ingen

sor holdt hånden frem mod kmandanten og fik overophedet ham så han faldt død om hvorefter sor blev gennemhullet af skud og faldt om midt på gulvet hvor han også lå før

//vampyre kan tage mget skade. google haren masse gode sider om vampyre XD//

Rose så på kommandanten som faldt død om og så hurtigt over på Sor som blev gennemhullet "STOP!!!" skreg hun og hulkede lavmælt og kunne ikke gå overhovedet med det skadede fod og ben som hun havde og sad helt stille på gulvet.

en soldat affyrede et enkelt skud i maven på rose hvorefter de tog komandantens lig og den anden soldats lig med sig og gik da de troede både sordrick og rose var døde

Rose faldt helt sammen da hun blev skudt i maven og skreg med sine lungers fulde kræft til hun besvimede. Engle kan jo ikke holde til det helt store og var jo lige så udholdende som mennesker var...

sor rejste sig med stort besvær og fik haltet sig over til rose hvor han tog og pillede hvert skud ud af hende hvorefte han to gsin t- shirt af og rev den i stykke hvor efter an tog hendes trøje af og bandt et stykke om maven på hende stramt for at stoppe blødningen og det samme på knæet og foden
hvorefter han selv besvimede af blod mangel og bare rolig sor lod hendes bh blive på.

Der gik nogle timer før Rose endelig vågnede. Hun frøs ret meget og opdagede at hun ikke havde nogen trøje på. Hun trak vejret i hivende og problematiske drag og kunne ikke trække vejret eller bevæge sig uden at det gjorde rundt ".. Sor?.." hviskede hun og prøvede at se over på ham og kunne kun lige se at han lå på gulvet. Besvimet. Hun hulkede lavmælt og stønnede smertefuldt af den bølge af smerte der skyldede ind over hende.

sor lå ubevægeligt i en pøl af bod hvor han havde mistet megt blod og lå og så billeder i sin besvimelse billede af rose som han ikke kunne å ud af hovedet og da vågnede han med en svag bevægelse og fik sat sig på knæ og fik væltet sig over ved siden af rose og hviskede med smertefulde træk "tror du nu på... at jeg... elsker... dig"

Rose så bekymret på Sor og var da egentlig glad for at han klarede den og nikkede ved det han sagde "..Ja.." hviskede hun og prøvede at få sig op, men stoppede med det da hun ikke kunne og hulkede af smerten.

sor fik kommet op at stå igen og løftede hende hvorefter han bar hende over til sengen og lagde hende og sagde "få noget søvn" da han kunne se at det varr blevet mørkt mørkt udenfor. han lagde sig på gulvet ved siden af sengen

Rose gispede af den smerte som skyllede sig over hende da hun blev taget op. Hun så op på Sors ansigt og åndede lettet op da hun blev lagt i sengen. Der gik ikke engang to sekunder før hun lukkede sine øjne og faldt i søvn..

sor sad ved siden af sengen og smilte og aede hndes kind hvorefter han faldt isøvn på gulvet. han drømte om rose om at han så hendes gravsten stå på en flot bakke med de smukkeste blomster

Roses øjne gik hurtigt op nogle få timer efter og hun så hurtigt op i loftet. Hun trak vejret i hivende drag og så ned på Sor "..Sor? Er du vågen?" spurgte hun lavmælt.

nu er jeg" sagde sor og fik rejst sig op og sat sig på sengen med store smerter. hn smiltetl hende og kiggede hende i øjnene hvorefter han kigged ned i gulvet og tænkte på hans drøm. han troede virkelig at det var sket og tog hendes hånd og kiggede på hende igen

Rose så op på Sor da han satte sig ved hende "Det gør ondt.." hviskede hun og lod sin frie hånd gå ned ved hendes mave og stønnede af den smerte som der kom over hende og kunne ikke holde det ud.

"vi må hve dig til en læge" sagde han og løftedehende og begyndte at løbe mod døren og så videre mod lægen i sheria han stønnede af smerte mens han løb og han kunne smage blod i munden sig selv me frtsatte ved tanken om roses grasten

Rose nikkede af det han sagde og holdt fast i ham da hun blev løftet op og holdt sig ind til ham da han begyndte at løbe og lukkede øjnene og ventede på at han stoppede.

// Skal lige hurtigt noget. Er tilbage om en halv times tid ^^//

dad de kom til lægen løb sor ind og lagde hende i en hostpitals seng hvor n læge kom ind og fik information og bad sor om at ligge sig i sengen ved siden af og det gjorde han så hvor de så sagde at rose skulle operares og dermed rullede hende ind på operations stuen og sor lagde sig til at sove.


//okay dokay ;b//

//skal lig spise//

Da de anokm hos lægen åbnede Rose øjnene, men var dog lidt væk. Hun kunne hurtigt mærke noget blødt under sig og gættede på at det var en seng. Hun opfattede ikke at lægen sagde at hun skulle opereres og hvis hun havde hørt det ville hun ikke have haft gået med til det. Hun mærkede hurtigt at sengen blev rullet afsted med og hun så sig omkring og kunne se at de var på vej ned af en gang "..Hv-hvad sker der..?" spurgte hun svagt og stammende og kunne mærke at hun blev usikker og bange og prøvede at komme op at sidde og bed smerterne i sig. Hun hadede læger og ville virkelig ikke opereres da hun var skrækslagen for at der var noget som ville gå galt.

sor fik at vide at han fik lov til at gå med hende og det gjorde han så. "det er okay" sagde han "du skal nok klare det" han tog hendes hånd mens han gik ved siden af sengen

Rose så op på Sor og rystede på hovedet "Hvad sker der, Sordrick? Jeg vil ikke opereres!" sagde hun bestemt og kunne godt mærke at hun var ved at hidse sig op af den frygt som var i hende. Hun jamrede af smerten som stak i hendes mave og ben og rystede på hovedet og begyndte at græde.

lægen stoppede og han satte sig på sengen og holdt hnde ind til sig. "det skal nok gå rose. det ska nok gå" han holdt en hånd på hendes hoved og en anden rundt om hende. "bare slap helt af" sagde han

Rose hulkede lavmælt og jamrede igen af smerten da han holdt hende ind til sig, men kom dog over det og græd mod ham. Hun lagde en varm hånd mod hans iskolde brystkasse og blev ved med at græde, men tvang sig så til at slappe af. Hun tog en dyb indånding og lukkede sine øjne i og man kunne godt mærke at hun var begyndt at falde hen i ubevidstheden igen.

"rolig nu roselin. det skal nok gå" sagde han og mærkede hendes varme krop mod sin. "jeg elsker dig" sagde han og aede hendes kind med en tommelfinger mens han stadig holdt hende ind til sig. hun var begyndt at blive bleg (mangel på blod) hvorefter sor sagde "vi bliver nød til at fortsæte rose

Det var lang tid siden at nogen havde kaldt hende for Roselin, så det kom som en lille overraskelse for Rose at han kaldte hende for det. Hun sagde først ikke noget til det han havde sagt. Både omkring at han elskede hende og at de måtte fortsætte. Men til sidst kunne hun dog ikke tie stille mere. Hun nikkede svagt og lod en lille svag hvisken undslippe hendes ret blege læber ".. Okay.."