Forlystelses parken//Vladimir.

vladimir gik kun få meter fra han ryg, han bevægede sig lydløst og uden at trække vejret. han betragtede ham. "undskyld. " sagde han roligt og brød stilheden.

Pierce fik et chok og han vendte sig hurtigt rundt for at se hvem det var bag ham. Hans hånd var krøllet sammen om fonten på hans trøje lige over hjertet. Han så på Vladimir og bed sig i læben.

vladimir sank en klump. "undskyld..." sagde han stille og betragtede han nysgerigt. han var ikke vant til at snakke normalt med mennesker, han forholdte sig altid tavs derhjemme.
han lagde hovedet på skrå og stirrede på det sted såret var. duften af blod var ved at gøre ham vandvigtig.

Pierce stod bare og stirrede på ham og kiggede på hans øjne, så han sulten ud? Han anede ikke om Vladimir var en vampyr eller hvad han var. Stille bed han sig i læben og løftede så sin anden hånd op af lommen og studerede de 2 dybe sår i hans håndflder.

Vladimir stirrede på hånden og bed sig hårdt i læben. *selvbeherskelse..* tænkte han hurtig og tvang sit blik tilbage til hans ansigt og smilte ydmygt. tavsheden irriterede ham men han viste det ikke. han lagde sin hånd om på ryggen og knugede den så hårdt at et menneske ville have stukket hul i sine håndflader med sine negle. han smilte forsat.

Pierce bed sig i læben og tog et lille skridt væk fra ham da han så hans blik var fæstnet på hans blødene hænder.
Hans øjne så forskræmt på Vladimir og havde en stor lyst til bare at vende rundt og stikke af fra ham.
Hurtigt vendte han rundt og forsatte ned af gaden som førte mod Deepshell.

Vladimir stod fornærmet tilbage. han genså hans skræmte bliv og viste at han havde kendskab til vampyre. han satte i løb og indhentede ham hurtigt. han tog hårdt fat i hans skulder og tvang han til at vende sig om imod ham.
"tager du imod min undskyldning? " sagde han stille og toneløst med blikket rettet fast imod hans ansigt.

Pierce forsatte i et hastigt tempo, han havde meget svært ved at stole på vampyre da han havde dårlige oplevelser med dem.
Han pev da han mærkede det hårde greb Vladimir havde på ham og så ham i øjnene.
De blågrønne øjne var fæstnet på ham, han anede ikke hvad han skulle sige eller gøre overhovedet.

vladimir slap han hurtigt igen og gik et skridt bagud. han så spørgende på ham. det var ikke meningen at han ville skræmme ham. han var betaget af den fremmede dreng fordi han skilte sig ud fra mængden med hans udseene.

Med det samme han blev sluppet skubbede han sig selv væk fra ham. Hans hjerte hamrede der ud af og blodet susede rundt i hans krop og blodet pupede hurtigere ud af hans sår siden han var skræmt.

vladimir sank en klump og betragtede frygten i hans øjne. "slap af, jeg gør ikke noget " sagde han og prøvede at lyde overbevisene, uden selv at være helt overbevis om han talte sand eller jeg. han kæmpede og ikke at se på hånden og kontrolerede sin unødvendige vejrtrækning så den blev rolig.

Pierce så ned på sine hænder og kunne mærke han var begyndt at blive en smule svimmel men han gjorde ikke noget ved det da han ikke anede hvad han skulle gøre. Hans øjne gled så op på Vladimir og ned på sine hænder igen, han havde meget svært ved at tro på hans ord da han allerede havde gjort ham noget. Han knyttede sine hænder og så ned på blodet som dryppede ned på jorden.

"undskyld.." sagde han stille igen og besluttede sig for at det var sidste gang han ville sige det. han knugede stadig hånden på ryggen. han lagde hovedet på skrå og betragtede ham nysgerigt. *han må have oplevet noget slemt..* tænkte ham og havde overhovedet ikke svært ved at forstille sig at de kunne hænge sammen med vampyre.

//er det lovligt at bide?//

//Ja, så længe du ikke tvinger ham til at drikke dit blod, fordi hvis han ikke får dit blod bliver han nemlig ikke vampry ^^//

Stille nikkede han og så på ham. Han holdte hænderne mod sin brystkasse og blodet trængte hurtigt gennem hans trøje som han havde på. Han havde tilgivet ham men det betød stadig ikke at han stolede på ham. Efter det vendte han rundt og forsatte mod Deepshell. Hans skridt hurtige og han lyttede godt efter den anden.

//fint fint ^^ //

Vladimir stod mut tilbage. hvad skulle han dog gøre for at få ham til at blive? han begyndte gå efter ham igen. det begyndte at blive en smule ydmygende denne her forfølgelse. "du slipper ikke af med mig " sagde han irriteret til ham.

//Hehe ^^//

Pierce forsatte med sine hastige skridt og var nu nået ud af byen og gik ind i skoven. Han skulle gennem skoven for at komme tilbage til Deepshell. Selvom de var der gad han ikke gå den anden vej og gik i stedet igennem skoven da han nød at gå i naturen. Han fik et chok da han hørte den andens stemme igen, *Hvorfor forfølger han mig?* Han satte farten op og ville bare gerne hjem nu.

vladimir var ved at være ret sur nu. *hvis han ikke vil være min ven, så kan jeg da i det mindste få stillet min sult* tænkte han arigt. han må rettet imod han, hurtigt med blikket rettet stift imod hans nakke. han mærkede følelsen af sine tænder som simrede.

Pierce forsatte gennem skoven og så rundt, et lille smil på sine læber da han virkelig nød naturen. Han strøg noget hår ud af sine øjne og gik med hastige skridt og skovbunden knaste under ham mens hans lette vægt gik gennem dem. Han lukkede sine øjne i og nød lyden, lugten sågar alt ved skoven.

Vladimir satte lydløst i løb imod ham. han bemærkede skoven kort og rettede så blikke frem igen. få meter fra hans ryg satte han i spring og væltede ham omkuld. noget pludsede op i ham og gav ham lyst til at skade. Rovdyret i ham overfaldte sit bytte og nød det.

Pierces øjne forblev lukket og hans hørelse koncentrede sig kun om skovens lyde. Et skrig forlod hans læber da han blev væltet omkuld på jorden. Han lå maven med Vladimir ovenpå sig. Han prøvede at vende sig om og får at skubbe personen af sig. Hans hjerte bankede af frygt, han var bange.

vladimir lagde sin hånd om hans hals og holdte ham fast, ikke for stramt, han skulle jo ikke blive kvalt. han betragtede ham, mens han lå der og kæmpede. *giv op..* tænkte han roligt og så forsat på ham. "undskyld" sagde han en sidste gang, og brød sit løfte. "jeg løj..." sagde han rolig og lagde hovedet på skrå. et ukendt instinkt kom op i ham og gik ham til at nyde følelsen af magten.

Han gispede og lod sine hænder glide omkring hans hånd om sin hals. Han prøvede desperat at få ham til at slippe hans hals. Han fik langsomt vendt sig om på ryggen så han nu kunne så Vladimir. Han knyttede sine hænder og lod sine negle borer sig ned i hånden om halsen. Han skød en smule ryg men var overhovedet ikke stærk nok til at skubbe ham af ham. Han stivnede fuldstændigt og lå bare stille. Han vidste den anden ville skade ham nu...

Vladimir slap halsen/nakken og så sig hurtigt omkring. *Idioten har lige gjort det meget lettere for mig* tænkte han muntert. han greb fat om hans håndled og overvejede hvor han skulle bide. en morsom ide dukkede op i hans hovede og han gjorde den til virkelighed med det samme. "hvor...?" spurgte han rolig, der var ingen tvivl i hans stemme.

Pierce ånede lettet op da hans hals blev sluppet og han lukkede kort sine øjne i og tog en dyb indåning, hans krop rystede en smule i frygt. Han kendte den smerte han snart skulle føle. Desperat prøvede han at hive sit håndled til sig og knurrede nærmest af Vladimir da han spurgte hvor, "Ingen steder!" Han trak sin anden hånd tilbage og slog ud efter ham.

vladimir sukke lydløst og lukkede øjnene et kort øjeblik. han mærkede et smæld mod sin ind men fortrak ikke en mine. han greb hurtigt fat rundt om hans andet håndled og sad nu på hans ryg med begge hans hænder holdt fast. han lænede sig hen imod den højre hånd og kyssede den blidt uden rigtig at vide hvorfor. "så bestemmer jeg.." sagde han stille og smilte. han bed sig fast i det højre håndled uden af løsne sig greb.