dud dud dud - Embry x'D

Embry grinede lidt af det han sagde, og nikkede og prustede let som en hest "så må jeg opføre mig ordentligt.." sagde han og prøvede at lyde underdanigt, men det var han ikke ligefrem så god til. Han mærkede Dannis håndled mod sin pande, og tøffede hen mod hylderne. Han handlede ikke ind så tit så han anede ikke hvad han skulle eller hvor han skulle hen. Han holdt mest af når det var sommer og han kunne få frisk marmelade, der var intet bedre. Han grinede da han begyndte at snakke om at han ikke måtte spise hans fødder "men jeg kan jo så godt lide fødder?" drillede han, og rynkede let på næsen af klappene på hovedet og smilede af Dannis måde at skælde ud på. Han lød virkelig som en pige. Han fulgte Dannis råb og så hen på den ældre mand, og smilede undskyldene til ham, og begyndte at gå hen mod hylden. Han kom helt hen til hylden og så lidt på de forskellige glas, og fandt marmeladen med hindbær.

Danni nikkede og grinte lidt og elskede virkelig at være sammen med Embry, det var jo altid virkelig sjovt også hyggeligt. han trykkede sine læber ned mod hans hår og mumlede nået utydeligt imens, han lukkede sine øjne i og kunne virkelig godt falde i søvn der. han åbnnede sine øjne igen og så ned efter sine fødder, selv om han ikke rigtigt kunne få øje på dem. selv tænkte Danni ikke over den gamle sure mand, og havde det jo bare hyggeligt sammen med Embry. han så kort mod marmeladen og smilte "hyp hyp hest mod kassen" sagde han og fandt let sin pung frem, og ventede på at de var nået op til kassen inden han fandt nogle penge frem og rakte ned til den gamle mand

Embry lukkede kort sine øjne og nød kysset i sit hår, det var skønt. Han holdt virkelig af den lille engel, og han holdt af at tilbringe tid med ham. Han lyttede til den utydelige mumlen, og grinede lidt "bare du hygger dig.." sagde han smilende, og tøffede hen mod kassen "jeg er på veeej.." mumlede han og grinede lidt. Han hørte han fandt sin pung frem og så op på ham "Danni nej, jeg kan altså godt betale selv" sagde han, og ville ikke have at Danni brugte sine penge på ham. Han betalte hurtigt selv så Danni ikke nåede at protestere og gik udenfor med ham og dukkede lidt i sine ben da han gik ud så Danni ikke slog hovedet mod døren. Det ville han helst udngå, og det var han sikker på at Danni sikkert også gerne undgå.

Danni nød at sidde på hans skulder selv om han var bange for højder, så følte han sig alligevel sikker ved at sidde på hans skulder da han viste at han var sikker og Embry ikke bare ville tabe ham. han blev dog overrasket over at han ikke fik lov til at betale, han mumlede alt muligt mens han så tilbage på manden. han så hurtigt ned på Embry igen og blev lidt sur i det "men du er min hest, og en hest betaler ikke selv" sagde han med en barnlig sur stemme, og begravede sit ansigt ned i hans hoved. og var lidt halv sur over at han ikke fik lovtil at betale, og lag sine arme istedet omkring halsen på ham.