Stop tyven

Lovell sukkede atter og rejste sig op "Jeg har ikke lyst til at skulle lege familie hos nogle fremmede .." sagde han så og tog tasken over skuldern og begyndte at gå sin vej.

Xander rejste sig og gik hen til Lovell og løftede ham op i sine arme med begge sine hænder. "Hold dig nu i ro" Sagde han denne gang lidt mere alvorligt. Der er ingen der ønsker at stjæle. Og der er ingen der ønsker at være alene. Heller ikke en lille dreng på ni... og heller ingen på tretten". Han vendte drengen mod sig og så ham i øjnene.

Lovell vred sig lidt "Slip mig, du kender mig ikke" sagde han så og så ham kun kort i øjnene, før han vendte hovedet væk fra ham. Han ville ikke give ham ret, kun fordi han ikke ville i en eller anden råden plejefamilie "Og jeg ved ikke en gang hvem du er!"

"Undskyld" Svarede han bare og begyndte at gå ned ad gaden, og holdt fast i drengen. To kvinder som han passerede så undrende efter ham, fordi han holdte på Lovell, men han smilte bare undskyldende til dem, som om at det havde været hans eget 'umulige' barn.

Lovell blev helt overasket over at han ikke stilte ham ned, men faktisk gik med ham "Hvad?! stop?!" sagde han så små chokeret og vred sig. Han mærkede hvor rasende han blev over at han bare .. gik med ham?! Han ville ikke i en eller anden syg plejefamilie eller børnehjem eller noget helt andet!

Et eller andet sted var Xander irriteret på drengen, men han viste det ikke da han jo godt vidste at drengen ingen havde og at han sådan set bare var en stakkels streng. "Hvis du opfører dig som et barn, behandler jeg dig som et barn... Sådan er det altså" Sagde han undskyldende. Han kunne sin bil holde nede ved parkeringspladsen og gik hen og låste op. Han satte ham ind på sædet bagved og spændte ham fast. "Jeg vil jo kun hjælpe dig".

Lovell fumlede med selen for at klikke den op "Du hjælper mig ikke ved at tvinge mig i plejefamilie!" sagde han så og fik selen op, han begyndte at kravle hen til døren i den anden side for at flygte ud af den "Lad mig være din .. " han vidste ikke hvad han skulle kalde ham, men fik også fat i dørhåndtaget til døren og glemte hurtigt at kalde ham noget, nu manglede han bare at åbne og løbe væk.

Xander fik hurtigt trykket på børnelåsen og smækkede sin egen dør i igen. "Beklager, men det bliver dette her eller også anmelder jeg dig i stedet for, til politiet" Sagde han denne gang mere strengt. "Du er ellers en sød dreng, men du laver for mange unoder i en så tidlig alder. Det er synd. Du har en bedre fremtid foran dig".

Lovell tog i dørhåndtaget som nu var låst, han så hen på døren som han lige havde smækket i. Han tog i den, men gav op og satte sig "Jeg hader dig" sagde han så bare og trak benene til sig og så ud af vinduet. Han holdte sin taske tæt til sig, så han ikke tog den fra ham.

Xander så på ham igennem bakspejlet og smilte svagt. "Det er der mange der gør" Mumlede han lavt og tændte bilen. Han kørte afsted ud på vejen og fortsatte sin vej mod politiet. Dog ikke for at melde ham, men få dem til at finde ham en ordentlig familie. Politiet ville aldrig finde en dreng en voldelig eller ond familie.

Lovell tænkte lidt og vidste at der måtte handles hurtigt, hvis altså ikke han ville i plejefamilie. Han tog armene om elverns sæde så hans arme holdte om hans hals, han pressede "Jeg lader dig leve hvis du standser bilen" sagde han så og pressede kun så elvern kunne mærke at han havde kræfterne til at kvæle ham.

Xander stoppede op og kørte bilen ind til siden og drejede nøglerne om. Han løftede hænderne i vejret og blev faktisk lidt nervøs ved drengen. Han vidste jo ikke hvilke kræfter den dreng besad.
"Du ved ikke hvad du gør..." Sagde han lavt og kiggede på drengen via bakspejlet foran ham. Han kunne se på drengen at han mente det. Det var tydeligt i hans øjne.

Lovell beholdte armene om hans hals og så på ham gennem spejlet "Jeg skal ikke i pleje familie!" sagde han så og sank en klump "Det vil jeg ikke .." sagde han så stille "Du må ikke tvinge mig .. " hviskede han så og slap ham og faldt stille tilbage i sædet "Vil du ikke nok .. lade være?" spurgte han så stille og tog sig til hovedet.

"Mnh... Hvorfor skulle jeg dog lade være? Du er jo kriminel" Svarede Xander surt og så stadig om på ham, efter at han havde sat sig "og du truer mig endda. Det er ikke normalt for små børn". Han sagde det sidste en anelse hånende uden at tænke over det.
"Jeg gør det ikke kun for din skyld, men også fordi det er ulovligt at lade være".

Lovell satte sig med fødderne oppe på sædet og med benene indtil sig som en kugle på bagsædet "Vil du hellere have at jeg slå et par tilfældige ihjel? Dem jeg kommer i plejefamilie hos?" sagde han så stille "Desuden .. hvis jeg ikke stjal ville .. ville jeg ikke få mad, drikke, et sted at sove og de ville straffe mig .." indrømmede han så stille og snøftede, fordi at han ikke kunne holde sin barnlige side tilbage og begyndte derfor at græde.

Xander kunne ikke lade være med at se vredt på ham igennem spejlet. "Nu tager du dig sammen dreng" Sagde han og spændte sig af selen. han åbnede låsen og gik om til ham og trak ham ud. "Man slår ikke bare folk ihjel. Din plejefamilie er nogle der er villige til at hjælpe og elske dig, muligvis fordi de har brug for et barn. Du har brug for en familie, og at stjæle er bestemt ikke den eneste måde at få mad på!"

Lovell skabte sig selvfølgeligt som det barn han var og lod sig bare falde ned på jorden da han trak ham ud af bilen. Han blev ved med at græde, men dog ikke så det var hysterisk eller falsk "Det kan godt være de er villige til at elske mig, men jeg vil !ALDRIG! elske dem!" sagde han så og kom op på sine ben "Du kan ikke tvinge mig til at elske nogen .. Desuden, Hvem ved om ikke også Min 'nye mor' dræber mig!?" sagde han, men fortrød det da ikke var meningen det skulle siges højt. Han holdte sig for munden.

"Hvorfor skulle nogen dog ville slå dig ihjel!?" Spurgte han ham vredt og holdt i et fast tag i ham. Han løftede ham op på benene, da han lagde´sig til jorden og fik ham til at se på ham. "Det er ikke tilladt at stjæle! Og du vil sikkert nyde din tilværelse hos en normal familie!"

Lovell så på ham "Hvorfor skulle min mor slå mig ihjel!" sagde han så og tørrede sine tårer væk med ærmet "Det hele ville være meget lettere .." Han mumlede resten og så ned "Du for mig ikke i plejefamilie" sagde han så igen, fast besluttet på at det ikke var det rigtige.

"Bare fordi din mor dræbte dig, betyder det ikke at alle mennesker er sådan.." Svarede han lavt og kiggede på drengen. Den dreng måtte have oplevet nogle ting før han fik titlen som dødsengel, men det ændrede dog ikke, at han var et barn "Men du må bare ikke stjæle...".

Lovell rystede svagt på hovedet "Så ..Så ..Lover jeg aldrig mere at stjæle" sagde han så og så på ham "Du må bare please ikke sætte mig i plejefamilie?" sagde han så bedende og snøftede. Han tog sin taske og tog sin bamse op og rakte ham tasken "Her" sagde han så.

Xander kiggede på ham, og vidste at han ikke kunne stole på drengens løfte. "Det er altså ikke så slemt at være plejefamilie.. Ønsker du aldrig at være ligesom andre børn? Andre børn stjæler ikke...". Han tog tasken og kiggede ned. "Jeg bliver vel nødt til at gå tilbage til markedet med det...".

Lovell så ned "Nej .. For jeg kan aldrig blive ligsom andre børn .." sagde han så og så op på ham. "Jeg lover aldrig at stjæle igen, aldrig" sagde han så og så ned "jeg må bare finde et andet sted at bo så .." sagde han så "Som ikke er en plejefamilie eller et børnehjem"

"En plejefamilie er jo et andet hjem. Det er dine værger, dem der betaler for dig og sørger for at du har det godt. Hvorfor vil du dog ikke have det?" Spurgte han og kiggede ned på ham. "Kom.. op med dig. Du skal vise mig hvor du stjal de her ting..". Han løftede tasken og rejste sig.

Lovell rejste sig op og nikkede "Det vil jeg bare ikke .." sagde han så og så lidt ned. Han begyndte at gå hen mod markedet igen og tog stille hans hånd og trak ham med derhen.