Regnen siler ned

"Fordi jeg ikke har lyst... Jeg er blevet tvunget på mange børnehjem og i plejefamilier gennem årene, og det er faktisk ikke helt let at slippe ubemærket væk fra sådanne steder... Desuden er det langt sjovere på den her måde" svarede hunog nikkede tilfreds.

//Må logge//

"jah, er det ikke også lidt irriterende at være 'fanget' i et barns krop?, eller hvad man kan kalde det?" sagde han

"JO! Men jeg har lært at vende det til min fordel.." svarede hun og nikkede. Hun hadede tanken om ikke at skulle vokse op og blive en smuk kvinde, men hun havde vænnet sig til det, og som sagt lært at vende det til hendes egen fordel.

//Falsk alarm =>//

djonn kom til at grine en smule over tanker om en lille pige der bad om en slikkepind

Hun lagde undrende hovedet på skrå. "Hvad er det der er så sjovt, mister Djonn?" spurgte hun uforstående da hun ikke kunne se noget sjovt i sine ord.

"ja, undskyld det var bare en lille tanke der strejfede mig, bare glem det" sagde han

Hun nikkede og lod det ligge. Så skubbede hun sig længere ind på bænken og lænede sig op af ryglænet med et lille suk. "Hvordan er det at være stor?" spurgte hun så og trak fødderne op på bænken.

"det er vel det samme, bare lidt højere oppe" sagde han og kom i tanke om at han ikke havde tænkt over det nogensinde

Hun nikkede lidt men forstod det ikke. "Hvor gammel er De mister Djonn?" spurgte hun så

"1478 år" sagde han "det er jo ikke just lige som De"

Hun rystede på hovedet. "Så er De jo over 2000 år yngre end mig..." sagde hun med et tilfreds smil om munden. Hun havde endnu ikke mødt nogen der var så gamle som hun selv var, og det var hun egentlig godt tilfreds med.

"har du altid boet her i området?" spurgte han

"Nej... Oprindeligt er jeg fra det gærske, men jeg har været mange steder rundt om i verdenen.." svarede hun og smilede ved tanken om sit hjemland. Hun elskede Grækenland og havde været der mange gange, med nogle års mellem rum...

"og så blev du vampyr som 6 årig?" spurgte han

"Syv-årig" rettede hun med en lettere fornærmet klang i stemmen. Når man var dømt til evig barndom betød alder pludselig en hel masse.

"nå ja, det må du meget undskylde" sagde han

Hun nikkede lidt. "Men ja, jeg blev vampyr som syvårig..." sagde hun så med rolig stemme.

"det må have været underligt" sagde han lavt

"Hvorfor det?" spurgte hun nysgerrigt og lagde hovedet på skrå.

"man er jo ikke særlig erfaren eller noget når man er 7," sagde han

"Næh... Men jeg blev kun forvandlet fordi vampyren ikke kunne drikke alt mit blod efter at have fortærret min familie..." sagde hun og trak ligegyldigt på skuldrene

"det lyder ikke ligefrem som glade minder" sagde han lidt efter

//man bliver vampyr ved at drikke blod fra en som lige har drukket af sit blod//

//Ved jeg godt...//

Hun trak på skuldrene igen. "Det er meget længe siden, og uden betydning nu." sagde hun og lød ret så ligeglad med det.

"ok godt" sagde han

Lucy sukkede lavt og rejste sig fra bænken. Hun stod lidt ubeslutsom og vidste ikke rigtig hvad hun ville.