I wish I could see the light.

Dato : 1. November
Årstid : Vinter
Dag : Lørdag.
Vejr : Støv-regn, men ellers en tiny smule sol.
Sted : parken
Tid : 19.23
Omgivelser : nogle mennesker en gang imellem, men ikke det store da hun sidder i et hjørne af parken.

Evelyn elskede regnen. Især støvregn. Hun elskede den, fordi den var så afslappende, og romantisk.. og den måde den kærtegnede hendes ansigt på, var så rolig og blid. Hun sad i et af hjørnerne af den store park, på en hvid bænk.
Hun havde sin - knap så nye - Ipod med, som hun brugte ustandseligt, da hun elskede at sætte en sammenhængning af musikken, ind med omgivelserne. Lige nu hørte hun hendes nuværende yndlings sang, Tears of an angel af RyanDan // https://www.youtube.com/watch?v=gg4zxY1vF1w // .. Hun vidste ikke hvorfor hun elskede den, da den handlede om engle der græd, men hun kunne på en eller anden måde føle hans stemme.

Demetri kom gående længere ned af parkstien med Mahunana i mundvigen.

Evelyn lukkede øjnene, og ønskede sig op til hendes familie i himmelen.
Hun lagde ikke mærke til dem der gik forbi, og slappede meget af. Det gjorde hun altid når hun tænkte på sin familie, og venner i himmelen.
Hun havde en sandfarvet regnjakke på, og lange cremefarvet gummistøvler, hvor den ene var bukket ned, så man kunne se et blomster-mønster. Hendes hår og ansigt var vådt, men hun havde siddet på bænken, inden det begyndte at regne, så hendes bukser var ikke specielt våde.

Demetri var langt væk mærkede dog duften men kunne ikke fokusere på noget.

Hun åbnede øjnene kort, for at være sikker på at det bare var noget hun drømte, sådan hun ikke fik for store forhåbninger, men lukkede så øjnene bagefter og kunne mærke regnen strømme ned af hendes ansigt.

Han hviste ikke helt hvor han var og efter den tanke var tænkt tog han det sidste sug og smed den så væk.

Evelyn hørte stadig musik, men åbnede så øjnene igen. Hun skulle tilbage til virkeligheden, og til at komme videre.
Hun sad stille og betragtede parken, men det var ikke fordi der var særlig mange mennesker.

Demetri kom nu så tæt på Evelyn at han kunne se hende og hun ville helt sikkert kunne se ham.

Evelyn fokuserede nu på én person. En person hun genkendte. En person hun ikke rigtig kendte, men alligevel gjorde hun.
Hun vidste at Demetri så på hende, og hun kiggede bare direktre på ham.

Han lignte en zombie som han bare stod der og gloede men han viste ikke rigtig noget lige nu for hans hjerne var væk altså helt væk.

Hun lagde mærke til at han så anderledes ud, end han plejede.
Hun kiggede på ham med bekymring, og prøvede at læse hans ansigt, men forgævedes.

Han smilte til hende som om det hele var så så sjovt og begyndte så at gå imens et grin pluselig kom frem.

Hun kiggede nu undrende på ham, og fattede - som altid - ingenting.
*Jeg kan virkelig ikke blive klæg på vampyrer.*

Han fortsatte ned lang parkstien i et lang højt grin.

//Er du på vej imod mig, oder was?//

Hun studerede hans gang, den passede ret godt til den nye sang hun hørte, på en eller anden måde.
Hendes næse var rynket, og hun tænkte så det bragede.

//Ham har gået fordi dig og er ved at gå væk fra dig//

Han faldr pluselig ned i grasset som om nogen havde skubbet ham og underligt nok blev han også helt stille.

//nårh..//

Evelyn spærrede øjnene op, og løb lydløst og svævende hen imod ham. Hun satte sig på knæ ved siden af ham..
"Er du okay?", spurgte hun stille og studerede ham.

Han lå på maven ¨så hun ikke kunne se hans ansigt der var god begravet i grasset, han svarede hende ikke.

Hun rørte prøvende hans skulder.. "Er du død?", hun tænkte ikke rigtig over hvor dumt det lød, men ville bare have ham til at svare.

Han trak vejret underligt nok og det lød som om han sov.

Hun puffede til hans skulder, "Hallo! Demetri, vågn op!"

Han sprang pluselig på hende, men kiggede bare på hende imens de lå der.
Han kiggede rundt i hendes ansigt for at se hvem det var.

Evelyn fik et chok, og udgav et lille hvin, da han sprang på hende.
Hun kiggede på ham med store øjne..

//Sorry, nettet gik ned igår..//

Han kiggede rundt i hendes ansigt men slap hende så med hænderne, "Evelyn" sagde han lidt efter.
Han havde svært ved at fokusere på hende eller på alle ting.

Evelyn kiggede undrende på ham, *Hvad er der galt med ham?*
"Ja..", sagde hun stille, "Hvad er der galt? Du er jo helt.. anderledes?"