Næsten fyldt.

Hans smil blev til en streg på hans ansigt.
Han begyndte at klatre ned af det meget højde træ, så han var lige pluselig ude af Kalas synsvidte.

Hun så sig om efter ham, men kunne ikke få øje på ham overhovedet.

Han kom tilsyne nede i skovbundet da han gik lidt ude fra træernde med smil var blevet stort igen uden at han selv lagde mærke til det.

Hun var en smule forvirret.
Hvor han var vidste hun ikke.

"Hvad så Kala" sagde han imens han lagde armene over kors og kiggede drilsk på hende.

Hun kunne ikke se ham, men hørte hans stemme tydeligt.
"Donnie?" Spurgte hun med skælvende stemme.

Han grinte og kunne se alt det han ville, "hvad er der Kala kan du ikke se noget"

Hun rystede på hovedet.
"Hvor er du?" Spurgte hun lidt uroligt.

Donnie stod lidt, "prøv at kig ned hvis det er så svært" sagdé han og smilede stort.

Hun tog en dyb indåndning og så ned på ham.
Hun stirrede på ham.

Han smilede bare ligegyldigt til hende.
"Bøh" sagde han i en afslapped tone-.

Hun begyndte langsomt at hyperventilere.
Hun viftede med en hånd for at få luft.

Han kiggede på hende, "Tja det er hvad man kan føle når man ser mig Kala, efter jeg har drukket end blod, og vil du vide det beste" sagde han i en ondskabsfuld tone.

Hun kunne ikke svare ham pga. hun hyperventilerede.
Hun så bange på ham selvom hun var langt over ham.

Han ventede ikke på at hun svarede, "det beste er at dem jeg var drikket blod fra ikke kan skade mig det mindste ikke engang dig" han begyndte at gå efter han havde sagt de sidste ord til hende om hun fyldte efter eller faldt med på jorden af at ikke kunne få luft var op til hende.

Hun begyndte at kunne få luft, da han begyndte at gå.
Hun var lettet, selvom hun nu ikke kunne skade ham.

Han forsvandt ind i skoven, uden en lyd.
Dog var der en rugnen gemmen skoven , "ikke engang dig"

Hun sukkede.
Hun forstod intet.

//Fedt emne hehe er ude af emnet men vil meget gerne skrive en anden gang eller senere i aften i et andet emne.//

//Ok xd//

// :) //