Fredfyldt sommernat // Embry.

Alane så på ham med et smil og grinede så lidt "Du kunne da bare komme an, jeg er ikke bange for dig min ven" Hun grinede stille og så på ham og lod så sine øjne glide op på himmelen med et smil. Hun betragtede stjernerne også månen. Hun smilede til ham "Det var så lidt" Hun klappede ham blidt på skulderen og gik så videre. Hun så på ham og brød ud i en latter, hun havde en meget musikalsk latter. "Haha og så er jeg verdenshersker" Hun kunne ikke lade være med at grine og smile på samme tid. Det var længe siden hun havde været så glad. Hun glemte helt det røde i hendes kinder. "Jamen hvis du er en gud pga dit udseende hvordan kan det være jeg så ikke er helt lamslået af din skønhed?" Hun kunne ikke lade være med at drille ham.

Embry lukkede sine øjne og lyttede til hendes latter "jeg slås ikke" sagde han kort, han slogedes aldrig, spyttede højst folk i hovedet og fik bank. Han tog en dyb indånding uden at åbne øjnene og forestillede sig omgivelserne i hovedet. Han mærkede klappet på skuldren , og lyttede endnu engang til hendes latter. Det føltedes godt at høre på, også med lukkede øjne. "Nej for jeg er guden så jeg bestemmer" sagde han næsten i en vejtrækning. Han gik ret roligt, og præcist selvom han stadig ikke åbnede øjnene "Fordi det er du, men du viser det ikke" sagde han og smilede lidt. Han kunne godt høre hun nød at drille ham, og han havde det fint nok med det, han gik ikke højt op i hvad folk sagde om ham, undtagen hvis de gjorde grin med ham, så kunne han godt finde på at smide en spydig kommentar tilbage som svar. Han begyndte at nynne, helt stille og lavt.

Alane smilede og så rundt. Hun strejkte sig kort. "Jeg slås kun hvis det er den sidste udvej eller hvis det slår klik for mig" Hun kløede sig lidt i nakken. Hvis folk provokerede hendes for meget endte de med et par på hovedet. Hun mente ikke at gøre folk ondt men nogen gange skete det bare. Hun så rundt og gik roligt videre. Lige ude i horizonten kunne hun skimte Werclare. "Uhmmm, jeg håber ikke du har noget imod at dele seng med mig? Ellers så er der kun en alt for lille sofa eller gulvet" Hun rødmede svagt men skjulte det hurtigt. "Ha, ingen bestemme over mig!" Hun grinede lidt og lagde armene over kors. Hun rødmede igen. *Jeg håber ikke han har lagt mærke til noget* Hun så ned og bed sig blidt i læben igen. Hun tog stille hans hånd og hev ham lidt mere op i tempo. Hun gik roligt videre. Hun rødmede lidt men slap ikke hans hånd. Det var længe siden hun faktisk havde været så tæt på en anden person og ja det var ikke rigtig på en god måde hun havde været tæt på den person. Hun havde nemlig været oppe at slås men hun havde dog ingen chanche og slog derfor ikke igen. Hun lyttede til hans nynnen og hun smilede stille. Hun så op på ham med et dejligt smil.

Embry åbnede sine øjne og så på hende "okay, sådan er der nok mange der har det.." sagde han, og så sig lidt om. Varulve var også rimelig temperamentsfulde. Embry var ikke alt for vild med temperament, det gjorde ham forvirret, for han vidste aldrig hvad han skulle gøre. Han lyttede til det hun sagde og vendte blikket mod hende "det går nok, jeg er ikke sart" sagde han roligt og smilede lidt. Han fulgte med hende da hun satte farten op, og så kort op mod himlen "mmm.. Jeg bestemmer!" sagde han så drillende, stadig med blikket fæstnet på nattehimlen. Han nynnede lidt igen, og så sig om. Han kunne skimte Werclare længere fremme, men tog det stille og roligt, selv om han fulgte med i hendes tempo. Han var træt, men det var han ofte om aftenen, frisk om morgenen, og træt om aftenen.

Alane så frem og smilede stille. "Jeg bryder mig ikke om det men jeg kan bare ikke styre mig selv når jeg bliver vred. Men heldigvis sker det ikke så tit. Det er kun sket en gang de sidste 5 år" Hun så på ham og smilede svagt. Det var ofte på det her tidspunkt folk ikke ville have noget med hende at gøre mere. Derfor slap hun hans hånd i tilfælde af at han ville gå. Hun så ned i jorden og så så op på ham "Det er jeg glad for" Hun smilede stille og så så op på himmelen og betragtede den. Hun grinede så lidt og så på ham da han erklærede at han bestemte. "Psh som om du ville kunne styre mig og overhovedet ikke bestemme over mig!" Hun grinede lidt og smilte stille. Hun så så frem igen.

Embry, så på hende da hun slap hans hånd "Spøjst.." sagde han så, og havde en sang i hovedet han ikke kunne slippe. Han greb hendes hænder, og hoppede lidt rundt og trak hende med, mens han grinede "Lalala jeg vil ikke tænke, jeg vil ikke handle jeg vil leve!" skreg han op mod himlen som en anden tosse. Han vendte blikket mod hende igen, der nu havde fået et glimt af liv. Han svarede ikke på de ting hun sagde, hev hende bare lidt rundt i cirkler, indtil han stoppede igen. Så hev han sin cigaretpakke op af sin lomme og tog en i munden, og gik lidt videre, og slap langsomt hendes anden hånd "took of my worried shoes.. " sang han helt helt stille, og tændte cigaretten, og så på hende, og smilede muntert. Han havde det med at opføre sig meget spontant, og nogen mennesker brød sig ikke meget om det, og nogen gange holdt deres venskaber ikke på grund af ham, åndsvagt egentlig, han gjorde jo bare hvad der faldt ham ind.

Alane sukkede stille og så så rundt. Hun så på ham "Hvad mener du?" Hun lagde hovedet på skrå og smilte stille. Hun fik et chok da han greb hendes hænder og stirrede i et øjeblik bare på ham men brød så ud i grin og fulgte villigt med ham. "Du er skør, men jeg kan lide det" hun grinede og smilte glad. Han havde endnu engang løftet hendes humør. Hun smilte og grinede stadig da han stoppede men holdte lagsomt op med at grine og så på ham med et lille smil. Hun kyssede ham kort på kinden "Mange tak" Hun rødmede svagt og gik så roligt videre. Hun elskede spontane mennesker, der var jo intet ved folk som var kedelige. Hun tog forsigtigt hans hånd igen og skævede ud af øjenkrogen op på ham med et lille smil mens hun stadig rødmede lidt.

Han så på hende og smilede muntert "det er vist ikke noget nyt" besvarede han hendes snak om at han var skør, men at det ikke var slemt. Han så lidt fremad, og hev sin cigaretpakke op med sin frie hånd og satte en i mundvigen. Han nød kysset og så på hende, og smilede stille. Han lagde pakken tilbage i sin lomme, og tog derefter sin lighter op og tændte den, altsammen med kun sine ene hånd, men nogen gange var man nød til at multitaske. Han smilede lidt og inhalerede røgen, med et næsten nydene suk, og pustede derefter dovent røgen ud af munden.

Alane smilede og så på ham. "Hmmm, det er det nok ikk" Hun var glad. Hun så rundt og lagde først nu mærke til at de var kommet ind i Werclare. "Det gik hurtigt" Hun smilede glad. "Jeg syntes vi skal se en film når vi kommer hjem til mig" Hun smilede glad. Det var længe siden hun havde haft besøg og derfor ville hun gerne nyde det. Og hvis det var han manglede et sted at sove på et andet tidspunkt var han mere end velkommen hos hende. Hun så op på ham og smilede stille. I hendes øjne var Embry rigtig smuk. "Forresten mit navn er Alane" Hun smilede stille og så ham i øjnene.

Embry så på hende, og så derefter rundt på bygningerne i werclare. Han indåndede duften af by. En helt sepciel duft, noget man ikke fandt på landet eller i småbyer, det var storby lugt, hvor man kunne få pizza klokken 4 om morgenen hvis det var det man havde lyst til, eller gå en tur og stadig møde mennesker hele døgnet rundt.
Han tænkte lidt over det hun sagde "okay, men ingen gyser - eller action film." sagde han og smilede lidt. Han kunne allerbedst lide sære film, hans yndlingsfilm hed 'Where the Wild things are' en sær film, en smule beregnet til børn, og alligevel ikke. Han så på hende og nikkede stille "Embry.." sagde han kort til svar og tog endnu et sug af sin smøg, og så sig omkring. Han havde det ikke godt med gyserfilm, det mindede ham for meget om hvad han havde gjort, selvom han ikke huskede den aften særlig godt. Lægerne havde kaldt det personlighedsspaltning, en anden del af ham fremprovokeret af et raseri anfald.. men hvorfor?

Alane gik længere ind i byen og drejede så ned i en gyde hvos hun forsatte hen til en døre. Hun så op på ham og smilede. "Du har ikke noget imod dyr vel?" Hun lagde hovedet let på skrå og bed sig blidt i læben igen men det var nok til at såret sprang op og hun begyndte at bløde igen. Hun sukkede stille, det var en af hendes dårlige vaner. "Det er en aftale, du kan vælge okay?" Hun smilede stille og gik så ind af en dør og holdte den for ham. Hun smilede glad da han fortalte sit navn. Hun gabte svagt men var egentlig ikke særlig træt men dog lidt alligevel. Hun strejkte sig kort og gik så op efter ham da han gik ind. "Øverste etage" Hun smilede stille og betragtede ham.

Embry så på hende og rystede på hovedet "nej dyr gør mig ikke noget" sagde han roligt og så på døren. Han duftede med det samme blodet, og tog et sug mere af sin smøg og askede ned på gaden, og pustede røgen ud af munden så det bølgede dovent op mod nattehimlen. Han nikkede og smilede lidt af hendes tilbud "tak det er okay.. men jeg vil gerne hjælpe dig med at vælge en" sagde han med et lille grin. Han gik indenfor "tak" sagde han og hentydede til at hun havde åbnet døren for ham. Han så sig lidt om og strakte sig. En opgang som alle andre opgange, slidt, beboet. Han vendte sig om mod hende "okay, det var langt oppe" sagde han og så op.

Alane smilede stille og så på ham. "Det er jeg glad for at høre" Hun strøg noget hår ud af øjnene og så så rundt i opgangen. Den var ganske almindelig. Den var malet en skrækkelig blå farve som der var tegnet og gjort alt muligt andet ved. Trappen var ødelagt men holdt stadig og en vindue i hjørnet var smadret. "Okay" Hun smilte stille og så på ham. "Der er kun 3 etagere så ikke så langt oppe" Hun grinte meget stille og gik så op af trapperne. Hun låste døren op til sin lejlighed og åbnede døren. En lille hvalp for ud mellem benene på hende og logrede med halen. Hun smilede og bukkede sig ned for at samle den lille hvalp op. Hun nussede de stille og gik så ind i lejlighed og ventede på at Embry skulle komme ind.

Embry så på hende og smilede "okay" sagde han, og undrede sig lidt over at det virkelig kunne gøre hende glad. Han gik med op af trapperne, og lagde kort sin hånd på det skrækkelige blå maling der skallede af enkelte steder. Han smilede stille, og kærtegnede næsten væggen med håndfladen inden han gik videre med op. Han rystede lidt på hovedet "nej det er ikke slemt" medgav han, og fulgte hele vejen med op til døren. Han stoppede op udenfor og lod hende låse op. Han blev lidt overrasket da der pludselig kom en hvalp farende ud af døren. Det måtte have været det hun havde ment med om dyr gjorde ham noget. Han kløede sig lidt på kinden og gik indenfor. Det første han gjorde var at se dig omkring, og så lukkede han døren bag sig. "Interessant sted du bor" sagde han så, og lod igen sit blik gå på opdagelse, det vendte dog hurtigt tilbage til hendes, og han smilede venligt.

Alane smilede og så på ham. Hun gik op af trappen uden sønderligt at bemærke den skrækkelige maling. Hun var jo også vant til den så hun lagde ikke så meget mærke til det mere. Hun grinede da han blev forskrækket over hvalpen. Kaiden(Hvalpen) ville kun gøre de personer fortræd som gjorde hendes selv fortræd og hun stolede på Embry og var sikker på han ikke ville skade hende. Hun gik ind og ventede på ham. Hun låste døren efter ham. hun satte så hvalpen ned og ventede på han fik jakken og skoene af. Hun strøg noget hår ud af sine øjne og tændte så lysset i gangen.

Han så lidt på hende, og derefter på hvalpen. "Jeg bør nok advare dig.." sagde han og kløede sig kort i nakken "jeg sover meget uroligt" sagde han og smilede lidt til hende. Det var bestemt ikke løgn, nærmere en underdrivelse. Han sov utroligt dårligt, dog sov han bedst hvis han lå ved siden af nogen og kunne høre deres åndedræt, men han vågnede alligevel utallige gange af mareridt om natten. Han skubbede sine sko af med hælene og satte dem pænt ind mod væggen, lidt perfektionistisk måtte man vel godt være. Han tog sin jakke af og hængte den op på en knage og vendte blikket mod Alane, og smilede stille til hende.

Alane smilede og så på ham. "Det er helt okay, jeg ved ikke selv hvordan jeg sover så jeg kan desværre ikke advare dig hvis jeg skulle gøre noget" Hun grinte en smule og gik så ind i stuen og tændte den bleggule lampe som gav stuen et lidt uhyggeligt skær, selv stuens vægge var blod røde med sorte paneler, en lille 2 mands sofa i sortlæder og et mørkt sofabord og en stor sort bogreol ogself. et fjernsyn + dvd'er. Hun så Embry og smilede stille. Hun strejkte sig kort. "Jeg kommer om lidt" Hun forsvandt ind i soveværelset og tog sit nattøj på som bestod af et par hotpants og en stor t-shirt. Hun satte sit hår op i en høj hestehale og gik så ud i stuen igen. Hun smilede stille og så på ham.

Embry nikkede og smilede lidt, det var godt hun kunne tage lidt pis på det, det beroligede ham lidt. Han gik langsomt ind i stuen og lod sit blik glide rundt, og betragtede lampen i lidt tid. Han satte sig langsomt ned på sofaen. Det var jo meningen at de skulle se en film. Han så lidt tænksomt på lampen igen, den blev ved med at fange hans opmærksomhed, han kunne godt lide lyset fra den. Han så op da hun kom ud fra værelset, og smilede lidt "hej igen.." sagde han og trak sine ben op til sig, og lagde armene om dem. Han gabte kort, og rystede kort på hovedet for at få det til at gå væk "nå.. men hvilke film kan du.. ja du ved.. hvilke syntes du er gode?" spurgte han, og rettede sig lidt op i sofaen.

Alane så på ham og smilede stille. Hun strøg noget pandehår ud af sine øjne hvorefter hun gik over til sofaen og hev Embty op og trak ham over foran fjernsynet hvor hun satte sig ned og hev ham med. Hun skød en låge til siden og der stod en masse dvd'er. "Vælg en" Hun så på ham og smilede stille. Hun lagde hovedet mod hans skulder og var ellers stille.

Embry smilede til hende og lod sig hive med hen til skabet, og lod sig hive med ned og sidde. Han så lidt på dvd'erne, og så ud som om han skulle dø "se hvor mange der er" hviskede han i ren ærefrygt, og tog en af dem ud og kiggede på den. "Hvilke nogle er gode?" spurgte han og så lidt på hende. Han pustede en tot hår væk fra sine øjne "det er et meget svært valg det her.." mumlede han, og smilede til varulven der havde lagt sit hoved på hans skulder, og trykkede et lille kys mod hendes pande "er du træt?" spurgte han muntert.

Alane smiled eog så på ham, hun lukkede sine øjne og kunne føle sig selv i sleep-like state. Hun åbnede igen sine øjne og så på dvd'erne og så derfor på embry og lagde hovedet på skrå "Der er altså kun omkring 20?" Hun smilede skævt og så på filmene "Det ved jeg ikke, jeg har ikke set nogle af dem" Hun bed sig i læben og lukkede sine øjne mens hun lod sit hovede hvile mod hans skuldere. "Mhmm" Hun gabte stille og rødmede ved kysset i panden. hun åbnede sine øjne og så op på ham.

"Men der er mange!" sagde han, og så på dvd'erne, og syntedes at der var mange. Han lyttede til det hun sagde og så lidt på den film han havde i hånden "hvad så med den her?" spurgte han, og smilede til hende. Han så lidt på den trætte Alane, og lagde hovedet på skrå "det ender med at du falder i søvn når vi skal se film" sagde han og smilede ømt af hende, det var lidt sødt at hun var så træt.

"Jamen, nej?" Hun lod sit blik falde på dvd'erne og lod sit hovede forblive på hans skulder. Hun gabte stille og så op på ham og så så på filmen i hans hånd og nikkede stille. "Okay" Hun tog den stille og satte den på. Hun havde dog stadig hovedet på hans skulder og bed sig i læben "Så håber jeg da du er venlig nok til at lade mig bruge dig som pude" Hun smilede stille og så op på ham og grinede en smule.

"jouv.." mumlede han og så på hende. Han så på filmen, og fulgte dens vej ind i maskinen. Han smiled elidt til hende "selvfølgelig, men syntes du ikke vi skulle sætte os op i sofaen?" spurgte han, og algde hovedet på skrå. Han kunne godt lide Alane, han følte sig beroliget af hendes tilstedeværelse, og at hun var så rolig. Han smilede og rejste sig op og rakte hende en hånd så hun kunne komme op og stå. Han var også træt, og ville garanteret falde i søvn under filmen, men det gjorde nok ikke noget.

"Neij" Hun grinede en smule og tændte så fjernsynet. Hun så på skærmen som flimrede til live. Et lille smil på hendes læber. Hun så op på ham og nikekde stille "Jo det burde vi vel nok" Hun havde stadig hendes hovede på hans skulder og lod så sine øjne glide i. Hun gik ind og valgte undertekster og sprog på filmen. Hun så på ham med et lille smil og faldt ned på siden da han flyttede sig. Hun peb som en lille hvalp da hun lå på gulvey. "Bær mig" Hun smilede som et lille barn. Hun var træt og gad ikke rykke sig.