber smilede svagt hun efter hun ´var blevet kysset i panden puttede sig så tæt ind til ham som hun kunne hun syntes at alt var så nemt med Morgan ved side " lov mig at du aldrig forlader mig" sagde hun og lod sin en finde vej til hans hår gav sig til at rode rundt i det så kom til ligne morgenhår

Morgan lå bare helt stille uden at røre på sig, han havde et smil på sin læbe og trykkede sit ansigt ned mod hendes hår "jeg lover det" hviskede han stille selv om han jo ikke viste at han ikke ville komme til at holde det, da han jo holde meget af hende og regnede med at aldrig forlade hende

Amber smilede svagt hun lukkede øjene og savnede sine manglende hjerteslag hun lod hånden glide op til sit ansigt den mega bleg men hun fortrød ingenting ihvertfald ikke lige nu hun kunne være sammen med Morgan så længe hun ville uden at skulle sove som hun før havde skullet som mennske hun vende sig en smule besværet om så hun kom til ligge på maven hun betragtede ham fra denne vinkel og han så stadig smuk ud

Morgan løftede sin hånd lidt da han mærkede at hun bevægede, han lag sin hånd ned på hendes ryg igen og begynde at nusse den blidt med sine fingerespidse "jeg vil altid være her for dig" hviskede han og smilte, da han kunne mærke hendes blik på sig som han slet ikke havde nået imod

"Det ved jeg" sagde hun og nød hans berøringer hun lagde hovdet lidt på skrå hun lagde armene op under hendes hage hun kunne betragte ham for evigt hans perfekte alting hun kravlede ud dynen for finde en blok hun ville tegne ham så hun altid havde noget påminde hende om ham hun gik rundt med skridt lavede hul lyd på træguvlet hun måtte nedenunder hun havde ingen blok her og en masse af hendes andre malerier og skulpture lod rundt omkring hun gik langsomt ud ned af trappen for søge ned det skulle havde været færdigt galleri men det var det langt fra hun søgte og til sidst fandt hun hun gik meget langsomt op af trappen

Morgan blev bare helt stille liggende og lyttede efter hende, han sagde ikke nået og viste jo godt at hun ville komme tilbage. han lignede en der sov og havde bestemt ikke lyst til at røre på sig, det var han alt for træt til at gøre. han træk vejret stille og roligt, og lyttede efter hvad hun lavede. han åbnede langsomt sine øjne og så sig lidt omkring inden han lukkede sine øjne i igen

hun løb i mennske løb hen værelset og fjernede dynen hun satte sig på en stol begyndt tegne ham hun startede med at tegne omridset af hans hovede hun var en smule koncenteret og det gjorde at hun ikke sagde ´noget i det første stykke tid det varede ikke ret længe før hun tanget omridset af hans hoved men nu kom det nemlig alle detajlerne øjene, næse, øre og hår hun tengede et kryds med let hånd da det skulle viskes ud når hun havde fået øjene. øre og mund på hun elskede at tegne og male protrætter af folk fik ret hurtig krydset gik igang øjene mund og næse til sidst lavede hun ørene og håret hun blev ret hurtigt færdigt men syntes resulatet var ret tegningen var ham lukkede øjene de nemeste øjene at tegne

Morgan mærkede dynen blev hævedet væk fra sig, han åbnede sine øjne og så over på hende. inden han stille lukkede dem i igen "hvad laver du ?" spurgte han stille om og blev bare liggene uden at røre på sig, da han ikke havde nået imod at hun tegnede ham. et eller andet sted kunne han jo godt lide at folk synes om hans skønhed, han savnede dog at mærke hendes krop mod sig. men det kunne vente til hun var færdig, selv om han bare havde lyst til at rejse sig op og trække hende ned til sig igen