En aften i havnen - Blindminde.

Matt så igen på hende lidt overrasket, og lidt i håb på at se hendes dybblå øjne.

Kimberley kiggede på ham, eller... ind i hans øjne rettere sagt. Hun elskede hans øjenfarve. Den grønne farve der mindede hende om græsmarker og beroligende steder. Hun fugtede sine læber, og fortsatte med at kærtegne en lille fugl der lå i hendes skød.

Matt lod sig drive væk i hendes blik. de smukke blå øjnene minde ham om himlen. han kunne mærke sit hjerte banke hurtigt, hvad var det her.

Hun forblev tavs. Hun kiggede ham stadig i øjnene, og det blå blev lysere. Hun følte sig tryg. Hendes øjne blev automatisk lysere når hun følte sig tryg. Det var noget af det værste ved hende, hun kunne sidde og spille vred, men man kunne beømme hvordan hun havde det ved hjælp af hendes øjenfarve.

Matt rejste sig og satte sig ved siden af Kim, "han er godt nok tryk ved dig. det har jeg aldrig set før, du må være noget specielt" han så hende igen i øjne.

Hun fangede hans øjne og holdt ham fast. "Det kan man vel godt sige." sagde hun og trak på skuldrende. Det var spændende at sidde der, og kunne springe ud hvert sekund det skulle være. Men det ville hun ikke gøre. Nu havde hun Ryu og hun havde Embry. Der var noget betryggende ved Matt's nærhed.

Der var noget i hendes blik der gjorde at Matt ikke kunne slippe det, eller ikke ville det. nærmest som om han var hypnotiseret begyndte han også at nusse den lille fugl i pigens skød. den så op uden nogen synlig interesse og lagde sit hovede igen.

Hun kiggede undersøgende på ham. "Hvor gammel er du?" spurgte hun. Han var spændende. Anderledes. Han duftede ikke som en dæmon. Eller en engel. Og der var også noget umenneskeligt ved ham. Hun håbede lidt at han var omkring hendes alder. Måske lidt ældre.

"jeg er sytten" sagde han, "hvad med dig?" han viste hun var en del yngre end ham. men hendes blik var af en der havde været på jorden og samlet dens viden mindst lige så længe som ham. hun var ikke vampyr. hun havde ikke den lugt. så hvad så ?.

Hun smilede svagt og kærtegnede stadig den lille falk. "Jeg er 13." hun fugtede sine naturligt lyserøde læber. Det var beroligende at sidde så tæt på ham, og hendes øjne var efterhånden lyseblå. Så tryg var hun.

"okay" han smilte meget. han opdagede pludselige at han ikke nussede fuglen mere, men Kims hånd.

Hun rødmede helt op til ørene, da hun mærkede hans kærtegn. Hun stoppede med at ae fuglen, og hendes øjne søgte igen mod sine knæ. Men hendes blik ramte deres hænder, hvilket gjorde hun rødmede endnu mere.

Matt's hjerte hamrede som en aldrig før, han flyttede hånden. "undskyld" mumlede han meget rød i kinderne. og så ned.

"Det er okay." sagde hun langsomt. Hun ville ikke have han skulle stoppe, det havde været rart. Rart at mærke en så tæt på. Hun kiggede forsigtigt på ham.

Matt kigge op igen . Kiggede på hendes ansigt lidt forundrende. Han følte hans hjerte var ved at banke ud af brystet på ham. han lagde forsigtigt sin hånd tilbage på Kim's, mens han så hende i øjnene.

Hun rødmede igen, men lod ham gøre det. Det var rart. Hun tog ham forsigtigt i hånden, og kiggede ham fortsat i øjnene. "Hvad er du?" hviskede hun lavt. Der var noget ved ham, som var umenneskeligt. Og hun var interreseret i ham.

Matt så på hende med store øjne, så smilede han, "jeg er et menneske". han kunne virkelig godt lide at holde hendes hånd i sin, og ønskede kun at blive ved med det, for evigt.

Hun lænede sig over mod ham, og hendes læber snittede hans kind. Så trak hun sig tilbage og kiggede på ham. "Der er noget ved dig... Du..." det var ubeskriveligt. Han var dragene. Ligesom Embry, men han var ikke dæmon. Hun gav hans hånd et lille klem, og rødmede så igen.

Matts hjerte stoppede da hun lænede sig ind til ham, stoppede hans hjerte. han klemte hendes hånd tilbage, han så hende lige i "...jeg ved ikke hvad jeg er" sagde han undskyldende, mens genertheden stadig kunne ses i hans kinder.

*Spændende* tænkte hun. Hun lagde sig med hovedet i hans skød. "Fortæl om din fortid." hviskede hun, interreseret.

han lagde en hånd på hendes hovede og nussede hendes hår. "jeg husker ikke så meget. Jeg husker min tid på børnehjemmet, hvordan jeg altid ønskede at komme væk. Da cirkusset kom så jeg mit snit til at slippe væk. jeg har gået rundt fra by til by lige siden. Sammen med min ven Briak" Matt så ned på en lille fugl stadig sovende .

Hun smilede svagt. "Hyggeligt." grinede hun. "Hvad var du i cirkusset?" hamn havde en anderledes fortid end hende. Han havde set verdenen.

Han grinte lidt fjoget "tjaa, et par uger" sagde han "fortæl mig om dig " sagde han mens han forsat nussede hendes hår.

"Der er ikke meget at fortælle," sagde hun stille. Hun nød at han aede hende i håret. Det var behageligt.

"hmmm jeg forstår" sagde han... sukkede, lænede sig frem og kyssede Kim på kinden .