skoven er...trist? (Mail)

Han så lidt på ham
"Kender det faktisk ikke" smilte han så
"Har svært ved at blive træt, tit er jeg vågen i et døgns tid eller to" han trak på skuldrene og trak det ene ben op under sig.
"Så tænker jeg at jeg nok heller må i seng" han smilte lidt ved det og lod automatisk en hånd glide gennem sit hår, så det blev ved med at stritte.
En ´automatik`det blev udløst af at Matt gjorde det.

Han brummede kort, og lagde sig på siden. Det var virkelig tæt på at han faldte i søvn. "Sådan fungerer jeg tilgengæld ikke.. Jeg bliver fulsdtændig smadret af ikke at sove" mumlede han med et lille smil. "Bær' over med mig hvis jeg falder i søvn.. Bare prik mig i siden, så vågner jeg, hvis det er" grinede han, og så over på ham fra sin liggende plads på sengen.
Han trak sine ben op til sig og gabte kort.

"Det er helt fint" smilte han
"Du skal da have lov at sove" han rejste sig fa stolen og gik hen for at kigge ud af det nærmeste vindue.
Han så op mod himlen, stjernerne var ikke særlig klare her, ikke som de var ved skoven.
Han kiggede lidt på husene rundt om, for så at kigge tankefuldt på himlen igen.

//kukkelu, er du ren faktisk faldet i søvn?^^//

Mail krøb lidt sammen, og så op på ham.
Om han nu skulle sove eller ej var han usikker på. På den anden side, kunne hans øjne ikke holde sig åbne når han først lå ned. Han satte sig op for at undgå at falde i søvn. Han rejste sig op, og gik over til ham.
Nu gav han sig også mere tid til at kategorisere ham.. Han var i hvert fald omkring de 20 år så han ud til. Han så op på himlen. Og alligevel var der noget over ham.. som der gjorde ham tryg.
Han rystede på hovedet. "Nå, nu ved du jo så en del om mig. Så kunne du måske fortælle mig lidt om dig selv?" spurgte han, og fugtede læberne.

//undskyld, var på ferie xD//

Mihael fornemmede han lidt efter ved siden af sig og mærkede hans blik på sig.
Han så væk fra himlen og hen på ham
"Lidt om mig selv?" han så ikke lige frem glad ud ved det, hvad skulle han fortælle?
"Såsom?" smilte han
"Jeg ved hvad du hedder, du ved hvad jeg hedder, jeg ved hvad du arbejder som, jeg kan informere jeg ikke arbejder med noget, men for det meste går rundt og studere forskellige ting..." han tænkte sig lidt om, nu vidste de vel ca. lige meget om hinanden?

//hehe, helt okay^^//

Han trak på skuldrene.
Han anede ikke hvorfor han havde spurgt.. Han var vel træt af stilheden imellem ham, og andre mennesker? Den eneste der vidste nogenlunde alt om ham, spiste fra en skål med hele hovedet, og stjal hans seng.
Han rynkede tænkende på panden. Var han virkelig så slem til at lukke folk ude?
"Hvad studerer du?" spurgte han bare for at få en samtale igang. Ikke at han intereserede sig for det, men han spurgte alligevel.. regnede med at han studerede så han kunne få et job.. eller noget..

Han stod pludselig lidt uroligt, skiftede vægten fra det ene ben til det andet.
At lyve var ikke noget for ham og han havde altid været dårlig til det, på den anden side virkede det også som om han endelig var begyndt at have mere tiltro til ham og det ville han ikke ødelægge.
Han sukkede og så ud af vinduet.
"Forskellige...ting" sagde han
"Alt efter hvad der interessere mig...." han så lidt efter på ham, men så ud af vinduet igen, han måtte vel finde på noget så han ikke lød som en der holdt noget hemmeligt?
"Kunst"

Han lagde ikke mærke til at han virkede urolig. Tvært imod var han i sin egen lille verden.
Han hævede dog et øjenbryn da han sagde at det var forskellige ting. "Som hvad?" spurgte han.
Han så igen ud af vinduet, og så svarede han ordenligt.
"Kunst" mumlede han og rynkede på panden. Selv kunne han også godt lide kunst, men det virkede lidt underligt at studere det, frem for at få et normalt job? Ikke at han selv havde et normalt job, men det havde de fleste vel?
Han undlod alligevel at tænke videre over det.

Kunst... Kunst kede ham, medmindre det var noget gammel fundet i en mose og som var et symbol på et eller andet.
Faktisk vidste han ikke meget om kunst, men Matt så ud til at godt tage det og derfor behøvede han vel ikke tænke mere over det?
Han så lidt på ham
"Øhhh, ja, mest gammel kunst...Lyder nok lidt tørt" han skyndte sig at se ud af vinduet, fik man det altid så varmt?

Han trak på skuldrene og så ud af vinduet. "Egentlig ikke. Det kan sagtens være spændende" svarede han tænkende.
Han intereserede sig ikke voldsomt for kunst, men hvis han blev sat til at gå rundt på et museum, kunne han sagtens få et par timer til at gå.
Mihael virkede lidt nervøs på en eller anden måde. Okay, at vide man var sammen med en lejemmorder var nok ikke nemt, men han havde klaret det fint før.. så det måtte vel være noget andet han var nervøs over nu?

"Jah...Skal vi ikke snakke om noget andet?" sagde han og kom med sit sædvanlige rolige smil.
Han kørte sin hjerne igennem for at finde på noget de kunne snakke om.
Desværre var den tom for ideer....han så sig lidt omkring og ud af vinduet igen.
"Du havde boet her i lidt tid, ikke?" sagde han
"Kender du så byen?" det var nok et underligt spørgsmål, men for ham gav det mening, for selv ledte han efter et sted hvor han kunne i fred og ikke der hvor han var nu, hvor han ikke følte sig hjemme.

"Jo, lad os det" mumlede han. Følte sig egentlig meget som en ensom person, da han ikke var vant til at stå og bare snakke for hyggens skyld, med andre.
"Tja, det kan man vel godt sige" svarede han og trak på skuldrene. Han kendte de steder der var værd at kende, og eftersom det ikke var første gang han var på arbejde her, kendte han hver en krog af byen. Og selvfølgelig, vidste han også hvor man ikke skulle være, med mindre man havde et ønske om at dø.

Han nikkede lidt
"Nåe okay" han smilte og strakte sig, med armene lige i vejret.
Han havde tit svært ved at stå stille det samme sted alt for længe.
"Jeg har en fornemmelse af du ikke helt er van til bare og stå og snakke?" smilte han, han lagde tit mærke til selv små ting og var derfor godt til se hvad andre måske tænkte på, eller bare hvad de følte.
Selvfølgelig kunne han ikke læse tanker...Men det kunne have været sjovt.
Han vente ryggen til vinduet og gik og satte sig på sengen, så på ham.