En velfortjent middag..(Sarah)

Dato: IRL
Dag: Fredag
Tid: 21.30
Sted: I en gyde
Omgivelser: Liget af en ung kvinde
Vejr: Ser ud til at det skal begynde at regne, men er ikke sikker
Årstid: Sommer

Et tilfreds smil løb over Edmunds ansigt, imens han rejste sig op igen og indånede den dejlige duft af død som hang i luften lige nu og i hånden havde han et vin glas. Han viste ikke hvorfor, men han gik altid med sådan et på sig, men dervar ingen der havde lagt mærke til det, medmindre han hev det frem fra sin inderlomme på sin meget fine og gammeldags jakke, men hans tøj så alligevel ret nyt ud. Han tog fat på den unge piges håndled og skar med sin negl en dyb streg så hendes hud åbnede dig og der begyndte at løbe blod ud af såret. Helt forsigtigt og uden at grisse vin glasset, tog han det ind under pigens håndled og fylte glasset halvt op med hendes blod. Han havde først startet med at drikke fra hendes hals, fordi det var jo det som de fleste vampyrer gjorde her og nu. Men i gamle dage, kunne vampyrer drikker hvor det skulle være på menneskernes krop. Han lagde hendes blødende håndled på hendes brystkasse og bukkede for hende, selvom hun var igang med at bløde ihjel, " mange tak for den yderste dejlige middag.. det må vi ikke gøre igen" sagde han med en skæv grimasse som om han skulle til at grine og vendte sig så væk fra hende og gik ud af gyden, imens pigen langsomt døde. Edmund gik med sit vin glas i hånden og tog engang imellem en lille slurk fra det, hvorfor drikke det hele på en gang, når man kunne nyde det i små mængder. Men efter lidt tid, begyndte Edmund at kede sig og stoppede op midt på gaden og så sig lidt omkring, men vendte så blikket ned på den blodrøde farve som var i glasset, det kunne let forvekles med en gang kraftig vin. og det var Edmund glad for, så han ikke skulle afsløre sig selv for menneskeheden.. Så små og ynkelige som de nu var, så fortjente de ikke engang at få hvisket den hemmelighed.

Sarahs høje hæle gav genlyd på gaden. Hun var iført sin sygeplejerske uniform, men en sort lang jakke dækkede godt. Hun holdte armene beskyttende rundt omkring sig, og gik hurtigt ned af gaden. Hun ville gerne nå kiosken inden den lukkede, så hun kunne nå at købe det nødvendige. Sarah var træt. Dagene på hospitalet havde det med at slide hende op, og hun var endnu ikke færdiguddannet. I dag havde hun slukke lappe en lille dreng sammen. En ordentlig flænge i hovedet, var hvad han havde fået raget til sig. Han havde grædt, så det næsten gjorde ligeså ondt på Sarah. Hun drejede skarpt om hjørnet, før hun lod hænderne glide ned af siden, og dykkede ned i hendes ene lomme. Hun måtte endnu engang dreje om et hjørne, og synet der mødte hende, var skrækkeligt. Et kort øjeblik stod alting i Sarahs krop stille. Der var blevet slukket for hendes muskler. Hendes hjerte fungerede ikke optimalt. Synet af den døende kvinde, fik Sarah til at skrige lavmælt. Hun hev sine hænder op af lommen, og løb ud på gaden. Enkelte biler stoppede brat op, med hvinende bremser. ”Ring efter en ambulance! Nu! Ring efter en ambulance!” skreg Sarah. Det var en anden ung kvinde, som reagerede og hurtigt fiskede sin mobil op. Sarah smed jakken fra sig, i det hun så hurtigt hun kunne, løb ind i gyden. Hun satte sig foran kvinden, og trykkede ned på hendes håndled. ”Sig de skal skynde sig!” råbte Sarah desperat, før hun vendte sig mod kvinden.. men lige der.. opdagede Sarah at det var for sent.

Lyden at bilerne som stoppede bradt op, nåede helt hen til Edmund som stod et stykke længere ned af gaden og var lidt ærget over at denne kvinde havde opdaget liget, men der var nu ikke rigtig nogen som ville tro hende, hvis hun fandt bide mærkerne på pigens hals, for så var det gode nemlig at folk ville tro hun var skør. Det fik et fjollet smil op på Edmund's læber, imens han med den ene hånd fiskede en smøg op af inderlommen og tog den derefter ind i munden, og tændte den med en lighter som han lidt efter havde fisket op af lommen og puttede den derefter tilbage igen og sugede roligt ind, inden han tog smøgen ud af munden igen og pustede røgen langsomt ud, så det fløj lidt tilbage og dannede en utydelig sky bag ham. Derefter tog en lille tår fra sit vin gals igen og fugtede sin læbe med tungen, som smagte så dejligt af pigens blod. Han kunne sagtens grine lige nu over kvindes reaktion på liget, men han havde endelig ikke forventet andet. Edmund stod under en lygtepæl som lyste ham ret så flot op, imens han stod der med ret ryg og lod sin hånd glide ned i lommen efter at have puttet smøgen tilbage i mundvien. Han havde ikke i sinde at gå tilbage til gerningsstedet, så istedet blev han bare stående og så tilfreds hen på bilerne og ville endelig gerne se denne kvinde på tættere hold, men forventede nu ikke det store, så derfor overvejede han lidt at gå, da en vind tog lidt fat i hans halvlange hår og svang det elegant omkring hans ansigt, det fik et fredfyldt udtryk op på hans ansigt, som fik ham til at blive stående.

Sarah gispede lavmælt, og fjernede langsomt hænderne fra pigens håndled. Øjnene stirrede på hende. Kvinden havde vidst hun ville hjælpe, men at det var for sent. Sarah sank en klump, før hun rejste sig besværet. Hun følte sig svimmel. Ganske langsomt vendte hun rundt, før hun forlod gyden. Kvindens blod var smurt ud over hendes hvide sygeplejerske uniform, og på hendes hænder. Sarah undrede sig kort over hvordan blodet var kommet på hendes knæ. Hvorfor på knæene? Hun tænkte ikke nærmere over, at hun måtte have sat sig i det. Derefter vendte hun sit blik rundt i hendes omgivelser. En ambulance i nærheden havde modtaget opkaldet, og holdte nu foran hende. Hun pegede bare ind i gyden, og de forsvandt derind. Derefter forlod Sarah stedet. Hun gik bare. Ingen tanker var der at finde i hendes hoved. Hun gik bare. Ned imod Parken, hvor hun vidste der var vand, så hun kunne vaske sig. Sarah lagde ikke mærke til de tårer, som løb ned af hendes kinder. Pludselig hulkede hun og lagde hånden foran hendes mund. Det resulterede i, at hendes læber blev dækket af det tunge snask. Sarah kunne ikke lade være med at hulke de sidste 5 meter mod springvandet, før hun tudende faldt sammen og stak hovedet under vandet.

I sin søgen på at få lidt sjov ud af resten af aften, var Edmund fuldt ligeså stille og lydløst efter kvinden som havde begivet sig væk fra gerningstedet og som nu sad og hulkede ved springvandet. Han havde listet sig roligt ind på hende, selvom det måske ikke ligefrem var meningen, men han viste ikke rigtig hvad han ellers skulle taget sig til, for han gad virkelig ikke kede sig, når han ligeså godt kunne tage kontakt til kvinden, selvom hun var et menneske, men så kunne han måske få lidt mere mad på vejen hjem?. Edmund stod ca. 2-3 meter væk fra kvinden og lagde hovedet lidt på skrå, at hun ligefrem sad og hulkede over en ukendt kvinde fik det til at vænne sig i ham og gøre ham dårlig, men det eneste som han bare gjorde, var at tage sin færdige smøg ud af munden og smed den ned på jorden og trådte så derefter på den, så den slukkede helt. "Du ved... det nytter ikke at tude over et liv som allerede at gået videre, du spilder dine kræfter på noget unødvendigt" sagde Edmund med en utroligt flydende blød stemme, fordi han var vampyr og kørte sin frie hånd gennem sit hår og lod det falde som det nu havde lyst til. Men ellers gik han ikke tættere på kvinden overhovedet. ihvertfald ikke lige nu. Edmund løftede glasset op til munden og tog en lille slurk af blodet og lod sin tungespids glide hen over sin underlæbe, for at få det sidste væk, men gik så lidt tættere på kvinden og tog sin hånd i lommen.

Sarah havde vasket sit hoved og hænder. Uniformen måtte hendes mor vaske, for at få den fuldstændig renset. Sarah gned sine hænder i vandet, men da en mandestemme pludselig lød, gispede hun forskrækket og fløj op. Hun skar en grimasse og så ned af ham, før hun trådte yderligere nogle skridt væk fra ham. Han var forbandet smuk. En utrolig smuk marmorskikkelse. Sarah glemte for en kort stund alt omkring sig på grund af mandens skønhed. ”Wauw.. Jeg mener.. øh..”, kom det fra hende. Først fuldstændig betaget, dernæst forvirret. Sarah så ned af sig selv, før hun vred sine fingre. ”Du forstår det ikke”, brummede hun og rystede på hovedet, før hun tørrede tårerne fra ansigtet med sine hænder. Hun skar en grimasse og så derefter på ham. Hun lod hendes mørkebrune øjne glide ind i hans. ”Så du det? Jeg mener.. så du hendes.. krop.. det.. jeg tror.. hun må været blevet myrdet! Tror du ikke?” udbrød Sarah desperat og trådte nogle skridt hen imod manden. ”Hvilken idiot kunne finde på det”, udbrød hun og pludselig trillede endnu flere tårer ned af hendes kinder, uden hun bemærkede det. ”Oh gud, oh gud” hviskede hun igen og igen alt imens hun gik lidt rundt på stedet.