Forlystelses parken//Vladimir.

Dato: 19 Juli 2010.
Tid: 19:33.
Vejr: Solen er på vej ned men der er stadig en ret varm brise og det er skyfrit.
Sted: Van martes parken.
Omgivelser: Alt muligt :D
Tøj: Lange sorte tætsiddende bukser, en mørke rød tanktop, en uldhue, softe slidte converse og hans elskede læderhalsbånd + sine fingerløse læderhandsker.


Pierce smilede stille mens han sad på en bænk blandt de mange væsner. Han kunne ikke alde være emd at spekulere på om der fandtes andre væsner end vampyrer. De var de eneste væsner han kendte til. Han smilede stille og lod så sin tunge slikke isen som var ved at smelte. Han så rundt og lod sit blik hvile på de mange forskellige typer der rendte rundt i parken, en mor og en datter, kærster og selv gammle folk var her.

Neo gik igennem parken imens han spejdede. han mærkede sin sult melde sig med det var ikke noget der plagede ham, ikke endnu. han var iført et par hullede cowboy bukser og sin normale lange sorte stof jakke. han sparkede til en sten og følte sig en smule ensom. måske skulle han ikke være taget herud idag. alle de mennesker der grinede og havde det sjovt med deres familier gjorde ham dårlig. Men han havde lovet sig selv at bruge sin dag herude, bare for at opleve noget.

Pierce rejste sig op og smed pinden fra sin is i skraldespanden. Han fik så øje på en dreng vel omkring hans egen alder som gik for sig selv. Han lagde hovedet på skrå og betragtede ham lidt. Han bed sig lidt i læben og så så frem for sig. Han lod sine tynde elegante finger lege med det armbånd han havde om håndledet. Han sukkede så stille og gik så en smule videre mens han blik søgte over de mange boder og forlystelser. Han smilede stille da han fik øje på spøgelseshuset. Han gik stille hen imod det og stoppede så bagerst i køen.

Vladimir sukkede, han fik øje på en sorthårede fyr, han var ganske køn efter det han kunne se. han fulgte efter ham hen til spøgelseshuset. han stod lige baf ham og betragtede ham.
han indsnusede hans duft og fik en trang til blod, men han bed ikke mennesker. bare af princip.

Pierce stod roligt og lod sine øjne vandre rundt over selve spøgelsesbyen. Han strøg noget hår ud af sine øjne og så så da dørene åbnede og en flok mennesker blev lukket ud. Han kunne mærke at personen bag ham betragtede ham men han havde faktisk ikke noget imod det. Han rykkede frem i køen sammen med de andre og stod nu forrest i køen da der ikke var plads til flere.

Neo betragtede fyrens nakke og prøvede at bedømme hans alder. han rykkede frem efter ham i køen. han så kort op på himlen. han rettede på sin krave. han slikkede sig om munden og bed sig i læben, hvorfor fulgte han nu efter den fyr? han havde ikke noget bedre at lave så hvorfor ikke.
han stirrede ned i jorden og prøvede at lukke alt larmen ude fra folk omkring ham.

//Jeg har på fornemmelsen du har en karakter der hedder Neo? xD//


Pierce stod roligt i køen og så på spøgelseshuset. Han så sig kort over skulderen og så på drengen bag sig. Han var faktisk ret køn. Han lod så sit blik falde på spøgelseshuset igen og betragtede det. Han vidste ikke hvordan han ville reagere men han ville ikke gøre noget pinligt. Han bed sig lidt i læben og lod så sine fingerspidser glide ned af hans kind. han håbede ikke det var blevet synligt. Han havde prøvet at dække det så godt han kunne. Han havde ikke lyst til at rende rundt med et læmpe blåt mærke på kinden.

//OMG! xD glemte det!//

Vladimir betragtede hans bevægelser. han havde faktisk ikke specielt lyst til at gå ind i spøgelseshuset men han følte sig underligt betaget af den fyr han stod bagved. Han sukkede dybt og lod blikket landre fra person til person. han gik nogle skridt frem da det blev de næstes tur. han så sig omkring da han gik ind af en store port som skulle ligne at den var lavet af træ. han havde aldrig helt forstået det med at man helst skulle have noget til at ligne noget andet. hvorfor ikke bare bruge træ?

//Det kan jo ske for alle :D//

Pierce stod stille men gik ind da de fik lov. Han bed sig i læben og gik så hen og satte sig i den bagerste vogn man kunne side i. Han vendtede tålmodigt til alle de andre havde fundet en plads. Han kunne godt mærke at fyren bag ham måske stalkede en smule det cvar som om det bare lyste ud af ham eller også var han bare god til at læse folk. Han lukkede sine øjne og lænede sig tilbage. Han bed sig i læben og håbede han kom til at sidde ved siden af overbærrende person. Han havde det ikke godt når det kom til spøgelseshuse eller gyser film og alt sådan noget.

Vladimir satte sig på sædet bag den fremmede. han børstede håret væk fra øjnene og lukkede dem. den her tur ville komme til at være kedelig men det var det værd. han hvilede sig og håbede på at det snart var slut, han var ved at blive sulten og ville ikke søge føde her i parken.

Pierce sad bare og lukekde sine øjne og vendtede på turen var over. Han åbnede så sine øjne og så han allerede var spændt fast. Han så sig over skulderen og fik øje på drengen fra før. En svag rødmen formede på hans kinder før han hurtigt så frem. Det gav et sæt i ham da vognen begyndte at kører.

Vladiir lagde mærke til drengens rødmen, selv i mørket kunne han se det. han følte sig fanget da den kraftige metal stang kørte ned over hans skuldre og låste sig fast. han gned sin nakke og sukkede igen. han lagde nakken tilbage og hvilede hovedet imod nakkestøtten. sådan blev han ved med at sidde selv da vognen gik igang.

Pierce sad bare med lukket øjne gennem hele turen oig var den første ude af vognen da turen var færdig.
Han bed sig i læben og så ned. Det var egentlig ikke fordi han var blevet bange han havde jo ikke set noget men drengen bag ham creepede ham i smule ud og han følte det som om han havde en stalker. Han gik mod udgangen og ville egentlig bare hjem eller væk fra parken.

Vladimir brugte sin evne imens han stadig var inde i mørket i spøgelseshuset. han teleporterede sig hen til udgange. han ville gerne hjem men ham kunne ikke glemme ham fyren, så da han så at han havde retning imod udgangen måtte han gøre noget. han sad nu på en stor sten udenfor udgangen og ventede bare på at han skulle komme gåene forbi igen. eller håbede nok nermere.

Pierce så rundt og smilede svagt. Han lukkede sine øjne og inhalerede den dejlige duft af alt på forlystelsesparken. Han gik mod udgangen i sit rolige tempo og han kom da også hurtigt ud. Han stoppede nærmest op da han så drengen fra før sad på en sten. Han bed sig i læben og forsatte så med at gå. Han så rundt og lod så sit blik glide op på himmelen.

Vladimir betragtede ham imens han gik. skulle han følge efter ham eller bare stoppe nu? han stirrede ned i jorden og samlede en sten op, vejede den lidt i hånden hvor efter han kastede den med alt kraft imod fyrens nakke. da den ramte brød en glad latter fem over hans læber, han grinede højt og væltede bagover så han landede på jorden bag stenen. han kunne bare ikke lave værre.

Pierce fik overbalance da han fik stenen i nakken. Han faldt ned på alle 4 og lå der et kort øjeblik indtil han hørte latteren. Han knyttede sine hænder som var begyndt at bløde fordi han var landet i nogle glasskår. Han rejste sig op og vendte rundt. Han gav drengen som lå og grinede et vredt blik før han så vendte rundt og gik. Han så på sine hænder og begyndte så at pille glasskårene ud.

Vladimir stirrede et øjeblik tavst på fyren. det var længe sidena at han havde haft det så sjovt, men nu havde han jo bare gjort ham sur. han sukkede og undrede sig over sin opførelse.

//sorry jeg ikke skriver så meget, er pisse træt//

Han sukkede og så på de nu rene sår. Han havde ingen forbindinger derhjemme og han ville ikke frivilligt gå på hospitalet da det så skulle sys og han hadede nåle og læger så det ville være et mareridt for ham at skulle derhen. Han gik så videre mod den forladte villa i Sheria.

//Det er okay :)//

Vladimir opfangede lugten af frisk blod, han så sig hurtigt rundt og fik øje på de blodige sten og glasskår. fyren var forsvundet men det der hang stadig et spor i luften efter ham. han rejse sig op og børstede det værste snavs af sig.

Pierce bed sig i læben og vidste ikke hvor han skulle gå hen og få noget forbinding. Han havde ingen penge overhovedet. Han havde brugt de sidste i parken og han argede sig en smule over det nu. Men han kunne jo ikke vide han ville komme til skade og nu skulle bruge de penge. Han sukkede og gik så mod Sheria. Noget blod dryppede engang imellem ned på jorden men han var ligeglad.

Vladimir sank en klump og spejdede ind i træerne. han havde utroligt meget lyst til at følge efter, men måske var det bedst at lade dette menneske være. han besluttede sig for at følge sit instinkt, i det mindste bare for at sige undskyldt så.

//smutter//

Sukker og vender så retningen mod Deepshell i stedet for. Kommer langsomt og forsigtigt min hænder i lommen for at der ikke skal komme mere blod på jorden og måske også en smule for at stoppe blødningen. Han bed sig en smule i læben da det gjorde ret ondt men han sagde ikke noget.

//Aww okay//

Vladimir gik hurtigt efter duftsporet. han lagde nakken tilbage og indsnusede luften. da han fik øje på ryggen af den fremmede satte han i narmalt gå tempo. han sank en klump og forsatte.

Pierce forsatte sin færd mod Deepshell, hans tempo roligt selvom han ikke kunne vente med at komme tilbage og få hans hænder bundet ind og især hurtigt da han ikke ville overfaldes af en vampyr. Yderligere viste han indtil videre kun at vampyre og engle fandtes.