Forlystelses parken//Vladimir.

Pierce stirrede bare på ham og kunne ikke forstå hvad han havde gjort for at gøre ham så vred eller hvad han end var. Han gispede da han blev grebet om håndledet og nu lå på maven i stedet for ryggen som han ahvde gjort før. Han kunne mærke Vladimirs vægt mod sin ryg hvor han sad. Han prøvede at vride sine håndled fri men stivnede et kort øjeblik da han mærkede det lille kys mod hans hånd. "Jeg vil ikke! Stop!" Han gispede i smerte og lukkede øjnene hårdt i. Han bed sig i læben for ikke at skrive. Han bed så hårdt at han nu begyndte at bløde derfra også.

Vladimir lod somom han ikke hørte ham. han drak grådig og mærkede hvordan han fik det bedere. Menneske blod var bare langt bedre end fra de dyr han fandt i skoven.
han havde ikke tænkte sig at få ham til at besvime af blodmangel, og så tørstig var han skam heller ikke. han slap håndledet med tændene og vuderede såret. en grimasse gik hen over hans ansigt. "du vil få nogle grimme ar af det her" sagde han rolig, og prøvede på en eller anden måde at føre en samtale.

Pierce pev og vred sig under ham men han kunne ikke komme fri. Han lukkede sine øjne i og tåre af smerte gled ned af hans kinder men han nægtede at komme med nogle lyde pga smerten. Hans blod fra læben løb ned af hans hage og dryppede ned på jorden.
Han var enormt bange og ville bare have Vladimir til at stoppe. I det sekund han stoppede slap han sin læbe som have et sår i den men ikke nok til at efterlade ar. Han vred sig voldsomt under ham og et lille snøft kom fr det lille menneske. Han ville bare væk nu. Intet svar kom fra ham da han slet ikke ville snakke med ham eller se på ham.

Vladimir betragtede ham. havde han været et menneske ville han have haft ondt af ham nu, men det var han ikke. han lod sin tunge slikke blodet omkring bidemærkerne væk. han havde faktisk passet på, og havde hun lavet nogle minimale huller på blodåren så han ikke ville forbløde bagefter. han slap den bidte hånd men holdte stadig fast i den anden med et lille smil på læben.

Han vred sig forsat under ham, det eneste Vladimir kunne se af ham var hans ryg og hans arme som han havde fat i. Han fik kuldegysninger og lukked sine øjne hårdt i. Han ville bare have den anden til at flytte sig fra ham og så ville han løbe langt væk og håbe han aldrig så denne vampyr igen, i det samme sekund som hans arm blev sluppet hev han den til sig og prøvede at få den anden fri. Han kunne ikke se vampyrens ansigts udtryk men han var ret så ligeglad med det, han ville bare væk.

Vladimir så sig omkring. skovens stilhed behagede ham. "det er snart overstået.." sagde han toneløst idet han bed sig fat i den anden hånd, mest bare fordi han kunne.
han slap hurtigt igen og dermed også hånden. han fjernede sig, rejse sig op med blikket rettet imod drengen og med hans blod på læberne.

Pierce små snøft lød gennem den ellers stille skov. Han var fuldstændig skræmt. Han hadede vampyrer og ville nok altid gøre det, der var kun en vampyr han kunne stole på.. Han skreg i smerte denne gang da han ikke var klar på det. Skriget blev efterfulgt af et højt hulk. Han ville bare hjem nu, han ville ikke opleve mere i dag. Han kom hurtigt på benen og løb med det samme uden at se på ham. Han anede ikke det generede vampyren han ikke ville svare ham.

Vladimir tørte sig om munden op så på mens han løb. han sukkede lydløst, vendte om og forsvandt ind imellem træerne.

//slut ^^//

//Jeps ^^//