I Vicentes total klamme hytte xD

Rose klynkede lavmælt og lod sit ansigt vende sig bort fra hans og gøs da hun mærkede hans kolde hænder mod sin krop og ville ikke give op så let. Lige så snart hun kunne mærke at hun havde kræfter nok til det ville hun kæmpe mod ham igen.

Vicente førte langsomt den ene hånd op under hendes kjole. "Så du det slet ikke komme?" Spurgte han og strøg med sin anden hånd en lok af sit lange sorte hår om bag sit ene øre. Hun måtte vel forventet det eller troet det ville ske. Hun ville i hvert fald ikke kunne bilde ham ind, at hun havde stolet på ham i det stykke tid, hvor de bare gik og snakkede.

Rose så op på ham og gispede lavmælt da hun mærkede hans kolde hånd under hendes kjole og nikkede svagt "Jeg ville ikke tro på at du ikke ville prøve på noget.." hviskede hun og prøvede af ren vane og reaktion at slå ud efter ham, men kunne jo ikke på grund af skyggerne som holdt hende nede.

"Du virkede bare så sikker omkring mig." Sagde han og placerede hånden ved kanten af hendes trusser. Han lod et par fingre glide ned i trussen, så han kunne hive dem ned. "Idéen slog mig imens du sad oven på mig." Sagde han. Der havde han fået idéen til at gøre dette.

"Og det kan jeg godt se at var en fejltagelse!" snerrede hun og gispede da hun mærkede hans hånd ved hendes trusser og så bedende op på ham "Lad nu vær!" peb hun og kunne ikke holde det ud og prøvede svagt at kæmpe imod.

"Hvad ville jeg få ud af at lade vær?" Spurgte han og hev med sin anden hånd op i hendes kjole, hvorefter han langsomt hev ned i hendes trusser. Han hev kjolen op, så han kunne se. "Du vil kun hade mig mere, om jeg gør det eller ej." Sagde han og kastede et kort blik på hendes ansigt. "Du kan alligevel ikke andet end at hade mig." Sagde han så.

Rose så op på ham med det samme bedende blik og rystede hurtigt på hovedet og vidste jo ikke hvad hun kunne tilbyde en vampyr som ham. Hun knyttede sine hænder hårdt sammen så hun kunne mærke sine negle bore sig ind i hendes håndflader. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige til det han sagde og klynkede lavmælt og klemte sine øjne hårdt sammen så hun ikke behøvede at se på det han gjorde og gjorde sit allerbedste for ikke at gøre modstand da det sikkert ville gøre det hele meget værre.

Vicente hev hendes trusser af og smed dem på jorden ved siden af dem. Han lod sin blege kolde hånd glide ned ad hendes lår og kastede endnu et blik på hendes ansigt, da han så lod en finger let op og ned langs hendes skamlæber. "Du frygter det kommer til at gøre ondt." Sagde han.

Rose syntes at blive mere og mere panisk mens sekunderne gik og så på Vicente og bed hårdt ned i sin underlæbe da hun mærkede hvor hans finger var og rystede hurtigt på hovedet af det som han sagde og løj vidst lidt. Hun var bange for om det ville gøre ondt, selvom at hun havde prøvet sår'n noget her før. Men der var jo oss andre ting som hun frygtede, men det ville komme som en laaang liste, så det ville hun ikke til at remse op. Hun trak vejret i dybere drag i takt til at han lod sin finger stryge op og ned af hende og vidste ikke hvad der ville ske de næste par sekunder, hvad hans syge tankegang kunne komme op med. Hun hviskede små bedende ord gennem sine tænder som blev ved med at bide hårdt ned i hendes underlæbe og lod sit blik gå væk fra Vicente og op i den mørke himmel.

"Vær ikke bange. Jeg skal nok være blid." Sagde han roligt og lød rent faktisk, som om han mente det. Han havde stadig ikke bestemt sig for, om han skulle andet end bare at få dette overstået. Hun ville sikkert ikke følges tilbage til byen efter dette, så han smuttede vel bare bagefter? Det regnede han i hvert fald med. Han lod en kold finger glide op og han mærkede varmen fra hende om sin kolde finger. Han bevægede den let frem og tilbage for at gøre hende klar.

Rose lod sit blik gå hurtigt tilbage på Vicente da han lovede at han nok skulle være blid, men rystede på hovedet "Det tro jeg ikke på.." hviskede hun og stolede ikke på ham og troede ikke at han ville være en skid blid når først han var kommet igang. Hun klemte sine øjne hårdt sammen da hun kunne mærke at han trængte op i hende med sin finger og gispede over hvor kold den føltes og begyndte at så småt og lavmælt at stønne i takt med at han bevægede fingeren frem og tilbage og prøvede at få sine hænder fri så hun kunne få ham stoppet.

"Lig nu bare stille." Sagde han og tog så hånden til sig igen, men kun for lige at få sine bukser ned. Han placerede sine hænder på hendes lår for at sprede hendes ben. Han lagde sig ind over hende og placerede så sine hænder på hver side af hendes hoved. Han gled derefter langsomt ind i hende.

Rose klynkede lavmælt, men gjorde som han sagde og åndede lettet op da han trak sin finger til sig, men begyndte at klynke igen da han tvang hendes ben til at sprede sig og så op på ham og kunne mærke hans kolde tempererede arme på hvert side af hendes hoved og klemte sine øjne hurtigt sammen og udbrød et halvt gisp af chok og ulykkelighed og halvt støn af den nydelse som slog gennem hende.

"Se. Du kan jo lide det." Sagde han og bevægede sig så roligt tilbage, men frem igen med et hårdt stød. Sådan blev han ved. "Vær bare glad for, at jeg er vampyr. Så efterlader jeg ikke noget." Sagde han og hentydede til, at der ikke kom noget ud, når han kom. En vampyr havde jo ikke rigtigt nogle væsker i sig, blod var vist nok det eneste.

Rose rystede benægtende på hovedet og knyttede sine hænder hårdt ind i sine håndflader og kunne mærke at hun gik gennem hud så det ville begynde at bløde, men tænkte ikke over det og tænkte kun på det som Vicente var igang med og blev ved med at stønne i takt til at han rykkede sig frem og tilbage i hende og svarede ikke til det han sagde.

"Din krop siger anderledes." Sagde han og fortsatte. Han havde ikke gjort dette i mange år, alt for mange år og han måtte indrømme, at det faktisk var meget rart at vende tilbage til. Han placerede sin ene hånd på hendes ene bryst og støttede sig stadig med den anden hånd, som var ved siden af hendes hoved.

Rose hulkede lavmælt i stønnende og hadede at hun ikke kunne kontrollere dette og spændte alle musklerne i kroppen mens han fortsatte. Tårene begyndte at løbe hurtigere ned af hendes kinder og hun følte sig helt hjælpeløs og svag. Hun bed hårdt ned i sin underlæbe for at holde sine støn tilbage, men havde virkelig svært ved det og rystede på hovedet af det som han havde sagt og ville virkelig ikke indrømme sår'n noget overfor ham og sig selv.

Vicente bevægede sit hoved ned ved siden af hendes. "Bare indrøm det.. Du kan lide det." Hviskede han i hendes øre og lod derefter hans tunge glide let over hendes hals. Vicente kunne skam godt lide det, det kunne han i hvert fald ikke benægte. Han blev ved med de hårde stød.

Rose bed sine tænder hårdt sammen og blev ved med at stønne "Make.. Me.." snerrede hun nærmest mellem stønnende og gøs da han gled sin tunge over hendes hals og ville ikke på nogen måde indrømme det frivilligt, da hun havde for meget stolthed og stædighed til at gøre det.

Vicente lod sine spidse hjørnetænder strejfe hendes hals. "Indrøm det ellers så bliver jeg nød til at bide dig." Sagde han og satte så farten op og gjorde stødene hårdere. Han skulle nok få Rose til at indrømme det. På den ene eller den anden måde.

Rose klynkede lavmælt da hun mærkede hans hjørnetænder mod hendes hals. Hun rystede svagt på hovedet og ville ikke have at hans tænder skulle gå hårder mod hendes hals ".. Aldrig..!" snerrede hun og stønnede højere og hurtigere da han satte farten op. Hun ville ikke indrømme det.. Aldrig nogensinde!

Vicente så på hende med et utilfredst udtryk. "Du beder selv om det så.." Sagde han så og lod så sine spidse hjørnetænder synke ind i hendes hals.
Altid var hun så besværlig og stædig og det irriterede Vicente. Han nød nu følelsen af hendes blod mod sin tunge og smagen af det. Han kunne altid lide hendes blod, han havde smagt det et par gange og var endnu ikke træt af det og han kunne heller ikke forestille sig, at han ville blive træt af hendes blod, det var jo engleblod.

Rose kunne mærke hans utilfredse blik og havde egentlig håbet på at han ville give op, men måtte dog smide den tanke væk ret hurtigt. Hun spilede sine øjne op da hun kunne mærke presset med tænderne mod hendes hals og udbrød et lille skrig da hans tænder gennemborede hendes hud. Hun stønnede af den smerte, men der var dog oss en snært af nydelse da han jo stadig var inde i hende "Stop!.." hulkede hun bestemt og ville have ham til at hive hans tænder til sig. Hun blev svimmel af at miste blod og det føltes ikke rart at være svimmel af blodmangel mens hun blev voldtaget...