ingen

Rose så op på ham og lod sig selv kravle hen og tog hurtigt fat i halskæden og fik den hurtigt sat omkring halsen, men trak sig derefter tilbage mod væggen en lille meter væk fra hende. Hun stolede ikke på ham til at glemme hvad der var sket.

sor rejste sig og hoppede med et op på et gammelt stål rør oppe i mørket. han fornemmede nemlig at hun ikke rigtigt gad at være i nærheden af ham. han kunne se hende men han kunne ikke se hende. han var lige over hende og lod en tåre trille og da den faldt faldt den som om nogen havde gjort tiden meget langsommere. den fløj meget langsomt og glindsende ned fora hende. den var fyldt med følesler. men da den ramte jorden splattede den i normal hastighed. det var sådan sor kom af med følelser og kunne derefter slå ihjel hvis han ville

Rose pressede sig op af væggen da han forsvandt op i mørket. Hun hadede når hun ikke kunne se folk! Hun så sig omkring og så en tåre trille ned og lod langsomt sit blik gå op på det sted hvor tåren var kommet fra og prøvede på at få øje på ham.

sor smed den kniv han havde ned foran hende og så sin frakke og så sin t-shirt hvorefter han selv hoppede ned. "tror du nu på jeg ikke vil såre dig" sagde han og kiggede hende i øjnene

Rose så på kniven som blev kastet ned for fødderne af hende og så på frakken og t-shirten med et forvirret blik og så hurtigt op på vampyren da han kom ned. Hun rystede på hovedet og håbede egentlig på at han ikke ville såre hende "Det ville være rart hvis du lod vær.." mumlede hun lavmælt og pressede sig op af væggen.

// ska lige spise. Kommer tilbage om en lille times tid.. //

godt for det vil jeg ikke" sagde sor og begyndte at t-shirt og frakke på "jeg hedder sordrick. men bare kald mig sor. og dit navn?" sagde sor og ragt hende hånden for at hjælpe hende op

Rose så op på Sor og blev siddende og ville ikke have hjælp fra ham da hun ikke vidste om han ville flippe ud på hende hvert øjeblik det skulle være "... Rose.." mumlede hun lidt tøvende og så først lidt på hans hånd, men lod så sit blik gå væk til at ignorere hans hjælp.

"hør jeg er virkelig ked af det. jeg blev nød til at tage dig med hertil fordi jeg ikke er i sikkerhed derude og hvis de hvidste at jeg fortalte det ville vi begge være færdige" sagde sor og rev et gulv brædt op og tog alt muligt morgenmad frem "tag hvad du vil" sagde han så

Rose så på morgenmaden og rystede på hovedet "Ellers tak.." mumlede hun, men følte sig dog sulten. Men hun ville ikke tage mod noget fra ham lige på det tidspunkt. Hun skulle lige vænne sig til ham og hun stolede bare ikke på vampyre som havde fået hende til at besvime TO gange.

"men jeg ville ikke hae at de skulle dræbe dig fordi du ved det" sagde sor og satte sig overfor hende og kiggede på hende. han kiggede ned i jorden. "det er ikke let at vænne sig til at være vampyr" sagde han med en lille tåre løbende

Rose så på ham og nikkede som til at forstå det første han sagde. Hun betragtede ham da han satte sig ned overfor hende og så på tåren som trillede ned. Hun sukkede lavmælt og hadede at hun skulle være så forstående og gavmild hele tiden. Hun satte sig helt hen til ham og lod sin ene hånd gå over tåren for at få den væk "Det skal nok gå.." mumlede hun og prøvede at få øjenkontakt til ham.

de dræbte min familie" sagde sor og kiggede væk for ikk at få øjenkontakt da hans øjn ar blevet helt skegrå og kolde. han kløede sig lidt på halsen og skubbede lidt af det lange røded hår til side så to runde ar kom til syne fra hans bid

Rose så op på ham og kunne godt mærke at hun ikke kunne få øjenkontakt til ham og så ned på arene fra bidene. Hun smilte svagt over det og skubbede sit eget hår til side og afslørede sin hals og skind som var fyldt med ar fra bid fra vampyre "I det mindste blev du kun bidt én gang.." hviskede hun og blev jo selv bidt utrolig mange gange.

"ja men du le ikke en" sagde sor og kiggede hende da i hendes kønne isblå øjne hvor efter han foldede hænderne sammen og sukkede højt og sagde "hvad med dig. hvad er du?"han kiggede væk igen

//damn bliver nød til at slukke. kommer du på imorgen eftermiddag//

"Nej.. Men så er jeg deres lille snack.." sagde hun med væmmelse i stemmen. Hun så ham ind i øjnene og lod sine fingre køre over sin halskæde "Hvis ikke min halskæde siger det, så er jeg engel.." sagde hun og insinuerede at hendes halskæde jo ligner vinger. Hun så på ham og sad jo egentlig ret tæt på ham og kunne mærke hans kolde kropstemperatur på den korte afstand.

// Oka, sees! Jooov jeg er vidst nok på dér! ^^//

"det ved jeg og jeg tænkte på at bide dig men...." stoppede sor da han ikke kunne få sagt det han kiggede væk med væmmelse over sig selv og sagde "en engel... jeg hvidste ikke du var en engel.... der findes ikke væsner smukkere end engle.... og så er der os hæslige vampyre"

Rose så forstående på Sordrick og nikkede svagt af det han sagde "Du er ikke den eneste som har sagt det.." sagde hun og sukkede "Jeg overlever hvis du gør.." mumlede hun og fik sit hår til at dække sin hals igen og vidste ikke om han egentlig ville bide hende. Hun så op på ham og rystede på hovedet af det han sagde "Vampyre er da ikke hæslige.." mumlede hun og så op på hans ansigt.

"jeg vil ikke bide dig. jeg vil ikke have at du skal lide samme skæbne som mig" sagde sor og kiggede hende i øjnene. "du er den første der har sagt at vampyre ikke er æslige" sagde sor og rødmede over hvor sød hun var overfor ham efter at han havde været så led mod hende

"Sor! Jeg er en engel! Jeg vil ikke lide samme skæbne som dig. Der sker intet ved at du bider mig, andet end at blodtabet påvirker mig" sagde hun og kunne jo ikke blive en vampyr. Hun smilte over at være den eneste som har sagt det og rystede på hovedet af ham "Der er sikkert flere som har sagt det ud over mig.." mumlede hun og trak på skuldrene og så på hans kinder da han rødmede og syntes at han var ret overraskende. Han græder og rødmer.. Det var unaturligt for en vampyr..

"du er den eneste jeg har hørt om der synes det" sagde sor og prøvede at kigge væk da han opdagede at rødmede. "jeg... vil stadig ikke bide dig" sagde sor og blev mere og mere rød i hovedet og tænkte *fuck stop nu, stop nu, stop nu, stop nu*

Rose så op på ham og trak svagt på skuldrene "Ja ja da.." mumlede hun og rejste sig hurtigt op og vidste ikke om han ville stoppe hende eller ej.

han så hin rejste sig og han troede hun ville gå men han ville egentlig helst have at hun blev selvom at han ikke kunne tvinge hende. han kiggde på hende og sagde "du er gravid" med en underlig dyb stemme

Rose havde haft taget et skridt mod døren da han snakkede til hende igen og stoppede op. Hun knyttede sine hænder hårdt sammen "Og hvad så?" spurgte hun og ville ikke til at snakke om det med ham.

barnet er sundt. det udikler sig godt. det er ike til at sige hvad køn det er endu. men hvis alt forløber som det skal resten af de 7 måneder. så burde barnet være raskt" sagde sor og så på hendes knyttede næver og tænkte på hvad dr kun være galt

"Det ved jeg da godt.." mumlede hun og vidste egentlig ikke hvorfor han sagde det til hende. Hun lod sit blik gå over på ham og vidste ikke om hun skulle gå eller blive.

// ska hurtigt ned og have frokost! //