skoven er...trist? (Mail)

Han trak på skuldrene. "Og så er der mig der spiser det stort set hver dag.. Med mindre jeg ta'r mig sammen til at lave mad" grinede han. "Men det er nok klogere ikke at spise det" mumlede han. "Men når man bor alene i en to værelses lejlighed, med en hund gider man virkelig ikke lave mad" sagde han så og trak på skuldrene. Han var trods alt 19 år, så han burde ikke lave det.. i hvert fald ikke hver dag.. Selv vidste han godt at der fandtes andre væsner. Han vidste ikke hvilke, men han havde altid været sikker på der var noget andet derude.

Han nikkede, den dovenhed var han så småt ved at kende, nu hvor han skulle klare sig selv derhjemme, men igen, han spiste kun vis han gad, tit spiste han ikke i lang tid, ubevidst, fordi han bare ikke kunne blive rigtig sulten før efter næsten et døgn.
Han så lidt menneskerne og blev igen overvældet af forskellen, nogen var tykke og skovlede ind, mens andre der var tyndere spiste mere humant.
"en hund?Hvilken race?" smilte han så og så på Matt

"Labrador. Han er 2 måneder gammel så han er en lille klump" grinede han. "Men for tiden er han hjemme hos mine forældre. Jeg kunne ikke have ham med på hotellet, og mine forældrer har hans mor, så han kommer ikke til at være alene" sagde han og trak på skuldrene. Han elskede sin hund. Nok fordi det var det der fik ham ud, oftere end ellers.
Han vippede foden frem og tilbage, imens han ventede.

Han så lidt på ham, man kunne tydeligt høre på ham at han holdt af sin hund.
"Lyder nuttet" smilte han
"Elsker hunde" han så ud gennem et vindue i nærheden, hvor nogle biler kørte forbi.
Man kunne se lyset fra en bil komme, lidt efter kom bilen forbi og lidt efter igen kunne man kun se de røde lys bag ved den.
En bil kørte ind på p-pladsen og en anden forlod p-pladsen...Sådanne et sted her måtte tjene godt.

Han smilede kort til ham og nikkede så. "Det er rart at have en hund.." sagde han tænkende. Alt den gode tid af sit liv havde han haft en hund. Først Lovis, som var Joeys mor, og nu Joey. Han gik op og hentede pizzaerne da de var færdige og gik så ud. Han gik over til sin motorcykel, og forventede nu bare at Mihael fulgte med. Han låste bagageboksen op, og lagde posen med pizzaerne derned. Så låste han igen, og satte sig op på motorcyklen.

Han var skam gået med, han havde rejst sig samtidig som Matt og fulgt efter ham ud.
Han så lidt op på himlen da de kom ud igen, faktisk lidt rart at komme ud i den friske luft og ikke være derinde i en underlig lugt.
Pludselig fik han øje på karlsvognen, den fandt han altid let.
Han hoppede op bag ved Matt, forventningsfuld, sådan en tur hvor man blev gennemblæst var ret sjov.

Mail smilede lidt for sig selv da Mihael satte sig om bag ham, og fik så gang i sin motorcykel igen. Han kørte så hurtigt man nu måtte, og stoppede egentlig først da de var ved et hotel. Der havde han boet de sidste par dage. Han stilte sin motorcykel igen, og hoppede af. Han åbnede bagagebokser, og tog pizzaerne op.
Han gik ind på hotelet, og gik så op på hotelværelset. Han låste op. Der var lidt mere rodet end han havde troet. Og nogle ting han skulle have gemt væk. Der lå nogle af hans våben på natbordet, da han havde siddet og gjort dem rent efter at have arbejdet. Og så lå der en masse papire rundt omkring for nogle forskellige personer. Men det lagde han nok ikke mærke til.. forhåbenlig

Han hoppede af motorcyklen og så lidt op på hotellet, indenfor så han sig nysgerrigt omkring.
Da de trådte ind i Matts værelse lagde han først ikke mærke til, kiggede først på selve indretningen.
Men så faldt øjnene på detaljerne.
Der lå nogle våben på et bord og der flød med papirere på forskellige personer.
Han bukkede sig ned og tog et af dem op, bagefter kiggede han hen på våben og vente sig så mod Matt med et spørgende udtryk.
Han ønskede ikke at tro hvad han troede.

De fleste af papirene var på nogen, der for nyligt var forsvundet. Han havde aldrig ladet et lig ligge på gernings stedet. Så derfor troede folk bare de var væk. Han lagde poserne på en af de to senge der var i rummet. Han så ikke selv ud til at virke bekymret for om han fandt ud af det.
Men i det han så spørgende på ham, trak han bare på skuldrene. Han hævede først det ene øjenbryn, hvorefter han trak en pistol op af sin baglomme. Han lagde den på bordet, sammen med de andre og satte sig ned på sengen. "Okay, nu har du så set, mine våben, og papirene. Hvad har du tænkt dig og spørge mig om?" spurgte han som om at det var en voksen der talte til et lille barn, der ikke forstod noget. Det gjorde han nok heller ikke.. Men til gengæld vidste han at Mihael ville have nogle svar. Hvis han ville melde ham, kunne han bare gøre ham tavs, eller bare true ham.. ellers måtte han finde på noget andet.

Han så lidt på ham og genkendte pludselig billedet af en mand som for nylig var forsvundet... Menneskernes aviser var jo ikke fuld af andet!
Han så lidt på ham.
"Slår du mennesker ihjel?" spurgte han, det var lidt svært bare lige at håndtere nå han altid havde fået af vide det var en slem ting.
Men måske skulle han bare lige glemme det han vidste derhjemme fra.
Han så På Matt og var lidt overrasket da han så han lagde sin pistol på bordet blandt de andre.
Han så direkte på Matt, men var stadig rolig.

Han smilede svagt af hans spørgsmål. "Det var vidst ikke så svært som jeg havde troet" sagde han med et grin. Han havde aldrig set det forkerte i at slå onde mennesker ihjel. Ikke efter sin egen barndom. "Men jeg skår ikke folk ihjel som bare irriterer mig. På den måde ville der snart ikke være andre tilbage på jorden end mig" sagde han med et lille grin.
Han hvilede sit hovede op af væggen. "Og nu er du vel bange for at du bliver den næste?" mumlede han så og smilede lidt for sig selv.

Han så lidt på ham
"Faktisk ikke" sagde han så og lod papiret falde ned på gulvet til de andre, han så sig lidt omkring igen og satte sig så på den nærmeste stol.
Der var overraskende mange papirer, havde han virkelig slået alle dem ihjel?
Han kom i tanke om din far og rystede så lidt på hoved for at tænke på noget andet.

"Ellers andet du vil vide?" spurgte han, og så over på ham.
Han havde ikke fået slået dem alle ihjel.. ikke endnu. Nogle af dem skulle han tage til andre byer for at ordne. Men de filer om nogen, der var mest krøllede, og nogle han tydeligvis tit havde med sig var på hans forældre. Juliet, og Mike Darian. Han havde ikke slået dem ihjel endnu.. Han ville vente til en særlig lejlighed.. Det skulle være hans 20 års fødselsdags gave. Tanken fik ham til at smile.
Han tog pizzaæskerne op, og åbnede den ene. Han tog et stykke af sin pizza, tog en bid, imens han så over på ham. Ventede på at han endten ville skifte emne, eller spørge ham om mere.

"Så folk kommer altså til.." sagde han
"..Og beder dig om at slå ihjel, for penge?" han så på Matt, det var da en underligt job, men der fandtes jo snart ingen grænser.
Han så lidt på papirene p gulvet og rodede lidt rundt i dem med foden.
Så rejste han sig op og tog en anden æske op og tog et stykke af sin egen pizza, han tog en bid af den og vidste ikke rigtig hvad han skulle forvente...Han blev overrasket, det smagte jo faktisk godt.

"Jep.. sådan kan man roligt sige det.. Og ellers når jeg slår ihjel, er det for mine egne mål" sagde han og trak på skuldrene. Ronnie, som han på børnehjemmet havde delt værelse med, var også blevet dræbt.
Han tog endnu en bid af pizza-stykket, og så over på ham.
Mihael virkede flink.. ikke som en der ville melde ham. Måske kunne man stole på fyren. Han rystede kort på hovedet, og så over på ham.

Det havde aldrig faldt ham ind at melde ham, faktisk vidste han ikke ret meget til sådan noget, og hvordan skulle han så kunne melde ham?
Han spiste resten af stykket og tog det næste og tog en bid.
Han så lidt på Matt..Det virkede sært, han fandt sig godt tilpas med en...lejemorder? Han smilte lidt, det ord havde han aldrig rigtig brugt før.
Han så på Matt
"Hvordan er man på den ide at lave noget dej og splatte noget på dejen og bage det?" spurgte han, et komplet lige meget spørgsmål

Han trak sine støvler af, hvor han inde under havde et par faktisk knælange, grønne og pink/lilla ternede strømber på. Man kunne dog ikke se at de gik ham til knæende, da hans bukser var udenover. Derefter satte han sig i skrædderstilling, og lagde skorben tilbage, og tog et nyt stykke. Han havde aldrig spist skorben.. af en eller anden grund..
Han smilede svagt da han kom med spørgsmålet. "Det er faktisk ret sjovt.. jeg lærte det i en historie-time, men det kom af ren dorvenskab. Man gad ikke gøre tallerkner rene, så man brugte dej som tallerkner, og puttede noget på. Så spiste man jo både tallerken og det hele. Og så behøvede man heller ikke bestik" sagde han og trak på skuldrene.

//Uhyggeligt at jeg ved det o.o//

Han så lidt på ham for at afgøre om han sagde det for sjov.
Han grinte lidt og slugte resten af stykket.
"Sært, men smart" sagde han så og så sig igen rundt om i værelset.
Han tog det næste stykke, selv spiste han skorpen, havde faktisk slet ikke overvejet at lade være med det.

Han tog et par bider af pizzaen og trak på skuldrene. "Det er det nok" mumlede han.
Han tænkte aldrig rigtigt over det. Han spiste det bare, og så var det vel bare sådan? Han fortrød ikke at have taget ham med. Han lod fingrene glide igennem sit hår, og var faktisk begyndt at blive ret træt. Han var også begyndt at få en ekstrem hovedpine. Han åbnede sin cola, og tog en tår. Han skruede låget på, og så over på ham. "Tørstig?" spurgte han, og lagde hovedet på skrå.

Han spiste lidt mere og slugte så den sidste bid.
Han så lidt på det han drak...
"Ja, men jeg er ikke sikker på jeg tør drikke det stads" sagde han med en lille grimasse, noget der var så mørkebrunt at det næsten var sort? Med brus i? Han vidste det var populært, men turde selv ikke rigtig smage det...

"Tja.. Det, eller en halvt drukket vand" sagde han, og tog en vandflaske op fra gulvet som han egentlig drak om natten, når han var tørstig. Og som han havde sagt, så var den halvt drukket.
Han overvejede kort at bede ham om at sætte sig over til ham.. men det var vel egentlig ret ligemeget. Han fugtede kort læberne, og lagde så den skorbe der nu var tilbage, ned igen, og tog et nyt stykke. Gad vide hvad fyren ville når de havde spist.

Han sukkede lidt og så skiftende fra vandet til den ikke så indbydende drik.
"Vand vinder, trods alt" sagde han, han rejste sig fra stolen, og for ikke at skulle ricikere at rejse sig igen satte han sig i sengen.
Han tog imod vandet og drak lidt af det.
Det var fladt og havde en lidt underlig efter smag, men bagefter skyllede han vandet ned med endnu et stykke pizza.

Han smilede kort da han satte sig. "Nå, så du er alligevel ikke skræmt helt væk" sagde han med et grin. Han havde aldrig tænkt sig at gøre sine venner noget. Han tog endnu en bid af pizza'en og overvejede kort om man mon skulle fortælle ham at hans navn faktisk var Mail, og ikke Matt.. Nah, ikke endnu. Han skulle lige være sikker på man kunne stole på ham.
Han lagde pizzabakken ned på gulvet, og lagde sig så ned. Han bøjede dog benene så Mihael kunne være der. Han lagde den halvspiste pizza ned igen, og lagde så armene op foran sine øjne. Måske skulle man tage en hovedpine pille?

Han spiste færdig og drak lidt mere af vandet, enden han satte resten på gulvet.
Han lænede sig op af sengens fodende og så lidt på Matt.
"Du ligner en der er træt?" sagde han med et lille smil.
Han nullede lidt ved sin ørering som han plejede nå han ikke vidste hvad han skulle give sig til.
så kiggede han sig igen rundt i værelset for at se om der var nogle småting han havde overset.

Han nikkede og strakte benene bag ham. Han var i hvert fald ikke lille. Hans fødder kunne sagtens nå ned til kanten af sengen.. samtidig var han også tynd, og så dermed meget lidt klodset ud.
"Det er jeg også.. har arbejdet non-stop den sidste uges tid" mumlede han. "Men en dag til eller fra, er ligemeget" sagde han og trak på skuldrene. Han satte sig op igen og så lidt træt på ham.
Han rodede rundt i sit hår så det så mere uglet ud end ellers.