Trist dag ):

Tid: IRL
Dag: IRL
Årstid: Sommer
Verj: Solen skinner og det er varmt
Omgivelser: 4 gyner og nogen træer og et lege tårn
Tøj: En somme kjole og et sjal over skulderne men ingen sko

Tazz sad på en gyngede på en af de små gynger lidt og tænkte på sin far og mor.
Hun græd lidt og kiggede op mod himlen for at se om hun kunne se sin far der oppe.
Hun rystede lidt på hovedet for at glemme det og kiggede lidt rundt og så hun var alene.

Nikita var på vej imod legepladsen, hun håbede at ingen var der for så kunne hun være alene. Hun gik med hovedet imod jorden og var begravet i sine egne tanker. Hun havde en tynd sommerjakke på og sorte leggins på. Hun havde en bredskygget hat på, så man kunne ikke se hendes ansigt.

Tazz kiggede stadig ned i jorden og tænkte på lidt af hvert nu. Hendes lille datter, hendes mor og far som der iik var der længere og det gjorde hende rart trist. Hun ville ønske at de var der til at se hendes lille datter men det var de desværre iik.

Nikita gik og nynnede lavt for sig selv en trist sang. Hun plejede aldrig at være trist men nogle gange indhentede fortiden hende. Hun gik bare med hovedet ned imod gyngerne, og da hun kom tæt på kiggede hun op og så at en kvinde sad allerede der, Hun var lige ved at vende den anden vej rundt, for at finde et andet sted, men hun så det triste ansigt på kvinden. Hun stod lidt der og kiggede ned i jorden og skrabede med foden i jorden. Hun havde lyst til at sige noget, men hendes tunge slog i knuder.

Tazz sad og gyngede lidt og tænkte på lidt hvert igen. Hun sukkede lidt og kiggede lidt på himlen igen og der fald en lille tåre ned af hendes kind så hun kiggede ned igen i jorden men hun kunne hører nogen der var tæt på så hun kiggede meget stille op og så en ung kvinde iik så langt fra sig. Hun snussede stille og kunne lugte dæmon så smilede stille og rejset sig stille op "Heej?" sagde hun meget stille til kvinden der nu stod der.

Hun tog ansigtet op og kiggede på hende. Hun havde en sort maske på som kun dækkede hendes venstre side af hendes ansigt. "Hejsa, må jeg sætte med her ved siden af dig." Hendes højre øje var blåt og man kunne ikke se det anden under masken, og man kunne tydelig se i hendes blik at hun var trist.

Tazz kiggede stille på kvinden og smilede venligt til hende og sætte sig stille igen "Jaa da bare slog diq ned" sagde hun stille og venligt og prøvede at virke glad igen men det var lidt svært da hun havde været meget igennem nu.

Nikita prøvede også at smile venligt, men smilet gik ikke op til øjnene. Hun kunne ikke lige nu være glad, hun fik en gang om året eller såden noget et trist-anfald. Hvor hun bare intet vil. Hun satte sig ved siden af hende på gyngen og havde hovedet ned imod jorden. En tåre trillede ned af kinden, og faldt ned på hendes sko. Hun tørrede hendes tåre vredt væk med bagsiden af hånden.

Tazz kiggede stille på kvinden der sad ved siden af hende nu og lade mærke til hun oqså var trist og vistet iik helt om hun skulle spørge ind til det eller lade hver. Hun sukkede stille og kiggede ned i jorden igen og gyngede lidt frem og tilbage.

Så tog Nikita sig sammen, hun måtte blive i bedre humør, og det kunne hun sikkert ved at tale med andre. "Hvorfor er du egentligt herude alene på legepladsen?"

Tazz kiggede stille på hende og smilede lidt "havde bare brug for at tænke lidt i fred" sagde hun venlig og kiggede stile på kvinden "hva med diq?" tilføjede hun efter lidt og gyngede lidt igen.

"Nok også det sammen, nogle gange har man bare brug for noget fred" Hun prøvede at smile men hun havde svært ved det, hendes hånd rystede lidt og hun mærkede tårerne var ved at pible frem. Hun prøvede at holde dem inde men hun havde det meget svært ved det.

Tazz lagde stille sin hånd på hendes skulder "det okii" hviskede hun stille da hun lade mærketil hun var ved at græde for hun skulle joo iik være flov over at hun er lidt trist for det var hun selv

tårerne faldt ned. "og mig som aldrig plejer at tude." Hun tørrede tårerne væk, hun var glad for der var en hos hende, for hun ville ikke være alene. Hun så op på hende. "Jeg fik slet ikke spurgt til dit navn." Smilte til hende mens hun havde tåre i øjnene.

Tazz smilede venligt til hende og nussede hendes skulder for at trøste hende lidt. Hun kiggede stille på hende "Tazz og dit?" spurgte hun stille om og smilede venligt.

"Mit er nikita, det er hyggeligt at møde dig selvom omstændighederne." Hun grinte lidt for hun syntes at det var lidt komisk denne her situation. "tak fordi du prøver at trøste mig, men det bliver sku lidt svært, jeg har det virkeligt alt for fucked up lige nu, hvad med dig?" Kiggede nysgerrigt på hende men med stadigvæk tåre i øjnene som hun ikke kunne stoppe sine tårer.

Tazz smilede sødt "ilm" sagde hun venligt og nussede stille hendes skulder og gav stille slip igen og hun sukkede stille "jeg har næsten lige født tvillinger men drengen var dødfødt" sagde hun stille og kiggede ned i jorden og hun begyndte stille at græde lydløst

NIkita så på hende, og hun blev rørt af det. Så nu var det hendes tur til at ligge en hånd på Tazz skuldre. "jeg har godt nok aldrig fået lykken at få et barn, så jeg ved ikke følelsen af at miste et barn, men jeg tror skam ikke det er let, men det er godt at den anden tvilling i det mindste er i live, er den anden en pige eller en dreng?."

Tazz tørrede stille sine øjne og kiggede stille på hende "det er en lille køn pige hun ligger faktisk henne i barnevogne lige der over" sagen hun stille og pegede stille over mod vippen hvor der stod en barnevogne

Nikita rejste sig op og kiggede på hende. "Må jeg se hende?" Kiggede spørgende på hende, for hun var ikke sikker på at Tazz ville sige ja til det.

Tazz smilede venligt til hende og rejste sig op "jaa da" sagde hun sødt og gik stille over til barnevognen og hev dynen lidt ned så man bedre kunne se hendes datter

Nikita gik med og så hendes barn. "Hun ligner en engel." Smilte sødt til hende, så mærkede hun tydeligt et savn hun havde. I de alle 350 år hun havde levet havde hun aldrig tænkt på at få et barn, men nu mærkede hun tydeligt det moderlige i hende, som gerne ville have et barn. "Hvem er faren til dette engle barn?"

Tazz smilede sødt og hendes datter smilede lidt da hun sagt det "jeg tror hun er enig med diq" sagde hun sødt og grinede lidt over hendes datter smilede over det "ham vil jeg helst iik snakke om" sagde hun stille og kiggede lidt ned men hun syntes at hun skulle vide det alligevel "han hedder jaster og han er varulv ligesom miq og han har en anden nu som der oqså er gravid" tilføjede hun efter lidt

Hun blev lidt chokket, og det var heller ikke hendes mening at gøre det værre for Tazz. Men hun mærkede selv hvordan hun blev lidt sur, for hun havde mænd som bare forlod en for en anden "Er han grunden til at du er trist?"

Tazz sukkede stille og nikkede til hende "han ved iik at jeg har født endnu" sagde hun stille og kiggede sødt på sin lille datter