En fuldmånenat ved havnen-blindminde

Vejr: Skyfrit, fuldmåne
Dag: Irl
Dato: Irl.
Omgivelser: Mennesketomt.
Tid: 23.40
Sted: Ved havnen.

Nicholas sad på kanten af havnen, bare fordi han kunne, og selv bestemte om han måtte eller ej. Hvilket han havde gjort siden han var 13, efter han stak af fra børnehjemmet langt herfra. han havde boet i Wereclare i 5 år nu, i sin slidte og meget lille lejlighed. At komme ud til havet var en befrielse for ham, mærke vinden i sit hår, dufte havluften og betragte de mange fisk han kunne se gennem vandets overflade, med sit nye syn der havde hørt med til det at blive forvandlet til vampyr.

Matt gik ned til havnen. det var som om den kaldte til ham. han gik i sine egne tanker da han så den lille dreng sidde ved havne kanten. han tænkte ikk vider over det men satte sig også selv ved kanten og så ud over vandet.

//LILLE!? HALLO DEER! JEG ER 1 ÅR ÆLDRE END DIG o_O!!!//


Nicholas så op, kiggede på drengen han havde hørt ham for lang tid siden.
Også duftet ham, noget der virkelig var svært at holde sig fra.. et menneske.
Han bed sig hårdt i læben, inden han så smilede til ham. "Jeg hedder Nicholas." Kom dte fra hans fløjsbløde (?) stemme han endnu ikke have vendt sig til.

Matt's natur gjorde at han ikke rigtigt hørte hvad drengen sagde til ham. han tog i stedet sin fløjte frem og gav sig til at spille sin stille sørgelige sang .

Matt's finger ramte sidste tone og Matt lænede sig tilbage. "mit navn er Matt" sagde han, smilende til den fremmede.

Da drengen ikke svarede kiggede Nicholas på havet igen. Hvis han ikke ville svarer ham, ville han heller ikke prøve at få ham til det.
Hans fløjte berørte ham ikke synderligt, da han aldrig havde brudt sig specielt om musik. Undtagen det screamo han hørte naturligvis.
Dog da han snakkede til ham kiggede han op. "Rart at møde dig Matt." Smilede han roligt.

//See nu, vent til jeg har svaret altså xD!//

"i lige måde" sagde Matt, og så på den anden dreng, "hvad laver du herned ved denne tid ?"


//sorry men du svarede ikk og jeg kede mig XD!! //

Han smilede muntert og vendte sig nu helt om, så han sad rettet mod ham.
"Jeg nyder den friske luft, og den dejlige frihed." Smilede han og grinte så muntert. "Hvad med dig?" Spurgte han og smilede mildt.

"jeg ved ikke føler mig bare draget af havet her", Matt vendte sig nu også med front til drengen foran sig og smilte.

Han grinte og nikkede. "Bare man havde råd til et hus her ved havet." Grinte han og smilede muntert til ham. "Det ville være fantastisk" grinte han og smilede ved tanken om et stort hus med massere af rum og hvide vægge.

"Hmm.. ja det vile det vel." sagde Matt, tanken om at ville finde et sted at bo trængte dig på igen. På dette sted, hvor han og Kimberley mødtes. Matt smilede ved tanken og så ud over vandet.