I Vicentes total klamme hytte xD

Vicente så først forvirret rundt, da han pludseligt blev skubbet tilbage og ned i jorden af hendes evne. Han så op på hende, da hun satte sig på hans brystkasse. "Så du har altså også tricks i ærmet, hm?" Spurgte han roligt. Det var kommet som lidt af en overraskelse, men han tog hvad der kom. Sådan var det jo. "Hvis du kan opføre dig ordenligt, så vil jeg prøve på at lade være." Sagde han så.

Rose svarede ikke på det som han spurgte og han kunne jo lissom regne ud at hun havde nogle tricks op i ærmet. Hun kneb sine øjne svagt sammen og så koldt ned på ham "Og hvad er din defination af 'ordentligt'?" spurgte hun køligt og lod sine telekinese evner gå væk fra ham, men blev dog stadig siddende på ham og så ned på ham.

Vicente placerede sine blege, kolde hænder på hendes lår og rullede så rundt, så han nu lå oven på hende. "Hvis du kan lade være med at prøve på at irritere mig." Sagde han og så nu ned på hende. Han havde på fornemmelsen, at dette nok skulle gå hen og blive morsomt på en eller anden måde. Godt nok havde hun nogle tricks oppe i ærmet, men hun skulle ikke tro, at hun kunne ligge øverst her.

Rose så hurtigt ned på hans hænder som var ved hendes lår og gøs ved at han var så kold og peb forskrækket da hun blev rullet ned på jorden og før hun vidste af det havde hun Vicente over sig. Hun så op på hans ansigt og ville squ ikke gøre som han sagde "Hmm.. Det er jo ikke sjovt.." mumlede hun køligt og lod sit blik gå væk fra hans ansigt og prøvede at skubbe ham væk fra sig da hun ikke brød sig om at ligge på den måde.

Vicente holdte sig nede, stadig med sin ene hånd på hendes lår, den anden på jorden ved siden af hendes hoved. "Det er ikke sjovt, når man ligger nederst, hm?" Spurgte han og betragtede hende stadig. Hun skulle ikke tro, at han fandt sig i alting bare fordi han ikke hungrede efter blod.

Rose så op på Vicente med et vredt blik og hadede det helt igennem at ligge på jorden med ham over sig "Hold kæft, Vicente!" snerrede hun og prøvede at få ham væk fra sig og kunne mærke hans kolde hud gennem tøjet og gøs. "Gå væk fra mig!!" snerrede hun vredt og prøvede at få sit lår væk fra hans hænder da han stadig var skide kold og hendes lår næsten var bare på grund af kjolen hun havde på.

"Hvorfor skulle jeg det? Du stoppede jo ikke, da jeg bad dig om det, vel?" Sagde han og lod sin blege hånd glide lidt længere ned ad hendes lår. "Men du kan da også ligge øverst, hvis det er.. Du skal bare gøre dig fortjent til det." Sagde han så.

Rose så op på ham og åbnede sin mund og skulle til at svare igen, men nåede det ikke før et gisp undslap hendes læber da hun kunne mærke hans kolde hånd gå længere op "Stop så!!" peb hun hjælpeløst og vred sig under ham.

Vicente rystede let på hovedet. "Det er ikke sjovt, når man ikke stopper, vel?" Spurgte han så. "Du kunne jo gøre mig varm, hvis du synes jeg er for kold." Sagde han og et kort smil viste sig og det var tydeligt at se, at det smil ikke var en just venligt et, men et som viste, at han ikke havde noget specielt godt i tankerne.

Rose så op på Vicente og stoppede med sit vrideri og forstod først ikke hvad han mente, men spilede derefter sit blik op da hun kunne se på ham at det ikke var noget særlig godt noget han havde i tankerne "Aldrig!!" snerrede hun modvilligt og knyttede sine hænder og slog dem op mod ham og prøvede at slå ham hårdt i ansigtet.

Vicente undveg slagene så godt han kunne og prøvede så at få styr på hendes hænder ved at få fat i hendes håndled. "Slap nu lige af." Sagde han og prøvede at få hende ned på jorden. Han var ikke sikker på, om han gad alt besværet for at gøre dette, men alligevel så var han kommet for lang tid, at han gad at stoppe. Hvis han bare kunne få hende ned på jorden, så ville det være meget nemmere.

Rose så op på ham og hulkede lavmælt da han fik fat i hendes håndled og prøvede at komme væk fra ham og ville ikke have at han gjorde dette "Jeg be'r dig, Vicente. Stop nu.." hviskede hun og kunne mærke tåre vælde frem fra hendes øjne.

"Det vil ikke ændre noget. Du vil stadig ikke kunne lide mig. Jeg vil stadig kunne lide det blod." Sagde han og så på hende. Hendes tårer rørte ham ikke på nogen måde. Han var jo mere eller mindre død inden i, så hun kunne græde alt det hun ville. Han troede jo stadig, at hun hadede ham utroligt meget, som hun havde sagt så mange gange, så for ham gjorde det ingen forskel om han gjorde det eller ej. Det ville det nok heller ikke, hvis han vidste, at hun var begyndt at kunne lide hans selskab og alt det.

Rose så op på Vicente og vidste at dette simpelthen ikke nyttede noget som helst. Hun ville bare blive svagere og ikke kunne kæmpe imod ham senere hen når det var vigtigst. Hun klemte sine øjne hårdt sammen og lod ham bare få hende ordentligt ned at ligge og åbnede langsomt sine øjne igen da hun kunne mærke jorden mod hele sin krop og vidste ikke hvad pokker han egentlig havde tænkt sig at gøre mod hende.

Han havde ikke gjort dette i mange år og havde heller ikke som sådan tænkt på det. Hans tanker har mere kredset omkring blod og død. Han slap taget om hendes ene håndled og lod så hånden glide ned til hendes hofte. "Hvis du bare slapper af, så lover jeg dig, at jeg er blid." Sagde han og havde endnu ikke fjernet blikket fra hende.

Rose så op på Vicente og klynkede lavmælt og rystede på hovedet "Nej! Vil du ikke nok lade vær?" spurgte hun og greb hurtigt fat i hans håndled som var ved hendes hofte og prøvede at skubbe hans hænder væk og kunne simpelthen ikke slappe af gennem sår'n noget.

"Og hvad ville jeg få ud ad det?" Spurgte han så og tog ikke sin hånd til sig. Han ville lige høre, om hun kunne tilbyde ham noget, som måske var endnu bedre. "At du gør det frivilligt måske?" Spurgte han, selvom han godt vidste, at det ikke ville ske.

Rose så op på ham og bed sig i underlæben og vidste at der intet var som hun kunne tilbyde ham og rystede hurtigt på hovedet "Aldrig.." hviskede hun og ville ikke kunne lade ham gøre det mod hende, frivilligt. Mens han ikke gjorde noget prøvede hun hurtigt at skubbe ham væk fra sig og prøvede at vride sig væk.

Vicente holdt fast i hende, så hun ikke fik skubbet ham væk. "Du vil jo stadig hade mig, jeg vil stadig være vild efter dit blod.. Intet ændres, så hvorfor kæmper du imod?" Spurgte han og overvejede at bruge sin skyggeevne til at holde hende fast. Det ville gøre det meget lettere for ham.

"Fordi, det er imod mig selv ikke at kæmpe imod og bare lade dig gøre det her mod mig!" snerrede hun og kæmpede mod ham, men måtte til sidst give lidt op og trak vejret i lidt forpustede drag. Hun snøftede lavmælt og lod sit blik gå væk fra ham og hadede virkelig at dette altid skete mod hende.

"Hvilken grund har jeg så til ikke at gøre dette?" Spurgte han så og havde stadig et godt tag i hende. "Giv mig en god grund og så vil jeg måske stoppe." Sagde han. Han lod sin skyggeevne hjælpe ham. Fra sin egen skygge gled et par skyggearme op for at tage fast i hendes hænder. Han skulle bare presse dem mod jorden indtil de havde fat i hende. De ville ikke kunne holde fast i hende, hvis hendes hænder ikke var på jorden, men han kunne dog give slip på hende, så snart de havde fat.

Rose så op på ham og åbnede sin mund, men kunne ikke få nogen viirkelig gode grunde til hvorfor han ikke skulle gøre dette mod hende "Det er forkert.." hviskede hun bare, men måtte så lukke munden da hun ikke kunne komme på noget andet at sige end dét. Hun havde bemærket ganske svagt hvad der skete omkring hende og hun prøvede svagt at kæmpe imod hans greb i hendes håndled, men kunne allerede dér mærke at hun det ikke nyttede noget som helst.

"Og helt præcist hvad ved mig er rigtigt, hm?" Spurgte han. Han kunne ikke selv finde noget. Han var vampyr, alle hadede vampyrer, han var langt fra normal oppe i hovedet, hvis han spurgte andre. Hans skygger fik fat om hendes håndled, men han gav endnu ikke slip på dem. Nu var han i hvert fald nogenlunde sikker på, at hun ikke ville stikke af.

Rose åbnede for munden for at sige noget til det han sagde, men vidste ikke hvad der egentlig var rigtigt ved ham "D-d-det ved jeg ikke.." hviskede hun stammende og gispede da hun kunne mærke noget andet end hans hænder omkring hendes håndled. Hun tvang sig selv til ikke at kæmpe mod og trak vejret i paniske drag og tvang sig selv til at ligge helt stille og så op på hans ansigt.

"Lige præcis." Sagde han og sukkede lavt. "Så medmindre du har en god grund, så ser jeg ingen grund til at stoppe. Intet bliver alligevel ændret." Sagde han og bevægede så hånden ned til hendes hofte igen. Han placerede sin anden hånd på hendes andet lår.