Fredfyldt sommernat // Embry.

"Snask som sommersby virker ikke på mig, jeg drikker vodka og tequila og det smager ikke just fantastisk når det skal ned som shots!" sagde han med et skævt smil, efterfulgt af en lille latter. Han smilede lidt, og begyndte at gå og ventede på hende. Da hun spurgte om han ville have tøvede han kort, men det var imod hans principper at sige nej "ja tak" sagde han og tog imod flasken og tog en slurk, og rakte den tilbage til hende. Han rakte ned i sin lomme og fiskede sine cigaretter op, hvis ikke dusørjægeren blev hans død, blev cigaretter. Han smilte af tanken, og gik roligt videre, og tændte den.

Alane smilte skævt. "Hvem siger jeg drikker det sodavandssprøjt?" Sagde hun med et skævt smil. Hun så på ham og grinede lidt. Hun drak faktisk slet ikke det der sodavandssprøjt for det ikke skulle være løgn. Hun så ham i øjnene og smilede skævt. Hun gik op på siden af ham og fortsatte langsomt indtil de kunne gå side om side. Hun så op på ham med et lille smil. Det i flasken var 100% russisk vodka. Hun tog imod den og skruede proppen på igen. Fordi hun havde det i den flaske var fordi hun var jo egentlig ikke gammel nok til at drikke sådan noget og hun gad ikke ud i problemer med politiet. Hun så på ham og rystede smilende på hovedet. Hun kom flasken i sin skuldertaske og trak så en slikkepind op af lommen. Hun pillede papiret af den og stak den i munden. Hun så op på ham med et smil.

Embry så på hende og sukkede og hoppede et par skridt fremad "jeg ved jo ikke hvad du gør" sagde han svævende, og lod sit blik glide op på himlen, og tilbage på hende og hans ansigt flækkede i et dæmonisk grin. Han kunne godt lide det som det var nu, ubekymret , præcis som han ville have det. Han lallede lidt rundt om sig selv. Han smilede og så på hende igen "hvad tænker du på?" spurgte han, tanker interesserede ham, især hvis de ikke var pakket ind, men blev sagt direkte fra hjernen, derfor elskede han folk der snakkede med sig selv, og snakkede højt.

Alane så på ham og smilede. Hun grinte stille. "Det kan jeg o så kun give dig ret i" Hun gik roligt gennem engen og mod Werclare og hendes lejlighed. Hun åbnede flasken og tømte den så. Hun skruede proppen på igen og smilte stille. Hun så på ham og grinede still af hans lalleglade personlighed. Hun elskede når folk var sådan, ubekymret, gjorde hvad de ville og ikke tænkte på hvad andre syntes om dem. "Jeg tænker på at jeg hader politiet og ikke gider ud i problemer med dem" Hun så op på ham med et lille smil. Hun så så frem og studerede engen. "Hvad med dig, hvad tænker du på?"

//Ses, smutter nu ^^' //

Embry nikkede og smilede lidt, og gik så lidt langsommere så hun kunne følge med ham. Han så hun tømte flasken, det havde været vodka så han forstod ikke hvorfor hun ikke var helt rundtosset nu, men det kunne jo være hun ikke var svagdrikker. Han smilede et sært smil da hun nævnte politiet og nikkede "de er ikke dumme.. bare... ikke alt for gode til at tænke" sagde han og det sære smil varede ved. "Jeg tænker på... hvor jeg skal crashe i nat" sagde han tankefuldt.

Alane så på ham og smilede glad. Det var et stykke tid hun var kommet så godt ud af det med nogle så hurtigt. Hun gik ved siden af ham og lod sine øjne glide op på himmelen. Hun kunne holde alkoholen godt i sig selvom hun var så lille og fin at se på. Hun så op på ham. Hun grinte stille. "Rigtigt, rigtigt" Hun grinede stille og strejkte sig kort. "Hmmm, hvis det er kan du crashe hos mig?" Hun så op på ham med et lille smil. Hun havde ikke noget imod at have nogle til at sove der. Hun kunne faktiskt godt lide det fordi så følte hun sig ikke så ensomt.

Embry var nok ret nem og ligetil at snakke med, han kunne snakke om alt, med alle. Han var ikke blevet påvirket af hendes alkohol, men han var også en fyr, og kvinder havde nemmere ved at gå kold end mænd havde. Embry var sluppet fra politiet utallige gange, nogen gange havde han undret sig over hvordan helvede det kunne havde ladet sig gøre? Men politiet var ikke så vågent i den del af byen. Han legede lidt med sin lighter nede i sin lomme, og smilede lidt "tak det ville da være hyggeligt" sagde han muntert, og så sig lidt om på den store eng.

Alane så rundt og gabte stille. Hu havde været herude hele dagen faktisk men den meste af dagen havde hun været inden i skoven hvor der var mørkere og mere køligt. Hun kløede sig stille i håret og strøg så igen noget hår ud af sine øjne. Hun så op på ham. Hun undrede sig over hvor gammel han egentlig var. Han så ud til at være hendes alder men man kunne jo aldrig være sikker. Hun smilte stille og så så op på ham "Det var da så lidt" Hun så så op på himmelen og smilede stille mens hun stadig gik mod sin lejlighed.

Han gik med hende, for han skulle jo med, så der var ingen grund til at gå den modsatte vej. Han så lidt på hende og smilede "nej det er ret meget, for du kender mig jo ikke, tænk hvis jeg var varulvemorder!" sagde han drillende og så på hende, med et skævt smil. Han kunne jo godt have været morder, eller det var der nok nogen der allerede placerede ham som. Han så lidt ned i jorden og forsøgte at tænke på noget andet.

Alane gik roligt videre og så rundt. Hun kom ud af engen og gik nu ind i skoven. Hun var ikke bange for at gå i skoven når det var mørkt og især ikke nu eftersom hun jo ikke var alene mere. Hun smilede stille og så rundt og nød den kølige brise. Hun så op på ham stadig med et smil. "Haha, jeg er ikke bange for dig, du er jo harmløs" Hun grinede svagt og smilede skævt. "Og hvis du havde ville slå mig ihjel havde du nok gjordt det". Hun tænkte lidt "Så det eneste der ville kunne passe var at du enten ville voldtage mig eller kidnappe mig. Men nope det tror jeg ikke rigtigt på" Hun så op på ham med et dejligt smil.

Han gik roligt med og fiskede sin cigaretpakke op fra sin lomme. Han smilede lidt af hendes godtroenhed, tænk hvis hun havde vist hvad han havde gjort, eller måske ville gøre hvis det slog klik for ham igen hvilket han håbede aldrig ville ske igen. Han tog en smøg i munden og proppede parken tilbage i sin lomme. Han gik altid i løse bukser, det gemte hans undervægt meget godt, og så var de behagelige at gå i. "Ja harmløs.." mumlede han bare, og fik fat i sin lighter. "Næh det tror jeg heller ikke rigtig på" sagde han og tændte sin smøg.

Alane så rundt og fik øje på en skraldespnad. Hun gik over og smed flasken ud og trak så en slikkepind ud af sin take. Hun pillede papiret af of proppede den i munden. Hun gik hen yil Embry igen. Hun smilede stille og så så rund i den dunkle skov. Hun gik videre mod Werclare. Hun suttede på slikkepinden men hendes øjne studerede naturen. Hun så opå ham og havde fornæmmelsen af at der var mere til det han sagde. "Er du okay?"" Hun lagde hovedet på skrå og så ham i øjnene og holdt øjenkotakten. Hun smilede stille.

Han pustede røgen ud i luften, og lukkede kort sine øjne. Han hørte hvad hun sagde og åbnede sine øjne og så hende i øjnene "ja jeg har det fint" sagde han roligt og smilede stille, og gik roligt ved hendes side. Han så sig lidt om, og inhalerede røgen fra cigaretten, og holdt det et stykke tid før han langsomt lod røgen glide ud mellem sine læber. Han sukkede langsomt, La sunisha lå et godt stykke fra Werclare, men det fik sikkert. Han strakte sig med en lille lyd og vendte sit blik mod hende igen "nå, har du boet i Werclare længe?" spurgte han, og lagde hovedet på skrå.

Alane gik videre og lod så sit blik falde ned på jorden, hun så på sine bare tæer og smilte skævt og rystede så stille på hovedet. Hun så op på ham og smilte stille. Hun nikkede stille "Okay". Hun strejkte sig kort og så så rundt. Hun strøg noget hår ud af sine øjne og så op på træernes kroner. Hun smilede stille og så rundt. Hun lod sine sanser slappe af of så så på Embry ud af øjenkrogen. I hendes øjne var han pæn hvis ikke smuk. Hun rødmede lidt af sine tanker og så så væk. "Øhmm nej ikke rigtigt, kun omkring et halvt år." Hun kløede sig lidt i nakken og så stadig væk.

Embry så på hende og smilede stille, og betragtede den hvide røg der langsomt steg op mod den mørke himmel. Han gabte, og blottede kort sine hjørnetænder. Han så på hende og lagde hovedet på skrå "det er ikke så længe.. hvor kommer du så fra?" spurgte han nysgerrigt, og tog endnu et sug af sin smøg, og betragtede den mørkhårede varulv ved sin side. Han tog et fast tag i sin buksekant, og rykkede lidt op i dem. Det var besværligt at købe bælter, for han blev som regel henvist til børneafdelingen, når han nævnte sin buksestørrelse, og han nægtede at gå rundt med et bælte hvor der var spiderman på.. Det var lige ydmygende nok.

Alane tog slikkepinden ud af munden og å kort på den og tog den så i munden igen. Hun kløede sin arm kort og så så op på himmelen. Hun gik lidt hurtigere eftersom hun gerne ville hjem. Hun så kort på ham også fremad igen. Hun bed sig lidt i læben men undgik alle sine sår på læben for de ikke skulle springe op og begynde at bløde. "j-Jeg kommer ikke fra noget specielt sted" Hun så ned også op på ham igen, hun var stille og smilede svagt. Hun bed sig lidt i læben igen og slikkede hurtigt blodet væk som pibblede frem på hendes læbe.

Embry fulgte med i hendes tempo, og så sig lidt om. Skoven var møguhyggelig om natten det syntedes Embry den var. Det mindede ham om mordere der gik omkring i skovene om natten og skulte deres lig i den sorte muld under hans sko. Han så lidt ned på jorden under sig, og gik nærmest med små hop for ikke at træde på en eller andens ansigt. Han lyttede til det hun sagde "Kom du ikke noget sted fra?" spurgte han, og så på hende "men.. du må da være kommet et eller andet sted fra før du flyttede til Werclare.." sagde han, og så lidt på blodet på hendes læbe "Du bløder.." mumlede han, selvom han havde set at hun slikkede det væk, og havde opdaget det. Han tog endnu et sug af sin smøg, og så lidt ned, mens han pustede røgen ud af næsen.

Alane gik videre og så rundt. Hun sukkede svagt og så frem. Hun var ikke så glad for at snakke om det emne som han gerne ville snakke om. Hun fortsatte og kom så ud af skoven hvor hun drejede af mod Werclare. Hendes øjne blev følsesløse og hun så bare frem. Hun så op på himmelen. Hun tog en dyb indånding og bed sig hårdede i læben så blodet nu løb ned af hendes hage men denne gang ignorrerede hun det. Hun så på ham og smilte skævt men smilte nåede ikke helt hendes øjne "Self. kommer jeg fra et sted, jeg kommer fra de bjerge" Hun pegede mod Dreins Mountains. Hun ignorrerede stadig blodet som nu dryppede ned på jorden. "Det ved jeg" Hun så på ham og så så ned på jorden igen.

Embry så på hende, og fulgte med. Han lyttede efter hendes svar, og så op på månen som kunne ses bedre nu da de var kommet ud af den tætte skov. Han så lidt på hende og kunne sagtens dufte blodet. Han skodede sin smøg mod et træ der stod i vejkanten, og rakte sin hånd ud og strejfede hendes hage, og slikkede blodet af sin finger "ikke dårligt "sagde han og smilede lidt. Han så lidt op mod bjergene, og lagde hovedet på skrå "koldt sted.." mumlede han, og hentydede til de ru og kolde bjerge. Han så lidt ned i jorden og tænkte lidt over hvorfor hun ikke gjorde noget ved det.

Alane så frem og fortsatte af vejen hvor der stadig stod træer i vejkanten men de døde dog hurtigt ud. Hun så lidt mod bjergene og skævede så tilbage til skoven. "Jeg kommer også fra skoven og fra mange andre steder" Hun håbede han ville forstå at hun havde boet mange steder i sit liv. Hun strejkte sig kort og så så på ham med et lille smil. Blodet så dog ikke ud til at det snart ville stoppe med at pibble frem. Hun lod ham række hånden mod blodet og så ham i øjnene. Hendes blod var sødt men ikke for sødt. Hun så på ham og grinede lidt "Du kan da bare komme og tage resten af det der er" Det var tydeligt at hun mente det som løb fra hendes læbe og ikke blodet i hendes krop. Hun gik roligt videre mod byen og så på bjergene. "Sikkert, jeg kan ikke huske det og jeg har aldrig været der siden jeg blev født" Hun så bare på bjergene og fortsatte videre af vejen/stien.

Embry så på hende og smilede stille "nå okay.." sagde han og forstod godt hvad hun mente. Han overvejede at tage en ny smøg, men huskede sig selv på at han skulle skære lidt ned. Han vlev overrasket over at det lød som om hun mente det. Han smilede charmerende "jamen så siger jeg tak" sagde han roligt og gik lidt tættere på hende og slikkede blodet væk fra hendes hage. Han trak sit hoved til sig, og smilede roligt "mm.." sagde kan kort, og så sig lidt omkring. "Nå okay" sagde han og sparkede til en sten der lå på stien.

Alane så på ham og smilede stille. Hun så så frem og fortsatte med at gå, hendes fødder lavede ingen lyde mens hun gik men det var nok fordi hun havde bare tæer. Hun smilte stille og så ned på sin tæer og så så op på ham og kunne lade være med at grine lidt over hans overraskede ansigts udtryk. Hun så på ham og stoppede så kort op og smilede uskyldigt. Hun blev stående og så op på ham. Hun smilede stadig og gjorde ikke mine til at ville flytte sig eller noget. "Glad for at du kan lide det" Hun smilede skævt og forsatte så. Hun slikkede blodet fra sine læber væk men brød sig ikke selv om smagen. Hun så på ham med et lille smil. "Så jeg har på fornemmelsen du er en rigtig charmetrold?" Hun lagde hovedet på skrå og smilte stadig skævt.

Embry så på hende og smilede "kan jeg godt.." sagde han roligt, hendes blod var sødere end dæmonblod for et eksempel, men mere bittert en engleblod. Han havde det med at suge blod, lidt ligesom vampyrer, men i forhold til dem kunne han ikke styre sig, og tæmte som regel sine ofre. Fuldtids morder. Han fløjtede stille, og lagde sine hænder bag sin nakke "charmetrold?.. folk bilder mig ind jeg er kær så du er nok ikke helt forkert på den" sagde han og så på hende, med et lille smil på læberne. Han lagde nakken tilbage og så op på månen, han så ikke sig selv som kær eller charmerende, hans stemme havde en vis invirkning på folk, og hans åbne væsen gjorde at han hurtigt klikkede godt med andre.

Alane så på ham og smilede et dejligt og charmerende smil. "Hmmm, er det en god eller en dårlig ting?" Blodet pibblede staidg stille frem og ned af hendes hage. Denne gang tørrede hun det dog væk, hun så lidt på blodet på sin hånd og trak så på skulderne. Hun gik roligt videre og så på ham da han igen snakkede. "Awww, men du er da også kær" Sniger mig under din arm og krammer dig fra siden af. "Men du er da egentlig også meget pæn, men det er nok en anden sag." Hun smilede stille og slap ham så. Hun gik roligt videre men hendes kinder var en smule røde men hun sagde ikke noget og prøvede ikke på at skjule det denne gang. Hun så op på stjernerne og smilte stille.

Embry så på hende og betragtede hendes smil "det må da være en meget god ting, men rolig nu jeg har ikke tænkt mig at æde dig" sagde han smilende og så sig lidt omkring, og mærkede pludselig at hun var helt tæt på. Han så lidt ned på hende og smilede svagt "tak" sagde han bare, selvom han nu ikke ligefrem følte sig særlig kær. Han så overrasket på hende, og grinede så "Pæn?! Jeg er en gud!" sagde han højt og myndigt og grinede lidt. Hvis der havde været andre havde de stirret på ham så deres øjne ville have trillet ud af deres hoveder. Han lagde godt mærke til hendes røde kinder, og smilede lidt af det.