Stop tyven

"Hm.." Mumlede han utilfreds som en afslutning på den samtale. Han kom jo ikke fra denne by, så han kunne vel også være ligeglad. Der blev nok ikke stjålet fra ham foreløbigt. "Men tænk over hvad du gør for fremtiden. Folk husker ansigter... Og det er ikke sjovt at blive husket for sådan noget snavs". Xander så alvorligt ned på drengen, mens han fulgte med ham hen til markedspladsen.

Lovell sukkede og fulgte med hen på markedspladsen. Han stoppede lidt efter op ved de to boder han havde stjålet fra i dag. han pegede på boderne og så lidt væk. Det irriterede ham at han blev nødt til at ligge dem tilbage for at slippe for at komme i plejefamilie.

Xander tog fat i hans hånd og trak ham tættere på boden. "Undskyld.. Jeg har en dreng der gerne vil sige undskyld for noget" Sagde han og så tilbage i den voksne mands øjne, hvorefter han kiggede ned på Lovell. "Sig undskyld for det du gjorde og aflever manden sine ting tilbage...".

Lovell prøvede at trække sig væk "Nej vent .. Det var ikke det jeg mente, jeg.." han sukkede så og lagde tingene på bordet "undskyld .." sagde han så stille og så ned. Han turde ikke se manden i øjnene, det var ikke sjovt at skulle stå der og sige undskyld, Han havde faktisk bae regnet med at de skulle ligge tingende og gå igen.

Xander ville høre drengen sige undskyld. Var man voksen nok til at stjæle er man også voksen nok til at sige undskyld. Manden bag disken så utilfreds ud, men han accepterede dog undskyldningen, nu da der stod en anden voksen overfor ham.
Xander trak Lovell videre hen til den sidste bod og lagde tingene op. "Beklager ulejligheden" Sagde han til manden og gik så videre med Lovell igen.

Lovell lodsig blive trukket med og så ned hele vejen."Han havde det faktisk dårligt over det nu, før havde han aldrig følt sig så dårligt tilpas over det. Han så så op på Xander "Hvorfor .. bekymre du dig egentlig?" spurgte han så stille og forstod ikke helt hans bekymring. Lovell var jo bare en fremmed dreng.

Xander havde egentlig ikke noget svar på det. "Bekymrer man sig, bekymrer man sig... Det er en følelse man ikke kan gøre om på med mindre man er ligeglad. Og jeg er ikke ligeglad" Svarede han og gik fortsat med ham hånd i hånd "...Men... Jeg synes faktisk du klarede det ret godt... Så... Er du sulten?". Han kuggede ned på Lovell og smilte denne gang venligt og næsten helt faderligt.

Lovell fik næsten store lysende øjne da han sagde han havde klaret det godt og om han var sulten "Ja, altså er lidt sulten" sagde han så, selvom han var hunde sulten. Han var ret naiv nogen gange. Han var faktisk begyndt at kunne lide Xander, han skulle bare være venlig. Han knugede hans hånd lidt og var i meget bedre humør.

Ligepludselig kunne han se den virkelige positive barneglæde frem i drengen igen og selv smilte han. "Godt så kom!" Sagde han og løftede lille Lovell op at sidde på sine skuldre. Xander var stærk og udholden nok, så det gjorde ham ikke det store at have den smule vægt på sig.

Lovell lo da han bar ham op på hans skuldre. Han holdte hænderne ovn på hans hat, men ikke så den røg af. Han så rundt og glemte helt alt det der var sket. Han følte sig glad for en gang skyld, det var nemlig længe siden nogen virkelig havde bekymret sig om ham. Folk kunne ikke lide gadebørn og dem i cirkusset var ikke særligt venlige.

Xander smilte vare og nød et eller andet sted at kunne gøre drengens dag god igen. Han havde vel også lært noget nyt ud af det. At man burde være et forbillede for folk i stedet for at overtale dem med magt og styrke. "Pizza er okay, ikke? Har ikke mange kontanter på mig" Sagde han, før han bar Lovell ned på sine ben igen. Han tog hans hånd og satte sig ved et bord indenfor ved vinduet.

Lovell nikkede glad "Helt fint!" sagde han glad, Pizza passede ham fint, han havde kun fået skod mad i cirkusset. Han satte sig overfor ham og følte sig næsten normal. Han svingede let med benene.

Xander smilte roligt og tog menukortet op, hvorefter han læste de forskellige pizzaer igennem. "Hvad kan du lide? Hvis ikke du kan lide chili så må vi købe to små...". Han lagde menukortet igen og så ned på den lille Lovell.

Lovell tænkte lidt "Jeg kan lide det hele" sagde han så og lagde menukortet fra sig. Han så lidt rundt på menneskerne. Det var ikke så tit det skete at han sad et normalt sted blandt mennesker. Han studerede de normale mennesker og så væk når de smilede til ham "Hm.." sagde han tænksomt for sig selv og kunne ikke lide at de smilede til ham.

Xander nikkede til det. "Ja, så blir det jo let" Svarede han og kiggede videre, selvom det virkede sværere at finde noget til ham, hvis han ingen grænser havde "Jeg går op og bestiller så".
Han rejste sig fra bordet og gik hen til den lille kø, men det tog ikke lang tid igen før han kom tilbage til Lovell med to små pizzaer. En til hver. Xander havde med vilje ikke givet ham noget stærkt, for at sikre sig, at Lovell alligevel ikke kunne lide det.