Mangel på kreativ overskrift.. - Sordrick..

han sukkede højt ogsagde. mit rigtige navn er sordrick snow. men går under dække navn for ikke at blive fundet af ham der dræbte mig. har ikke råd til at dø igen. "det gjord e ondt nok første gang" sagde han og kiggede hende i øjnen med sine blå øjne

"Igen?" spurgte hun. Sordrick... Navnet flød let henover tungen, lidt ligesom Embry, og ordet: 'Regn'. Hun kiggede op i himlen, hvor den svage støvregn var begyndt at tage til. Hun kiggede derefter mod Sordrick, og mærkede hvordan hans øjne mødte hendes. Hun sagde ikke noget, men ventede bare på at få en lang fortælling. Hun trak benene op til hagen endnu engang, og lagde så armene om dem.

"jeg valgte at gå under dække efter jeg blev dræbt af en vampyr. jeg var selv vampyr og han havde voldtaget min kæreste som jeg opdagede var mig utro... så jeg blevengel forgæves" sagde han og kiggede på hende og så op i himlen og tænkte *shit hvor der regner*

Hun nikkede forstående. "Hvem var den vampyr?" Hendes første tanke var Vicente. Hun rystede kort på hovedet, og lukkede så af for alle tanker. Hvis det var Vicente, så var det jo ham, ikke? Hendes tanker ramte straks dengang i hytten.. Hun rystede igen på hovedet, og rettede så blikket mod den fortællende Sordrick.

"vicente... har du kendskab til ham" spurgt sor og kiggee hende i øjnen o det meget fortællende blik. han kiggede på sne fødder og så på himlen der let lod regnen falde

Hun nikkede kort, men rystede så på hovedet. "Nej." løj hun. Hun lød meget ærlig, men det havde nok også noget at gøre med hun ikke virkede som den person der løj. Hun bed sig i underlæben, og kiggede op på himlen.

"du lyver sagde sor og kiggede hande i øjnene "man ved når folk lyver. når selv man lyver om hvem man er hver dag" sagde han og fjernede blikket fra hendes øjne og kiggede på sin sko der var helt gennemblødte af regnen. han så på sine ar og tænkte på den gang hvor han var ligesom hende

Hun kiggede på ham, og rystede overbevisende på hovedet. "Nej." Hun kiggede fortsat op mod himlen, med Vicente's blege ansigt i baghovedet. Hun kørte en hånd igennem det viltre brune hår, og bed sig så i underlæben.

"okay." sagde han og følte at hun ikk rigtigt stolede på ham og tænkte at det han havde gjort bare var forgeves og at det at hun kunne stole på ham ikke betød noget og han sukkede dybt

Hvad hvis hun løj? Det gjorde ikke noget, vel? *Godtroende idiot...* Hun kiggede på de ternede vans, og derefter på de tydelige sår på hendes arme. Hun kiggede på Sordrick. "Hvor meget har vi tilfælles?" spurgte hun i et blidt, efterspørgende tonefald.

"en ting er sikkert at vi har ikke det til fældes at vi stoler på gode mennsker" sagde an og rejste sig og begyndte at gå ind i skoen og følte sig idt såret

//Slut eller hvordan?//

//det bestemer du. du kan jo stoppe ham eller something//.

Kimberley følte sig lidt... nedern... over at have såret ham. "Sordrick?" spurgte hun ud i mørket. Hun blev siddende, og frygtede næsten at en djævel kunne komme og tage hende hvert sekund.

sor trådte frem i skyggen så mn kunne se alt undtagen hans hoved og han spurte så "hvad r der" han sagde edet med en lidt kold stemme, og tænkte på bare at løbe. men på den anden side ville det være meget kujon agtigt og han ville ikke fremtræde som en kujon

Hun kiggede ned i jorden. "Jeg kender Vicente. Ret godt." Hun slog baghovedet ind i træet hun sad op af, skammede sig lidt over at have løjet over for ham. Han var jo fin nok, og alt det, men sommetider følte hun sig tvunget til at lyve.

"hvordan er han overfor dig" spurgte sor og gik lidt tilbage og kiggede på hende og tænkte på om hn sulle gå ud af af skyggen men blev inde i skyggen

Han var ikke noget overfor hende som sådan. Han havde bare ødelagt hendes liv. "Hvordan han er? Hm, jeg.. ved det ikke. Bare at han er utroligt rolig... ondskabsfuld." Ordene forlod bare hendes mund, sådan helt uden videre. Hun kom til at tænke på det ar hun havde på maven, men hun valgte ikke og sige noget om det.