til danni

dato: irl
Vejr: koldt, rolig vind, støvregn
tid: 23.00

David sad ved vand kanten med bare fødder og lod vandet dække dem hver gang der kom en bølge ind på breden. han havde siddet der siden kl 22.00 så en time godt og vel. han havde brug for at være alene, selvom han havde været alene længe nu. hna havde jo næsten lige været i holland hvor der ikke lige frem skete særlig rare ting. han havde også set sin elskede Embry og fortalt ham alt. det var rart at få det ud, men nu havde han brug for at slappe af. tænke over tingene for sig selv, men alligevel var han begyndt at føle sig ensom igen. han betragtede natte himlen lidt og nød det kolde vand skylde over sine tær.

Danni havde ikke haft lyst til at tage i byen denne aften, det blev jo også trættende at gå i byen som tit som muligt. han havde heller ikke lyst til at være der hjemme og kede sig, eller være hos kæresten som der alligevel kun blev problemer ud af. han gik bare stille på stranden et stykke væk fra vandet, da han ikke kunne svømme og var endda lidt bange for vand. han fik øje på nået længere væk og så lidt undrende, da han fik øje på at det var en dreng som sad helt alene. han gik stille over mod ham og stoppede en meter væk fra ham "hej?" sagde han blidt med sin pige stemme, han stod bare og lignede lidt en model med sin ene hånd på sin hofte "du ser ud til at være alene?" sagde han stille i det og viste ikke om han skulle gå der over, eller om han bare skulle gå videre.

David stirrede lidt på sine fødder og var langt væk i sine egne tanker. derfor fik han et kæmpe chok da han hørte en pige stemme og så hurtigt op på noget der lignede en af de modeler man så i bladende i butikkerne. han stirrede lidt på hende og sagde intet io første omgang "hej...det er jeg også" fik han så endelig sagt efter lidt tid hvor han lige skulle samle mod. det var længe siden han havde snakket med fremmede, så det var ikke lige nogert han var så van til.

Danni så over på ham og smilte kærligt da han fik øjekontakt med ham, han nikkede langsomt og gav et lille fnis fra sig "har du lyst til selskab?" spurgte han venligt om og gik stille hen og satte sig ned ved siden af ham, dog et lille stykke tilbage da han ikke ville komme til at røre vandet. han var stort set bange for vand udover det som kommer ud af bruseren, eller det som man kunne drikke ellers var han stort set bange for alt andet vand. han rakte sin hånd hen til ham og smilte "jeg er forresten Danni" sagde han stille i det

David smilte forsigtigt og nikkede stille "selvskab er da altid rart" sagde han venligt og fuglte hende med blikket. han grublede dig lidt over om det nu var en hende. det lignede hun eller han, dog havde han aldrig set nogen pige uden nogen bryster overhovede. godt nok var det ikke det han tænkte på ved piger, men det virkede bare underligt. han rystede hurtigt tanken ud af sit hovede og smilte venligt "David" præcenterede han sig og tog englens hånd for at hilse ordenligt. han overvejede kort sine evner, men ville for en gangs skyld lære personen over for sig at kende som alle andre ville gøre det.

Danni gav hans hånd et klem inden han tog sin hånd til sig igen "hyggeligt at møde dig David" sagde han og tog sin hånd til sig og lag den let i sit skød, han så kort ned mod vandet og rystede kort i kroppen af tanken. inden han så over på ham igen og smilte "ja det er det jo" sagde han og begynde at pille lidt ved sine bukser, da han ikke rigtigt viste hvad han skulle sige og hadet når det var pinligt stilhed "hvorfor er du endelig her alene?" spurgte han stille om og så op på ham igen og smilte

David så på Danni og tænkte længe over navnet, og derfor også glemte at høre efter hvad der blev sagt til ham. han var begyndt at spikulere for meget og det irritereede ham egentlig ret meget da han godt ville snakke med dem han nu mødte. han rystede kort på hovedet igen og bed sig lidt i læben da han ikke fik fat i spørgsmålet "øhm..." han sad og stirrede lidt i noget tid. han brugte kort sin evne bare et enkelt sek. få at se hvad spørgsmålet var "øhm... jeg havde brug for en lille tur alene... har næsten lige været ude og rejse så..jeg ville lige gense stranden" sagde han venligt og prøvede at virke så glad som muligt.

Hans blik lå hen over på dæmonen mens han svagt smilte, han lyttede godt med på hvad han sagde "når okay, jamen så er jeg glad for at jeg kom forbi så vi kunne mødes" sagde han og gav et lille fnis fra sig, og vende sit blik ud mod vandet igen. han fandt en sten ved sin side og kastede den et stykke væk i vandet, selv om han ikke ligefrem kastede den sådan ordenligt og og den røg godt nok en meter væk i vandet. han vende sit blik mod ham igen og tænkte lidt over det

David grinte lidt og nikkede "er nu også meget glad for du kom... men hvorfor tog du så her ned på standen?" spurgte han nysgerrigt og rykkede sig tilbage så han sad ved siden af Danni med et glad smil. Danni virkede som en rar person forhåbentlig en ny ven. David havde fået mange venner i løbet af foråret og sommeren, men det var som om de alle var væk nu. selv Andy, så han håbede at englen ville være venner eller noget.

Danni så på ham og trak lidt på skulderne og tænkte lidt over det.. Hvorfor var han der? ja det var jo et godt spørgsmål, og det fik ham også til at tænke længe over det "havde ikke lyst til at være der hjemme eller gå i byen" sagde han og viste at det nok ikke var særlig mange som gik i skole, som også gik byen når de skulle i skole næste dag. han så at han rykkede sig og blev bare siddende, og smilte bare til ham og fjernede nået af sit hår væk fra øjnene "og selv om jeg ikke er så meget for at være her, altså ikke med dig.. men med vandet.. så er her allligevel ret så hyggeligt" sagde han og vende sit blik op mod himlen

David lyttede til hvad hun sagde og nikkede stille "okay.. jamen så er det da godt nok.. så længe man hygger sig er verdenden jo god" sagde han og smilte venligt. han så lidt rundt i sandet efter sine sko og strømper, men kunne ikke rigtig få øje på dem. det irriterede ham lidt da han ikke gad at gå barfodet hjem, men han gad dog ikke tænke mere over det nu, derfor vendte han sin koncentration tilbage på englen "undskyld jeg spørger... men er Danni ikke et drenge navn?" spurgte han og håbede ikke englen blev fornærmet. men David havde altså lidt svært ved at regne ud om Danni var en dreng eller en pige. for hun eller han lignede jo meget en pige, bare uden formerne, men navnet lød meget drenget.

Danni så ned på ham igen og nikkede "det har du helt ret i" sagde han og kunne jo godt se at verden jo altid var bedre når man hyggede sig, og det var godt nok ikke nået han havde tænkt over før. han trak sine fødder bedre hen til sig og lag sine arme rundt om sine ben, mens han pillede videre ved et af sine hul i bukserne. han smilte lidt af det han sagde "det er både et pigenavn og et drengenavn" sagde han og elskede selv det navn, selv om det ikke var hans rigtige så var det som han elskede at blive kaldt og det var også kun hans far der stadig kalde ham Daniel. og så ned af sig selv igen, selv om han ikke havde nogle bryster så lignede hans krop stadig på alle andre måder en piges krop.

David nikkede og så ud over havet. han betragtede vandet med et lidt drømmende blik. han elskede virkelig vand. det var så frit og levende, bedre en så meget andet. ild var dog lige så godt, fordi det var virkelig smukt at se på sådan en flamme. han så på Danni og tænkte over det han sagde "okay... interessant troede kun det var drenge der kunne hedde det.. så lærte man noget nyt" sagde han og grinte lidt. han var nu meget overbevist om et englen var en pige og det ville også overrakse ham vids han tog fejl nu. en dreng ville nok også havde sagt 'det er det da også' for at understrege det var en dreng, så Danni måtte da være en pige.

Danni betragtede sig jo på alle punker som en pige, og kunne bestemt ikke lide når folk på nogen måde kalde ham en dreng da det jo ikke var det han følte han var. han havde jo altid opført sig som en pige, og da han selv kunne vælge tøj så var det også pigetøjet han valgte. endda den endda kunne snakke lidt og sagde sit navn, så sagde han også Danni istedet for Daniel. han rettede let på sit hår og smilte til ham "ja det er jo altid nået at lære nået nyt, nogle kan jo også hedde Kim også stadig være en dreng eller pige" sagde han og sprede sine ben let og begynde at tegne en tegning i sandet foran sig

David så på hende og nikkede stille "det er rigtigt... men Danni troede jeg altså bare kun var til drenge... Kim vidste jeg godt var både drenge og piger.." sagde han venlidt og smilet. han så stadig udover havet og tænkte over det igen, men så så på englen igen og betragtede hende lidt. hun virkede på en eller anden måde bekendt, som om han havde set hende før, men ikke sådan i sit eget liv. som et minde, men ikke hans eget. igen rystede han sine tanker ud af hovedet "vi har ikke mødt hinanden før?" spurgte han så da han ville være helt sikker.

Danni så bare på ham og fniste kort "jamen det var bare et eksempel.. hvis du forstår?" sagde han og ville bare hentyde til at der fandes andre navne som både en dreng og en pige kunne hedde, og han kunne ikke rigtigt sådan komme i tanke på nogen andre uden at tænke længe over det. han så bare på ham og rystede på hovedet "nej det tror jeg ikke?" sagde han stille og håbede ikke han havde mødt David før, da hvis det var og Danni ikke kunne huske det så var der jo kun en idé hvor han kunne havde mødt. og han var næsten sikker på at han ikke havde været i seng med David, eller han var næsten sikker på det da han ville da ikke glemme sådan en sød fyr.. eller ville han? han så tænkende på ham og kunne bestemt ikke kende ham

David så på hende og grine lidt "ja jeg ved det.. jeg ved det" sagde han og synes det var en lidt underlig samtale, men hyggelig. han så ud på vandet igen og tænkte lidt over det. han var sikker på han havde set Danni før, men ikke som sig selv. han så så på hende igen "jeg synes bare.. jeg har set dig før.." sagde han lidt tænksomt og bed sig i læben. han så ind i hendes øjne og overvejede kæftigt at bruge sin evne for at se om han havde set hende før og hvis han havde så hvor og hvorfor ville han så ikke kunne huske det.

Hans blik lå bare over på ham og nikkede lidt imens "okay det lyder godt" sagde han og viste ikke hvordan han ellers skulle forklare det, og hvad han så ville synes om David var ikke til at forstå. han nikkede langsomt og så lidt tænkende ned af sig selv, inden han så over på hans ansigt igen "når okay, men tror ikke jeg har set dig før.. men det kan da godt være" sagde han og prøvede at huske alle de fyre han havde været sammen med, selv om det endelig bare var sorte og han ikke kunne huske største delen af dem.

David så lidt ned i sandet og tænkte sig om "nej..ved det... det er lidt underligt med mig.. jeg kan nogle gange kende folk jeg ikke har mødt" sagde han bare og håbede ikke det lød for underligt. han havde ikke tænkt sig at afsløre sin evne, da det tit bare gik galt når folk fik det afvide, da de fleste blev fornærmet og var ret sikker på at han bare udnyttede den. det gjorde hna også nogle gange, men det var blot for at finde ud af om han kunne stole på folk. dog ville han helst ungår det nu.

Hans blik var ret underligt i det og han kunne jo ikke forstå hvad han mente "når okay underligt" sagde han og havde hørt om nogle væsner havde en evne, selv havde han ikke nogen og var ikke engang sikker på om han virelig var en ægte engel selvom begge hans forældre var engler. så kunne han ikke få sine vinger ud af ryggen, og var begynd at tvivle på at han overhovedet havde nogle. han tegnede bare videre i sandet og tegnede stort set kun slik, hans blik røg over på dæmonen ved sin side "har du lyst til at følge med i døgnbutikken ?" spurgte han om og fik helt lyst til nået slik, han rejste sig bare let op og børstede sandet af sit tøj.

David træk på skuldrende "tja... " sagde han da han ikke synes det var underligt, men det lød sikkert underligt for andre. han så på englen og nikkede "jo selvfølgelig" sagde han og rejste sig, hvorefter han børstede sandet af sit tøj. igen søgte han efter sine sko og strømper, men kunne igen ikke få øje på dem "øhm men først.. vil du hjælpe mig med at finde mine sko og stømper?" spurgte han og så på hende med et uskyldigt blik.

Danni smilte da dæmonen gerne ville være mere sammen med ham, det var vel altid hyggeligt at bare gå rundt og havde nogen at snakke lidt med. hans blik røg ned mod hans fødder og nikkede langsomt "jov selvfølgelig" sagde han og fandt sin mobil frem i sin ene lomme, og begynde at lyse rundt for at finde skoene og strømperne. dog blev han bare stående da han ikke havde lyst til at risikere at falde i vandet "Der!" udbrød han og pegede over på skoene og strømperne da han havde fået øje på det, han ventede på at David havde fået fat i det inden han lag sin mobil ned i lommen igen. og begynde at gå op fra stranden mod den lille døgnbutik som lå et lille stykke væk

David nikkede som tak og så lidt rundt efter dem. han skyndte sig at tage dem på da englen havde fundet det til ham og løb hurtigt efter englen efter. han var ikke så tit i døgnbutikken, men han vidste man kunne købe slik, som åben bart var noget der smagte virkelig godt efter menneskers mening. han havde godt set at Danni havde tegnet slik i sandet nede på stranden så han kunne godt regne ud det nok var det hun ville havde inde fra butikken af. han så lidt tilbag epå standen, men vendte så opmærksomheden på Danni ogen "skal du så købe slik eller?" spurgte han med et lille smil.

Danni gik bare i et roligt tempo og det gik meget langsomt, da han jo heller ikke havde så lange ben. Var derfor også meget langsommer end almindelig folk, som havde en mere normal højde. han så bare på ham og gav et lille nik fra sig "jepp jeg elsker virkelig slik, og kunne godt spise nået" sagde han og gav et lille fnis fra sig, mens han gik videre og vaklede lidt da han havde højhælede støvler på dog var de ikke vildt høje bare en centimeter eller to. han stoppede kort op da de havde nået væk fra sandet, og bøjede sig let ned og børstede sine støvler af så der ikke var fuld af sand på dem længere "har du smagt slik før?" spurgte han stille om og havde hørt om nogle væsner, som aldrig havde smagt nået af de lækre menneskemad før. han så sig kort for inden han let trippede over på den anden side af gaden, og gik ind i den lille døgnbutik. han tog fat i trøjen på David og trak ham let med sig "der over" sagde han uden at pege, dog havde han kun set det da der hang et skilt i loftet hvor der var slik på.

David nikkede stille og gik ved hendes side, imens han så rundt på gaden. han børstede ikke sandet af sine sko, da han ikke var såå opsat på et se perfekt ud på nogen måde. han så så på hende og rystede stille på hovedet "nej.. jeg har smagt is.. men ikke slik" sagde han og smilte bernligt. det var ikke ret meget menneskemad han havde smagt. godt nok kunne han lave meget forskelligt mad, men spise der havde han ikke rigtig gjort. jo en gang sammen med Andy og så selvfølgelig den Is han havde smagt, men slik havde han aldrig smagt. han fuglte med Danni over vejen og ind i butikken. det var så dejlig varmt derinde. det havde David brug for da vandet havde været virkelig koldt. han så lidt på sin trøje og gik så hurtigt efter hende, imens han så på skiltet for slik.