tur til stranden//Jara//

S_Stranden
T_13.00
O_ikke et øje at se
P_bar overkrop og hvide bukser og klipklapper
V_sol
D_ en torsdag

Jaster var nede på standen og kiggede på vandet det var ikke være dag han var på stranden så han ville måske gå en tur ved stranden men det ville være kedeligt at bare gøre det alene det ville være bedre hvis der var nogen han kunne snakke med mens de gik sammen ved strande ellers vil det jo bare være en kedelig gå tur med sine egne tanker og det var vildt kedelig helt alene så han håbede på at der kom nogen..

Jara hinkede lidt i sandet, hun havde trådt på noget skarpt "auv auv av!" hvæsede hun for sig selv, og kom til at hinke ud i vandet, og mistede balancen. Hun spjættede, og kom hurtigt op fra vandet. Hvor var det dog typisk hende, hun vred sin t-shirt. I det mindste var der ikke nogen der havde set det for hun kunne lige se de hånlige blikke og den skjulte latter. Han gøs ved tanken, mennesker kunne virkelig være nogen idioter når de virkelig gad.

Han kiggede på en der var ude i vandet som vist var faldet eller noget "hey"sagde han og kiggede på personen han hverken grinte eller noget men kiggede bare venligt på personen og ville bare snakke med hende/ham han kunne lige nu ikke se det for de var et godt stykke væk fra hinanden lige nu så det var lidt svært

Jara hørte nogen, og så op. Hun fik øje på en, ung mand mente hun. Hun så lidt på sine våde shorts, og måtte give efter for latteren, gud hvor var hun dog latterlig. Hun så ind på ham igen nu, og smilede "hey" besvarede hun, og tøffede ind på land, det stak ikke under hendes fod mere. Heldigvis. Hun så op på ham, for han var en hel del højere end hende.

Han kiggede på hende med et sødt smil "navnet er jaster"sagde han og kiggede på hende med et smil "og du er frøken"sagde han med et letter smil på sine læber han var altid venlig og sige hvem han var og alt det ellers kunne det godt være han virkede uhøflig så det var derfor han gjorde det.

Jara syntes han var vildt fascinerende af udseende, han havde langt hår, og hans øjne var helt.. hun kunne ikke finde nogen beskrivelse af dem. Hun rødmede af sin uhøflighed "Jara.." sagde hun, og gengældte det rare smil han sendte hende. Hun satte som de fleste andre engle venlighed højt, og stolede næsten blindt på de fleste der var venlige nok.

"er du en af de der der rødmer kan jeg se det er så sødt når en pige gør det"sagde han med et sødt charmerende smil og kiggede på hende og kiggede hende an "hyggeligt at møde dig"sagde han med et smil og var altid venlig det lå i hans natur men mest overfor piger/kvinder som hende han kiggede på hende "skal vi sætte os ned hvis du vil har et tæppe med tror jeg da"sagde han og kiggede i en pose han havde taget med der ned. Han fandt et tæppe frem og lagde det på sandet

Jara vidste udemærket at hans ord bare gjorde det hele værre, da hun rødmede endnu mere. Hun vendte blikket ned i jorden og mumlede et genert tak, for hun vidste ikke hvad hun skulle sige. Hun så hurtigt på ham igen med sine blå øjne "i lige måde" sagde hun og smilede lidt. Hun overvejede om han kunne være et væsen, han havde looket i hvertfald. Hun så lidt på hans tæppe "øhm.. jeg er sådan lidt våd så måske skulle jeg ikke.." mumlede hun og nikkede mod tæppet. Hun skulle jo helst ikke ødelægge det.

Han kiggede på hende med et stille sødt smil og kiggede på hende "det går nok det kan godt holde til at blive våd så det skal du ikke tænke på og syns ikke dit tøj skal ikke blive grimt på grund af at sandet"sagde han med et smil og kiggede på hende "ellers andet du har i dine tanker som du vil ud med"sagde han sødt med sin søde stemme

Jara smeltede ved det søde smil, og smilede tilbage til ham "okay så.." sagde hun, og satte sig på et stykke af tæppet og trak sine ben op til sig så hun ikke fyldte. Hun så på ham igen "andet..?" spurgte hun undrende, hun vidste ikke helt hvad han mente eller hentydede til, hun kunne jo ikke begynde at snakke om alt hvad hun tænkte på så ville han jo tro hun var sindssyg, det ville alle mennesker syntes om hinanden hvis de kunne høre hinandens tanker, det var hun sikker på.

Han kiggede på hende og satte sig ved siden af hende "du ser yderst smuk ud"sagde han med et smil og kiggede på hende "du undre dig sikkert over mit lange hår ikke"sagde han og kiggede på hende "men jeg kan ligeså godt sige hvad jeg er for en jeg er en varulv"sagde han venligt og på en måde der ikke ville skramme hende "men det gør vel ikke noget for har ikke tænkt mig at gøre dig noget"sagde han og kiggede på hende med et sødt smil

Jara rødmede igen, og så ned igen for at han ikke skulle se det "tak" mumlede hun igen, og strøg sit pandehår væk fra sine øjne. Hun så på hans hår og rystede på hovedet "jeg syntes det er pænt.. det klæder dig" sagde hun og smilede lidt. Hun blev overrasket over det med varulvedelen, hun havde aldrig mødt en varulv så han blev kun mere spændene. Hun smilede lidt "det er rart at vide selvom jeg ikke mistænkte dig for at ville skade mig" sagde hun, og lagde sine ben over kors. "Jeg er forresten en engel.." skyndte hun sig så at mumle for han skulle jo ikke tro at hun var et menneske og at han lige havde fortalt den store hemmelighed til en dødelig.

Han kiggede på hende med et smil og så hende an "du er sød som det du er en engle"sagde han med et smil "så ved du noget om os varulve altså hørt eller har du mødt andre varulve"sagde han og kiggede på hende med et smil "for jeg kan fortælle om vores race"sagde han og kiggede på hende "hvis du vil høre om det"sagde han og kiggede på hende

Jara måtte koncentrere sig for ikke hele tiden at rødme, det var da også en smule irriterende at være tomatrød i hovedet hele tiden. Hun rystede på hovedet "nej jeg kender intet til varulve... du er vist den første jeg har mødt" sagde hun eftertænksomt. Hun så nysgerrigt på ham, og nikkede "det må du gerne" sagde hun og smilede til ham. Han var interessant, måske var det fordi hun aldrig havde mødt en varulv før.

Han kiggede på hende med et sødt smil "okay så men vi varulv har jo meget følsomme sanser både som menneske og ulv og begge side har jo instinkter som vi følger og mange af os dem og vi vil gerne ha vores ting vider altså børn så vi tænker meget på at gøre en kvinde gravid men jeg syns ikke jeg har fundet den rette for mig endnu og dog måske ved ikke helt endnu"sagde han og kiggede på hende "så vi har meget at tænke på det meget tit"sagde han og kiggede på hende.

Jara sad stille mens hun lyttede til hvad Jaster fortalte. Hun smilede lidt ham og nikkede "Ja man kan da ikke sige, at i har meget at tænke på..." sagde hun med et lille grin. Hun rykkede en smule tættere på "hvis jeg nusser dig bag øret logrer du så?" spurgte hun drillende, og dog var hun interesseret i at vide hvor meget af ulve, eller hundedelen der styrede dem. Hun kløede sig lidt på armen, og håbede ikke at det hun havde trådt på før ville komme til at gøre ondt senere. "Hmm.. nej den eneste ene skjuler sig sikkert ret godt for alle" sagde hun med en svag rødmen.

"bag mit øre det altid dejligt"sagde han og kiggede på hende "du ser sød ud tæt på"sagde han og kiggede på hende med et sødt charmene smil på sine læber og lagde sig ned på tæppet og kiggede op på hende med et smil og prikkede til hende på ryggen med et lille grin

Hun smilede skævt "det kunne hunden ved min... ved en dame jeg kendte i hvertfald godt lide" sagde hun muntert, selvom afbrydelsen kunne have været undgået hvis hun havde tænkt sig om. Hun rødmede igen, og var snart ved at blive træt af den konstante varme i sine kinder, så hun tog en dyb indånding og fik det til at forsvinde. Hun farede sammen med en sær lyd da han prikkede hende på ryggen "jeg er altså kilden!" sagde hun med et lille grin, og lagde sig så ned ligesom ham, og så op på den blå himmel.

Han lagde sig på sin ene albue og kiggede på hende "du er virkelig sød"sagde han og lænte sig stille over hende og kyssede hende stille på munden uden rigtig at tænke over det han gjorde det bare og kiggede på hende og slap så hende læber igen "undskyld"sagde han og lagde sig ned igen og kiggede op i himlen

Jara så på ham, og troede han ville sige hende et eller andet, istedet vendte rødmen tilbage og den blev kun forstærket da hans læber ramte hendes. Hun gloede på ham som havde han bidt hende, men gned sig så en smule over øjnene "det er okay, det går nok" mumlede hun hurtigt, for hun ville ikke have han skulle have dårlig samvittighed, det var jo bare et kys.

"du er bare så sød og dejlig at se på"sagde han og kiggede på hende med et stille smil "det ser så sød ud når du rødmer over nogen ting"sagde han med et smil og kiggede bare på hende "så det var nok derfor jeg lige kyssede dig"sagde han og kunne ikke få øjne fra hende med et smil på sine læber og lagde sin ene hånd på hendes mave og nussede hende blidt på maven med et sødt smil

Jara så på ham, denne gang var hendes kinder røde allerede i forvejen så det blev heldigvis ikke værre "tak.." mumlede hun overrumplet, hun var slet ikke van til så mange komplimenter på en gang. Hun smilede til ham "det er sødt af dig, men jeg er ret normal.." sagde hun, selvom hun godt viste at der ikke var nogen der var normale, alle var unikke. Hun trak på skuldrene "kys gør verden til et bedre sted?" foreslog hun, og smilede skævt. Hun blev overrasket af hans nussen, men nød det.

Han rykkede ind til hende og kyssede hende på munden mens han nussede hende på maven og lod sin hånd glide om under hendes våde trøje og nussede hende på maven med et stille smil "måske hvem ved"sagde han og kiggede hende ind i øjne med et smil på sine læber

Jara lagde mærke til at han pludselig lå tæt på, der var igen lidt overrumplende at han kyssede hende igen, og hun stirrede lidt på de særprægede øjne. Hun så genert ned i tæppet. Hun mærkede hans varme hånd på sin mave, og blev pludselig lidt nervøs. Men han virkede sød, han kunne ikke finde på at gøre hende noget, vel? Hun rystede tanken af sig og smilede lidt.

Han kiggede på hende "du kan være helt rolig"sagde han og kiggede på hende mens han nussede hende på mavne "jeg gør ikke noget du ikke vil ha"sagde han og kiggede på hende med et smil og ville vide ting hun godt vil ha og ikke ville ha så skulle hun bare sige det til ham for han ville ikke gøre noget så hun bliver bange eller noget